SRP: Minimalisme, Raymond Carver, Øystein Lønn

Skrevet af: Jeppe Bro Pedersen

Abstract

This study is based on an key interest in the meaning of the word minimalism, the use of the word minimalism in literature, an finally the study asks the curious question; “Why is the word minimalism used in so many contexts with a disregard of a clear definition by the user?”

This study first examines the meaning of the word minimalism and secondly explores literary minimalism found in works by Raymond Carver and Øystein Lønn. The study uses this examination to define the meaning of the word minimalism and armed with a clear definition, the study investigates literary minimalism and any tendencies that are characteristic of literary minimalism. An analysis is then conducted on selected works by Raymond Carver and Øystein Lønn to explore minimalistic aspects of the two writers, illustrated by a detailed examination of four different short stories, two from each writer. Finally the analysis use conclusions from each examination to compare the works and writing style of Raymond Carver and Øystein Lønn.

The study overall concludes, that the strength of minimalism as a writing style, is the extent to which it is able to include the reader in the story. The lack of communication is assumed and a theme in minimalistic literature, and therefore the study concludes, that it is a paramount for minimalist writers to build a close relationship with the reader. Without this close relationship, the story will not succeed. With this in mind, the study furthermore draws conclusions to whether or not it is reasonable that Øystein Lønn is called Norway’s answer to Raymond Carver.

The study concludes with a perspective on the effect that impressionism have on minimalism.

Indledning

Ordet minimalisme er et meget anvendt begreb, som kobles på adskillige ting. Ofte bliver ordet brugt ret løst, så det kan være svært at finde ud af, hvad folk mener, når de snakker om denne såkaldte ”minimalisme”. For ekspempel har jeg en anekdote fra mit eget liv: Jeg hjalp min kæreste med at flytte, og da flyttemændende er færdige med at bære møbler osv. ind i det nye hus, siger en af flyttemændende: ”Det er et meget minimalistisk indrettet hjem.” Hvorpå jeg undrede mig meget over, hvad han mente. Ordet minimalisme har nemlig ikke nogle autoritative anvisninger. Derfor vil jeg undersøge, hvad minimalisme egentlig er, primært i forhold til litteraturen.

En minimalistisk forfatter vil måske hævde, at en kortfattet tekst vil have mere at sige, end en tekst fyldt med forklarende ledsætninger og adskillige adjektiver, for som minimalisten paradoksalt siger: ”Less is more”. Udsagnet ”Less is more” er den grundtanke, som en forfatter, der bruger en minimalistisk skrivestil, har. Hvordan mindre kan blive til mere, vil blive diskuteret i denne besvarelse.

Fagene i denne besvarelse er dansk og engelsk. Derfor vil der i den analyserende del af besvarelsen blive analyseret en engelsk og en norsk tekst, som er oversat til dansk. Det kan, som sagt, være svært at finde ud af, hvad minimalisme betyder, i og med begrebet er så anvendt. Der er ikke nogen overordnet definition af begrebet, men derimod en række smådefinitioner. Derfor vil der i besvarelsen forsøges at komme frem til en form for overordnet definition, og der vil blive undersøgt hvilke tendenser, den minimalistiske skrivestil har.

Målet med opgaven er at belyse minimalismen og sammenligne de minimalistiske virkemidler hos henholdsvis Raymond Carver og Øystein Lønn. Disses skrivestil vil blive analyseret i udvalgte noveller. I besvarelsen vil der være en vurdering af Øystein Lønn som minimalist i forhold til Raymond Carver, hvilken er foretaget med udgangspunkt i Raymond Carvers egne refleksioner over egen skrivestil. Til slut vil der diskuteres, hvorvidt den minimalistiske skrivestil er påvirket af tidligere genrer, herunder impressionismen og Herman Bang.

Redegørelse for begrebet minimalisme

Begrebets oprindelse

Minimalismen som begreb optrådte første gang i Richard Wollheims essay ”minimal art” fra 1965. Her beskriver han de minimalistiske tendenser, man oplevede i 1960’ernes billedkunst.[1] Det vil sige, at begrebet minimalisme stammer fra billedkunsten[2]

Hvis man betragter den minimalistiske billedekunst, vil man finde ud af, at den er meget simpel. For at skabe denne minimalistiske kunst er det vigtigt, at der er en vis anonymitet i kunstværkerne. Derfor skal kunstneren helst undlade at sætte et personligt præg på værket, og på den måde lade kunstværket være mere relativt for anskueren. Det er ikke længere kunstnerens, men derimod anskuerens arbejde, at filosofere og skabe en dybere mening med det givne værk. Denne stil kan rent faktisk spores helt tilbage i år 1855, hvor Robert Browning i sit digt til Andrea del Sarto skrev:

”Yet do much less, so much less, Someone says,
(I know his name, no matter)-so much less!
Well, less is more, Lucrezia: I am judged.”[3]

Den minimalistiske billedkunsts tendenser kan sagtens videreføres til den litterære minimalisme, selvom den litterære minimalisme dog er en smule mere kompleks.

I 1980’erne slog den litterære minimalisme igennem i Amerika, og først i 1990’erne begyndte man at anvende begrebet i den danske litteratur. Skrivestilen minimalisme lægger sig op af efterfølgeren til modernisme og postmodernisme.[4] Post betyder efter; Postmodernisme er en efterfølger til modernismen. Forskellen på de to er kort sagt, at man i modernismen bekymrer sig om det kaos, verden er omgivet af, hvilket man ikke gør i postmodernismen. Denne bekymring omhandler den krise, der var på denne tid. Dette var bl.a, religions-, og identitetskrise, samt ideologiernes død. Disse ting forholder man sig ikke panisk til som i modernismen, men til gengæld blot kritisk til i postmodernismen. Postmodernismen betragter livet som en labyrint, hvilken man selv vælger sin vej igennem.[5]. Dette gør, at man ser tilværelsen som noget mere almindeligt og målbart, hvilket har en hverdagslignende effekt.

Når man taler om litterær-minimalisme, kan man ikke komme uden om forfatteren Ernst Hemingway, som oprindeligt var ”the farther of minimalism”. Dette hentyder til Hemingway som skaberen af minimalismen. Dog er det i disse dage oftere Raymond Carver, der betegnes som ”the farther of minimalism”. Carver er nemlig den nyere tids Hemingway. En ting, som er fælles for alle omtalte minimalister, er anvendelsen af ”the iceberg technique”, hvilket passende leder til det næste underemne.

Hemingway og ”The Iceberg Technique”

Ernst Miller Hemingway er født i 1899 i byen Chicago, USA, hvor han voksede op i den bedre del af middelklassen. Hemingways far, Clarence Edmonds Hemingway, var læge og naturkender, mens hans mor, Grace Hall Hemingway, var operasanger og meget religiøs. Clarence Edmonds lærte Ernst at fiske og betragte naturen. Hemingway modtog i 1954 en nobelpris i litteratur, hvilket understreger Hemingways dygtighed og anerkendelse. Hemingway var i lære som storbyjournalist for Kansas City Star i et halvt år, inden han frivilligt deltog i 1. Verdenskrig som frivillig i Røde Kors’ ambulancekorps på den italiensk-østrigske front. Desværre var Hemingway den første amerikaner, der blev alvorligt såret på denne front, hvilket gjorde, at han måtte tilbringe resten af krigen i den intalienske by Milano. I øvrigt deltog han også i 2. Verdenskrig som korrespondent.[6] Ernst Hemingway skød sig selv den 2. juli i år 1961. Grunden til, han tog sit eget liv, var den depression, han led af[7]

Hemingways isbjergsteknik forklarer, hvordan man som minimalist overlader sin fortælling til læserens intellektualitet. Ved at anvende isbjergsteknikken beskriver man udelukkende det, som er på overfladen af isbjerget, hvilket vil sige, at det er op til læseren selv at finde ud af, hvad der er under det metaforiske isbjergs overflade.[8] Reglen er, at der skal være 90 % af historierne under overfladen og kun 10 % over overfladen. For som Hemingway, efter sigende, udtalte i et interview i magasinet “Esquire” 1934: “I always try to write on the principle of the iceberg. There is seven-eighths of it underwater for every part that shows.”[9]

Det vil sige, at man som læser bliver tvunget til at læse mellem linjerne. Bilag 1 er en illustration, der viser isbjergsteknikken, hvor den nærmest er skåret ud i pap.[10] Denne idé er dog ikke Hemingways alene, for det var faktisk hans elskerinde, som opfordrede ham til at skære ned på de overflødige ord.[11] Ordvalg er derfor altafgørende for, hvordan læseren skal forstå teksten. Hvis man i sin fortælling for eksempel kalder en kvinde for en kælling, viser man et vis antipati over for kvinden. Dette vil sige, at man uden at nævne noget om, hvordan ens forhold er til kvinden, kan sige det blot med et andet ordvalg. Dette kaldes også denotation og konnotation. Denotationen er selve betydningen af ordet, så hvis man bruger ordet ”kælling”, er læseren indforstået med, at der er tale om en kvinde. Konnotation er den medbetydning, ordet har, i dette eksempel med kællingen får det en negativ konnotion, hvor man viser respektløshed og antipati.[12] Disse ting opnår man uden at forklare dem, fordi de ligger i ordet. Hvis man skulle forklare isbjergsteknikken ud fra dette eksempel, ville ”kælling” være toppen af isbjerget, hvor alt det indforståede vil være bunden. På hjemmesiden megaessays forklares isbjergsteknikkens effetivitet med hensyn til læserens involvering i teksten på denne måde: ”it involves the reader in the work by forcing the reader to dig beneath the layer of description and find the depth of the writing”.[13] Denne skrivestil har påvirket mange forfattere siden, og den har været skelsættende i litteraturen. Hemingway startede sin karriere som journalist ved en lokal avis i Kansas. Det er derfra han har sin nøgterne skrivestil, da det i journalistik er vigtigt at kunne mestre kunsten, at kunne få mest muligt reducret ned, til mindst muligt. Vil man skrive som Hemingway, skal man bruge korte sætninger, bruge korte indledninger, bruge livskraftigt sprog, være postitiv – ikke negativ, undgå klichéer, undgå uvæsentlige ord, undgå adjektiver og fastholde en talesprogslignende atmosfære. [14]

Minimalisme og dens rødder i d. 20 årh. – Odense Katedralskole[15]

Det kan være svært at finde konkrete kriterier for minimalismen, da der ikke er nogen. Dette er fordi minimalismen er ret relativ, der er ikke et direkte skema eller en opskrift på minimalisme. Odense Katedralskole har dog forsøgt at komme med deres bud på, hvilke kendetegn, der gør sig gældende for minimalistiske tekster. Disse antagelser har Odense Katedralskole lavet på baggrund af to samtaler mellem Helle Helle og henholdsvis Simon Fruelund og Per Krogh Hansen.

Det første karakteristikum, der nævnes, er personerne i de minimalistiske noveller. Der bliver i artiklen fortalt, at der i minimalistiske noveller oftest er ensomme, destruktive, følelsesforkrampede eller traumatiserede personer, hvor dét at kommunikere er et åbenlyst problem for dem. Der bliver også talt om, hvordan forfatterne bruger et enkelt og realistisk sprog med megen ordknaphed. De benytter sig af en prosa, som er rig på fine antydninger, men fattig på ydre beskrivelse. De minimalistiske forfattere gør også brug af en ikke-hierarkisk opbygning, det vil sige, at der konstateres og beskrives, men der tages ikke stilling til eller kommenteres på aspekterne i fortællingen. Tilværelsens banale sider er de sider, der oftest belyses i minimalistiske noveller. Til sidst understeges den centrale begivenhed i novellerne, som gør, at der kommer et ”før” og et ”efter” i novellen, altså bliver man opmærksom på, hvordan stemningen er før begivenheden, og hvordan den bliver efter.

Forholdet mellem forfatter og læser

Gennem tiden har det for mange forfattere været vigtigt at undlade at “fortælle” alt for meget for læseren. Derimod har det været vigtigt, at læseren selv har skullet fortolke teksterne. En amerikansk forfatter ved navn George Orwell (1903-1950), markerede sin opfattelse af forholdet mellem læser og forfatter, da han i bogen “Politics and the English Language”, 1946 skrev: “If it is possible to cut a word out, always cut it out.”[16] Dette vil sige, at de ord, der ikke gør gavn, skal fjernes.

En anden amerikansk forfatter ved navn Paul Auster (1947-) har sagt i et interview:

“I alle mine bøger forsøger jeg at efterlade plads nok i prosaen til at læseren kan opholde sig i den…. En forfatter kan gøre alt for meget, overvælde læseren med så mange detaljer, at han ikke kan ånde.”[17]

Disse citater understreger den vigtighed, der er i undladelsen af alt for forklarende elementer i tekster. Det vil rent faktisk sige, at forfatterne kan sige rigtig meget ”mellem linjerne”, udelukkende ved ikke at skrive det ”på linjerne”. Dette skyldes at det kan være trættende for læseren, hvis der er for mange unødvendige forklaringer.

Delkonklusion

Minimalisme er et begreb, der kan anvendes i flere sammenhæng. Det er vigtigt at vide, at minimalisme i litteraturens verden er en gren af postmodernisme. En ting, der kan konkluderes er, at den minimalistiske skrivestils virkemidler sørger for, at læseren bliver tvunget til at tænke selv. Den minimalistiske skrivestil er meget realitstisk og hverdagstro.

I en artikel fra Odensen Katedralskole kan man læse deres betragtning af de forskellige karakteristika, der gør sig gældende i den minimalistiske skrivekunst/-stil. Den akkumulerede viden derfra, kan bruges som værktøj, i den analyserende del af besvarelsen. Der vil derfor blive taget udgangspunkt i Odense Katedralskoles beskrivelser i analysen af de minimalistiske noveller. Mange af tendenserne i den minimalistiske skrivestil kan spores lang tid før, minimalismen overhovedet var et begreb.

Analyse af Raymond Carver

Biografi

Raymond Carver blev født den 25. maj 1938 i Oregon, men er opvokset i Washington. Carvers far arbejdede på et savværk, mens hans mor skiftevis var servitrice og kontorassistent. Carvers første arbejde var på savværket, hvor han arbejde med sin far. Senere skete der det, at Carver på grund af et alkoholproblem fik et sammenbrud i 1957. Carver meldte sig herefter ind på et studie, hvor han koncentrerede sig om kreativ skrivning. Her fik Carver sin første offentlige udgivelse, der hed ”The Furious Seasons”, og blev udgivet i studiemagasinet Selection. Det første af Carvers digte, der blev offentliggjort, var digtet ”The Brass Ring”, som blev offentliggjort af magasinet Targets. Carver led desværre af en tiltagende alkoholisme, hvilket han først fik styr på i sit andet ægteskab med forfatteren Tess Gallagher. I en alder af 50 år døde Raymond Carver af lungekræft.[18] Carvers skrivestil går ind under genren ”dirty realism”, fordi det er realistisk og ”beskidt”.[19]

Raymond Carvers forhold til minimalisme

Tidligere blev det nævnt, at Carver blev kaldt ”the farther of minimalism”. Denne titel var Carver bestemt ikke tilfreds med. Carver betragtede titlen som en negativ stigmatisering: “There’s something about “minimalist” that smacks of smallness of vision and execution that I don’t like.”[20]. Carver følte udnævnelsen var en anklage og en byrde.

Grunden til Carvers negative opfattelse af titlen er også blevet diskuteret i artikelen ”Forbillede ved en fejl” fra Information. Her lyder begrundelsen på, at Carvers negativitet er grundet i, at Carver ikke selv var minimalist, men at hans redaktør Gordan Lish var den person, som gav historierne minimalistiske anstrøg :[21]

”Sider fulde af overstregninger, røde streger, kommentarer i margin. Sådan så Carvers manuskripit til ”Hvad vi taler om når vi taler om kærlighed” ud, efter Lish havde haft fingrene i det.” [22]

Set i lyset af denne artikel kan det antydes, at Carver faktisk var langt fra at have en minimalistisk skrivestil, hvilket kan være en god forklaring på, hvorfor Carver blev fornærmet, når man kaldte ham minimalist. Carver var altså, ifølge artiklen, minimalist imod sin vilje, grundet i redaktøren Lishs mange rettelser. [23]

Why Don’t You dance? – analyse

Why Don’t You Dance? er en novelle af Carver, som handler om en mand, der har valgt at sætte sit soveværelsesmøblement ud i sin forhave. Et ungt par passerer og tror, det er et garagesalg. Det unge par undersøger møblerne og prøver sengen af; kvinden spørger så manden, om han ikke vil kysse hende, hvorpå manden afslår med begrundelsen, at han først lige vil finde ud af, om der er nogle hjemme. I samme sekund kommer manden, der bor der, og efter at have diskuteret pris, drikker de alkohol og lytter til vinylplader. Midt i hyggen spørger han parret: ”Why don’t you dance?”.[24] Først er Jack ikke yderligere komfortabel med at danse, men som indtagelsen af alkohol øges, øges Jacks mod. Pludselig står de ubetænktsomt og danser. Et par uger senere undrer kvinden sig over, hvad der skete den dag.[25]

Novellen begynder in medias res, hvilket vil sige, at fortælleren vælger at begynde historien med en igangværende handling. Dette medfører, at læseren er uvidende om historiens kontekst og fra begyndelsen er nødt til at benytte sine egne tanker og associationer for at forstå plottet; læseren er dermed nødtvunget til at benytte sit intellekt. Der er en klar reduktion i handlingsforløbet, der især udmærker sig i, at læseren har en tydelig fornemmelse af, at der er sket noget bemærkelsesværdigt umiddelbart inden fortællingen, og at der sandsynligvis sker noget bemærkelsesværdigt efter den del af handlingsforløbet, som novellen omhandler. Dette var også en af de ting, der blev skrevet om i artiklen fra Odense Katedralskole, altså et før og et efter.

Der gøres i novellen megen brug af korte sætninger og ordknaphed, hvilket er en af de karaktiteristika, der forklares i Artiklen fra Odense Katedralskole. Beskrivelsen af de møbler, som bliver sat ud i forhaven, sammenlignet med dansescenen, som egentlig virker mere væsentlig for læseren, fylder omtrent lige meget. Det kan forklares ved, at møblerne fortæller, hvordan ejeren af møblerne er. Derudover er det interessant, at Carver udelukkende skriver ”she said”, ”he said” eller ”the man said”, hvilket skaber en form for opremsningseffekt, hvilket også peger på den prosa, der blev omtalt i artiklen fra Odense Katedralskole.

Tager man et kig på selve sprogføringen og ordforrådet i dialogerne, er der et tydeligt knapt ordforråd og nøgtern tone. Dette kommer til syne i en dialog, parret har, hvor man sagtens kan se den hverdagslignende sprogføring i samtalen:

”’Whatever they ask, offer ten dollars less. It’s always a good idea,’ she said. ‘And besides, they must be desperate or something.’ ‘It’s a pretty good TV,’ the boy said. ‘Ask them how much,’ the girl said.”[26]

Sprogføringen er minimaliseret, og samtidig er der tale om et realistisk og, som nævt, et hverdagslignende sprog, hvilket gør, at læseren, frem for at koncentrere sig om at forstå samtalen, fokuserer på detaljerne i handlingen og forholdet mellem personerne.

Det er tydeligt, at dette er en minimalistisk novelle, hvilket man kan konkludere på baggrund af den viden, der er indsamlet fra forrige undersøgelse af minimalismens forskellige karakteristika. Det er tydeligt, at ting som følelser, tanker, underbevidsthed og frygt ligger under overfladen, som i det metaforiske isbjerg.[27] Det er også nemt at få øje på den kommunikationsbrist, der ofte er karakteriserende for minimalistiske noveller. Den åbne begyndelse og slutning er i denne novelle også gældende.

Little Things – analyse

Novellen ”Little Things” er også skrevet af Caver, og handler om et par i ægteskabskrise. Novellen er rigtig kort, selv af en novelle at være. Novellen foregår i et hus, hvor parret er i gang med en skilsmisse. Det er manden, der forlader kvinden, derfor er han i historien i fuld gang med at pakke sin kuffert. Parret har et spædbarn, hvilket giver anliedning til, at de skændes om hvem, der skal have barne. De hiver i babyens arme og har fat i hver sin, de hiver, indtil babyen kommer til skade. Der fortælles ikke noget om, hvem der får babyen til sidst; historien slutter åbent.

I denne novelle er der en kort indledning, hvoraf vejret og omgivelserne beskrives:

”Early that day the weather turned and the snow was melting into dirty water. Streaks of it ran down from the little shoulder-high window that faced the backyard. Cars slushed by on the street outside, where it was getting dark. But it was getting dark on the inside too.”[28]

Dette giver en nedtrykt stemning, samtidig understreger det middelmådigheden og det hverdagslignende aspekt, som er i novellen. Der står ”early that day”, hvilket hentyder til en vis indforståethed, som om læseren burde vide hvilken dag, der er tale om. Det tidligere nævnte ”in medias res” er i denne novelle også at spore. Det er det, fordi man som læser bliver placeret i et scenarie helt ude af kontekst. Pludselig står man midt i en dialog. Dialogen er typisk minimalisme, hvor der ofte anvendes en form for kortprosa.

En anden ting, der peger på minimalismen som den anvendte skrivestil i denne novelle, er det faktum, at det hele foregår meget lokalt. Samtidigt er det også karakteristisk for minimalismen, at både begyndelsen og slutningen er åben, hvilket også er tilfædet i denne novelle, ligesom det var tilfældet i Why Don’t You Dance. Ordknapheden er i novellen tydelig, idet novellen er så ultra kort, som den er, hvilket også gør det nemt at understrege, at der er brugt så få midler som muligt til at fortælle denne historie. Der blev i artiklen fra Odense Kvatedralskole også fortalt om den svækkede evne til at kommunikere som et karakteristikum, hvilket er meget synligt hele teksten igennem, for eksmepel her: ” You can’t even look me in the face, can you?”. [29]

Denne novelle er ligesom Why don’t you dance nem at påføre de minimalistiske stiltræk, der er blevet taget op i besvarelsen. Den åbne begyndelse og slutning, den ordknappe struktur, den kortprosalignende fortællingsteknik, den dårlige kommunikation mellem mennesker og den banale side af tilværelsen, som belyses, er alt sammen at finde i denne novelle. Dette gør det nemt at bestemme, at denne novelle er minimalistisk.

Delkonklusion

Raymond Carver er ikke tilfreds med titlen som ”the farther of minimalism”, hvorfor han ikke agter at påtage sig ansvaret for denne skrivestil. Det er, ifølge en artikel fra Information, grundet i, at han ikke selv har foretaget de reduktioner, som er blevet lavet i hans noveller. Carvers redaktør skulle efter sigende være minimalisten.

Raymond Carvers noveller er, om han vil eller ej, fyldt med minimalistisk tendenser. Ud fra en analyse af henholdsvis Why Don’t You Dance og Little Things, med henblik udelukkende på de minimalistiske tendenser, kan det bekræftes, at novellerne indeholder adskillige af de karakteristika, der er blevet omtalt tidligere. Ud fra de udvalgte noveller af Carver kan man konkludere, at han gør megen brug af direkte tale som virkemiddel. Tilfælles har novellerne også, at evnen til at kommunikere er svækket, hvilket er meget karakteristisk i Carvers skrivestil.

Analyse af Øystein Lønn

Biografi

Øystein Lønn er født den 12. april 1936 i London. Lønn blev betragtet som en skribent og forfatter, der var relativt ukendt for det læsende publikum ind til midten af ​​1990’erne. Lønns romaner og noveller har været oversat til dansk, svensk, finsk, islandsk, engelsk, tysk, fransk, hollandsk, russisk, tjekkisk, lettisk og litauisk. Dette siger meget om Lønns popularitet og anerkendelse som forfatter.

Lønn debuterede i 1966 med novellesamlingen Prosesjonen efterfulgt af Kontinentene i 1967. På dette tidspunkt skrev Lønn på en måde, der mindede en del om den tidligere nævnte, Ernest Hemingways. Lønn tilbragte meget af sin ungdom i Spanien. Lønn havde en prosaisk forklaring på, hvorfor han boede i Spanien: ”det var billigere å leve der, og da hadde han råd til å være forfatter.”[30] Lønns roman, Veien til Cordob, fra 1981 foregår faktisk i Spanien. I 1993 modtog Lønn Brage-prisen for novellesamlingen Thranes metode og 1996 Nordisk Råds Litteraturpris for novellesamlingen Hvad skal vi lave i dag?, og han var pludselig en forfatter, som alle kendte. I det nye årtusinde har Lønn haft en glimrende start med frigivelsen af en ny stor trilogi Ifølge Sofia, 2001, Simens Stormer, 2003 og I Sofia, 2010. [31]

Det er ikke længere mit problem – analyse[32]

Novellen Det er ikke længere mit problem handler om et par, der er ude at køre i deres nye bil. Manden kører bilen, da kvinden lægger hånden stille på rattet og spørger ham, om de ikke skal tage til fest ved Karin, som bor nede ved den gamle saltbod med sin nye samlever. Hvorpå manden ignorerer hende og beder hender holde fingrende fra rattet. Sådan forsætter de, indtil det pludselig kommer på bane, at hun ikke har særlig længe tilbage at leve i. Det varer lidt, før han svarer, da han er meget fjern. Pludselig er han mere medgørlig, og de begynder at snakke om, hvor god deres dag har været. Hun roser ham for altid at have været der for hende, og for at han altid prøver at forstå hende. Det ender med, at de bliver enige og aftaler at tage en taxa ned til festen.

Novellen begynder åbent, in medias res, hvilket er en typisk indledning på en minimalistisk novelle. Der anvendes megen direkte tale, hvilket også er karakteristisk for den minimalistiske skrivestil. Disse ting kommer allerede til syne i den aller første sætning i novellen:
”Jeg ved, at du ikke vil synes godt om det, sagde hun.”^[33] Det, der tales om, er noget indforstået; læseren er ikke præsenteret for det, der bliver talt om. Måden, man ser verden, er igennem de to personer, hvilket også er rammende i forhold til minimalismen.

Det er tydeligt, at der er en kommunikationsbrist, fordi hver gang kvinden prøver at bringe et emne på bane, tyr han straks til et andet emne; de taler forbi hinanden. Et godt eksempel på mandens måde at agere på, når hun prøver at tale til ham er følgende:

”Du ved næsten alt om mig. Ikke det allervigtigste. Det, som jeg altid har holdt for mig selv. Men ellers ved du alt andet. Han rakte hånden ud gennem den halvåbne dør og justerede antennen.”[34]

Der ses en tydelig mangel på kommunikationsevne. Et andet sted, hvor der også er en kommunikationsbrist at finde, er i mandens beskrivelse af deres forhold: ”Jeg har altid lyttet til dig og forsøgt at forstå, hvad det egentlig er, du siger.”[35] Her skal man lægge mærke til ordet ”forsøgt”, han har ikke forstået hende, men derimod forsøgt.

Man kan i denne novelle også finde det før omtalte ”før” og ”efter”, hvor der er en vis stemning før den centrale begivenhed og anden stemning bagefter. I denne novelle er den centrale begivenhed tispunktet, hvor hendes skæbne bringes på bane. Før denne begivenhed er der en negativ stemning, hvor der en mere optimistisk og positiv stemning, da dette emne er uddiskuteret.

Denne novelle kan man godt tilægge en stor del af de minimalistiske karakteristika, som er blevet nævnt tidligere. Derfor kan man også tillade sig at kalde novellen for en minimalistisk novelle. Det er nemt at få øje på, hvordan personerne taler forbi hinanden. Tydeligt er det også at se, hvordan hverdagens banale sider bliver bragt op, og hvordan den direkte tale og personernes handlinger er med til at karakterisere personerne, frem for en direkte beskrivelse.

Kalven i havet- analyse

Novellen Kalven i haven handler om en dreng ved navn Anders, som mødes med en kvinde og sejler rundt med hende. En dag, mens de er ude at sejle, finder de en død kalv i vandet, hvilket resulterer i, at Anders bliver bange. Båden tipper, og de ryger i vandet, hvilket resulterer i, at Anders bliver så bange, han ikke kan svømme. Kvinden holder hovedet koldt og hjælper drengen. Han får lov at være på hendes ryg, indtil de kommer i land.

Denne novelle starter, modsat de andre analyserede noveller, ikke in medias res. Derimod begynder novellen med en beskrivelse af Anders’s forhold til båden og havet. Betragter man denne indledning, kan man se et andet minimalistisk karakteristikum mangle, nemlig ordknapheden og korte sætninger, for eksempel i denne sætning: ”Han halede den lille båd ind mod land, fastgjorde den til pælen med en dobbelt halvstik og lagde forsigtigt årene under tofterne.”[36] Der er mange overflødige ting i denne sætning, hvilket går en smule imod de minimalismens forestillinger. Man kan til gengæld også argumentere for, at dette netop er minimalisme ved at påpege, at der i denne sætning karakteriseres en person i form af personens handlinger, hvilket også er en tendens i minimalismen. Man kan sige, at denne nøje beskrivelse af måden, han fastgør båden på, beskriver Anders som værende forsigtig og eftertænksom. Dette viser, at minimalisme er et meget relativt begreb, hvilket vil sige, at der ikke er en direkte tjekliste over ting, der karakteriserer minimalisme.

Novellen er meget anderledes i forhold til Det er ikke længere mit problem, da der ikke er lige så meget talesprog, men mere fortællende, selvom Det er ikke længere mit problem også indeholder mange beskrivelser af handlinger. Den hverdagslignende side af livet er også i denne novelle den side af livet, der bliver belyst. Hvilket også er en minimalistisk tendens. Øyestein Lønn forholder sig anonym med sin 3.persons fortællerteknik, hvilket også er en tilbagevendende tendens i den minimalistiske skrivestil. Der er også i denne historie et ”før” og et ”efter”, altså før og efter den centrale begivenhed, som er, da de ryger i vandet. Den åbne slutning gør sig også gældende i dette tilfælde. Antallet af involverede personer i novellen er minimalt, hvilket gør historien nemmere at forholde sig til for læseren. En ting, der også er tilfælles i de fire noveller, er, at de alle omhandler par. I Hemingways metaforiske isbjerg forklares det, at følelser skal ligge under overfladen, dette er ikke altid helt, hvad Lønn gør, for eksempel i dette tilfælde: ”For når de roede til Trollskjærene, var hun så lykkelig og fortrolig med havet, at hun altid blev nødt til at slæbe hånden i vandet.”[37] Her skal man selvfølgelig lægge mærke til ordet ”lykkelig”, som er en følelse.

Denne novelle er minimalistisk, men på en anden måde end de andre noveller, der er blevet analyseret. Der er mange ting i denne novelle, som godt kan mætte læseren for meget. Dette går en smule imod minimalismens principper. Indledningen er også knapt så åben, som indledningerne i de andre udvalgte noveller. Alt i alt er denne novelle anderledes i forhold til de andre udvalgte noveller, men indeholder stadig minimalistiske træk.

Delkonklusion

Øystein Lønn er en forfatter, der forholder sig meget til hverdagen og de triste sider ved den. Han benytter sig af mange minimalistiske virkemidler, men dog anvender han også ting, som er en smule i strid med de minimalismens pricipper, der er fundet frem tidligere i besvarelsen. Øystein Lønns tekster er knap så reducerede, som de kunne have været, hvilket er noget af det, minimalisme ellers handler om; der skal reduceres.

Sammenligning af Raymond Carver og Øystein Lønn

Tager man et kig på Lønns noveller i forhold til Carvers, er det tydeligt, at de har vidt forskellige måder at skrive på, så selvom en minimalistisk forfatter skal undlade at sætte personlige præg i sine tekster, er det alligevel muligt at skælne og karakterisere de to forfattere hver for sig. De to forfattere bruger forskellige former for minimalisme, for eksempel bruger Carver mere direkte tale end Lønn.

Det er også nemt at se forskellen på kulturen i henholdsvis USA og Norge, da begge forfatteres noveller handler om hverdagsæstetik. Hverdagen i Norge er tydeligvis ikke ligeså spændende som i USA. Alle novellerne har det tilfælles, at slutningen er åben, der er ingen direkte beskrivelser af personerne, en tilbageholdene fortællerposistion, en realtisk handling og novellerne indeholder altid én central begivenhed. Øystein Lønn springer lidt rundt i sin skrivestil fra novelle til novelle. For eksempel er novellen Kalven i havet fyldt med mange flere beskrivelser og lange sætninger, hvilket ikke er tilfældet i Det er ikke længere mit problem, hvor der er langt mere direkte tale og færre beskrivelser. Carvers skrivestil er en del strammere og mere nøgtern end Øystein Lønns skrivestil, hvis man kun tager udgangspunkt i disse udvalgte noveller.

Et fælles minimalistisk træk, som begge forfatteres noveller bære præg af, er evnen til at inddrage læseren i historierne. Læseren er i samtlige udvalgte noveller tvunget til at bruge sit intellekt, til at udfylde de tomme pladser, som bevidst efterlades af forfatteren. Hemingways metaforiske isbjerg kan også spottes hos begge forfattere, da de fortæller så lidt som muligt, andet end hvad der sker. Dog har Lønn en tendens til gerne at ville beskrive personernes følelser, som i eksemplet fra før med ordet ”lykkelig”.

Øystein Lønn: Norges svar på Raymond Carver?

I en artikel fra litteraturmagasinet ”Standart” 1998, bliver Lønn sammenlignet med Carver. Dette gør han på grund af sin hyperrealistiske skrivestil.[38] Et andet sted, de to forfattere bliver sammenlignet, er i en artikel på ”litteratursiden.dk”, hvor der står, at Lønn er Norges svar på Raymond Carver. [39]

Denne sammenligning ville Raymond Carver højest sandsynligt ikke være positivt begrejstret for at høre, da Øystein Lønn bevidst anvender minimalisme som skrivestil, hvor Raymond Carver ikke rigtig vil kendes ved ordet. Det vil sige, at Øystein Lønn er tilfreds med at blive kaldt minimalist, da han bevidst stræber efter at skrive minimalistisk, hvor Raymond Carver var utilfreds med at blive kaldet minimalist, fordi han ikke følte, han var det. Så på det punkt er de to forfattere ikke at sammenligne.

En anden ting, som Øystein Lønn ikke har tilfælles med Raymond Carver, er popularitet. Søger man for eksempel på google efter Øystein Lønn, er det begrænset, hvor meget man kan finde om ham. Hvorimod en søgning på Carver resulterer i stakkevis af ”hits”.

Delkonklusion

Forfatterne Raymond Carver og Øystein Lønn har det tilfælles, at de begge bruger minimalistiske virkelmidler, hvilket gør dem en smule ens i forhold til deres skrivestil. Som personligheder har de to ikke specielt meget til fælles. De har begge forskellige holdninger til minimalismen, hvilket gør det en kende urimeligt at kalde Lønn for Norges svar på Raymond Carver.

Minimalisme er så relativt et begreb, at det tillader flere forskellige former for minimalisme. Carver har en anden minimalistisk skrivestil end Lønn, derfor er det heller ikke helt rimeligt at kalde Lønn for Carver. Det er klart, at når der siges ”Norges svar på”, menes der, at det er Norges bedste bud på en minimalist, der minder om Carver. I det, at de begge har skrevet minimalistiske noveller, er det rimeligt at kalde Lønn for Norges svar på Carver. Derimod er det urimeligt at sammenligne de to personer, da deres personligheder ikke minder om hinanden.

Minimalismens påvirkning af impressionisme – diskussion

Tidligere blev det nævnt, at minimalistiske tendenser kan spores lang tid tilbage. I impressionismen ser man personerne afbildet gennem deres handlinger og replikker, på samme måde gør man i minimalismen. Personbeskrivelserne og miljøbeskrivelserne har også en del af de samme træk, og dog, for i den impressionistiske skrivestil beskrives omgivelserne mere sanseligt end i minimalismen. I minimalismen holder fortællingerne sig til et realistisk og jordbundent udgangspunkt. En ting, minimalisme og impressionismen har tilfælles, er princippet ”less is more”.

I impressionismen kaster man sig ud i lange og følelsesfulde beskrivelser, her ville en minimalist nok nærmere sige ”more is bore” end ”less is more”. De største minimalistiske forfattere er Raymond Carver og Ernest Hemingway. De to forfattere, der lige er blevet nævnt, er spredt løst ud over det 19. århundrede, hvilket vil sige, at der ikke er noget præcist sted på verdenslitteraturens tidslinje, hvor man kan placere minimalisme. I Danmark findes der selvfølgelig et decideret årti, som er dedikeret til de minimalistiske forfattere. Hvilket er 1990’erne, hvor danske forfatterer bredte det utalte ord.

Herman Bang

Herman Joachim Bang blev født den 20. april, år 1857 og døde den 29 januar, år 1912. Herman Bang var blandt andet en kendt dansk impressionistisk forfatter, som havde sit eget syn på, hvordan man burde skrive. Den måde, Herman Bang ville skrive på, kan godt minde meget om den måde, de minimalistisk forfattere gerne vil skrive på. Herman Bang ville nemlig ikke overbevise, men derimod vise. I en artikel 1890, skriver Herman Bang følgende:

“Kun den i Handlen omsatte Tanke tror Impressionisten, at hans Erkendelse magter at følge. Paa denne Handlen, den bestandig fortsatte Handlen, fæster han da sin hele Opmærksomhed, og de handlende Mennesker bliver hans Skildrings Genstand.

Hans Fremstillings Maal er da at gøre disse handlende Mennesker levende. Han higer møjsomt efter, ad hundrede Veje, at frembringe den yderste Illusion af bevæget Liv. Og naar han paalægger sig al denne Møje, er det netop, fordi han tror, at Læserens »Hjærne er et overmaade drevent Redskab« – saa drevent et Redskab, at den overfor denne »levende« Kunst vil magte det samme som overfor selve Livet: Læseren vil ogsaa i Kunsten »se mere end hans Øjne er i Stand til at sanse, forstaa mere, end han netop har Ævne til at opfatte«.”[40]

Her skildrer Herman Bang tydeligt, hvad man opnår med den skrivestil, han bruger. Han forklarer, hvordan læseren selv kan fylde de “tomme pladser” ud. Dog kan Herman Bang i nogle øjeblikke være bange for, om læseren nu også forstår, hvordan han skal fylde de tomme pladser ud. Han skriver nemlig også:

“En Fare løber Impressionisten imidlertid. Da han fortæller sit Værks sande Historie indirekte, plages han, som det synes, af en bestandig Frygt – den, at den skjulte Mening ikke fremlyser tydeligt nok.”[41]

Der er helt bestemt en underforstået tone i Herman Bangs værker, samtidig er forfatteren anonym, og der er fokus på selve handlingen i Bangs tekster, hvilket gør, at man sagtens kan drage paralleller fra minimalismen til impressionismen.

Delkonklusion

Der er helt sikkert mange af tendenserne fra impressionismen, der er forskelsløse med minimalismen. Dog er de ikke helt ens, da man i impressionismen er langt mere sentimental. Om impressionisme har påvirket minimalismen, kan man godt argumentere for, idet der er så mange fællestræk og ligheder. Herman Bang er et godt eksempel på, hvordan man i impressionismen forholdte sig til skrivekunsten.

Konklusion

Minimalisme er et begreb, der stammer fra billedkunstens verden i 1960’ernes USA. Den minimalistiske litteratur startede i USA i 80’erne og kom til Danmark i 90’erne. Begrebet minimalisme er i litteraturen meget relativ, men det kan koges ned til en række forskellige tendenser, teknikker og stiltræk. Minimalistiske tekster har oftest en anonym forfatter, som ikke sætter personligt præg på sine tekster, og lader læseren fortolke historierne ud fra personernes handlinger.

Less is more; mindre er mere. Dette udsagn betyder, at der er mindre psykologi og litteræt sprogbrug, hvor der til gængæld er mere stramhed og koncentration, hvilket giver en større litterær værdi. Den minimalistiske skrivestil kan på en måde forklares som en slags kortprosa, da de deler rigtig mange tendenser. Forløbsstrukturen er typisk en uformidlet begyndelse og en uforløst slutning, det vil sige, at læseren ikke får nogen præsentation af fortællingens kontekst. Der gøres i minimalismen også brug af en ikke-hierarkisk opbygning, hvilket vil sige, at man konstaterer og beskriver, i stedet for at tage stilling eller kommentere på aspekterne i fortællingen.

Øystein Lønn er inspireret af Raymond Carver, som er inspireret af Ernst Hemingway, hvilket gør Øystein Lønn til en slags trejdegenerations minimalist, hvilket også kan ses i Lønns noveller, da der i Lønns teskter bliver taget lidt mere løst på de minimalistiske principper i forhold til i Hemingway og Carvers tekster. I fohold til Raymond Carver har Lønn en anden måde at bruge de minimalistiske virkemidler på, men de skriver begge minimalistisk. Raymond Carver mener ikke selv at skrive minimalistiske tekster, da han ikke vil kendes ved ordet minimalisme. Øystein Lønn har et andet forhold til minimalismen end Raymond Carver har, hvilket gør det en kende urimeligt at kalde Øystein Lønn for Norges svar på Raymond Carver.

En sammeligning af minimalismen og impressionismen endte med at vise mange ligheder, men dog også afvigelser. Den impressionistiske skrivestil ligger forud for minimalismen, hvilket ofte giver anledning til ligheder, da inspirationen skal komme fra et sted. Herman Bang forklarer rammende, hvordan man i impressionismen viser i stedet for at forklare, og på den måde efterlade tomme rum, som læseren selv skal udfylde. Dette citat af Bang kan kobles direkte på begrebet minimalisme. Det vil sige, at der er grundlag for at konkludere, at minimalisme er påvirket af impressionisme, men at der stadig er en begrundelse for at kalde det en ny periode i litteraturen, da der også er flere forskelle.

Litteraturliste

.da-net.dk. (u.d.). Hentede 12. 12 2012 fra da-net: http://www.da-net.dk/postmodernismen.html

123helpme. (2000). www.123helpme.dk. Hentede 16. 12 2012 fra 123helpme: http://www.123helpme.com/view.asp?id=64494

Auster, P. (1997). The art of hunger. (J. Mallia, Interviewer)

Bang, H. (1890). Kalliope. Hentede 20. 12 2012 fra Kalliope.dk: http://www.kalliope.org/da/digt.pl?longdid=bang1999050201

Bethea, A. F. (2001). Technique and Sensibility in the Fiction and Poetry of Raymond Carver. New York: Routledge.

Bilag. (1). Hentede 16. 12 2012 fra http://englischbine.files.wordpress.com/2007/03/iceberg.jpg

Carver, R. (1986). Raymond Carver, The Art of Fiction No. 76. (M. S. Buzbee, Interviewer)

Carver, R. (1989). Little Things. I R. Carver, Where i’m calling from (s. 527). New York: Random House.

Carver, R. (1989). Why Don’t ou Dance? I R. Carver, Where i’m caling from (s. 526). New York: Random House.

danske, D. s. (u.d.). http://www.denstoredanske.dk/. Hentede 15. 12 2012 fra Den store danske: http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Engelsksproget_litteratur/Amerikansk_litteratur_1914-45/Ernest_Miller_Hemingway

Danto, A. (05. 11 2003). www.guardian.co.uk. Hentede 10. 12 2012 fra guardian: http://www.guardian.co.uk/news/2003/nov/05/guardianobituaries.booksobituaries

fagweb. (ukendt). fagweb.vuckolding.dk. Hentede 12. 12 2012 fra fagweb: http://fagweb.vuckolding.dk/hm/postmodernisme.htm

Fosvold, A. (1998). Minimalisme og minimalt om Lønn. Standart, s. 1.

Frantzen, M. K. (09. 12 2010). Forbillede ved en fejl. information, s. 2.

Hansen, R. (30. 06 1999). journalisten.dk. Hentede 10. 12 2012 fra Jounalisten: http://journalisten.dk/minimalismens-mester

Katedralskole, O. (u.d.). http://intranet.odensekatedralskole.dk/. Hentede 13. 12 2012 fra Intranet Odensekatedralskole: http://intranet.odensekatedralskole.dk/~CO/litthist%20minimalisme.htm

Larsen, O. S. (2010). https://sites.google.com/site/danskfag/. Hentede 15. 12 2012 fra Danskfag: https://sites.google.com/site/danskfag/litteratur-1/tekstanalyse/ordvalg/denotation-og-konnotation

Lønn, Ø. (1996). Det er ikke længere mit problem. I A. Ebbe(oversætter), Hvad skal vi lave idag og andre noveller (s. 142). København: Gyldendal Norsk Forlag A/S.

Martin, G. (1996). http://www.phrases.org.uk/meanings. Hentede 16. 12 2012 fra phrases: http://www.phrases.org.uk/meanings/226400.html

Megaessays.com. (2001-2012). “Hemingway’s Iceberg”. 2001-2012. Hentet fra Megaessays.com: http://www.megaessays.com/viewpaper/26695.html

Munk, A. K. (1. 12 2009). http://www.litteratursiden.dk. Hentede 20. 12 2012 fra litteratursiden: http://www.litteratursiden.dk/artikler/hvad-taler-vi-om-naar-vi-taler-om-kaerlighed-om-raymond-carvers-amerikanske-minimalisme

Orwell, G. (1946). Politics and the English Language. https://www.mtholyoke.edu/acad/intrel/orwell46.htm.

Tanja Ørum, l. v. (06. 05 2010). Foredrag om Gertrude Stein og Ernest Hemingway ved Tania Ørum. København, Danmark.

Tindbæk, B. (2009). litteratursiden.dk. Hentede 20. 12 2012 fra litteratursiden: http://www.litteratursiden.dk/anmeldelser/hvad-skal-vi-lave-i-dag-og-andre-noveller-af-oeystein-loenn

Walker, J. A. (2011, 8 18). artdesigncafe.com. Retrieved 12 12, 2012, from artdesigncafe: http://www.artdesigncafe.com/minimal-art-1992

Wikipedia. (06. 12 2012). no.Wikipedia.org. Hentede 19. 12 2012 fra Wikipedia: http://no.wikipedia.org/wiki/%C3%98ystein_L%C3%B8nn

Wolf, J. (2012). theartstory.org. Hentede 10. 12 2012 fra theartstory: http://www.theartstory.org/movement-minimalism.htm

Bilag 1

(http://englischbine.files.wordpress.com/2007/03/iceberg.jpg

[1] (Danto, 2003)

[2] (Walker, 2011)

[3] (Martin, 1996)

[4] (fagweb, ukendt)

[5] (.da-net.dk)

[6] (danske)

[7] (Hansen, 1999)

[8] (Megaessays.com, 2001-2012)

[9] (123helpme, 2000)

[10] (Bilag, 1)

[11] (Tanja Ørum, 2010)

[12] (Larsen, 2010)

[13] (Megaessays.com, 2001-2012)

[14] (Hansen, 1999)

[15] (Katedralskole)

[16] (Orwell, 1946)

[17] (Auster, 1997)

[18] (Bethea, 2001)

[19] (Munk, 2009)

[20] (Carver, Raymond Carver, The Art of Fiction No. 76, 1986)

[21] (Frantzen, 2010)

[22] (Frantzen, 2010) linje 10, side 1.

[23] (Frantzen, 2010)

[24] (Carver, Why Don’t ou Dance?, 1989) side 16, linje 9

[25] (Carver, Why Don’t ou Dance?, 1989)

[26] (Carver, Why Don’t ou Dance?, 1989) Side 157, linje 25-27

[27] (Bilag, 1)

[28] (Carver, Little Things, 1989) Side 152, linje 1-5

[29] (Carver, Little Things, 1989) Side 152, linje 11

[30] (Wikipedia, 2012)

[31] (Wikipedia, 2012)

[32] (Lønn, 1996)

[33] (Lønn, 1996) side 61, linje 1

[34] (Lønn, 1996) Side 66, linje 5-9

[35] (Lønn, 1996) Side 66, linje 3-4

[36] (Lønn, 1996)side 9, linje 3-4

[37] (Lønn, 1996)side 9, linje 17-18

[38] (Fosvold, 1998)

[39] (Tindbæk, 2009)

[40] (Bang, 1890)

[41] (Bang, 1890)