SRP: Islamisk stat opståen og samfundets reaktion

Islamisk stat opståen og samfundets reaktion

Abstract

The object of terror is, with use of violence or threat of violence to scare a population, either with a politic or religious motive. Islamic State, or IS, is at current time the most referred terrorist group, and that is why Islamic State it the topic for this assignment.

There has been given an account for how Islamic State is a fundamentalist group, with use of the term fundamentalism as a theory. Furthermore, there has been analysed how the international world have acted towards the raise of Islamic State, with the use of international theories. At last, there has been discussed, how a possible solution of the conflict could come to action.

My conclusion on the project is that you can argue for Islamic State as a fundamental group, as they interpret the 1400 year old Koran in their own way. At the same time they wish to fight enemies both close and far with weapons as means. Moreover, the international world has reacted with focus in own national interest and with a realism point of view. I have also concluded that a solution within a five-year frame is possible. This does demand co-operation on both a regional, international and global basis, where the different countries and organisations bury previous as well as current internal conflicts internal, with the exception of the Sunni and Shia conflict. This is also applies between the great powers of America and Russia who have been trying to maintain the balance of power between them since the Cold War ended.

Indledning

Terror betyder, at der udøves eller trues om en voldshandling til det formål at skræmme en befolkning med et politisk eller religiøst motiv. Terror er noget hele verden frygter, og som jævnligt skaber debat, om hvordan man bedst muligt sikrer sig mod terror, og hvordan man bedst muligt bekæmper aktuelle terrortrusler.

For over 1400 år siden døde profeten Muhammed. Dette skabte en opdeling af muslimer i henholdsvis Sunni- og Shia-muslimer. I 2011 trak USA sine sidste tropper ud af Irak efter 8 års bekæmpelse af Al-Qaeda efter terrorangrebet på World Trade Center i 2001. Kort tid efter blev Islamisk Stat til. Netop Sunni- og Shia konflikten spiller en væsentlig rolle i denne opgave, og konflikten menes ikke at kunne spille en rolle uden dette perspektiv, hvorfor faget religion er det ene i denne opgave.

Der vil i denne opgave blive redegjort for, hvordan der kan argumenteres for, at Islamisk Stat er en fundamentalistisk bevægelse. I den forbindelse vil der blive redegjort for begrebet fundamentalisme som en teori. Desuden vil der blive analyseret på, hvordan udvalgte aktører har reageret på Islamisk Stats opståen med anvendelse af internationale teorier. Teorierne inden for international politik er væsentlige for at kunne forklare de forskellige aktørers rolle, hvorfor samfundsfag er det andet fag i denne opgave.

Til sidst vil der blive diskuteret, hvordan en løsning på konflikten vil se ud. Et mere ret ordvalg er løsninger på konflikterne, da Islamisk Stat ikke kan ses om en enkeltstående terrortrussel, men som den mest frembrusende aktør i et i forvejen konfliktpræget Mellemøsten. Det er en kompliceret sag, som i det seneste år har udviklet sig til voldsomme terrorhandlinger i Mellemøsten, og som i skrivende stund udvikler sig dag for dag. Der vil undervejs i opgaven blive taget højde for udviklingen, og den vil så vidt muligt også indgå i diskussionen af den endelig løsning.

Hvordan kan Islamisk Stat ses som en fundamentalistisk islamisk bevægelse?

Islamisk Stats opståen

Den amerikanske journalist Martin Smith har undersøgt, hvordan Islamisk Stat opstod. Det er blevet til en dokumentar, som DR2 kalder ’Islamisk Stats fremmarch’, og det er denne dokumentar, som danner udgangspunkt for det første afsnit. Da Martin Smith ikke selv giver udtryk for en religiøs tro, og heller ikke troen Islam er det en udefra tekst.

Ifølge Martin Smith opstod IS som følge af, at USA trak sig ud af Irak. Efter 8 års krig, mente den Irakiske regering, at nu kunne de klare sig selv. Præsident Maliki fik besked på af Barack Obama, at han skulle danne en demokratisk regering med både Sunni- og Shia-muslimer, hvilket han trods utilfredshed gjorde. Præsident Maliki tog til Washington for at markere et fremtids demokratisk Irak. Men mens Maliki var i Washington begyndte tingene at smuldre i Bagdad. Der kom efterretninger om, at vicepræsidenten Tarek al-Hashemi og hans livvagter var i gang med at forberede terror. Dette var Maliki ikke tilfreds med og fik derfor dømt den Sunni-muslimske Vicepremier-minister in absentia til døden.[1] I løbet af 2012 blev mange Sunni-muslimer tilbageholdt uden sigtelse, forklaringen lød dog på statslig fjendtlighed[2]. Dette skabte stort utilfredshed blandt Sunni-muslimer og særligt blandt de tilbageværende Al-Qaeda medlemmer[3].

Al-Qaeda holdt befandt sig i ørkenen i Irak mod vest. Selvom der ikke var mange tilbage, var det disse Sunni-muslimer, som blev det Islamisk Stat. I årene 2011-2012 pressede Islamisk Stat sin front fra Irak og ind i Syrien. I Syrien var der efter det arabiske forår indledt borgerkrig, og det syriske folk ønskede at vælte Assad. Dette udnyttede Islamisk Stat, og med indryk i Syrien begyndte islamisk stat at vokse. [Se bilag 2].

Ifølge dokumentaren er en af grundene til, at Islamisk Stat har vokset sig så store, at de ikke laver enkeltstående terrorangreb, men at de står ved, hvad de gør:

Vi angriber ikke og stikker af bagefter. Vi vil ikke deltage i den politiske proces. Vi dræber alle der er uenige med os. Vi vil kontrollere det område, uanset hvad det kommer til at koste.[4]

Islamisk Stats mål er at oprette et kalifat. En muslimsk stat med en kalif som leder. Allerede nu har Islamisk stat udråbt et kalifat i de byer, som de har overtaget. Men det har bare gjort trusselsbilledet endnu mere voldsomt. [5]

Netop det med at kæmpe for en sag, uanset hvad det koster, og hvilke midler det kræver, bringer opgaven videre til fundamentalisme begrebet.

Fundamentalisme

Begrebet fundamentalisme er udarbejdet ud fra et armerikansk tværvidenskabeligt forskningsprojekt. Og det er dette projekt som ligger tilbaggrund for brugen af fundamnetalisme som begreb i videnskabelig sammenhæng.[6]

Grundstenen for fundamentalisme drejer sig om kampen mod det moderne.

I den definition af begrebet fundamentalisme, som ligger til grund for dette kapitel, er dette religiøst betingede kampmotiv det centrale[7]

Moderne fundamentalisme opstod i begyndelsen af 1900-tallet. Men specielt de sidste 30-40 år er den trådt markant frem.

Fundamentalisternes umiddelbare mål er at forsvare og styre religions betydning, og på længere sigt ønsker de at skabe en af-sekulariseret verden, hvor religion er fundamentet og centrum[8].

Den fundamentalistiske kamp føres med 2 forskellige mål. Det første mål rettes mod det ikke-religiøse, moderne samfund, hvor værdierne og adfærdsnormerne opfattes som løgn; tomme og farlige. Det andet mål rettes med de mennesker, som har samme tro som fundamentalisterne, men disse mennesker bliver opfattet som frafaldne, der har ladet sig frafalde den sande udgave af religionen.

Specielt gælder det for fundamentalistiske muslimer, at kampen kæmpes mod fjender både i nær og fjern. Fjenden, altså den vestlige kultur og livsform, kæmpes på lokalt plan.[9] Når det gælder kampformer ønsker fundamentalister at bevare og udbrede den sande religion. Fundamentalisterne vil forsøge at kæmpe for, at lovgivningen får en religiøs retning. Men da fundamentalister er så langt fra det sekulære samfund, gribes der til magtmidler, som er uden for det sekulære samfund. Det kan være fredelige kampformer, men kampformer som voldlige og terroristiske midler tages også i brug. Alle fundamentalistiske krigere er dog enige om, at man hører til de særligt udvalgte – til dem, der er villige til at sætte alt ind for at kæmpe for Guds sag.[10]

Fundamentalister ser de hellige-skrifter, som her er koranen og hadith-teksterne, som ufejlbarlige, altså den sande sandhed. Man fortolker ligeledes ikke på koranens og hadith-teksternes ord, men overfører dem til direkte love og regler. Muslimerne har et meget tæt forhold til koranen, da de mener, at Koranen er Guds ord til mennesket. Dog er det ikke kun fundamentalister, som tager koranen meget bogstaveligt. Det gør alle muslimer. Men forskellen findes på en række andre punkter[11].

Et af de punkter, hvor fundamentalisterne skiller sig ud er, at de både er konservative og nye-skabende på samme tid. Fundamentalisterne er nyskabende, fordi de er selektive. Det vil sige, at de selv udvælger og fremhæver de dele af de hellige-skrifter eller læresætninger, som de mener skal skabe grundlag for den religiøse praksis. Fundamentalisterne selv mener ikke, at de er nyskabende, men fremhæver blot de dele af religionen, som de mener er den rene, enkle og sande form. Det er vigtig for fundamentalisterne, at de selv opfatter deres tolkninger svarende til den oprindelige forståelse af religionen og ikke som noget nyt og skabende. Deres mening og vilje bliver der ikke lagt skjul på, og fundamentalisterne mener, at enhver ægte troende har adgang til den.[12]

Islam

Ordet muslim betyder at ’’give sig hen til ’’(Gud) eller ’’at underkaste sig’’ (Gud)[13]

Islam er den yngste af de 5 verdensreligioner (jødedom, kristendom, islam, buddhisme og hinduisme). Den menes at have eksisteret fra starten af 600-tallet. Islam er en monoteistisk religion med troen på Gud (Allah), samtidig mener islam ikke, at gud har en søn. I stedet har islam profeter. Den sidste levende profet var Muhammed. Muhammed har bragt de vigtigste informationer til mennesket om Allah og hans vilje.[14] Islams hellige skrift og klassiske tekst er Koranen. Koranen er nedskrevet for ca. 1400 år siden, og den omtaler bl.a. dødsstraf og håndsafhugning. Dødstraf kan gives ved fx mord og vold.[15]

En islamist ønsker ikke en adskillelse mellem islam og stat. Hele samfundet skal styres af muslimske love og værdier. Islamist er et nyt ord for fundamentalist.[16]

Islamister eller fundamentalister ønsker altså at af-sekularisere samfundet. Ved at af-sekularisere (samfundet) ønsker man at inddrage religion i politikken. De politiske beslutninger samt love og regler vil derfor kunne spores tilbage til koranen.

Kort efter profeten Muhammeds død i 632 e.Kr. var der uenighed om, hvem der skulle være islams religiøse leder. Her blev muslimer delt op i Shia- og Sunni-muslimer. Shia-muslimerne mente, at efterfølgeren skulle være beslægtet med Muhammed, og de pegede derfor på Ali, som var gift med en af Muhammeds døtre og samtidig var Muhammeds fætter. Sunni-muslimerne mente, at det var menigheden, som efter Muhammeds død skulle udpege efterfølgeren, de udpegede Abu Kahr. [17] De to retninger inden for Islam har igennem mange år kæmpet mod hinanden. Islamisk Stat er som nævnt en Sunni-muslimsk bevægelse, og deres leder Abu Bakr al-Baghdadi, har således også et navn, som oprinder fra Profeten Muhammed og Muhammeds 1. efterfølger.

Islamisk Stat som fundamentalistisk bevægelse

Islamisk stat har givet adgang for Vice News til at følge en presseofficer fra IS. Den dokumentar, som var resultat af dette besøg, kan derfor betegnes som en indefra kilde, fordi det er IS selv, som fortæller. Dette indefra synspunkt viser en gruppe, som handler med et fundamentalistisk religionssyn. Det ses bl.a. da en IS soldat siger:

Jeg sværger ved den eneste Gud, at sharia kun kan indføres med våben.[18]

Sharia er Islams lovbestemmelse. Sharia er bl.a. den måde man skal opføre sig på, hvad man må spise, og hvordan ægteskab med videre skal foregå. Af de 6337 vers i koranen er det ca. 500 af dem, som omhandler Sharia[19]

Der findes 4 forskellige fortolkninger af Sharia, nemlig sekularismen, modernismen, traditionalismen og fundamentalismen. Disse 4 retninger er forskellige inden for meget de mener at Sharia skal fylde i deres tro. [Se bilag 3]. Ud fra bilag 3 kan det også ses, at det er fundamentalisterne, som mener, at sharia skal styre mest, faktisk det hele, helt ned til lovgivning og påklædning. Dette taler også for at Islamisk Stat er fundamentalister.

Islamisk Stat tilslutter sig også fjendebilledet i fundamentalismen. De bekæmper de vantro, som her skal forstås som det vestlige og altså de fjerne fjender, og de frafaldne, som er de muslimer, som har inkluderet sig i den vestelig kultur. Det ses ved et citat af en 14-årig dreng, som siger:

Jeg vil slutte mig til IS og kæmpe sammen med dem – fordi de bekæmper de vantro og de frafaldene[20].

Samtidig har Islamisk Stat også dualismen. De skaber et nærmest ’os versus dem’ fjendebillede i de vantro.

Vi vil invadere jer, som I invaderede os. Vi vil tage jeres kvinder, som i tog vores og gøre jeres børn forældreløse[21].

Dette kommer også til udtryk i et interview med en mand, som rekrutterer krigere til IS i Tyrkiet, Abu Satter:

“Us against the rest of the world” is the formula that drives the West. We Muslims are now finally offering successful resistance.[22]

Han giver udtryk for et fjendebillede i Vesten, og at det var Vesten, som startede den dualisme, som også er kendetegnet ved fundamentalisme. Han mener, at nu er det bare endelig blevet tid for muslimerne at møde Vesten med noget modstand.

Ønsket om en af-sekularisering kommer også tydeligt til udtryk i dokumentaren. Der bliver her holdt en fest for oprettelsen af kalifatet. Her bliver der holdt forskellige taler, hvoraf en af talerne siger:

Denne stat vil bestå på trods af de sekulariseredes vilje.[23]

Her er der altså tale om, at man igen vil trodse den vestlige og vantro sekulariseredes vilje, og man ønsker ikke at adskille politik og lovgivning med religion.

De vælger også at håndhæve deres love, Sharia, ved deres eget Hisbha. Blandt andet ses det, at en mand bliver påbudt at tage en solafskærmning ned, da det indeholder billeder af en vestlig frontfigur. Her begrundes det med, at de vantro ikke er velkomne, og at det foregår i en muslimsk gade.[24]

Et eksempel på at Islamisk Stat er muslimske fundamentalister, er ved brugen af strafmetoder. I den over 1400 år gamle koran bliver der brugt strafmetoder som piskeslag og dødsstraf. Dette gælder også, selv om det er muslimer selv, som straffen går ud over. Avisen Der Spigel, som har lavet et interviewet med Abu Satter, spørger indtil, om at de slår uskyldige ihjel, herunder også muslimer. Hertil svarer han:

We are following Allah’s word. We believe that humanity’s only duty is to honor Allah and his prophet Muhammad, peace be upon him. We are implementing what is written in the Koran. If we manage to do so, then of course it will be a success.[25]

Dette er også et bevis på, at kampene som IS fører også har det nære fjendebillede, altså at det også kan gå ud over muslimerne selv.

Der bliver vist en gruppe tilfangetagne i dokumentaren, som bl.a. har haft alkohol i deres hjem eller røget offentligt i ramadan. Disse mennesker vil med al sandsynlighed blive straffet med piskeslag. Samtidig udtaler den ene af lovovertræderne, at han er blevet vendt og nu er glad for at blive muslim igen. Han er, efter sin tilfangetagelse, begyndt at bede igen og faste i ramadan. Det er altså her lykkedes IS at få en af de frafaldne fra det nære fjendebillede vendt i deres ønskede retning. Samtidig siger en af de andre tilfangetagne, at grunden til den korporlige straf er fordi det står i Sharia og i Koranen. En anden mand sidder i fængsel for at have indtaget stoffer og står en til en værre straf, da narkoovertrædelse kan give henrettelse som straf.[26]

For at en fundamentalistisk (gruppe?) som Islamisk stat kan nå deres mål, kan det foregå både med fredelige kampformer, men også med mere voldlige og terroriserende midler. Et eksempel på de fredelige kampformer er, at IS har ladet sig indgå i en pagt med ikke-muslimerne i Raqqa. Denne pagt blev indgået d. 23. januar 2014. De blev først tilbudt at konvertere til islam, og hvis man ikke ville det, skulle man betale en ikke-muslimsk skat. Hvis dette ikke lykkedes, ville man dog gå til mere voldlige kampformer i form af krig og myrderier.[27] Dette kommer også til udtryk, da en ung dreng ønsker at ytre sig til TV-holdet under optagelserne til dokumentaren:

Vi lover jer bilbomber og dynamit. (…) Jeg sværger, at vi knækker Amerika og udsletter alle dem, der har bekæmpet Islamisk Stat[28]

Der findes altså indtil flere punkter og direkte citater i dokumentaren som argumenterer for, at Islamisk Stat er en fundamentalistisk bevægelse, som kæmper med våben, Sharia lov og koranen i hånden.

Islamisk stat opstod som følge af den over 1000 år lange konflikt, som der har været mellem Sunni- og Shia-muslimer. Den seneste konflikt udbrød, da USA trak sig ud af Irak i 2011, da Premierminister Maliki skulle danne en demokratisk regering. Dette lykkedes ikke, da Shia premierministeren ikke gjorde plads til Sunni-muslimerne. Derfra udsprang resterne af Al-Qaeda-bevægelsen og blev til Islamisk Stat. Der kan samtidig argumenteres for at Islamisk Stat er en fundamentalistisk bevægelse.

Hvordan har det internationale samfund reageret på Islamisk Stats opståen?

Det internationale samfund er alle opmærksomme på Islamisk Stats opståen, men har reageret på forskellig vis. Den mest aktive aktør er USA med deres ledet koalition mod terrortruslen. Med amerikanerne i front deltager over 20 lande med henholdsvis luftmissioner og træning af den irakiske hær. Men der er også nogle lande og aktører, som vælger at se passivt til, eller som endnu ikke har gjort brug af hård magt i kampen på IS. De aktører, der er blevet valgt her, er valgt ud fra det kriterie, at de enten selv har Islamisk Stats kalifat i landet, geografisk ligger meget tæt på området, har indgrebet meget aktivt eller bør indgribe meget aktivt.

Tyrkiet

Der gik ikke lang tid fra Islamisk Stats opståen og fremmarch til de nærmede sig den tyrkiske grænse. Udover at Tyrkiet er en geografisk interessant aktør[29], følger også sagen med de gidsler, som Islamisk stat havde tilbageholdt. De i alt 49 gidsler blev i sommeren 2014 taget til fange i byen Mosul i Irak. Dette menes at have indflydelse for Tyrkiet til at forholde sig afventende til USA’s pres om at indgå i deres koalition[30]. Ifølge CNN og den tyrkiske præsident blev alle 49 gidsler løsladt i oktober 2014. Hvordan og på hvilke bekostninger de blev løsladt er der mange spekulationer om, men ifølge Erogon, den tyrkiske præsident, var det uden brug af hård magt, men gennem diplomati.

USA venter på tyrkernes svar utålmodigt, for de vil gerne benytte sig af luftbaser i netop Tyrkiet for at gøre det nemmere at udføre luftmissionerne, men indtil videre har Tyrkiet sagt et klart nej til stormagten fra Amerika. Dette er et geopolitisk spørgsmål, hvor Tyrkiet netop skal melde klart ud, hvor de står henne. Netop fordi det er et interesseområde for USA, da de ville kunne udnytte de luftbaser, som er i Tyrkiet.

Kilder mener, at Tyrkiet ikke kan komme med en klar udmelding grundet interdependensen mellem IS og Tyrkiet.

Turkey has also allowed weapons to be transported into Syria through its borders. Also that the ISIS has been able to sell its oil via Turkey is extraordinary.[31]

Dette citat er sagt af en tysk departement chef, som samtidig gør det klart, at det er fuldstændig uacceptabelt, at Tyrkiet indgår samhandel med IS, eller at Tyrkiet tillader IS at handle olie og lign gennem Tyrkiet.

En tidligere diplomat for Tyrkiet fastlår, hvorfor man ikke gør mere ved Islamisk Stat på nuværende tidspunkt:

The primary result of Isis is that it increases sympathy for the establishment of an independent Kurdish state”, which will bring “further bloodshed to this region”. That, he says, will have huge reverberations inside Turkey, which “is turning into a little Syria itself.[32]

Da der allerede er en igangværende konflikt i Tyrkiet omhandlende problem med kurdere, kan dette netop være årsagen til, at Tyrkiet ikke helt ved, hvor de står. Grænsebyen Kobani i Syrien opholder nemlig mange kurdere, som bliver likvideret hver eneste dag. Men i forvejen har Præsident Erogon et presset forhold til netop kurdere.

Men interdependensen har lidt et knæk for Islamisk Stat. Tyrkiet styrer nemlig en vandforsyning til Irak og Syrien. Denne dæmning blev lukket igen[33] i maj 2013, og IS har flere gange truet med vold i den liberale by Istanbul.

‘’ I pray to God that the apostate [Turkish] government reconsiders its decisions. Because if they do not reconsider it now, we will reconsider it for them by liberating İstanbul”[34]

Tyrkiet har altså indtil videre kun gjort brug af blød magt i form af lukningen af dæmningen. Men det er ikke til at vide, om dæmningen blev lukket som trussel til IS, eller om det var en del af det verserende 3-kants drama mellem Tyrkiet, Syrien og Irak.

USA

I september 2014 holdt Barack Obama, USA’s præsident, en tale for hele nationen. Her gjorde Obama det klart for hele USA og hele den internationale verden, hvorfor USA vælger at udføre en koalition mod Islamisk stat.[35]

Moreover, I have made it clear that we will hunt down terrorists who threaten our country, wherever they are[36]

Ud fra ovenstående citat, hvori Obama slår fast, at han ønsker at nedkæmpe terrorister uanset hvor i verden de er, da de truer landet Amerika. Det viser en præsident, som handler ud fra et realistisk synspunkt, hvor der handles ud fra egne interesser. I Realismen inden for international politik har staterne den holdning inden for normer og værdier, at det er egeninteresse som er vigtig, og staterne er således ’selviske.’[37] Dette kan også have noget at gøre med dualismen inden for fundamentalismen. Islamisk Stat har slået fast, at de vil bekæmpe Vesten. Dette kan være årsag til at Vestens stormagt, USA, vælger at gå forrest i koalitionen.

Derudover påstår Barack Obama, at Islamisk Stat, eller ISIL som han kalder dem, ikke er hverken muslimske eller en stat.

Now let’s make two things clear: ISIL it not ’’Islamic’’. No religion condones the killing of innocents, and the vast majority of ISIL’s victims have been Muslim.[38]

Dette er en vigtig ting at slå fast for Barak Obama. Han ønsker ikke at gå i krig med alle muslimer i hele verden, også selvom IS selv kalder sig muslimske. Som der også er gjort rede for tidligere i opgaven er Islamisk Stat en fundamentalistisk bevægelse, og kan heller ikke der sidestilles med alle muslimer. Derudover er det i den internationale verden heller ikke lovligt, at en stat, altså USA, går i krig mod en anden. Præsidenten bliver altså nødt til ikke at anerkende Islamisk Stat som kalifat, for at forsvare sine krigshandlinger.

Dette er også årsagen til, at den USA-ledet koalition indtil videre kun har foretaget bombninger i Irak og ikke i Syrien. Det komplekse i denne sag er netop, at Islamisk Stat har udråbt dele af en allerede eksisterende stat som en del af deres kalifat. Det er den irakiske regering, som selv har bedt om hjælp fra USA, og derfor kan koalitionen kun operere i Irak. Der ligger endnu ikke en forespørgsel i Syrien, og USA kan derfor endnu ikke agere aktivt i Syrien.

Men USA vælger at gøre brug af hård magt, i og med at de tyr til aktive militære operationer, i form af luftangreb. Det er samtidig heller ikke en tilfældighed, at det er en USA-ledet koalition. USA har i mange år været en stormagt, som kan lykkedes med at samle mange allierede, som Obama selv siger:

I can announce that America will lead a broad coalition to roll back this terrorist threat –og yderligere – America will be joined by a broad coalition of partners.[39]

Obama viser samtidig også her at følge Missiondoktrinen[40], hvorved han slår fast at så længe USA er unikke og har muligheden, vil de have amerikanske værdier udbredt (altså demokrati og fred) ved hjælp af militære midler. Dette er samtidig også en den af idealismen. Nemlig det at udbrede demokrati og fred, derfor handler Obama også idealistisk og ikke kun realistisk.

Siden talen fra præsident Obama i efteråret 2014 har USA dog også valgt at gøre det klart, at de ikke kun handler ud fra egne interesser, men også handler for at hjælpe Irak. Samtidig har USA gjort det klart, at sejren over for Islamisk stat skal vindes af Irak selv. D. 9. december bad Irak om mere militær støtte til at bekæmpe IS. Her måtte USA’s forsvarsminister Hagel dog skuffe irakerne og udtalte, at dette var en sejr der kun kunne vindes af Irak.

We can help, we can train, we can assist, we can advise. And we’re doing that. It is their country. They have to lead. They are the ones that are going to have to be responsible for end results[41]

Dette er både for at fortælle Irak og resten af verden, at USA står ved hjælp til luftmissioner, men ikke har intentioner om at indsætte militær magt på landjorden. Sandsynligvis for at vise primært det amerikanske folk, at man ikke er ude i at starte en ny Irak-krig[42] men blot bekæmpe terrortruslen.

USA har altså indledt en koalition rettet mod Islamisk Stat efter forespørgsel fra Irak. De handler ud fra realismens synspunkt med fokus på egen interesse og med fokus på at bekæmpe en terrortrussel mod USA og mod det amerikanske folk. Dog er de også interesseret i, at Irak hurtigst muligt får stablet et land sammen, som kan klare sig uden militær støtte fra den internationale verden.

FN

FN er den store internationale organisation og hele verdens politibetjent, som har til formål at fremme overholdelse af menneskerettigheder og at sikre fred mellem jordens folk.[43] FN har endnu ikke givet et FN-mandat til brug af hård magt mod IS. I stedet har FN gjort brug af blød magt i form af sanktioner og blacklistet flere enkelte individer.[44] D. 16. august 2014 blev FN enige i sikkerhedsrådet om at forbyde al handel og anden form for interdepedens med Islamisk Stat, og at sådanne handlinger vil få yderligere sanktioner som konsekvenser.

The resolution condemns any direct or indirect trade with Islamic State (…) and warns such moves could lead to more sanctions.[45]

FN arbejder diplomatisk, men i denne sag som en arena for verdens stormagter. Dette er også grunden til at der endnu ikke er et FN-mandat til at foretage en international intervention i Irak og Syrien. Selvom FN arbejder demokratisk, gælder det stadig at stormagterne er rivaliserende og man vil derfor kunne finde alliancer hvor småstater vælger en stormagt som de læner sig op ad. En af de stater der endnu ikke deltager i den USA ledet koalition er Rusland.

“The anti-ISIL coalition is not a club party – we do not expect any invitations and we are not going to buy entry tickets”[46]

Citatet ovenover er af russeren Ilya Rogachev, som samtidig dog pointere at Rusland fortsætter med at støtte alle allierede i kampen mod IS, men ønsker altså ikke at deltage i den militære koalition. Det er altså med al sandsynlighed bl.a. Rusland som har nedlagt Veto mod at FN kan frembringe et FN-mandat, af den årsag at USA allerede er gået ind i Irak. Rusland forsøger ligeledes at opretholde en magtbalance mellem dem og USA.

Der er altså tale om i denne sag at FN i sig selv ikke er en aktør i idealistisk forstand, men mere en arena for stormagterne, hvilket indtil videre kun har ført til blød magt.

Syrien

Syriens reaktion på islamisk stat er en kompleks forståelse af den i forvejen igangværende borgerkrig. Syrien var en del af det arabiske forår,[47] og dette blev en indgang for IS til at vinde sejr i Syrien. I Syrien er der altså 3 spillere på banen. Der er Assad, den ledende diktator, der er oprørsgrupperne, som ønsker at vælte Assad (og også disse har kampe indbyrdes) og så Islamisk Stat, som USA ønsker væltet. I sidste måned (6. november) kunne der berettes, at små-staten Syrien ikke umiddelbart ville hjælpe USA i at bekæmpe IS. I stedet vil præsident Assad udnytte at USA har fokus på IS og frembringe sine kamptropper og på den måde forsøge at vinde den igangværende borgerkrig. En af grundene til at Assad ikke menes at samarbejde med USA og den vestlige verden er, fordi han er tæt allieret med bl.a. Rusland og Kina. Disse 2 stormagter har i mange år været modstander af USA og Assad har valgt side – den modsatte af USA.

Noah Bonsey – som arbejder i en international krisegruppe udtaler:

It is not clear that air strikes against Isis have been a step forward. The Assad regime is getting near to the point where it can deal a really serious blow to the viability of the forces that Washington has identified as its allies moving forward.[48]

Assads styrker har altså valgt at modarbejde USA, til trods for at han har Islamisk Stat i mod sig. Assad arbejder altså, ligesom USA, med realismen i ryggen, ved fokus på egne interesser. Han forsøger samtidig at opretholde sin magtbalance i frygt for amerikansk overtagelse. Dette gør han ved at opruste sine militære midler og griber til brug af hård magt i form af militære missioner. Dette gør han samtidig også for at opretholde ’venskabet’ med de suveræne stater, der er hans allierede: Rusland og Kina.

Irak

Irak har været kraftigt bemærket af at Islamisk Stat er oprettet bestående af Al-Qaeda medlemmer, og at IS selv har påstået at det skyldes den nu tidligere præsident Malika og hans Shia-regeringen. Irak ønskede hjælp fra stormagten USA, men et af kravene for at USA ville hjælpe var netop, at Maliki gik af som premierminister og at lade en ny regering komme til. Denne regering består af Sunni-muslimer og kurdere.

Irak lider stærkt under at være en svag stat i bekæmpelsen af Islamisk Stat. Hele konflikten om Islamisk Stats opståen stammer fra, da Shia-muslimen Maliki i front lod regeringen smuldre og lade Sunni-muslimerne føle sig undertrykt. Med en fundamentalistisk bevægelse som IS, der har erklæret oprettelse af et kalifat, er det et vigtigt punkt, at Irak hurtigt får oprettet en regering som kan stå i mod en så stærk terrorgruppe. Med ønsket hjælp fra USA og med dannelsen af den nye regering, udviser Irak et ønske om fred i landet. I Den Engelske skole er der et ønske om fælles værdier og fælles interesser. Irak vil med deres nye regeringen danne en fælles institution som er ordenspræget, men hvor krig ikke kan udelukkes som i dette tilfælde, bekæmpelse af Islamisk Stat.[49] Det er netop samlingen af denne nye irakiske regering, som er skelsættende og det første skridt for Irak i deres ageren over for opståelsen af IS. Dette har USA også anerkendt og kalder det

Potential to unite all of Iraq’s diverse communities[50]

Det er en kompleks sag at analysere de valgte aktøres reaktion på Islamisk Stats opståen. Fælles for aktørerne er, at der er fokus på realismens begreb om en selvisk stat, der fokuserer på egne interesser. Det er ligeledes en stormagt, som melder allermest klart ud, at de vil lede en koalition og gøre brug af hård magt for at bekæmpe Islamisk Stat. Ligeledes kan det her konkluderes, at Irak arbejder mod et mål, som jævnfør med den engelske skole og ønsket om fælles interesser, fælles normer og regler, har samlet en ny regering med Sunni-muslimer og kurdere i front, for at forsøge at bekæmpe Islamisk stat.

Hvilke mulige løsninger er der på konflikten?

Det rette spørgsmål at stille her ville være, hvordan konflikterne kan løses. Altså konflikter i flertal. Det optimale mål er vel at udslette Islamisk Stat, ende borgerkrigen i Syrien og få den nyskabte regering i Irak bestående af kurdere og Sunni-muslimer til at samle landet i bedste demokratiske henseende. Men er det overhovedet realistisk, når konfliktens hovedproblem i første omgang omhandler et emne, som har været diskuteret, og som har skabt blodige konflikter siden år 632?

Ifølge Peter Viggo vil konflikten være løst inden for 5 år. Så det er også den tidsramme, der arbejdes med her.

Diskussionen på en løsning forsøges opdelt i 3 forskellige niveauer, det nationale plan, det internationale plan og det globale plan for til sidst at prøve på at give den perfekte opskrift på konfliktløsning.

Nationale plan

At løse konflikten på det nationale plan betyder, at de lande, hvor byer er blevet overtaget af Islamisk Stat skal samarbejde om at bekæmpe IS og lægge evt. allerede igangværende konflikter, samt tidligere konflikter bag sig og stå sammen. Det vil betyde, at den nuværende Sunni og kurdiske regeringen i Irak skal samle landet. Irak er i skrivende stund en småstat og en svag stat uden samling. Det er de dog ved at få, og et stort skridt på vejen er den nye regeringen.

Det vil betyde at Syrien skal ende borgerkrigen og få dannet en regering, som landet kan samles om. At Syrien kan få løst en så omfattende borgerkrig på nuværende tidspunkt vil ikke være realistisk inden for rammen på 5 år, men at de ’glemmer’ borgerkrigen for en stund for at nedkæmpe Islamisk Stat kan være løsningen. Samtidig skal Iraks nye Sunni-muslimske og kurdiske regering sørge for at få skabt lige vilkår for alle i landet.

Det er også noget af det som Peter Viggo Jakobsen peger på i en artikel i politikken [bilag 1]. Her siger han bl.a.

Især hvis irakerne internt kan blive enige om at bekæmpe i ekstreme islamister. (…) Iraks regeringen må række hånden ud til Sunni-muslimer.(…) Lykkedes det for irakerne at stå sammen om at bekæmpe IS, vil det fremskynde organisations tilbagetog mener han.

Samtidig konkluderer Peter Viggo Jakobsen også, at det netop er det anspændte forhold mellem Sunni -og Shia-muslimer. Det nationale plan skal altså handle med at få løst de religiøse stridigheder der er, og ikke tilsidesætte religionen for politikken, paradoksalt nok selvom det må være et ønske for Irak at arbejde hen i mod et demokratiseret og af-sekulariseret Irak.

Internationale plan

På det internationale plan er der snak, om hvad de omkringliggende lande skal gøre for at løse konflikten. Det kan diskuteres om Tyrkiet skal indgå i den nationale plan i en løsning eller internationalt plan, da de er så tæt på konflikten. Her er de valgt til at indgå i den internationale plan, fordi de har en siddende præsident, som kan handle via samarbejde med andre aktører.

Peter Viggo Jakobsen peger på, at det er vigtigt for de omkringliggende lande at man samarbejder for at bekæmpe IS. Således siger han:

At det er afgørende, at man bliver enige med Syriens nabolande om hvordan man griber det an i Syrien.

Det komplekse omkring Syrien er, at USA ikke vil støtte Assad, Assad ønsker ej heller støtte fra USA fordi han er allieret med Rusland. USA mener heller ikke at kunne støtte oprørerne, da det ikke er en sikker handleplan.

Det vigtige er her, at man samarbejder for ikke at modarbejde hinanden. Det er derfor vigtigt at man også her begraver suværenitetsbehovet og de rivaliserende alliancer. Lande som Tyrkiet, Rusland, Iran, Saudi Arabien og Qatars interesser i Syrien bliver tilsidesat for, at der kan laves en konkret handleplan.

Globale plan

På det globale plan handler det om, at FN ikke agerer som en arena for stormagterne, men i stedet agerer som en aktør. Dette kan på sin vis gøres med brugen af den bløde magt og ved sanktionerne. Dette kan dog betyde, at løsningen på konflikten ikke kommer inden for få år, men at løsningen bliver lang og sej.

En mulighed er, at USA vælger at sikkerhedsliggøre problemet omkring Islamisk Stat. En sikkerhedsliggørelse betyder ifølge københavnerskolen og Ole Wæver, at Obama italesætter Islamisk Stat som en trussel for hele verden, og italesætter en terrortrussel. På den måde vil det måske lykkes i langt højere grad at få det internationale plan til at arbejde sammen om at bruge hård magt til at løse konflikten.

Løsningen som et samarbejde

Den helt rette løsning ville være, at alle 3 planer samarbejder samtidig. Og som Peter Viggo også slår fast [bilag 1]:

Hvis verdenssamfundet står sammen, kan Islamisk Stat være fordrevet fra Irak om en håndfuld år.

Det er dog vigtigt, at samarbejdet bliver gennemført i den rigtige rækkefølge. Hvis Obama og USA vælger at sikkerhedsliggøre problemet og får det nationale plan til at gå med på en decideret krig mod IS, kan det risikeres, at man ligesom ved Irakkrigen efterlader Irak som en meget svag stat, og med et realistisk verdenssyn vil man igen om 5-6 år kunne starte forfra. Det er derfor vigtigt, at løsningen først starter i religionen. I Irak skal man samle en befolkning om en stærk regering. Man skal samle regelsæt og interesser, som både Sunni- og Shimuslimerne og kurderne kan se sig holdbare med, og staten skal opbygge en front, som ikke kan slås tilbage til en svag små-stat men nærmere en ’smartstat’. Derudover bliver man nødt til at isolere Islamisk Stat og ikke bortforklare terrorfrygten med allerede i gangværende konflikter. Man skal såkaldt ’skære ind til benet’ og kun koncentrere sig om IS. Det er kompliceret og besværligt at nå til enighed, fordi der ligger så mange omkringliggende konflikter, men disse konflikter bliver nødt til at gå på hold og så få udryddet Islamisk Stat (lige på nær Sunni- og Shia-konflikten, som ikke kan vente med at blive løst, da det var kerneroden af IS’ opståen) Derudover bliver verdenssamfundet også nødt til at indse, at det ikke er alle muslimer man ønsker at gå i krig med ved en intervention mod IS. Islamisk Stat er ekstreme fundamentalister, der handler langt væk fra den normale muslimske befolkning, og det er også det som gør dem berygtede og voldsomme i deres aktioner. Når Irak har fået den nye regering på benene, kan det nationale plan ved begravelse af uenigheder, stå sammen om bekæmpelse af IS, og til sidst er der så muligheden for at FN kan agere som aktør og ikke arena, eller at USA kan vælge at sikkerhedsliggøre Islamisk Stat.

Sagt med andre ord: Det nationale plan skal samles, og den allerede igangværende Sunni-Shia konflikt skal løses. Det internationale plan skal tilsidesætte tidligere eller andre konflikter og samarbejde. Til sidst skal det globale plan huske på, at IS er en fundamentalistisk, ekstremistisk bevægelse, som udgør en terrortrussel ikke kun for Syrien og Irak, men for hele Mellemøsten og den vestlige verden.

Konklusion

Islamisk Stat er opstået som følge af at Shi-muslimen præsident Maliki undertrykte og straffede det Sunni-muslimske folk. IS opstod kort efter, at USA havde forladt Irak efter 8 års krig. Der kan argumenteres for at Islamisk Stat er en Sunni-muslimsk fundamentalistisk bevægelse, som kæmper mod vestlige værdiger og har til formål at danne et kalifat og et ønske om af-sekularisering.

Islamisk Stats opståen har fået den vestlige stormagt USA til at lede en luftkoalition mod Islamisk Stat med henblik på at bekæmpe en terrortrussel. Samtidig har Irak reageret ved at danne en ny regering for at forsøge at samle landet og blive en stat, som kan bekæmpe Islamisk Stat.

En løsning er ligeledes mulig, hvis både det nationale, det internationale og det globale plan arbejder sammen. Dette kræver dog, at det nationale plan, og her menes Irak, får skabt en regering, som kan begrave den over 1400 år gamle konflikt mellem Sunni- og Shimuslimer, som menes at være den bærende kraft bag Islamisk Stats opståen. Samtidig skal det internationale plan med de omkringliggende lande begrave tidligere konflikter og arbejde sammen om at bekæmpe IS. Til sidst skal det globale plan handle over for IS for at nedkæmpe terrortruslen, og løsningen findes derfor ved et samarbejde mellem alle tre planer.

Perspektivering

I selve opgaveskrivningsperioden skete intet, som havde så stor indflydelse på konklusionen i opgaven, at der var behov for ændring af fokus. Dog er det værd at bemærke det 16-timers lange gidseldrama, som d. 15. december raserede den vestlige by Sydney i Australien.[51] Gidseldramaet fik hele verdens medier til netop at spekulere, om det var en Islamisk Stat kriger, og det var det første, der blev fokuseret på. Dette viser hele verdens interesse, men viser også den terrorfrygt som hele den vestlige verden lever i. Det er dagen derpå endnu ikke blevet bekræftet, at der var tale om en IS-kriger, og myndighederne i Australien gør alt for at afvise den teori. Der forlød på et tidspunkt rygter om, at gerningsmanden ønskede at få et IS-flag. Dette rygte er dog heller ikke bekræftet, hvorfor det ikke indgår i opgavens diskussion. Havde de ovenstående rygter kunne bekræftes, ville diskussionen pege i retningen af, at ’løsningsstigen’ skulle vendes rundt, og at det globale plan skulle vægtes tungere end det regionale plan. Dette både fordi at IS så har spredt sig væk fra Mellemøsten, men også fordi det vil være en forventet reaktion fra stormagten USA.

Bilag 1

Militærekspert: Islamisk Stat kan fjernes fra Irak på fem år

Ida Brems Sørensen, 15. sep. 2014. Politiken.

Bilag 2

Dette kort er fra dokumentaren ’’islamisk stat indefra’’ sendt på DR2, og produceret af Vice News. Det anslås samtidig i dokumentaren at IS på dette tidspunkt kontrolede ca. 90.000 kvm

Bilag 3

Litteraturliste

• (2014) UN moves to rein in Islamic State grop. [pupliseret på aljazerra.com og sidst opdateret 16/8-2014] fundet d. 8/12-2014 på: http://www.aljazeera.com/news/middleeast/2014/08/un-moves-rein-islamic-state-group-2014815191831901897.html
• (2014) US: New goverment is ’milestone for Iraq. [bragt på bbc.com d. 9/11 2014]. Fundet d. 6/12 på http://www.bbc.com/news/world-middle-east-29119831
• Black, I. (2014) The US strategy against Isis is working – for Assad. [Bragt på theguardian.com d. 6/11 2014] fundet d. 8/12-2014 på:

http://www.theguardian.com/world/2014/nov/06/us-strategy-against-isis-working-well-assad-syria

• Bülow, M.W. & Knudsen, T.B. (2011) International Politik Nu – magtbalance, værdier og samarbejde. (1. udg). Systime.
• (2014) Transcript: President Obama’s Speech on Combating ISIS and Terrorism. [publiceret på cnn.com d. 11/9-2014] fundet d. 10/12-14 på: http://edition.cnn.com/2014/09/10/politics/transcript-obama-syria-isis-speech/
• Forman, J. (2006) Muslimernes religion: Tro, praksis og sharia.[bilag 3] (1. Udg) Systime
• Følner, H. & Lund, B. (2012). Fundamentalisme i kristendom og islam: frontkæmper for gud. (i. udg). Systime
• Gardner, D. (2014) Turkey’s Erdogan struggles to cope with Isis reverberations. [publiceret d. 21/10-2014på ft.com]. Fundet d. 8/12-2014 på http://www.ft.com/intl/cms/s/0/daecb738-5913-11e4-9546-00144feab7de.html#axzz3M6Tg1hi3
• Højholdt og Christoffersen. (2014.) Islamisk Stat – Verdens fjende nummer et. Fundet d. 15/12 http://www.information.dk/journal/506231
• Karimi, F & Kayali, T (2014) Dosens of Turkish hostages seized by ISIS in Iraq released months later. [Bragt på CNN 17/10-2014] fundet d. 11/12-2014 http://edition.cnn.com/2014/09/20/world/europe/turkey-iraq-diplomats-freed/
• Kazim, H. (2014) Interview with an Islamic State Recruiter: Demoracy Is For Infidels’. [Bragt på spiegelonlineinternational d. 28/10-14] fundet d. 16/12 2014 http://www.spiegel.de/international/world/islamic-state-interview-with-an-extremist-recruiter-a-999557.html
• Larsen, L. S. (2002). Islam (1. udg). Frydenlund
• (2014) Russia pledges support to ISIS opponents, no plans to join US-led coalition. [publiceret d. 19/9-2014, og sidst redigeret 2/10-2014 på rt.com] fundet d. 8/12-2014 på http://rt.com/politics/189036-russia-isis-fight-ministry/
• (2014) Islamic State militants threaten Turkey with violence if Euphrates water supply not restored. [publiceret d. 11/8-2014] fundet d. 8/12-2014 på http://rt.com/news/179352-euphrates-is-militants-turkey/
• Schachtel, J. (2014) Turkish president Tayyip Erdogan will do nothing to stop the Islamic State. [publiceret 15/10-2014 på breitbart.com] fundet d. 10/12-2014 på http://www.breitbart.com/Big-Peace/2014/10/14/Turkey-s-Erdogan-Will-Do-Nothing-To-Stop-The-Islamic-State
• Simonsen, J.B. (2006) Hvad er Islam. Akademisk Forlag A/S
• (2014). Islamisk Stats fremmarch. [Sendt på DR2 21.11.2014]. Fundet d. 1/12 2014 hos CFU Sjælland på http://www.cfu-sj.dantekdrift.dk/
• Søndberg, A. & Bolvinkel, M. & Sparre, S. (2014) Overblik: Gidseldrama fortsætter i Australien. [Bragt på TV2’s hjemmeside d. 15/12 2014] fundet d. 16/12 2014

http://nyhederne.tv2.dk/udland/2014-12-15-overblik-gidseldrama-fortsaetter-i-australien

• Vice News. (2014). Den Islamisk Stat indefra. [Deadline, sendt på DR2 d. 11.09.2014]. Fundet d. 29/11 2014 hos CFU Sjælland på http://www.cfu-sj.dantekdrif

[1] Tarek al-Hashemi nåede at flygte ud af landet inden, men er blevet interviewet til dokumentaren. Her nægter han sig skyldig.

[2] Smith. 2014. Min: 05:33

[3] Det er dog vigtigt at poinrentere at Al-Quada ikke vil have noget med IS at gøre længere, da de mener Islamisk Stat er for voldsomme.

[4] Smith. 2014. min 39:00

[5] Højholdt mf. 2014. Information.

[6] Følner mf 2012 s. 13

[7] Følner mf. 2012. S. 21

[8] Ibid

[9] Ibid

[10] Følner mf. 2012. S. 22

[11] Ibid s. 23

[12] Ibid s. 24

[13] Larsen. 2002. s. 19

[14] Larsen. 2002. s. 5

[15] Ibid s. 9

[16] Ibid s. 11

[17] Ibid s. 17f

[18] Vice news. 2014. min: 00:13

[19] Simonsen. 2006. s. 64

[20] Vice News. 2014. min: 00:24

[21] Ibid: min: 11:48

[22] Kazim. 2014. Spiegel international online

[23] Vice News. 2014. min: 15:06

[24] Vice News. 2014. min 18:23

[25]Kazim. 2014. Spiegel international online

[26] Vice News. 2014. Min 23:55

[27] Vice News. 2014. min: 29:34

[28] Ibid. min: 32:23

[29] Tyrkiet er en meget kompliceret aktør i forhold til Islamisk Stat, da der ligger mange konflikter og spændinger forud for IS. I denne opgave er der dog fokuseret på Tyrkiet som aktør i forhold til USA’s indgriben mod Islamisk Stat.

[30] Karimi mf. 2014. CNN.com

[31]Scaechtel. 2014. Breibart.com

[32] Gardner. 2014. Ft.com

[33] Dæmningen har været lukket en del gange i sidste 40 år, og er i sig selv en konflikt mellem Syrien, Irak og Tyrkiet.

[34] RT. 2014. Rt.com

[35] Også Danmark var blandt de første lande som deltog med USA i luftmissionen over Irak. Som småstat, og allierede med USA, skulle der ikke megen overtalelse til fra Barack Obama, før Helle Thorning og store dele af hele regeringen godkendte at sende F16-fly til indsatsen i Irak. Kun enhedslisten sagde nej, af den årsag, at der endnu ikke lå noget FN mandat til indsatsen.

[36] CNN. 2014. CNN.com

[37] Bülow. 2011. S. 22

[38] CNN. 2014. CNN.com

[39] CNN. 2014. CNN.com

[40] Bülow mf. 2011. S. 76

[41] http://www.washingtonpost.com/world/iraq-presses-hagel-for-greater-us-military-support-against-islamic-state/2014/12/09/14bb34a6-7fae-11e4-8882-03cf08410beb_story.html

[42] Irak-krigen har været, og er stadig, meget omdiskuterret i USA og den skabte stor utilfredshed i den amerikanske befolkning. Den nu daværende præsident George Bush ledet en stor krig i Irak, som bragte langt flere tab i den amerikanske hær, end den bragte godt med sig – vil mange mene.

[43] Bülow mf. 2011. S.36

[44] Aljazeera. 2014. Aljazeera.com

[45] Ibid

[46] RT. 2014. RT.com

[47] I december 2010 startede det arabiske forår ved at en frugthandler i Tunis foretog en selvafbrænding. Ønsket var at vælte forhadte og længesiddende diktatorer og frugthandlerens handling spredte sig til demostrationer i Mellemøsten herunder også i Syrien, hvor det endte ud i en stadig igangværende borgerkrig.

[48] Black. 2014. Theguardian.com

[49] Bülow. 2011. S. 20

[50] BBC. 2014. BBC.com

[51] Søndberg mf. 2014. Tv2.dk