Abstract

The following paper examines the role of religion and conversion to Catholicism in the novel “Brideshead Revisited”from 1945 written by Evelyn Waugh, as well as the filmed version of the novel from 2008 directed by Julian Jarrold.

Through an analysis of the novel with special focus on its main characters Charles Ryder and Sebastian Flyte, setting, symbolism, etc. the role and view of religion are subtly revealed. In addition, the most approved conversion theories and models crafted by John Lofland, Rodney Stark, Lewis Rambo and James A. Beckford are applied to the analysis to elucidate the aspects of religious studies. Moreover, there will be an estimation of whether the author’s own opinion about religion mirrors in the novel. Lastly, the difference between the novel and the movie is discussed particularly regarding the religious aspect to the religious opinion. The conclusion of this paper is that the role of religion presented in the novel and the movie differ greatly. In the novel, religion has an essential significance, the reason being that religion is the pivot in the story. In contrast, the role of religion in the movie is less important, due to the movie’s focus on the twenty-first centuries’ modernistic tendencies such as sexuality, especially homosexuality by making adjustments to the original plot.

Indledning

Siden tidernes morgen har religion været omdrejningspunktet i kunst, litteratur og ikke mindst blandt individerne i samfundet. Globaliseringen i samfundet har medført til, at der eksisterer et utal af forskellige religioner rundt i verdenen, hvilket giver en religiøs mangfoldighed. Mangfoldigheden betyder desværre også, at religion kan være skyld i adskillige konflikter mellem befolkningen i samfundet. Dermed skaber religion også konflikter hos det enkelte individ. I nogle tilfælde kan konversion være løsningen på individets religiøse konflikt, der får individet til at konvertere. Dette er gældende for individer, der tidligere ikke har været praktiserende inden for en religion til at være det, individer der udskifter dets religion med en anden, individer der blot skifter trosretning med flere. Konversion kan altså derfor have mange forskellige konstruktioner. Men hvor meget skal der til for, at man konverterer, og hvor meget fylder religion egentligt?

I den følgende opgave vil der blive undersøgt på størrelsen og betydningen af religionens rolle i det litterære og filmiske værk ”Brideshead Revisited”. Først og fremmest ved at gøre rede for de mest væsentlige og udbredte religionsfaglige teorier om konversion. Dernæst vil der forekomme en analyse og fortolkning af romanen ”Brideshead Revisited”skrevet af Evelyn Waugh fra 1945 med særligt fokus på hovedpersonen Charles Ryders forhold til religion. Ydermere kobles der relevante religionsfaglige teorier og begreber på Charles Ryder, som ender med at konvertere til katolicisme i romanen. Slutteligt vurderes der, hvorvidt forfatterens egen holdning til religion afspejles i romanen, hermed også en diskussion af hvordan filmatiseringen af romanen fra 2008 adskiller sig fra romanen med specielt henblik på holdningen til religion.

Lofland-Stark

I forbindelse med en undersøgelse om Moon-bevægelsen Unification Churchforetaget af den amerikanske sociolog John Lofland har han i samarbejde med en anden amerikansk religionssociolog Rodney Stark udarbejdet en procesmodel i 1965, som består af syv stadier. [1]Denne procesmodel er vigtig, da religionsforskere for det meste har været enige om, at konversion ikke er en enkeltstående handling, men i stedet en proces. [2]Modellen beskriver, hvilke faser konvertitten løbende kommer igennem, inden konvertitten kan opfatte sig selv eller blive opfattet som et nyt medlem i den religiøse gruppe. Andre religionsforskere har senere hen anvendt modellen på andre religiøse bevægelser ud over blot Moon-bevægelsen. Modellen er herefter blevet almengyldigt for alle religioner og er blevet en udbredt konversionsteori. [3]

De syv stadier i Lofland-Starks model består af:

• Oplever intense og vedvarende spændinger
• Og at religiøse løsninger i forvejen giver mening for vedkommende
• Det får personen til at se sig selv som en religiøs søger
• Og i et vendepunkt i livet henvender han/hun sig til den religiøse bevægelse
• Og knytter sig følelsesmæssigt til et eller flere medlemmer fra bevægelsen
• Samtidig med at de følelsesmæssige bånd uden for bevægelsen bliver svækket
• Og konvertitten hele tiden omgås andre medlemmer af gruppen

Disse syv stadier konstituerer samlet en proces, hvori der skelnes mellem de prædisponible[4]og situationelle forudsætninger. De tre første stadier er prædisponible, mens de resterende fire stadier er situationelle.[5]Denne proces med de syv stadier skal løse det problem, der fandt sted inden konversionen ved hjælp af en radikal livsændring og en ny religiøs identitet. [6]

Lewis Rambo

Religionspsykologen Lewis Rambo opstiller en 7-trins model fra 1993,som eren udvidet og nyfortolket version af Lofland-Stark 7-trinsmodel.[7]Ligeledes bliver der i Lofland-Starks model beskrevet syv forskellige stadier, som konvertitten gennemgår i konversionsprocessen fra start til slut. Her indgår de to stadier: krise og søgen. Dét der alligevel adskiller de to modeller fra hinanden, er Rambos mere åbne og generelle tilgang til stadierne. Det er desuden ikke nødvendigvis i alle konversionsprocesser, at de syv stadier er til stede – både for Rambos så vel som for Lofland-Starks vedkommende.

De syv stadier i Rambos model består af:

• Kontekst
• Krise
• Søgen
• Møde
• Interaktion
• Forpligtelse
• Konsekvenser

Første stadie, kontekst: er konvertitten ofte i en livssituation, som gør konvertitten særligt modetageligt for input.  Anden stadie, krise: er konvertitten i en form for krise. Tredje stadie, søgen: i søgen efter mening kan den religiøse gruppe være, de der hjælper konvertitten ud af krisen. Fjerde stadie, mødet: her møder konvertitten et medlem eller flere fra den religiøse gruppe.  Femte stadie, interaktion: de to parter mødes for afgøre, om konvertitten finder, det som der søges efter. Sjette stadie, forpligtelse: her kan konvertitten påtage sig en mere eller mindre forpligtende rolle for at påvise sin trofasthed over for gruppens normer og værdier. Syvende og sidste stadie, konsekvenser: accepterer konvertitten, de konsekvenser der medfølges (både positive og negative) som kan forekomme ved spiseregler, påklædning, opførsel, venner, økonomiske forhold, med mere. [8]

James A. Beckford

På baggrund af nogle studier omkring Jehovas Vidners konversionsberetninger fra 1978 har den sociologiske professor James A. Beckfordopdaget nogle retoriske fortællelogikker ved disse beretninger. Ifølge Beckford tegner beretningerne en bestemt skabelon, som Beckford kalder ”fortælle-skabeloner”. [9]Disse mønstre hvorpå konversionsberetningen fortælles, skal man være varsom og kildekritisk over for, da beretninger kan være upålidelige grundet den religiøse subjektivitet. Dette gør, at beretningerne til tider ikke altid er helt korrekte med henhold til, hvad der skete nøjagtigt i virkeligheden.

Beckford antager, at der er tre karakteristiske træk i konversionsberetninger:

• Valget
• Forandringen
• Begivenheder i fortiden var skridt på vejen til indsigt

Konvertittens konversionsberetning kan indeholde et af disse tre karakteristiske træk. Ved antagelsen om valget: menes der, at konvertitten fremhæver, at omvendelsen udelukkende var konvertittens eget valg. Dette fører videre til det næste træk, forandringen: hvor konvertitten påstår, at omvendelsen har forandret vedkommendes identitet og liv. Det tredje træk, begivenheder i fortiden var skridt på vejen til indsigt;skal referere til den måde hvor konvertitten bekendtgør, at en række tidligere begivenheder i dens liv har givet en indsigt gennem den nye religion. [10]

Præsentation af Brideshead Revisited

”Brideshead Revisited – The Sacred and Profane Memories of Captain Charles Ryder” er en roman skrevet af den engelske forfatter Evelyn Waugh i 1945. [11]Romanen er opdelt således,at der er en prolog, efterfulgt af tre bøger med kapitler heri og en epilog som afslutning. I romanen følger vi sammen med hovedpersonen, Charles Ryder, to årtier tilbage i tiden gennem hans nostalgiske erindringer om Brideshead slottet hvorfra han konverterer til katolicisme, og hvor de mest farverige perioder i Charles’ liv ligger skjult.

Struktur, tid og miljø

Romanen er en rammefortælling, hvor rammehistorien i romanen foregår i nutiden, der er her tale om prologen og epilogen. Hovedhandlingen foregår derimod i fortiden gennem Charles’ erindringer. Dette sker i de tre bøger mellem prologen og epilogen. Charles’ flashback udgør størstedelen af romanen, som er dér, hvor de vigtigste tematikker og passager i bogen findes. Tidsmæssigt befinder prologen og epilogen sig i starten af 1940’erne midt i 2. Verdenskrig, hvor de tre bøger med erindringerne strækker sig tilbage til 1920’erne og derefter to dekader frem. Gennem sproget og de mange fysiske miljøbeskrivelser fremgår det tydeligt, at fortællingen finder sted i England samt i tidsperioden 1920’erne. Man kan eksempelvis finde en del ordvalg i romanen, der hører til særligt gammelt engelsk sprog; bloody[12], nor[13], thus[14], sot[15], ought[16], med flere. Sideløbende kommer der også parallelle detaljer om virkelige historiske begivenheder som krigen samt beskrivelser af 20’ernes karakteristiske tøjmode: ”[…] but the hair-cut and the hats of the period, and the blank stare and gape of the period, and the clownish dabs of rough high on the cheekbones, could not reduce her type”. [17]Dette bekræfter den tidsalder, som bogen skal repræsentere. Hvis der kigges på det sociale miljø, forbliver vi primært hos middelklassen og overklassen, da langt de fleste karakterer i romanen på en eller anden vis er privilegerede, velhavende eller arveberettiget: ”[…] nice house, nice food, nice servant”. [18]

Personkarakteristik af Charles Ryder

I Charles’ erindringer er han i de sidste måneder af 20-års alderen. Han bor i London sammen med sin far, Edward Ryder, der aldersmæssigt er i slutningen af 50’erne. Inden Charles’ mor døde, opdragede hun ham kristeligt, og denne opdragelse medførte ugentlige kirkebesøg. Mens Charles’ far kun tog til kirke i anledning af specielle familiebegivenheder, hvor han ankom med en hånlig indstilling.[19]Da Charles begyndte i folkeskolen, blev han også mødt af religionslærere, der fortalte ham, at bibelske tekster var upålidelige, hvilket kan være forklaringerne på, hvorfor 20-årige Charles er en agnostiker. Charles forholder sig derfor også skeptisk over for katolicisme

som bliver et omdiskuteret emne i hans hverdag, idet han bliver venner med en katolik på universitetet:“I suppose they try and make you believe an awful lot of nonsense?”.[20]

Charles har aldrig haft en god barndom, da han fra en tidlig alder mistede sin mor, hvilket har påvirket især Charles’ far, som nu isolerer sig fra omverdenen inklusiv sin egen søn: ”My mother was killed in the […] My father has been rather odd in the head ever since. He just lives alone in London with no friends and footles about collecting things”. [21]Dette har påvirket forholdet mellem sønnen og faderen, da de ikke kommunikerer med hinanden medmindre, at det er dybt nødvendigt, hvilket man kan fornemme, når stilheden i huset beskrives ved lyden af klokken, der tikker, og Edward der bladrer i sin bog. [22]Deres ringe forhold bliver endnu tydeligere, da det opdages, hvor lidt Edward egentligt ved om sin egen søn, som han tror er 22 år: ”… My dear boy you twenty-two” – “’Twenty’, I said”.[23]Når Charles prøver at føre en samtale med sin far, lyder han næsten uinteresseret i samtalen[24]og virker ualmindeligt begejstret, da Charles fortæller, at han må tage afsted til Brideshead for at besøge sin syge ven, som han mødte på universitetet: ”I shall miss you, my dear boy, but do not hurry back on my account”.[25]Edward fylder en beskeden del af nogle få kapitler i romanen, som skal vise, hvor lidt han reelt er der for sin søn.

Charles vælger at starte med at studere historie på University of Oxford, hvor han i sin fritid ud- folder sig kreativt ved at male især arkitektoniske malerier og portrætter. Charles’ forkærlighed for kunst fremhæves også undervejs i romanen, da der fås udførlige gengivelser af arkitektur, møbelarkitektur, boligindretning og ikke mindst menneskets udseende: ”[…] the mellow afternoon sun flooded in, over the bare floor, the vast, twin fireplaces of sculptured marble, the gilt mirrors and scagliola pilasters, the islands of sheeted furniture.”[26]Æstetikken fremkommer næsten som en slags religion for Charles, da æstetik og religion udgør en relativ stor del af romanen. Religionsteoretisk set kan æstetik dog ikke blive accepteret som værende en religion, hvis man eksempelvis sætter den ind i Ninian Smarts model med de syv dimensioner.[27]Charles  fascination af den ydre skønhed kan anses for at være grunden til hvorfor, Charles bliver

betaget af en af sine medstuderende, Sebastian Flyte, som udskiller sig fra resten af mængden, en utrolig charmerende person: ”Sebastian has charm.” [28]Det er dog ikke ensbetydende med, at han er romantisk tiltrukket af ham. Charles og Sebastian bliver hurtigt nære venner, hvor Sebastian tidligt medbringer Charles til sit hjem på Brideshead for at møde hans barnepige Nanny Hawkins.

Men Brideshead slottet gemmer på en masse hemmeligheder om Sebastian, som Charles ikke kendte til. Familien Flyte er nemlig forholdsvis religiøse, hvilket Charles får antydninger af allerede ved det første besøg på Brideshead, hvor han møder Nanny Hawkins, som holder en rosenkrans: ”… her hands lay open in her lap and, loosely between them, a rosary…” [29]Charles’ fætter Jasper og medstuderende Anthony Blanche advarer også Charles om katolikker og andre religiøse grupper: ”In fact, steer clear of all religiousgroups; they do nothing but harm.” [30]Men det lader ikke til, at Charles bliver skræmt væk, da han stadig er betaget af Sebastians og Brideshead slottets charme. I løbet af ferien tilbringer Charles det meste af sin ferie på at drikke sig plakatfuld med Sebastian på Brideshead slottet, hvor han møder resten af Sebastians familie. Dog er Sebastian ikke meget for, at Charles møder hans familie, fordi han til dels er flov over dem og til dels bange for, at de tager Charles fra ham: ”I’m not going to have you get mixed up with my family. They’re so madlycharming. All my life they’ve been taking things away from me. If they once hold of you with their charm, they’d make you their friend not mine,and I won’t let them.”[31]Nøjagtigt som Sebastian forudser det, kommer Charles tættere på familien Flyte. Da Charles møder Sebastians søster, Julia Flyte, bliver han nu tiltrukket af hende, da hun minder om Sebastian både på udseende og talemåde. Den eneste umiddelbare forskel mellem dem er deres køn. Langsomt begynder Charles at blive forelsket i Julia: ”Because her sex was the palpable difference between the familiar and the strange, it seemed to fill the space between us, so that I felt her to be especially female, as I had never felt of no woman before.”[32]

Det er midlertidigt ikke kun Julia, som Charles er begyndt at holde af, men faktisk hele familien Flyte, da Charles aldrig selv har haft en så stor, opfyldt og omsorgsfuld familie. Sebastians familie giver Charles følelsen af en god barndom, den som han aldrig fik:

I had lived a lonely childhood and a boyhood straitened by war and over-

                        shadowed by bereavement […] Now that summer term with Sebastian,

                        it seemed as though I was being given a brief spell of what I had never

                        known, a happy childhood. [33]

Hele romanens plot bygger op omkring Charles’ konversion til katolicisme frem til slutningen af romanen. Indtil da har Charles været den typiske agnostiker særligt skeptisk over for katolicisme og religion generelt. Han bebrejder bland andet religion for at være grunden til flere problemer såsom Sebastians depression og Charles og Julias forbudte kærlighed til hinanden: ”It seems to me that without your religion Sebastian would have the chance to be a happy and healthy man”.[34]I Brideshead slottet får Charles konstant mulighed for at reflektere over religiøse spørgsmål, da religion synes at være det emne, der dominerer mest ved familiens spisebord. Hertil prøver Sebastians lillesøster Cordelia og storebror Brideshead Flyte samtlige gange at omvende Charles, hvilket ikke lykkes. Konversionen sker dog alligevel ved hans egen frie vilje. En tydelig hentydning til Charles’ tvivlsomme religiøse standpunkt, inden han fuldt ud konverterer til katolicisme er, når Julia modargumenterer Charles’ kritik af, at de ikke ved, hvad de helt præcist tror på. Charles udtaler følgende: ”And people go round saying, ’At least Catholics know what they believe’”– Julia: ”’I shall begin to think you’re getting doubts yourself”.[35]Dette citat registrerer og fremhæver, hvordan hans kritik  får  en modvirkende kraft, som i stedet fremstiller ham usikker i sin egen religiøse standpunkt.

Den helt afgjorte konversion sker, når der spoles tyve år frem til 39-årige Charles i nutiden, der nu er blevet en anerkendt kunstner og sammen med sin kone Celia Mulcaster har fået to børn. På en krydstogttur har han en affære med Julia, eftersom de begge er ulykkelige i deres ægteskab med deres utro partnere, som de begge har mistet kærligheden til: ”[…] and as a husband might feel, who, in the fourth year of his marriage, suddenly knew that he had no longer any desire, or tenderness, or esteem, for a once-beloved wife, no curiosity about anything she might ever do or say or think”. [36]Charles og Julia vil løse deres kærlighedsdrama ved at skilles fra deres partnere og vie sig til hinanden. Dette munder ud i, at Charles vender tilbage til Brideshead efter mange år.

Her møder han kort tid efter Sebastians far Lord Marchmain, som er falmet i udseende på grund af sin døende helbredstilstand. Nær Lord Marchmains død nægter han at se præsten Father Mackay, der skal udføre det sidste sakramente på ham. Da han bliver så svag, at han ikke længere har kræfterne til at udstå det, tager Julia den overordnede beslutning i situationen, hvilket resulterer i et skænderi mellem Julia og Charles. Dette er det sidste tegn på Charles’ modstand mod religion: ”Help? I really can’t quite see why you’ve taken it so much to heart that my father shall not have the last sacrament.” –“It’s such a lot of witchcraft and hypocrisy”. [37]Det er netop det sidste tegn, da Charles bliver rørt over, hvordan Lord Marchmain reagerer ved pludseligt at åbne øjnene og lave korsets tegn under det sidste sakramente i samme øjeblik som, Charles beder om Guds nåde: ”[…] and Lord Marchmain made the sign of the cross. Then I knew that the sign I had asked for was not a little thing.” [38]Ligesom Charles lader Julia sig også blive inspireret af dette mirakel til at genvinde sin tro, da hun tidligere levede et syndigt liv ved at gifte sig med Rex Mottram velvidende om, at han engang har været gift til en anden: ”From that moment she shut her mind against her religion”. [39]Derfor vælger Julia nu, at leve et lidelsesfuldt liv ved at give slip på sine menneskelige fristelser for at blive hellig. Julia sætter sit eget behov om at leve med Charles i anden række for at udvise sin ydmyghed til Gud, som nu er blevet hendes første prioritet: ”But the worse I am, the more I need God. I can’t shut myself out from his mercy”. [40]

Selvom det ligner, at Charles’, Julias og Sebastians tro til Gud først vokser umiddelbart efter Lord Marchmains død, betyder det ikke, at det er hans død, der har givet indvirkningen. En større del af dette resultat skyldes også Lady Marchmains død, da der flere gange bliver nævnt hvor fromt hendes liv var ligesom en helgen. Datteren Cordelia Flyte sammenligner hendes død med løsningsmyten om Jesus’ korsfæstelse, da hun ligesom Jesus døde for at få tilgivelse[41]for sine børns syndere: ”Mummy dying with my sin eating her, more cruelly than her own illness. Mummy dying with it; Christ dying with it”.[42]Charles og Julia går hver til sit, mens Charles konverterer til katolicisme: ”I said a prayer, an ancient, newly-learned form of words”. [43]Denne nye bøn som Charles lige har lært indikerer, at Charles er konverteret fornyligt. Konversionen virker til at have ændret Charles til et livsglad menneske, selv uden Julia ved hans side, som kan

konstateres ved den åbne og lykkelige afslutning i romanen: ”’You’re looking unusually cheerful today,’ said the second-in-command”. [44]

Personkarakteristik af Sebastian Flyte

Sebastian Flyte bor sammen med hans familie på det storartede slot Brideshead i Wiltshire undtagen hans far. Hans far Lord Marchmain bor nemlig ikke i England, men i stedet i Venedig i Italien sammen med elskerinden Cara, hvilket han har gjort lige siden slutningen af 1. Verdenskrig, da ægteskabet med Lady Marcmain gik dårligt efter 15 år. Lady Marchmain ønskede trods alt ikke en skilsmisse på grund af sin tro: ”She refuses to divorce him because she is so pious”. [45]Efter at Lord Marchmain forlod Lady Marchmain, har hendes tro vokset radikalt, og hun har dertil alene opdraget børnene kontroversielt efter den romerskkatolske morale og dyd. Dette får Lady Marchmain til at virke fundamentalistisk kristent. I modsætning til Charles’ familie har Sebastian en større og religiøs familie, som er tilhængere af den romerskkatolske kirke, specielt når det vedrører Lady Marchmain og de to søskende Brideshead Flyte og Cordelia Flyte. Den religiøse polarisering optræder, da Sebastians og søsteren Julia modstående er mindre religiøse katolikker, hvorimod deres far Lord Marchmain slet ikke er religiøst anlagt. Sebastian og Julia er begge splittet i dilemmaet mellem religion og de menneskelige fristelser, da de menneskelige fristelser er svære at kæmpe i mod, hvilket ifølge Sebastian gør det vanskeligere at være en hengiven katolik. [46]Endvidere tilhører Sebastians familie et gammelt engelsk aristokrati, hvilket forklarer familiens store formue og privilegier. Dette kan allerede gennemskues ved den første og mindste detalje om Sebastian, da han skriver en hilsen til Charles med James Whatman-papir, som var dyrt papir af høj kvalitet, der blev brugt til kunst og udskrivning. [47]Sebastian signaturiske karaktertræk er hans uimodståelige charme, som han formår at udnytte til at kunne komme ud af problemer: ”Everyone in pop liked him, of course, and all the masters. I expect it was really that they were jealous of him. He never seemed to get into trouble.”[48] Modsat er han på den anden side også umoden i forhold til, at han er 19 år. Dette fortæller Lord Marchmains elskerinde Cara: ”Sebastian is in love with his own childhood. That will make him very

unhappy. His teddy bear, his nanny… and he is nineteen years old”. [49]Sebastian synes at være optaget i sin barndom, som muligvis kunne være fordi, at det var den bedste tid i hans liv. Dette ses på den måde, som Sebastian stadig holder fast til personer og ting fra hans barndom, eksempelvis bamsen Aloysius og barnepigen Nanny Hawkins. Derudover er han egoistisk på en barnlig måde, når det kommer til Charles. Sebastian vil have Charles for sig selv og vil ikke lade ham møde sin familie, fordi han ikke vil miste ham til sin familie. Charles bliver rigtigt nok gode venner med hans familie: “As my intimacy with his family grew, I became part of the world which he sought to escape”. [50]Dette udvikler sig til at blive for meget for Sebastian. Han føler sig skuffet over, at Charles i samarbejde med Sebastians familie udspionerer hans alkoholmisbrug, som antyder, at Charles holder med Lady Marchmain frem for ham: “Why do you take their side against me? I knew you would if I let you meet them”.[51]

Der er flere ting, der alluderer til, at Sebastian er deprimeret, da hans fundament for at drikke er anderledes fra Charles. Han drikker for at undslippe sin depression og flygte fra den verden, han føler sig trist i, hvor Charles drikker for at more sig i den verden:“It was during this term that I began realize that Sebastian was a drunkard in quite a different sense to myself. I got drunk often, but through an excess of high spirits in the love of the moment, and the wish to prolog and enhance it; Sebastian drank to escape”.[52]Sebastians dårlige drikke vaner minder præcist om Lord Marcmains, dengang han stadig var sammen til Lady Marchmain. Dette kan hentyde til, at der muligvis ikke er noget galt med mændene, men problemet i virkeligheden ligger hos Lady Marchmain: ”I’ve been   through it all before with someone else whom I loved. Well, you must know what I mean – with his father. He used to be drunk in just that way”. [53]Venskabet mellem Charles og Sebastian forringes gradvist, da Sebastian så småt begynder at drikke mere tiltagende, hvor han ekskluderer Charles:“I followed him upstairs, where he shut his bedroom door in my face and turned the key“.[54]thinner, pouchy under the eyes, dropping in the corners of his mouth”.[55]Ligesom hans far ender han med at flygte fra sit hjem endda op til flere gange, da han er flov over at være deprimeret, men muligvis også træt af sin mor. På sin flugt væk fra Brideshead møder Sebastian tyskeren Kurt, som han ender med at holde meget af. I bund og grund kommer Kurt til at fylde

en del i Sebastians liv, da Sebastian kan identificere sig med ham: ”Kurt was ill and had a wound that wouldn’t heal. Sebastian saw him through that.” [56]Hermed får Sebastian muligheden for at udvikle sig til at blive mere moden, da han første gang får lov til at tage sig af et andet menneske fremfor, at det er ham selv: ”it’s rather a pleasant change when all your life you’ve had people looking after you, to have someone to look after yourself. Only of course it has to be someone pretty hopeless to need looking after by me”. [57]Sebastians frigørelse fra sin barndom fremgår også, da han senere tager hen til klosteret i Tunesien og lever resten af sine dage der. Da Charles finder Sebastian på hospitalet for at fortælle ham om hans døende mor, som dør kort efter, virker han ligeglad, da han ikke vil rejse tilbage til England og blot sammenligner sin mor  med ”femme fatale” [58], hvilket er fransk og betyder skæbnesvanger[59]kvinde.

Fortællerstemme og Beckfords fortælle-skabeloner

Fortællerstemmen i romanen er en førstepersons jeg-fortæller, hvilket skyldes, at vi som læser fårgengivet Charles’ erindringer, og derved også hans perspektiv. Effekten af at vi får alt fortalt gennem Charles gør historien særlig subjektiv, da beskrivelserne af personer og hændelser kan være præget af Charles egne holdninger. Eksempelvis ude fra Charles beskrivelser af den rige canadiske og protestantiske forretningsmand, Rex Mottram, bliver Rex fremstillet som en meget smagløs karakter, da han virker meget tåbelig og enfoldig, på baggrund af den enkelte måde, han håndterer sin konversion og konen Julia på: ”I sometimes wonder if you realize how big a thing you are talking on in the Faith. It would be very wicked to take a step like this without believing sincerely”. [60]Charles’ personlige holdning kan have en indvirkningen på læserens holdning. Derfor kan der også gennem oplysninger givet af de mindre karakterer såsom Anthony Blanche, Jasper Ryder eller Cordelia Flyte komme andre perspektiver og sekundær viden. I og med at det er nogleerindringer, der går 20 år tilbage i tiden, kan det også forekomme mere utroværdigt, da erindringer kan være fortalt med en bestemt hensigt i denne sammenhæng kunne det forestilles, at belyse hvordan konversion kan ændre ens liv positivt. Charles’konversionsberetninger indeholder alle tre karakteristiske træk i Beckfords fortælle-skabeloner: valget, forandringen og begivenheder i fortiden var skridt på vejen til indsigt. Det står

klart, at valgetom konvertere til katolicismen var alene Charles’ eget valg. Forandringenaf Charles’ liv og identitet ses også nogenlunde ved romanens lykkelig afslutning, da den næstkommanderende afslører, at Charles ser udsædvanlig glad ud. Dertil er hele romanen sammensat af Charles’ nostalgiske erindringer af forskellige begivenheder fra hans fortid, som har medført til, den indsigt han har fået om religion tyve år efter.

Symbolik

Brideshead slottet er en af de største symbolikker i romanen, da den indgår i en så stor del af romanen og symboliserer flere ting på samme tid. Brideshead symboliserer Charles’ ungdom, kærlighed og udvikling i hans kunstneriske karriere: ”But as I drove away and turned back in the car to take what promised to be my last view of the house, I felt that I was leaving part of myselfbehind…”[61]Brideshead fremstår næsten som Charles’ identitet i dette citat. Samtidigt bringer stedet også Charles’ minder om de mest lykkeligste og levende øjeblikke i hans liv i selskab med vennen Sebastian, hvilket kan være begrundelsen for, at han hele tiden ender med at vende tilbage til slottet: “[…] did I come alive as I had been during the time of my friendship with Sebastian. I took it to be youth, not life, that I was losing”.[62]

Kapellet i Brideshead skal symbolisere ens holdninger til religion, og stedet hvor Charles konverterede til katolicisme. Første gang Charles ser kapellet, fanger det ikke hans kunstneriske

øjne. Da Cordelia spørger om hans holdning til kapellet, tilkendegiver han sin ærlige og negative mening om det: ”All I mean is that I don’t happen to like it much”.  [63]Hans holdning til kapellet ændrer sig efterfølgende, da han er konverteret til katolicisme, hvor hans beskrivelser af kapellet i stedet fremstår positivt, her lægger han vægt på, hvordan der ikke er nogen synlig tegn på kapellets lange forsømmelse, art-noveau malingen som er friskere og lysere end nogensinde og art-noveau lampen, som stadig brænder:  ”There was one part of the house I had not yet visited, and I went there now. The chapel showed no ill-effects of its long neglect; the art-nouveau paint was as fresh and bright as ever; the art-nouveau lamp burned once more before the alter”. Her skal Charles’ første holdning til kapellet referere til hans skeptiske syn på katolicisme i starten af romanen i opposition til han sidste holdning, som refererer til hans syn efter konversionen.

Miljøet bliver beskrevet relativt grundigt gennem hele romanen, hvilket ikke er tilfældigt, men for en særlig grund, da miljøet flere gange har en implicit symbolsk betydning bag sig. Da Charles husker tilbage til Brideshead og Sebastian beskrives miljøet positivt; en skyfri dag i juni måned,

cremet af mjødurter og duften af summer:  ”I had been there before; first with Sebastian more than twenty years ago on a cloudless day in June, when the ditches were creamy with meadowsweet and the air heavy with all the scents of summer.” [64]Det omliggende miljø beskrives særligt positivt, da det fremkalder positive minder hos Charles.Et andet eksempel er, når vi får deltaljer om, hvordankrigen nærmer sig, hvilket skal indikere, at klimakset i romanen samtidigt også nærmer sig, tidspunktet hvor Lord Marchmain er ved at dø: ”… war was growing nearer, too.” [65]

Titel

Titlen ”Brideshead Revisited – The Sacred and Profane Memories of Captain Charles Ryder” oversat til dansk; Gensyn med Brideshead – De hellige og profane erindringer af kaptajn Charles Ryder, kan opdeles i to titler: den overordnede titel og undertitlen. Den overordnede titel ”Gensyn med Brideshead” skal ikke kun henvise til et gensyn med Brideshead som en bygning, men i stedet et gensyn med alle de symbolske undertoner, som Brideshead står for; Charles’ ungdom, kærlighed og kunstneriske udvikling. Undertitlen ”De hellige og profane erindringer af kaptajn Charles Ryder” skal referere til hans kontrastfyldte erindringer om hans profane liv før, og hellige liv efter han konverterer. Man kan derfor godt argumentere for, at afsendervinklen både er indefra og udefra, da der både høres om Charles’ holdning til religion, mens han er agnostiker, hvilket gør afsendervinklen udefra, og når han er blevet en katolik, hvilket skifter afsendervinklen til indefra.

Tema

Dette fører videre til temaerne i bogen, som helt centralt er religion og konversionen til katolicisme. De mindre temaer er æstetik og udviklingen fra barn til voksen. Religion er det gennemgående tema, da det er det emne, som der bliver mest diskuteret om helt indtil den sidste side af romanen. Et andet vigtigt tema er konversionen til katolicisme især om Charles konversion, som hele bogen er bygget op til.  Det er dog ikke kun Charles, der konverterer, men også andre mindre vigtige karakterer, såsom Lord Marchmain og Rex som udelukkende konverterer for at kunne gifte sig med deres katolske partnere. Sebastian og Julia bliver begge

mere religiøse, end hvad de ellers har været tidligere. De længere og deltaljerede beskrivelser af kunsten i bogen gør også æstetik til et mindre tema i bogen, værdsættelsen af det smukke i livet. Temaet fra barn til voksen fremgår også som et tema i bogen, da Charles, Sebastian og Julia alle udvikler sig til at blive mere voksent og moden.

Inddragelse af religionsteorier

LOFLAND-STARKS MODEL

Der er kun de fire udvalgte stadier fra Lofland-Starks model i en anderledes rækkefølge fra den normale, som passer på karakteren Charles Ryder. Charles’ intense og vedvarende spændingerer hans mors død og forholdet med hans far, hvilket gør, at han har fået omsorgssvigt i sin barndom. Da Sebastian så dukker op i hans liv, giver både Sebastian, den barndom og omsorg som han har manglet også kaldet ’love bombing’.[66]Han knytter sig følelsesmæssigttil Sebastian, idet de bliver gode venner på universitetet. I løbet af størsteparten af hans ferie tilbringer han sin tid på Brideshead sammen med familien Flyte, han omgås altså kun med denne religiøse gruppe af katolikker. Endvidere opleves der, hvordan Charles til tider kan vælge familiens side frem for hans vens side, hvilket kan skyldes, at han vil opnå et tilhørsforhold til familien Flyte. Da han så konverterer til katolicisme, ses der hvordan de følelsesmæssige bånd uden for bevægelsen svækkes, her er der tale om hans kone Celia Mulcaster og endda deres to børn. [67]

LEWIS RAMBOS MODEL

Ligesom den forrige model er der kun udvalgte stadier, som Charles kan anbringes i. Her fem ud af de syv trin fra Rambos model. Første trin kontekst sker, når Charles holder ferie fra universitetet, Charles’krise under ferien er, at han mangler selskab, da Charles’ far tilsyneladende ikke er interesseret i det. Da Sebastian skriver et brev til Charles om sin ulykke, opsøger Charles ham straks, hvilket er Charles’ søgen efter et selskab. Næste trin mødet, Charles møder Sebastian, men også Sebastians familie, som kun består af katolikker. Det ender ud med, at Charles forbliver på Brideshead hele sin sommerferie og ender med at konvertere tyve år efter. Herfra accepterer Charles de medfølgende konsekvenser, når mankonverterer, som i  dette tilfælde betyder, at han må opgive sin kærlighed til Julia for fuldkommen at ære Gud.

Selvbiografiske træk i Brideshead Revisited

Hvis man nærlæser romanens forord og biografier om forfatteren Evelyn Waugh, tyder det kraftigt på, at der er flere selvbiografiske træk i Brideshead Revisited. Mange af de ’fiktive’ karakterer i romanen er inspireret af virkelige personer fra Waughs eget liv. Der findes flere konspirationsteorier, som påstår, at karakteren Sebastian Flyte er den fiktive eksemplar på enten Waughs medstuderende Alastair Graham eller Hugh Lygon søn af den syvende jarl William Lygon, hvis familie Waugh tilbragte meget tid sammen med.[68][69]Argumentet for disse herrers tilknytning til karakteren Sebastian er lighederne mellem deres flotte udseende, afhængigheden til alkohol og deres venskab med Waugh. Sebastians bamse Aloysius var også navnet på en anden af Waughs medstuderendes bamse John Betjemans. [70]Derudover er Celia og Julia også inspireret af kvinder fra Waughs kærlighedsliv.[71]Celia som værende Waughs egen kone Evelyn Gardner, hvor Waugh blot efter et års ægteskab søgte om skilsmisse, da hun var ham utro ligesom Celia i romanen. [72]Dertil er der Julia som værende Laura Herbert kvinden, som Waugh forelskede sig til efter hans skilsmisse. Udover karakterne er Brideshead slottet den fiktive version af Madresfield i Worcestershire, stedet hvor familien Lygon bor. [73]Yderligere er flere af hændelserne i romanen, nogle som Waugh selv har oplevet; Sebastian der kaster op ind af Charles’ vindue, Lord Marchmains død, anholdelse af spirituskørsel, mm. [74][75][76]Dette leder frem til det mest essentielle aspekt ved de selvbiografiske træk i Brideshead Revisited, nemlig hovedpersonen Charles Ryder, som er Evelyn Waugh selv. Der er flere sammenhænge mellem dem, da Waugh også selv har læst til historie, tjent i militæret, haft et skuffende forhold til hans far Arthur Waugh og mange flere ligheder. [77][78]Det mest bemærkelsesværdige er, at det i virkeligheden er fortællingen om Waughs liv før, og efter han konverterede til katolicisme

’forklædt’ i den mere eller mindre fiktive karakter Charles.

Evelyn Waughs konversion og religiøse holdning

De selvbiografiske træk i Brideshead især lighederne mellem Waugh og Charles peger på, at der i virkeligheden beskæftiges med en fortælling om forfatterens egen konversion. Som tidligere nævnt i analysen er fortællerstemmen en jeg-fortæller, hvori Charles’ konversionsberetning er tilsvarende med Waughs. Dette fremmer, at Waughs religiøse subjektivitet er til at finde i romanen. I artiklen ”The Conversion of Evelyn Waugh & the Fine Art of Keeping One’s Head” af Tod Worner får vi Waughs skriftlige forklaringer på, hvorfor han konverterede som svar til de mange reaktioner, der er kommet igennem breve og artikler efter, at han er konverteret til katolicisme. Artiklen starter ud med at citere et citat fra Waugh, som mener, at det største problem i verdenen er, at der ikke længere er nok religiøsitet i den. Intet kan stoppe unge mennesker i at agere, som det lyster dem:“The trouble about the world today is that there’s not enough religion in it.  There’s nothing to stop young people doing whatever they feel like doing at the moment”.[79]Hvis der kigges tilbage på analysen af romanen, ses der også hvordan, Waugh fremstiller denne problematik i romanen. Her vælger de unge og hedenske Julia og Sebastian i starten af romanen at vende ryggen til Gud samt deres mor og gå efter deres egne veje. For Julias tilfælde er det at gifte sig med en tidligere protestant, som ovenikøbet engang har været gift til en anden. For Sebastians tilfælde er det hans alkohol misbrug. Waugh mener heller ikke, at den essentielle problem findes mellem katolikker og protestanter, men i stedet findes den mellem kristendommen og kaos: ”It seems to me that in the present phase of European history the essential issue is no longer between Catholicism, on one side, and Protestantism, on the other, but between Christianity and Chaos”. [80]Ligeledes opleves der kaos i romanen, da vi befinder os i tidsperioden mellem 1. og 2. verdenskrig fyldt med kaos. Som nævnt i analysen er der flere parallelle beskrivelser af krigen, som så kan fremhæve de kaotiske øjeblikke.

Løsningen på alt dette kaos og nutidens tendenser har og vil altid været kristendommen ifølge Waugh: ”but the whole moral and artistic organization of Europe — has not in itself the power of survival.  It came into being through Christianity, and without it has no significance or power to

command allegiance…That is the first discovery, that Christianity is essential to civilization”. [81]Det samme syn ses i romanen, da alle konflikterne i plottet bliver løst lige så snart Julia, Sebastian og Lord Marchmain vender tilbage til deres tro. Lige så vel som når Charles konverterer til katolicisme.Sammenlagt kan der i høj grad argumenteres for, at Waughs personlige holdning til religion særdeles bliver afspejlet i romanen.

Spillefilmens adskillelse fra romanen

Til spørgsmålet om hvordan spillefilmen af Brideshead Revisited fra 2008 instrueret af Julian Jarrold adskiller sig fra romanen – særligt i forhold til holdningen til religion. Kan der først og fremmest kastes henblik på romanens kerne, hvilket er plottet. [82]Adskillige seere af den nye film har udpeget, hvordan filmen har foretaget justeringer med henhold til det originale plot, som filmfolkene bag kulisserne åbent har tilstået. En af kritikerne heriblandt er John Mortimer, forfatteren af den populære Brideshead Revisited tv-serie fra 1981, der selv har overholdt sig til det oprindelige plot. [83]En ændring i den ’nye’ spillefilm er blandt andet, at Julia går i mod sin mors befaling om at blive hjemme i England og følger i stedet med Sebastian og Charles til Venedig. Til et karneval i Venedig slipper Julia sine seksuelle hæmninger og kysser med Charles. Dette skaber for alvor et trekantsdrama, idet sårede Sebastian ser tildragelsen fra afstand. [84]Filminstruktøren Jarrold begrunder det på følgende måde: ”By taking Julia away from Brideshead, she can feel a bit freer, let her hair down. At the Carnival, she sees people cavorting and it opens her up, sexually and emotionally”.[85]Som Jarrold begrunder i citatet, vil han med denne scene oplyse Julias frigørelse fra hendes seksuelle og følelsesmæssige begrænsninger. Modstående kritiserer Mortimer, at ændringer er med til at nedtone emnet katolicisme, som fylder en så stor del af Waughs roman.  Produceren af filmen Kevin Loader deler dog ikke samme mening som Mortimer, da Loader argumenterer, at de stadig har formået at vedligeholde de religiøse aspekter i filmen såsom Julias splittelse mellem de jordiske – og spirituelle værdier i slutningen af filmen: ”The Estate is quite protective. They saw an early draft of the script and were keen that we didn’t completely water down some of the religious scenes and I don’t think we have.

Julia’s choice at the end of the film is still one between earthly values and spiritual values”. [86]Mark Olsen filmanmelder hos det amerikanske tidsskrift Los Angeles Times[87]har ligesom Mortimer kritiseret filmens nedtoning af teamet katolicisme.[88]Som gendrivelse i sin argumentation, argumenterer Olsen, at emnet dog bliver berørt undervejs i hele filmen. I modsvar til Loaders tidligere udtalelse mener Olsen dog, at de religiøse scener er udført med en vis anstrengelse, da de religiøse scener først er gemt indtil slutningen af filmen: ”Though religion is touched on throughout the film, the way in which the filmmakers largely save it for the final sections renders it a forced fit”.[89]Olsen kritiserer filmen for at være for påvirket af tendenser fra vores moderne tidsperiode fremfor at følge bogens tidsperiode: ”[…]there are certain things they can never get away from. ‘Brideshead Revisited,’ for those who need the refresher course, takes place during that doomed romantic period between the world wars“. [90]Et tegn på det 21. århundredes indflydelse på filmen er ikke kun omvendelsen fra religion til seksualiseringstendensen, [91]men også det store fokus på de homoseksuelle undertoner: ”The film’s strengths are in Waugh’s story and not so much in the particular spin of these filmmakers. Their decision to turn up the volume on the homosexual undertones between Sebastian and Charles feels like an unimaginative nod to our modern times”.[92][93]Dette viser, hvor sekulariseret samfundet er blevet, da emnet religion og konversion bliver erstattet med emner som seksualisering og homoseksualitet i spillefilmen.

Filminstruktøren begrunder i et interview, hvorfor de valgte at gøre Sebastian mere åbenlys homoseksuel således: ”I thought it was a very interesting part of the book and his character, and although people have discussed the sort of homoerotic relationship and how explicit it should be, it’s a very important key part of Sesbastian’s conflict within himself.” Jarrold mener, at hans tolkning om, at Sebastian er homoseksualitet, er den vigtigste faktor hans udvikling som karakter, hvilket er grunden til hans fokus på Sebastians seksualitet. Dér adskiller filmen sig markant fra bogen angående holdningen til religion, da filmen er meget sekulariseret, hvilket bevirker i, at katolicisme ikke fylder lige så meget som i bogen.

Konklusion

For at opsummere på opgaven kan det konkluderes, at religionens rolle i forholdsvis romanen og filmatisering af ”Brideshead Revisited” forholder sig væsentligt anderledes fra hinanden. I romanen er religion et gennemgående tema og hele romanens fundamentale midtpunkt. Tilmed er konversion til katolicisme et essentiel emne i bogen, da hovedpersonen Charles Ryders gensyn med Brideshead, i realiteten er et gensyn med alle de symbolske værd, som Brideshead repræsenterer og ikke desto mindre, stedet hvor Charles konverterer. Charles’ gensyn med Brideshead giver anledning til disse nostalgiske erindringer, der berettes om gennem størstedelen af romanen, hvilket danner en optakt til Charles’ konversion, da han i slutningen af romanen ender med at blive rørt over det overraskende mirakel under det sidste sakramente. I mellemtiden fremkommer der samtidigt adskillige konflikter i familien Flyte. Romanen slutter trods alt alligevel lykkeligt, da konflikterne bliver løst lige så snart, at søskendeparret Sebstian Flyte og Julia Flyte efter deres forældres død vender tilbage til troen på Gud og bliver mere religiøs end nogensinde. Der er mange faktorer, der tyder på, at romanen er en konversionsberetning af forfatteren Evelyn Waugh selv, da der findes bemærkelsesværdige selvbiografiske træk, som afspejler forfatterens egen religiøse holdning, og da romanen samtidig passer ind i James A. Beckfords teori om fortælle-skabeloner.

I takt med at samfundets udvikling er det moderne samfund ’konverteret’ fra at være religiøs til at blive sekulariseret. Et godt eksempel på dette er filmatiseringen af romanen, som blev lavet 63 år efter romanen. Filmen står i stor kontrast til romanen, da religion spiller en langt mindre vigtig rolle sammenlignet med romanen. Det er tydeligt at anskue, at filmen er blevet påvirket af tendenser fra den moderne tid i det 21. århundrede, da der er blevet ændret i plottet således, at det har været muligt for filmfolkene at fremsætte andre problematikker ud over religion. I dette tilfælde trekantsdrama, seksualisering og Sebastians homoseksuelle tendenser, som alt i alt ifølge kritikerne John Mortimer og Mark Olsen nedtoner det vigtigste tema i bogen, religion. Hvilket er dét, som adskiller de to værker fra hinanden.

[1]Lofland, John. Doomsday Cult: A study of conversion, proselytization, and maintenance of faith.3. Udgave. New York: Irvington Publishers, 1977. (Side 34-60)

[2]Jensen, Tim. Minoritetsreligioner i Danmark – Religionssociologisk set.1. Udgave. København: Columbus, 1991. (Side 27-28)

[3]Motzfeldt, Dorte Thelander. Religion: Teori – Fænomenologi – Metode. Grundbog til Religion B.2. Udgave. Århus: Systime, 2012. (Side 138-139)

[4]ordnet.dk.http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=prædisponere(Prædisponere: gør modtagelig for eller tilbøjelig til noget på forhånd)

6Snow, David A., og Cynthia L. Philips. jstor.org.Oxford. 4. April 1980. http://www.jstor.org/stable/800171?seq=1#page_scan_tab_contents

5Buchardt, Mette. Religionsdiadaktik.1. Udgave. København: Gyldendal Boghandel, 2006. (Side 45)

[7]Nielsen, Anders, Bodil Junker Pedersen, Lene Madsen, Sofie Reimick, Ryhave, og Trine Ryhave. Grundbogen til Religion C.2. Udgave. Systime, 2012. (Side 264)

[8]Kjeldsen, Carsten Lykke, Bodil Junker Pedersen, Tine Markvard Rask, Tine Overlund Roost, og Hans Wagner. Begrebsnøglen til religion – teori og metode.1. Udgave. Redigeret af Christina Egholm. Århus C: Systime, 2016. (Side 47-48)

[9]Schiller, Elsebeth. Religion.13. Marts 2012. http://www.religion.dk/viden/hvad-er-konversion

[10]Kjeldsen, Pedersen, et al., Konversionsberetningens retorik, 2016 (Side 48)

[11]Waugh, Evelyn. Brideshead Revisited – The Sacred and Profane Memories of Captain Charles Ryder.1.     Udgave. London: Penquin Books, 1945.

[12]Waugh 1945 (2. Bog, kapitel 1, side 171)

[13]Waugh 1945 (2. Bog, kapitel 2, side 173)

[14]Waugh 1945 ( 2. Bog, kapitel 2, side 174)

[15]Waugh 1945 (2. Bog, kapitel 3, side 195)

[16]Waugh 1945 (2. Bog, kapitel 3, side 195)

[17]Waugh 1945 (2. Bog, kapitel 2, side 172, linje 26-29)

[18]Waugh 1945 (2. Bog, kapitel 3, side 205, linje 1-2)

[19]Waugh 1945 (1. Bog, kapitel 4, side 83)

[20]Waugh 1945 (1. Bog, kapitel 4, side 84, linje 18)

[21]Waugh 1945 (1. Bog, kapitel 1, side 41, linje 3-8)

[22]Waugh 1945 (1. Bog, kapitel 3, side 64)

[23]Waugh 1945 (1. Bog, kapitel 5, side 142)

[24]Waugh 1945 (1. Bog, kapitel 3, side 63)

[25]Waugh 1945 (1. Bog, kapitel 3, side 72, linje 26-27)

[26]Waugh 1945 (1. Bog, kapitel 1, side 39, linje 14-18)

[27]Kjeldsen, Pedersen, et al., Ninian Smarts syv dimensioner 2016 (Side 91-93)

[28]Waugh 1945 (1. Bog, kapitel 2, side 51, linje 14)

[29]Waugh 1945 (1. Bog, kapitel 1, side 36, linje 37-38)

[30]Waugh 1945 (1. Bog, kapitel 1, side 28, linje 27-28)

[31]Waugh 1945 (1. Bog, kapitel 1, side 38-39, linje 36-3)

[32]Waugh 1945 (1. Bog, kapitel 3, side 74, linje 24-27)

[33]Waugh 1945 (1. Bog, kapitel 2, side 45, linje 31-38)

[34]Waugh 1945 (1. Bog, kapitel 5, side 140, linje 17-19)

[35]Waugh 1945 (3. Bog, kapitel 5, side 315, linje 6-10)

[36]Waugh 1945 (Prolog, side 11, linje 34-38)

[37]Waugh 1945 (3. Bog, kapitel 5, side 310, linje 17-20)

[38]Waugh 1945 (3. Bog, kapitel 5, side 322, linje 30-32)

[39]Waugh 1945 (2. Bog, kapitel 2, side 182, linje 13)

[40]Waugh 1945 (3. Bog, kapitel 5, side 324, linje 12-13)

[41]Bibelen.1. Udgave. København: Det Danske Bibelselskab. (Luk 23,34-35)

[42]Waugh 1945 (3. Bog, kapitel 3, side 274, linje 13-15)

[43]Waugh 1945 (Epilog, side 330, linje 31-32)

[44]Waugh 1945 (Epilog, side 331, linje 24-25)

[45]Waugh 1945 (1. Bog, kapitel 2, side 55, linje 32)

[46]Waugh 1945 (1. Bog, kapitel 4, side 83-84)

[47]wikipedia.org.21. September 2016. https://en.wikipedia.org/wiki/James_Whatman_(papermaker)

[48]Waugh 1945 (1. Bog, kapitel 2, side 51, linje 36-38)

[49]Waugh 1945 (1. Bog, kapitel 4, side 100, linje 5-7)

[50]Waugh 1945 (1. Bog, kapitel 5, side 123, linje 29-31)

[51]Waugh 1945 (1. Bog, kapitel 5, side 129, linje 23-24)

[52]Waugh 1945 (1. Bog, kapitel 5, side 124, linje 31-35)

[53]Waugh 1945 (1. Bog, kapitel 5, side 132, linje 7-9)

[54]Waugh 1945 (1. Bog, kapitel 5, side 126, linje 21-23)

[55]Waugh 1945 (2. Bog, kapitel 1, side 149, linje 10-11)

[56]Waugh 1945 (3. Bog, kapitel 4, side 291, linje 32-33)

[57]Waugh 1945 (2. Bog, kapitel 3, side 207, linje 26-30)

[58]wikipedia.org.29. December 2015. https://da.wikipedia.org/wiki/Femme_fatale

[59]ordnet.dk.http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=skæbnesvanger(Skæbnesvanger:uundgåelig, store og ofte negative konsekvenser i en skæbne)

[60]Waugh 1945 (1. Bog, kapitel 2, side 184, linje 33-35)

[61]Waugh 1945 (2. Bog, kapitel 1, side 163, linje 17-19)

[62]Waugh 1945 (3. Bog kapitel 1, side 215, linje 16-19)

[63]Waugh 1945 (1. Bog, kapitel 4, side 89, linje 37-38)

[64]Waugh 1945 (1. Bog, kapitel 1, side 23, linje 1-5)

[65]Waugh 1945 (5. Bog, kapitel 5, side 315, linje 15)

[66]wikipedia.org.12. December 2016. https://en.wikipedia.org/wiki/Love_bombing(Love bombing: udbredt af Margaret Singer. Begrebt dækker over en bevægelse opmærksomhed, omsorg, mm. til et nyt medlem)

[67]Holmgaard, Tine Bang. Religion – Tidsskrift for Religionslærerforeningen for Gymnasiet og HF.Redigeret af Signe Elise Bro, Birgit Andersen, Kirsten Slot, Peter Jensen, Stine Svalgaard Larsen Sine C Jensen. Trykteam Svendborg, 2016. (Side 36-39)

[68]Hastings, Selina. Evelyn Waugh A Biography.1. Udgave. Sinclair-Stevenson, 1994. (Side 483-484)

[69]Copping , Jasper. telegraph.co.uk.18. Maj 2008. http://www.telegraph.co.uk/news/uknews/1976152/Brideshead-Revisited-Where-Evelyn-Waugh-found-inspiration-for-Sebastian-Flyte.html

[70]wikipedia.org.4. Marts 2016. https://en.wikipedia.org/wiki/Aloysius_(Waugh)

[71]Hastings 1994 (Side 483-486)

[72]Eade, Philip. telegraph.co.uk.3. Juli 2016. http://www.telegraph.co.uk/books/what-to-read/the-truth-about-shevelyn-how-evelyn-waughs-disastrous-marriage-s/

[73]Copping 2008

[74]Hastings 1994 (Side 83)

[75]Hastings 1994 (Side 454-456)

[76]Wilson, John Howard. Evelyn Waugh: A Literary Biography 1924-1966.Fairleigh Dickinson University Press, 1996. (Side 23)

[77]Waugh 1945 (Forord, side 7-8)

[78]biography.com.8. Oktober 2015. http://www.biography.com/people/evelyn-waugh-9525520

[79]Worner, Tod. catholiceducation.org.29. September 2014. http://www.catholiceducation.org/en/faith-and-character/faith-and-character/the-conversion-of-evelyn-waugh-the-fine-art-of-keeping-one-s-head.html

[80]Worner 2014

[81]Worner 2014

[82]Davies, Andrew, og Jeremy Brock. Brideshead Revisited.Instrueret af Julian Jarrold. Produceret af Robert Bernstein, Kevin Loader og Douglas Rae. 2 Entertain, Miramax Films, 2008.

[83]Singh, Anita. telegraph.co.uk.18. Juli 2008. http://www.telegraph.co.uk/news/celebritynews/2433522/Brideshead-Revisted-film-not-true-to-Evelyn-Waughs-plot.html

[84]Bilag 1

[85]Singh 2008

[86]Singh 2008

[87]wikipedia.org.8. Juli 2014. https://da.wikipedia.org/wiki/Los_Angeles_Times(Los Angeles Times: amerikansk dagblad og tidsskriftsom er kendt for at have en konservativ politisk holdning)

[88]latimes.com.http://www.latimes.com/la-bio-mark-olsen-staff.html

[89]Olsen, Mark. latimes.com.25. Juli 2008. http://articles.latimes.com/2008/jul/25/entertainment/et-brideshead25

[90]Olsen 2008

[91]Bilag 2

[92]Olsen 2008

[93]Bilag 3

Bibliografi

Bøger:

Bibelen.1. Udgave. København: Det Danske Bibelselskab, 1992.

Buchardt, Mette. Religionsdiadaktik.1. Udgave. København: Gyldendal Boghandel, 2006.

Hastings, Selina. Evelyn Waugh A Biography.1. Udgave. Sinclair-Stevenson, 1994.

Holmgaard, Tine Bang. Religion – Tidsskrift for Religionslærerforeningen for Gymnasiet og HF.Redigeret af Signe Elise Bro, Birgit Andersen, Kirsten Slot, Peter Jensen, Stine Svalgaard Larsen Sine C Jensen. Trykteam Svendborg, 2016.

Jensen, Tim. Minoritetsreligioner i Danmark – Religionssociologisk set.1. Udgave. København: Columbus, 1991.

Kjeldsen, Carsten Lykke, Bodil Junker Pedersen, Tine Markvard Rask, Tine Overlund Roost, og Hans Wagner. Begrebsnøglen til religion – teori og metode.1. Udgave. Redigeret af Christina Egholm. Århus C: Systime, 2016.

—. Begrebsnøglen til religion – teori og metode.1. Udgave. Redigeret af Christina Egholm. Århus C: Systime, 2016.

—. Begrebsnøglen til religion – teori og metode.1. Udgave. Redigeret af Christina Egholm. Århus C: Systime, 2016.

Lofland, John. Doomsday Cult: A study of conversion, proselytization, and maintenance of faith.3. Udgave. New York: Irvington Publishers, 1977.

Motzfeldt, Dorte Thelander. Religion: Teori – Fænomenologi – Metode. Grundbog til Religion B.2. Udgave. Århus: Systime, 2012.

Nielsen, Anders, Bodil Junker Pedersen, Lene Madsen, Sofie Reimick, Ryhave, og Trine Ryhave. Grundbogen til Religion C.2. Udgave. Systime, 2012.

Wilson, John Howard. Evelyn Waugh: A Literary Biography 1924-1966.Fairleigh Dickinson University Press, 1996.

Waugh, Evelyn. Brideshead Revisited – The Sacred and Profane Memories of Captain Charles Ryder.1. Udgave. London: Penquin Books, 1945.

Internet-artikler:

Copping , Jasper. telegraph.co.uk.18. Maj 2008. http://www.telegraph.co.uk/news/uknews/1976152/Brideshead-Revisited-Where-Evelyn-Waugh-found-inspiration-for-Sebastian-Flyte.html

(senest hentet eller vist den 16. December 2016).

Eade, Philip. telegraph.co.uk.3. Juli 2016.

http://www.telegraph.co.uk/books/what-to-read/the-truth-about-shevelyn-how-evelyn-waughs-disastrous-marriage-s/

(senest hentet eller vist den 17. December 2016).

Olsen, Mark. latimes.com.25. Juli 2008.

http://articles.latimes.com/2008/jul/25/entertainment/et-brideshead25

(senest hentet eller vist den 17. December 2016).

Schiller, Elsebeth. Religion.13. Marts 2012.

http://www.religion.dk/viden/hvad-er-konversion

(senest hentet eller vist den 9. December 2016).

Singh, Anita. telegraph.co.uk.18. Juli 2008. http://www.telegraph.co.uk/news/celebritynews/2433522/Brideshead-Revisted-film-not-true-to-Evelyn-Waughs-plot.html

(senest hentet eller vist den 18. December 2016).

Worner, Tod. catholiceducation.org.29. September 2014. http://www.catholiceducation.org/en/faith-and-character/faith-and-character/the-conversion-of-evelyn-waugh-the-fine-art-of-keeping-one-s-head.html

(senest hentet eller vist den 7. December 2016).

Internetmateriale:

biography.com.8. Oktober 2015.

http://www.biography.com/people/evelyn-waugh-9525520

(senest hentet eller vist den 15. December 2016).

latimes.com.

http://www.latimes.com/la-bio-mark-olsen-staff.html

(senest hentet eller vist den 18. December 2016).

ordnet.dk.

http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=prædisponere

(senest hentet eller vist den 9. December 2016).

ordnet.dk.

http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=holisme

(senest hentet eller vist den 10. December 2016).

ordnet.dk.

http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=skæbnesvanger

(senest hentet eller vist den 13. December 2016).

Snow, David A., og Cynthia L. Philips. jstor.org. Oxford. 4. April 1980.

https://www.jstor.org/stable/800171?seq=1#page_scan_tab_contents

(seneste hentet eller vist den 7. December 2016).

wikipedia.org.29. December 2015.

https://da.wikipedia.org/wiki/Femme_fatale

(senest hentet eller vist den 13. December 2016).

wikipedia.org.21. September 2016.

https://en.wikipedia.org/wiki/James_Whatman_(papermaker)

(senest hentet eller vist den 14. December 2016).

wikipedia.org.4. Marts 2016.

https://en.wikipedia.org/wiki/Aloysius_(Waugh)

(senest hentet eller vist den 16. December 2016).

wikipedia.org.8. Juli 2014.

https://da.wikipedia.org/wiki/Los_Angeles_Times

(senest hentet eller vist den 18. December 2016).

wikipedia.org.12. December 2016.

https://en.wikipedia.org/wiki/Love_bombing

(senest hentet eller vist den 15. December 2016).

Film:

Davies, Andrew, og Jeremy Brock. Brideshead Revisited.Instrueret af Julian Jarrold. Produceret af Robert Bernstein, Kevin Loader og Douglas Rae. 2 Entertain, Miramax Films, 2008.