SRP: Netflix konkurrencesituation og fremtidige muligheder

Abstract

The American company, Netflix founded in 1997 by Reed Hastings, has seen an enormous growth in the past 10 years. The Company went from renting VHS by postal order in the US, to having 30% of all downloaded data traffic in America. Netflix situation on the American market is compared to the Danish, not very different. Netflix has grown to be the market leader on both markets in a short period of years. Netflix do have some threats that the company should keep an eye on, especially some of the external factors such as technological, political, and cultural conditions. Netflix should also watch out for their internal factors, especially the threats from substituting products, since the preference degree with the companies on the streaming market, is almost non-existing. For future growth Netflix should look into the opportunity of a combined Scandinavian streaming market, including Denmark, Sweden and Norway. The cultural differences are so small in some neighbouring markets, that actions like this might be possible.

Indledning

Jeg har valgt at kombinere fagene Afsætning og Engelsk. Jeg har valgt Afsætning, da jeg føler mig tryg ved faget, og finder fagets analysearbejde, samt benyttelsen af modeller tiltalende. Jeg valgte engelsk, da jeg fra starten vidste jeg ville arbejde med Netflix, hvilket Engelsk giver mig muligheden for, samt at arbejde med engelske kilder.

Netflix har formået, at skabe en efterspørgsel på en service, som andre virksomheder ikke har formået, og dermed skabt et nyt marked. Dette har skabt en interesse hos mig, overfor virksomheden, og er grunden til mit valg af virksomheden.

Metode

Jeg har i opgaven lagt stor vægt på Netflix online streaming. Denne tjeneste står for 70% af Netflix samlede omsætning. Udlejning af DVD og Blu Ray udgør på det amerikanske marked alene 30% af Netflix samlede omsætning.[1] Da denne udlejnings service ikke tilbydes i Danmark er den ikke et af mine fokuspunkter.

Jeg har lagt de modeller, grafer og diagrammer jeg har inkluderet information fra, ind som bilag, og skrevet henvisninger undervejs i opgaven. Jeg har valgt, at benytte mig af et bredt udvalg af kilder, men primært forsøgt at holde mig til virksomhedens årsrapport, samt anerkendte kilder, og forholdt mig kildekritisk overfor om kilden er objektiv. Jeg har forsøgt at finde en række primære datakilder, herunder kan nævnes Euromonitor, dog har jeg ikke kunne finde noget relevant indhold, og har måtte udvide min søgning til Statistika og Marketline. Her fandt jeg en dybdegående analyse af Netflix årsregnskab, samt en SWOT, dette er inkluderet i opgaven. Jeg har indsamlet data som både kan kategoriseres som kvalitative og kvantitative datakilder. Igennem hele opgaven, har jeg forsøgt at lægge større vægt på kvalitet fremfor kvantitet. Jeg har ønsket, at gå i dybden med de forhold, jeg har valgt at analysere, og ikke ønsket at inkludere forhold/modeller som er mindre vigtige, blot for at fylde opgaven ud, hvilket jeg mener giver en bedre besvarelse af min problemformulering.

Opgaven indeholder cirka 44.000 tegn, svarende til 18 siders tekst, med 1,5 linje afstand.

Jeg har afgrænset undervejs i opgaven, dette er markeret med kursiv.

Virksomhedsbeskrivelse

Netflix, Inc[2]. Blev grundlagt i 1997 i USA, af Marc Randolph og Reed Hastings, med hovedkontor i Los Gatos, Californien. I dag er det kun Reed Hastings som er tilbage i firmaet som direktør, Marc Randolph stoppede i virksomheden i 2002 og forlod bestyrelsen i 2004. Virksomheden tilbød i starten udelukkende udlejning af VHS bånd, og senere hen DVD og Blu Ray via post ordre, eksklusivt i USA, gennem et månedligt abonnement. Virksomhedens produkt kan ses på internettet, tablets, smartphones, mediebokse herunder kan nævnes Apple TV, Blu Ray afspillere, SMART TV, PlayStations og de fleste andre medier med internet adgang, til sammen er Netflix tilgængelig på mere end 450 forskellige medier.[3] Netflix ønsker, at erstatte traditionelt TV, med streaming af det vi ønsker at se, når vi vil se det.[4]

Den teknologiske udvikling medførte, at de udvidede deres produktsortiment i 2007, til at omfatte internet streaming af film og serier. I 2010 ekspanderede virksomheden til Canada og blev dermed international. Netflix kom til Danmark d. 18 oktober 2012, og opererer i dag, i Nord og Syd Amerika, Skandinavien, Storbritannien, og Holland, og ønsker at udvide til Frankrig og Tyskland i 2014. Netflix opererer i 41 lande på verdensplan.[5] Virksomheden har mere end 44 millioner abonnenter på verdensplan[6], og beskæftiger over 2000 ansatte på verdensplan. [7] Netflix tilbyder et bredt sortiment af både film og serier, til alle aldre.[8] Virksomhedens aktiekurs har været stigende set over en periode på fem år. Der har været en enkelt nedtur fra medio 2011 til ultimo 2011, hvilket skyldes et fald i antallet af abonnenter på det amerikanske marked, samt om at virksomheden først ville kunne forvente et overskud i Storbritannien, tidligst seks måneder efter deres ekspansion til markedet. Se bilag 1[9]

Netflix direktør og grundlægger Reed Hastings har udtalt følgende som værende virksomhedens mission, vision, løfter og værdier for fremtiden:

• ”Becoming the best global entertainment distribution service”
• ”Licensing entertainment content around the world”
• ”Creating markets that are accessible to film makers”
• ”Helping content creators around the world to find a global audience ”[10]

Netflix ønsker, at blive de bedste til at levere underholdning på internationalt plan.

Mellem linjerne ønsker virksomheden at få liberaliseret film rettighederne på verdensplan, da de som situationen er nu, skal købe rettigheder til den samme film flere gange, hvis de ønsker at have den blandt deres produkter i flere lande.

De vil skabe et marked som er let tilgængeligt for filmproducenter, og give disse et internationalt publikum, hvilket skal føre til bedre forhold for filmproducenter.[11]

Virksomhedens årsrapport

Nedenfor er inkluderet dele af virksomhedens årsrapport, det har til formål, at give et bedre indblik i virksomheden, samt et bedre kendskab til denne.

Som det kan ses, så er virksomhedens omsætning, (revenues), steget markant på de oplyste år, hvilket må antages at være det stigende antal abonnenter, som skyldes en udvidelse internationalt samt nationalt[12], dette har medført mere end en fordobling af deres omsætning på fem år. Virksomhedens driftsresultat (Operating income) samt nettoindtægt (Net income) er faldet drastisk fra 2011 til 2012, hvilket er grundet et større fokus på opkøb af film og Tv-serie rettigheder samt markedsføring, på deres nye internationale markeder.[13] Grundet det større fokus på markedsføring, og opkøb af film og Tv-serie rettigheder, er omkostningerne (cost of revenues) stigende i analyse perioden. Dette afspejler sig også på virksomhedens egenkapital, som er faldet fra 605.802.000 dollars i 2011 til 564.865.000 dollars i 2012, altså et fald på ca. 41.000.000 dollars.[14]

Sammenligning af Netflix konkurrencemæssige situation i USA og Danmark

Jeg har valgt at redegøre for Netflix konkurrencemæssige position, da dette giver et bedre overblik over virksomheden i forhold til deres konkurrenter. Der kunne også have været lavet en redegørelse for de konkurrencemæssige strategier, samt udarbejdes et positioneringskort. Jeg vil først redegøre for det amerikanske marked, dernæst det danske og afslutningsvis sammenligne markederne.

Det amerikanske marked

Netflix startede deres online video streaming i 2007, og havde et meget lille produktudvalg, på blot 1.000 titler. Mens de havde over 70.000 titler som kunne lejes i fysisk form.[15]

I dag er de steget til over 51.000 titler (estimeret tal) på deres amerikanske video on-demand streaming (VOD) hjemmeside.[16] Antallet af abonnenter er også steget markant, i takt med virksomhedens teknologiske udvikling, fra 7,5 millioner i 2007, til 33,1 millioner abonnenter i slutningen af 2013, disse tal er kun på det amerikanske marked, og omfatter også markedet for DVD & Blu Ray udlejning. Et abonnent hos Netflix inkluderer både DVD og Blu Ray udlejning, samt VOD streaming, uden meromkostninger for forbrugeren.[17]

Det må formodes, at Netflix i 2007 var en markeds udfordrer fra starten, på VOD, på trods af de kun havde 1.000 titler tilgængelige. De andre virksomheder på markedet var her b.la. Comcast, NBC, og andre kabel TV udbydere, der tilbød udelukkende deres eget eksklusive indhold på nettet, samt BitTorrent og andre fildelings sites.

Comcast stod som markedsleder med klart flest abonnenter, fra Netflix start i 2007, indtil 2011 hvor Netflix indtog positionen som markedsleder, da de overhalede deres daværende største konkurrent, Comcast på antallet af kunder. Comcast er udbyder af traditionelt kabel TV, og har en VOD tjeneste, indeholdende primært eksklusivt indhold.[18]

Lige siden 2007 har Netflix formået at øge antallet af abonnenter, og har nu distanceret sig til deres konkurrenter så meget, at de på bestemte tidspunkter af døgnet, står for 30% af alt der bliver downloadet fra nettet, til amerikanske husstande, mens andre store firmaer og konkurrenter som f.eks. YouTube står for blot for 11%, i samme periode. Se billede. Bilag 2[19]

Netflix har på deres amerikanske marked fulgt PLC kurven, fra introduktionsfasen, og befinder sig nu i vækstfasen, dette ses tydeligt når de formår at tilføje 2 millioner nye abonnenter på et kvartal.[20] Dette svarer cirka til en stigning på 6,3% for det fjerde kvartal af 2013, i antallet af kunder, hvilket tydeligt viser, at Netflix stadig befinder sig i vækstfasen.

Udsigterne til en stagnering af antallet af kunder, er et stykke ude i fremtiden, da det potentielle marked, hvilket vil sige amerikanere med bredbånd, udgør 70% af befolkningen, som er en størrelse på 176 millioner mennesker.[21] Netflix har altså ca. 10% af den amerikanske befolkning som kunder.[22]

Det danske marked

Kigger man mod det danske marked, har Netflix formået at bide sig fast meget hurtigere, og fået en masse abonnenter på relativt kort tid. I oktober 2013 blev det samlede antal film og serier på Netflix anslået til 1.700.[23] Det må formodes at tallet er og vokset siden, og i dag befinder sig omkring 2.000. Netflix har udtalt, at de ikke ønsker at oplyse antallet af titler, de har tilgængelig, så de ovenstående tal er kun ca. tal.

På trods af sit relativt lille indhold af titler, så har Netflix formået, at få over 400.000 betalende kunder i Danmark.[24] Inden Netflix kom ind på det danske marked, var Viaplay en af de få udbydere der var, og må formodes at have haft en stor markedsandel.

I dag, blot halvandet år efter Netflix blev introduceret til danskerne, har de nu 17% af det potentielle markedet – i 2013 havde 85% af danskerne bredbånd[25], Netflix har dermed meget hurtigt indtaget en position, som markedsleder på det danske marked. Viaplay sidder på 6% af det potentielle marked, mens TDC’s VOD tjeneste YouBio, indeholdende 1.000 dynamiske titler, sidder på 3% af markedet. HBO Nordic, der er kommet til Danmark siden Netflix lancering, har 2% af markedet. [26]YouBio tilkøber hele tiden rettigheder til nye film og serie titler, mens ældre titler bliver fjernet, for at nye skal kunne komme til.[27]

Efter Netflix indtræden på det danske marked, med en månedlig pris på 79 kr. Valgte Viaplay at sænke prisen fra 99 kr. Til 79 kr. for at matche Netflix pris.[28]Dermed har Viaplay indtaget en position som markedsudfordrer, hvilket kan ses på deres pris fokus overfor Netflix, samt deres aggressive markedsføring.[29]Se billede for kort over markedspositioner i Danmark. Bilag 3

Vi er 5,5 millioner mennesker i Danmark, og med tæt på 440.000 kunder i alt har Netflix opnået en utrolig vækst i Danmark, og har dermed ca. 8% af landets indbyggere som kunder.[30] Dog skal det nævnes, at i de 440.000 abonnenter, indgår også en gratis prøve periode på en måned. Efter den endte måned hæver Netflix automatisk 79 kr. Per måned, med mindre dette slås fra efter prøveperioden. Dog er det over halvandet år siden, at Netflix blev introduceret til det danske marked, og andelen af gratis prøve abonnenter må derfor anses for, at være ret lille.

Det amerikanske og danske marked sammenlignet

Kigger man på Netflix forløb i Danmark sammenlignet med det amerikanske, ses det tydeligt, at Netflix har haft langt større succes på kortere tid i Danmark. Dette kan skyldes flere faktorer, hvor en af dem i høj grad må tilskrives den danske kultur og infrastruktur. I 2013 havde 85% af danskerne bredbånd[31]. Dette kan sammenlignes med, at 80% af amerikanerne havde internet adgang i 2012, mens kun 70% havde bredbånd.[32]

En anden faktor er den brede mulighed for, at streame Netflix på forskellige medier. Som tidligere nævnt i indledningen, kan Netflix streames på over 450 forskellige medier.[33] Der er siden lanceringen af PlayStation 3 (PS3), og Xbox360 i 2007, i Danmark solgt over 1 million enheder.[34] Det må formodes, at nogle af disse enheder er gået i stykker og forbrugeren derfor har måtte købe en ny model. Der er siden lanceringen i 2007 blevet lanceret en række nyere modeller, hvilket er tegn på, at efterspørgslen på spilleplatformene har været til stede.

Et præcist estimat af hvor mange funktionsdygtige PS3/Xbox360, ville være meget upræcist og derfor er dette undladt. Men det høje salgstal og muligheden for, at streame Netflix på PS3 og Xbox360 har gjort, at Netflix har kunne komme ud til målgruppen relativt hurtigt, og nemt gennem en strategisk alliance med udbyderne af PS3/Xbox360. Over 50% af indholdet hos Netflix bliver streamet gennem PS3/Xbox360. Se billede (bilag 3)[35] Netflix udvikling i Danmark og USA er på mange punkter ens, dog er der færre konkurrenter på det danske marked, hvilket er naturligt, da det potentielle marked er mindre, og dermed også muligheden for et af kast.

Analyser de markedsforhold i Danmark, der påvirker Netflix afsætning – herunder kulturelle forhold

Efter en redegørelse for Netflix konkurrencemæssige situation, på det danske og amerikanske marked, samt en sammenligning af disse, vil de markedsforhold der påvirker virksomhedens afsætning nu blive analyseret.

Der kunne til besvarelsen af denne opgave, med fordel anvendes, en analyse af de generelle markedsforhold, eller en fuld analyse af omverdens modellen. Dog er der mange forhold i begge, der er mindre betydelige set i forhold til Netflix. Derfor har jeg valgt, at gå i dybden med en PEST-analyse, der omfatter de vigtigste forhold i virksomhedens uafhængige omverden (eksterne forhold), og en porters-5-forces til, at beskrive virksomhedens afhængige omverden (interne forhold), og hvilken påvirkning disse har på afsætningen på det danske marked.

PEST-analyse

Se bilag 4 for oversigt over modellen.

For at kunne forstå de markedsforhold der påvirker Netflix afsætning, er det vigtigt at have et overblik over virksomhedens eksterne forhold. Dette er forhold, som de ikke direkte kan påvirke. En PEST-analyse er en mindre version af omverdens modellen, og bruges til at analysere de vigtigste eksterne forhold i en virksomhed.

Political – Politiske og lovgivningsmæssige forhold

De politiske og lovgivningsmæssige forhold er forhold, der kan blive en meget stor fordel, eller blive en meget stor ulempe for en virksomhed. Her kan f.eks. nævnes liberaliseringen af lukkeloven, der har været katastrofal for mange mindre købmænd, der har måtte lukke. Det endte med, at give de større købmænd flere kunder.[36]

En af de faktorer som må anses som den største forhindring for Netflix, er film rettigheder, og filmselskabernes rettigheder til disse film.

Netflix indkøber rettighederne til deres film og serier, fra produktionsselskaberne. Disse produktionsselskaber sælger rettighederne til deres film geografisk, Netflix er derfor nødsaget til, at købe rettighederne til en film flere gange, hvis de ønsker, at vise den i flere lande. Dette kan være medvirkende til, at indholdet i nogle lande ikke er ret stort. Som skrevet i opgavens redegørelse, har man i f.eks. Danmark adgang til omkring 2.000 titler[37], hvor de i USA har over 51.000 titler tilgængelige.[38] Netflix udtaler, at de køber rettighederne til film og serier, ud fra kundernes forventede ønsker.[39] Dette er en kæmpe udgift for virksomheden, der årligt bruger mere end 10 milliarder kroner, på at købe og have rettighederne til at vise film og Tv-serie titler.[40]

Economical – Økonomiske og demografiske forhold

Økonomi og demografi betegner et lands økonomiske velstand, og kan bruges til at analysere et lands købekraft og lyst. De demografiske forhold, kan give virksomheden en fordel når produktet skal markedsføres, og målgruppen identificeres.

Danmark har historisk set en relativ stabil økonomi, og set over en længere tidsperiode så er BNP per indbygger og BNP generelt stigende.[41]Den økonomiske krise, som ramte hele verden i 2007-2008 ramte dog også Danmark hårdt, med massefyringer, konkurser og stigende arbejdsløshed til følge. Det betød, at danskerne i nogle år var mere tilbageholdende med deres forbrug efter en årrække, hvor mange danskere havde taget lån til forbrug. Da Netflix kom til Danmark i 2012, var arbejdsløshedsprocenten 7,5%, som er en relativ høj procent i Danmark.[42] Den høje arbejdsløshed kan være medvirkende til, at forbrugeren vælger nogle udgifter fra, som kan ramme Netflix, da forbrugeren med en lavere disponibel indkomst vil vælge at prioritere de fysiske behov fremfor de psykiske behov. I krisetider sparer man, hvor man kan, og det må formodes, at man ikke ville bruge de ekstra penge på en luksus som Netflix. Siden Netflix kom til Danmark, har økonomien været i fremgang, arbejdsløsheds- procenten er faldet til 7%,[43] og der er generelt en større optimisme i landet omkring den fremtidige økonomi.[44] Det kan derfor forventes, at folk igen vil have flere penge til forbrug.

Der er 5,5 millioner indbyggere i Danmark[45], ud af dem har ca. 85% bredbånd[46], det svarer til, at cirka 4,9 millioner af danskerne, er potentielle kunder, da de har en internet hastighed som er hurtig nok til at kunne streame film fra Netflix. Det må dog formodes, at familier deler en Netflix konto, idet Netflix har gjort det muligt, at have flere profiler på en Netflix konto,[47] hvilket betyder, at der kan være flere personer om en konto. I Danmark har vi 2,6 millioner husstande, ud af dem er der cirka én million hustande som har en beboer.[48] Netflix formodede målgruppe er både mænd og kvinder i alderen 18-35 år, da indholdet henvender sig til et bredt publikum.[49] Det er også i denne aldersgruppe, at virksomheden har flest kunder, hvilket også kunne tyde på, at det var disse som er målgruppen.[50] I aldersgruppen 18-35 er der ca. 1,5 millioner danskere, og prognoser viser at, dette tal vil stige til ca. 1,6 millioner i 2020.[51]

Jo mere en virksomhed kender de demografiske forhold, jo hurtigere kan den tilpasse sin markedsføring.

Sociocultural – Sociale og kulturelle forhold

I dette afsnit har jeg valgt, at prioritere de kulturelle forhold lidt højere, da dette forhold er fremhævet i min opgave titel. Jeg har valgt, at gå i dybden med Terpstras, da den omfatter de væsentligste kulturelle forhold, der kan påvirke Netflix afsætning. Teknologi, politik og lovgivning, indgår i den øvrige besvarelse af PEST-analysen, og jeg har derfor valgt at udelade dem fra Terpstras. Herefter vil jeg supplere med individualisme fra Hofstedes 4+1. Der kan også nævnes de markantile markedskulture, synlige/ikke synlige forskelle og lav og høj kontekst kultur, som modeller til analyse af de kulturelle forhold. Jeg har dog vurderet dem til, at være mindre relevante i forhold til bevarelsen af min opgave. Mange af dem er også repræsenteret i Terpstras. Jeg har valgt at komme med en kort konklusion på de kulturelle forhold, da dette afsnit er længere end de andre.

Terpstras model

Se bilag 5 for oversigt over modellen

Terpstras model omfatter de hovedgrupper af forhold, der sammenlagt udgør de kulturelle forhold, en virksomhed bør være opmærksomme på ved eksport.

Sprog:

Danskerne modtager engelskundervisning i folkeskolen som et sekundært sprog, og ca. 86% af danskerne taler engelsk i større eller mindre grad.[52] Det må derfor formodes, at danskerne, godt kan benytte sig af Netflix engelske indhold, ellers kan danske undertekster vælges til eller fra, på langt størstedelen af de titler, som har engelsk tale på.[53] Netflix har valgt, at købe rettigheder til titler med dansk tale,[54] hvilket kan være en fordel, hvis hele eller dele af befolkningen ikke taler engelsk på et niveau, så de kan forstå indholdet af en film.

Religion

Dette forhold er normalt noget, der skal tages stor hensyn tilen, da Danmark er et af verdens mindst religiøse lande, kræver det dog ikke så meget opmærksomhed, som på andre eksportmarkeder. 81% af befolkningen anser ikke religion som en vigtig del af hverdagen. Dette giver Netflix mulighed for et bredere tilvalg af produkter, på det danske marked, hvor man på andre markeder skal tage hensyn til religion, og indholdet af titlerne i langt større grad.[55] Dette afsnit er baseret på en enkelt kilde – Se fodnote 52.

Værdier og normer

Det er meget individuelt i Danmark, hvad den enkelte person vurderer som værende danske værdier og normer. Ønsker en virksomhed, at yde en god service overfor kunden, er det vigtigt ikke, at forulempe kundens indtryk af værdier og normer. Danmark er et gammelt demokrati, og vi har altid ment, at det har været vigtigt med frie valg. Dette understreges tydeligt, da vi var det første land i verden til, at liberalisere pornografien i 1969,[56] og det må derfor formodes, at vi sætter stor vægt på frihed og frie valg, hvilket Netflix i høj grad tilbyder, med muligheden for, at se film og Tv-serier, når det passer forbrugeren, samt at tjenesten er tilgængelig på en lang række enheder, er med til at øge følelsen af, at man selv har frihed over tjenesten.[57]

Social opbygning

Forskellen mellem højindkomstgrupper og lavindkomstgrupper i Danmark, er så lille, at den ikke udgør nogle større kulturelle forskelle.[58] Forskellen på indkomsten i den rigeste, og fattigste kommune i Danmark er 200.000 kr. om året.[59] Denne lille forskel i befolkningens indkomst, skyldes vores sociale opbygning af samfundet, da staten sikrer befolkningen økonomisk, og socialt, gennem høje skattetakster.[60]

Uddannelse

Danmark har gratis folkeskole, gymnasiel, og universitetsuddannelser til alle danske statsborgere i befolkningen. Dette danner grobund for en veluddannet befolkning. Den høje uddannelsesgrad blandt danskerne ses tydeligt, ved at 67% af os er beskæftiget i tertiære erhverv, som primært omfatter kontorarbejde, hvilket som oftest kræver minimum en gymnasiel uddannelse.[61] I Danmark satses der højt på uddannelse, således at befolkningen fremadrettet vil være endnu bedre uddannet end i dag.[62] En undersøgelse lavet af Coop Danmark viser, at højt uddannede har færre fjernsyn, og ser også mindre fjernsyn og TV end lavt uddannede danskere. ”Næsten dobbelt så mange med kort uddannelse (18 pct.) som højtuddannede (10 pct.) har fire fjernsyn eller flere derhjemme. De tænder også oftere for fjernsynet. Mere end otte ud af ti (83 pct.) af de kort- og mellemuddannede tænder dagligt. Det samme gør syv ud af ti (71 pct.) af dem med lange uddannelser. Børn af kortuddannede (31 pct.) har også oftere fjernsyn på værelset end børn af højtuddannede (21 pct.).” Se billede (bilag 7)[63]

Hofstedes 4+1

Af Hofstedes 4+1 kan inddrages individualisme som et væsentligt forhold, da dette kan have en direkte påvirkning på hvor stor en tilbøjelighed befolkningen har, til selv og tage initiativet til, at se en film, eller få købt et medie der muliggør det for det enkelte individ, at se Netflix. Som skrevet tidligere i de kulturelle forhold under værdier og normer (jf. værdier og normer, side 16), så må danskerne formodes, at være et folkefærd, der sætter stor vægt på personlig frihed, og frie valg til det enkelte individ. Derfor er vores individualisme høj, og viljen og ønsket om selv at træffe en beslutning er stor, hvilket er positivt for Netflix, da det enkelte individ selv vil tage initiativ til, at bruge virksomhedens produkt. Se billede, for oversigt over de forskellige forhold fra Hofstedes 4+1 model. Modellen er en nyere version, hvilket er grunden til, at Pragmatisme er inkluderet. Det er dog kun Individualismen der er relevant, set i forhold til Netflix og opgaven.

Technological – Teknologiske og miljømæssige forhold

Der er et stigende fokus på en virksomheders engagement i miljøet, fra både regeringer og forbrugere.[64] Dette betyder, at virksomheder er nødt til, at mindske deres CO2 udslip løbende, hvis de ikke ønsker, at miste støtte fra regeringen i de markeder de opererer på, samt forbrugerne. Umiddelbart skulle man ikke tro Netflix udleder specielt meget CO2, men de er primært afhængig af kul brændstof, som udleder en del CO2, sammenlignet med andre energikilder.[65]
Teknologien har gjort det muligt for Netflix at blive til en international virksomhed, og et kendt brand i mange lande. Den teknologiske udvikling har betydet, at Netflix har kunne rykke deres udlejning af film og TV-serier online, og dermed udvide deres totalmarked. Dog er dette også et forhold, der kan betyde at Netflix er tvunget til, at produktudvikle i fremtiden, hvilket kan være en stor omkostning – man må antage, at den teknologiske udvikling vores samfund har gennemgået, fortsætter, og dermed må man også formode at ny teknologi vil blive opfundet.

Et eksempel på denne nye udvikling er TDC, der nu tilbyder deres kunder skræddersyede TV-pakker. Kunderne har mulighed for, at til- og fravælge tv kanaler som de ønsker, for den samme pris som en traditionel pakke løsning tilbyder. Dette gør, at kunderne nu har mulighed for at vælge præcis de kanaler, de selv ønsker, uden meromkostninger, og er derfor ikke bundet fast til hvad TV-pakkerne indeholder.

Udviklingen er dog ikke kun imod virksomheden, da bedre opløsning på fladskærme betyder, at Netflix kan begynde at sende i en bedre kvalitet (4K). Noget de danske kabel TV udbydere, ikke har kunne tilbyde deres kunder. [66]

VOD er et marked i stor udvikling blandt danskerne, dette ses tydeligt på grafen. Det fremgår tydeligt, at traditionelt kabel TV via en udbyder er i tilbagegang, mens samtlige muligheder for streaming af film og TV-serier, er i kraftig fremgang.

Del konklusion for PEST- og kultur forhold

Kan Netflix få rettigheder til film samlet, omkring lande med nogenlunde den samme kultur som vi f.eks. ser i Skandinavien, eller dele af Øst Europa, ville det være en klar fordel for virksomheden, fremfor en global løsning. En del af løsningen kan også være egenproducerede film og TV-serier, hvilket Netflix allerede er begyndt på, dog kan hele tjenesten ikke indeholde eget produceret indeholde udelukkende, da dette ville være meget omkostningsfyldt.[67]

Jo mere en virksomhed kender de demografiske forhold, jo hurtigere kan den tilpasse sin markedsføring. Dog kan de demografiske forhold ofte forudsiges langt ud i fremtiden, og bør derfor ikke være et område virksomheden har særligt fokus på. Økonomien i et land, kan ændre sig meget hurtigt, uden, at enkelte virksomheder kan gøre noget ved det, derfor er dette også et forhold som virksomheden ikke bør have særligt fokus på, men stadig være opmærksomme på ændringer i både de demografiske men også økonomiske forhold.

Netflix skal også være opmærksom på de ændringer, der sker i en kultur, både de synlige men også de ikke synlige forhold. Det er utrolig vigtigt, da virksomheden ellers risikerer, at deres produkt mister værdi overfor kunden. De kulturelle forhold er noget, der ændrer sig over længere tid, og skal derfor ikke analyseres særligt ofte, dog er det vigtigt at være interkulturelt kompetente, og virksomheden bør foretage en analyse af de mest relevante kulturelle forhold, mindst hvert andet år.

Netflix skal være opmærksomme på sin påvirkning af miljøet, da forbrugere og regeringer gradvist får en større interesse i, at virksomheder har fokus på dette område.

Teknologisk har virksomheden en række udfordringer, men bestemt også nogle muligheder der gør, at de fortsat kan være et foretrukket medie, til at se film og TV-serier, af forbrugerne. Netflix har tidligere bevidst, at de er gode til at følge med den teknologiske udvikling, da de i 2007 udvidede deres total marked, til at omfatte VOD, og senere hen ikke kun i USA, men også international.[68]

Porters five forces

Se bilag 8 for et overblik over modellen.

Porters 5 forces er en branche analyse, og bruges til, at analyserer en virksomheds konkurrenceforhold. Dette er også en analyse af virksomhedens interne forhold, og der kunne også bruges en omverdens analyse til besvarelsen, men jeg har valgt porters 5 forces, da den giver et overblik over virksomhedens samlede trusler.

Truslen fra nye udbydere

Det vil altid være tillokkende for en virksomhed, at gå ind på et marked hvis afkastet i markedet er stort. Dette gør sig gældende på det danske marked for VOD tjenester. Som skrevet tidligere i opgaven (jf. demografi, side 14-15) er der 2,6 millioner husstande i Danmark og, da Netflix tilbyder at man kan dele kontoer med husstanden, må det formodes at familierne gør dette. (jf. demografi, side 14-15). Dette tal er stigende, og vi vil frem til 2050 opleve en befolkningstilvækst på 500.000 mennesker.[69] Dette gør det danske marked attraktivt for nye virksomheder, hvilket også kan ses i tilvæksten af virksomheder, der tilbyder online streaming af film og Tv-serier.[70] Dog er der nogle indtræningsbarrierer, der vanskeliggør det for nye virksomheder, at trænge ind. Specielt kapitalkrav, og patenter. Det kræver en stor kapital, at starte en virksomhed på dette marked, grundet at der er mange patentkrav på film og TV-titler, der skal indkøbes, før man kan konkurrer med de eksisterende virksomheder.

Truslen fra leverandører

Netflix leverandører udgør både internetudbydere, og produktionsselskaberne der sælger film og TV-serie rettigheder til virksomheden. Netflix mistede i 2013 omkring 2% af deres indhold, på det amerikanske marked, grundet et kontraktudløb med Starz movies, hvilket skyldes uoverensstemmelser i nye kontraktforhandlinger.[71] På trods af at Netflix er en stor virksomhed, udgør produktionsselskaberne stadig en trussel. Det må formodes at mulighederne, for at få afsat sine produkter på andre markeder er store, og det må derfor antages, at produktionsselskaberne sælger rettigheder til mere end en/et virksomhed/marked.

Internetudbyderene udgør den anden del af leverandørerne, da kunderne ikke kan se virksomhedens produkt, uden en internetforbindelse. Der er her tale om en in-direkte leverandør. Netflix har i USA betalt internetudbydere for bedre forbindelse, til deres kunder, hvilket er grundet at internetudbyderne har sænket hastigheden hos deres kunder, som sig af VOD tjenester, da det koster dem mange penge. Denne situation må formodes også kan opstå i Danmark, og udgør derfor en trussel.[72]

Truslen fra købere

Truslen fra købere er opdelt i to markeder. Truslen på B-2-B markedet, og truslen på B-2-C (konsumentvaremarkedet) markedet.

Netflix kunder har ikke mulighed for, at købe et større vareparti af det produkt virksomheden tilbyder, og står derfor svagt overfor virksomheden i en forhandlingssituation. Kundernes bedste mulighed, er at skrive en klage, eller opsige deres abonnement hos virksomheden, og finde et substituerende produkt. Netflix opererer ikke på B-2-B markedet, og tilbyder altså ikke et produkt til andre virksomheder.

Truslen fra udbydere af substituerende produkter

Der er ikke et produkt eller en virksomhed, på markedet for online streaming, der tilbyder det samme indhold.[73] Indholdet minder dog meget om hinanden. Den væsentligste forskel kan være det eksklusive indhold, nogle VOD tjenester tilbyder, som f.eks. ViaPlays sportssegment, eller Netflix egen producerede serie House of Cards.[74] Dog er det utrolig nemt for kunden, at skifte fra den ene udbyder til den anden, da der bliver trukket et fast beløb om måneden.

Dette kan afmeldes, så der ikke bliver trukket flere penge fra afmeldelses tidspunktet. Priserne mellem konkurrenterne varierer fra 79 kr. til 129 kr. For et abonnement varende en måned, indeholdende streaming og TV-serier, det er dog kun nogle der har en gratis prøveperiode på en måned.[75] Se bilag 10 for oversigt over konkurrenter, markedsandele, forbrugere der har betaler men ikke bruger tjenesten, samt forbrugere der har opsagt deres abonnement.

Konkurrencesituationen for de etablerede virksomheder

Antallet af konkurrenter til Netflix, der tilbyder VOD, var i januar måned på otte virksomheder udover Netflix, der er også andre konkurrenter som f.eks. piratkopieringssider, disse er dog ikke talt med, da antallet er ukendt. Kigger man på andelen af forbrugerne, har Netflix næsten ligeså mange kunder, som konkurrenterne tilsammen[76] Dermed er virksomheden markedsleder i Danmark, med et stort spring ned til nærmeste konkurrent. Der er her tale om et delvist monopol. Konkurrenterne differentierer sig delvist på prisen, men primært på indholdet af tjenesten. Mange af udbyderne tilbyder eksklusivt indhold, hvilket kan appellerer til et bestemt segment. VOD markedet er utrolig heterogent, da kunderne har præferencer til hvad de ønsker at streame, og vælger derfor tjeneste ud fra hvilke præferencer, de har. Netflix konkurrenter har forsøgt, at differentierer sig på indholdet af tjenesterne, hvilket tydeligt ses, da ingen tilbyder en lavere pris end Netflix, som tilbyder samme indhold af film og TV-serier.

Konklusion for analysen

Netflix har mange forhold der påvirker deres afsætning, men dette har dog ikke forhindret dem i, at opnå en position som markedsleder på det danske marked.

Virksomheden bør være opmærksom på alt, der kan påvirke deres afsætning, men der er nogle forhold, der kræver mere opmærksomhed end andre. Generelt bør en virksomhed altid have stort fokus på de interne forhold, da disse kan ændre sig meget hurtigt. På trods af virksomhedens stærke position overfor kunder, er de nødt til at lytte til dem – en kunde er sjældent alene om en holdning. Selvom Netflix har et delvist monopol, skal de stadig være forsigtige med deres konkurrenter. Få virksomheder vil se sig tilfreds med en lille markedsandel, hvis de har muligheden for, at erobre en større andel. Det samme gælder virksomhedens leverandører, Netflix er dog så stor en virksomhed, at leverandørerne lytter til deres forslag, og virksomheden vil i langt de fleste tilfælde, stå stærkt i en forhandlingssituation.

De eksterne forhold, er ikke noget virksomheden direkte kan påvirke. Derfor kræver disse forhold også mindre opmærksomhed. Netflix skal passe på ikke, at reagere reaktivt på disse forhold, da de risikerer, at deres reaktion er kommet for sent. Virksomheden skal følge med i udviklingen af alle de eksterne forhold der berører virksomheden, specielt kultur, teknologi og lovgivning er vigtige områder, da de alle tre kan have fatale konsekvenser, hvis virksomheden ikke er opdateret med, hvordan de har udviklet sig.

Diskuter og vurder, hvordan Netflix kan sikre fremtidig vækst i Danmark

Efter en redegørelse, og analyse af virksomheden, vil der blive diskuteret muligheder for fremtidig vækst, og afslutningsvis vurderet hvilken løsning er bedst. Ønsker en virksomhed vækst, er der fire grundlæggende vækststrategier den kan benytte sig af. Intensivering, integration, diversifikation, frasalg og udfasning. Jeg har dog valgt, at behandle strategisk alliance som en vækst strategi for sig selv.

Intensivering

Ved intensivering udbygger virksomheden sin position på markedet med udgangspunkt i de produkter, kunder, og markeder, der allerede eksisterer. Der kan til intensivering benyttes Ansoffs vækstmatrix som omfatter, markedspenetrering, produktudvikling, og markedsudvikling. Se billede for oversigt over Ansoffs vækstmatrix.

Som nævnt tidligere i opgaven, så har 17% af de danske husstande, et abonnement hos Netflix, og cirka 27% af de danske husstande, har et abonnement hos en VOD tjeneste. (se bilag 10) Dette muliggør det for Netflix, at udvide deres markedsandel betydeligt, da der stadig er mange danskere, som ikke benytter sig af VOD tjenester.

Ved at samle de skandinaviske lande, Sverige, Norge, og Danmark, kunne Netflix opnå en række fordele som stordriftsfordele, og mindre omkostninger til film og TV-serie rettigheder. Nogle af ulemperne kan være, at kunderne, betaler til en masse titler som de ikke forstår. Dette kan dog løses ved, at have undertekster på alle tre sprog, til alle film, samt målrette forslaget af film, til hvad kunden tidligere har set. Da Netflix allerede opererer i de tre lande,[77] og produktet er det samme kan der her være tale om markedspenetrering. Der kan også argumenteres for, at det er markedsudvikling, da Netflix skaber et nyt Skandinavisk marked.

Integration

Ved integration forsøger virksomheden, at skabe vækst ved at rykke sig i deres supply chain (værdikæde) Der er to muligheder, hvis en virksomhed ønsker at benytte sig af integration, vertikal, og horisontal integration.

Netflix har allerede benyttet sig af vertikal integration, da de valgte at producerer nogle af de titler som er tilgængelige på tjenesten, herunder kan nævnes House of Cards som en stor succes.[78]

Det har vist sig, at eget produceret indhold, har været en stor succes for virksomheden, på stort set alle markeder den opererer på. Det kan anbefales, at benytte sig af yderligere vertikal integration, og producerer flere titler. Dette kunne muligvis kombineres med horisontal integration, og oprette sit eget produktionsselskab, der også sælger rettigheder til andre virksomheder end Netflix. Af fordele kan nævnes, at virksomheden ikke er afhængige af filmproduktionsselskaberne i samme grad, samt kontrakter der skal overholdes, da Netflix selv ejer rettighederne. Det meste af indholdet der bliver produceret, bør være eksklusivt tilgængeligt på Netflix, hvilket ville kunne tiltrække flere kunder. Der kan også være ulemper, da indholdet på tjenesten kan ende med, at indeholde for meget som Netflix selv har produceret.

Diversifikation

Ved diversifikation søger virksomheden at realiserer vækst ved, at udvikle nye produkter, til nye markeder. Der er tre muligheder for diversifikation, koncetrisk, horisontal, og konglomerat diversifikation.

Diversifikation er en meget risikofyldt vækststrategi, da virksomheden i mange tilfælde, ikke har noget knowhow på både produktet, men også det marked som de ønsker at indtræde på.

Denne vækststrategi bruges ofte af virksomheder, som befinder sig i slutningen af modningsfasen på PLC kurven, og ønsker at søge mod nye markeder for at fastholde indtjeningen. Der er tidligere redegjort for, at Netflix befinder sig i starten af vækstfasen, på PLC kurven i Danmark (jf. det danske marked, side 9-10) hvor det her vil være mere anbefalet, at benytte sig af en anden vækststrategi. Diversifikation kunne blive aktuelt for Netflix, når de ikke længere formår, at skabe vækst på det danske marked, hvilket må formodes at ligge langt ude i fremtiden.

Frasalg og udfasning

Ved frasalg og udfasning, sælger eller lukker en virksomhed et bestemt forretningsområde der ikke er profitabelt, det ses også hvis virksomheden, ikke ønsker at være repræsenteret på et bestemt marked længere. 

Netflix bør kun benytte sig af frasalg og udfasning, hvis det pågældende forretningsområde de opererer på, ikke er profitabelt, eller udgør en trussel for virksomhedens brand. Det kan ikke anbefales, at virksomheden benytter sig af denne vækststrategi, på det danske marked fremadrettet.

Strategisk alliance

Strategisk alliance er et samarbejde mellem to eller flere virksomheder, der har en fælles interesse, eller et produkt der ved at supplerer hinanden, kan skabe vækst blandt målgruppen.

Netflix har tidligere benyttet sig af strategisk alliance, med film og TV-serie produktionsselskaber, her kan b.la. nævnes Disney.[79] Netflix kunne starte en strategisk alliance, gældende for en kortere periode, med Coca Cola, og Kims. Når forbrugeren køber en måneds abonnement hos Netflix, og viser ordrebekræftelsen hos en 7-Eleven butik modtager forbrugeren, 1,5 liter Coca Cola, og en valgfri pose Kims chips med gratis. Dette skal gælde ved køb af den anden måned hos Netflix, da der ellers kan bestilles en gratis prøve periode på en måned, tilbuddet benyttes, også afmelde abonnementet, uden det har haft nogle omkostninger hos forbrugeren. Af fordele kan nævnes, at Netflix abonnementer bliver mere attraktiv, da forbrugeren får mere for pengene hos Netflix, end konkurrenterne.

Vurdering af fremtidig vækst i prioriteret rækkefølge

1. Intensivering, fælles Netflix i Skandinavien.

Dette ville være muligt, da de kulturelle forskelle på nærmarkeder generelt ikke er større end, at vores interesse for film og TV-serier er nogenlunde ens. Et godt eksempel på, dette er hvor kendt Pippi Langstrømpe blev i både Danmark, Sverige, og Norge.[80] Der opstår også nogle problemer ved licens og rettigheder til film og TV-serier, som det er lige nu, bliver solgt geografisk. (jf. PEST, politiske forhold, side 12) Dette er et problem Netflix først skal have løst, inden de kan påbegynde denne strategi. Dog vil udbyttet klart tjene sig hjem, og kunne være medvirkende til, at liggende tiltag kunne blive en realitet i andre dele af verden. Dette er prioriteret som forslag nummer et, da det forventes, at det vil give det største afkast, på længere sigt, og er derfor en langsigtet satsning, men også med store omkostninger. Netflix har kapitalen til dette, hvilket er gjort rede for i gennemgangen af virksomhedens årsrapport. (jf. virksomhedens årsrapport, side 6)

2. Strategisk alliance med Coca Cola, og Kims chips.

Der er her tale om en synergieffekt for alle tre virksomheder, da der vil blive solgt mere af deres produkt. Netflix skal betale for de afsatte produkter hos Kims og Coca Cola. I bilag 10 på side 39, fremgår det at der er 17% af de adspurgte der har Netflix, mens 9% har benyttet det, men ikke længere gør det. Dette vil betyde, at halvdelen af de kunder virksomheden får ved denne kampagne, må formodes at blive som kunder. Denne løsning må formodes ikke, at være så omkostningsfuld som løsningen foreslået for intensivering. Kampagnen bør strække sig over et bestemt tidsrum, og først benyttet når virksomheden begynder, at opleve en stagnering af nye kunder.

3. Vertikal/horisontal integration med mere eget produceret indhold

Ved selv at producerer mere af det indhold tjenesten indeholder, opnår Netflix en rækkefordele i forhold til truslen fra leverandører, samt konkurrenter, hvis virksomheden formår, at gøre det eksklusivt for Netflix. Dette tiltag er langsigtet, og er allerede blevet benyttet af virksomheden. Det frarådes at overdrive på dette område, da der skal være en god balancegang mellem hvad tjenesten indeholder, i forhold til målgruppen. Det ville også give for mange omkostninger hvis alt eget produceret indhold skulle være eksklusivt til Netflix.

Virksomheden kunne også kigge på muligheden for, at begynde og producerer film og TV-serier til andre konkurrerende virksomheder.

Det må formodes at virksomheden i forvejen er klar til, at producerer film og TV-serier, da de allerede har gjort dette, der vil derfor ikke være særligt mange omkostninger forbundet med, at skulle oprette et nyt firma, eller opkøbe en leverandør. Dette forslag vil være omkostningsfuldt, men hvis virksomheden formår, at have en god balancegang mellem indholdet i tjenesten, og få produceret nogle film og TV-serier, konkurrenterne ønsker at købe, kan det på længere sigt være en god investering.

Konklusion for opgaven

Netflix er markedsleder på det danske marked, hvilket også gør sig gældende for det amerikanske, på begge markeder står virksomheden stærkt, og der er på danske marked for VOD tale om et delvist monopol.

Netflix har en lang række forhold der påvirker deres afsætning, som de skal være opmærksomme på. (jf. del konklusion for analysen, side 23) Disse forhold omfatter både de eksterne og interne. De eksterne forhold ændrer sig over længere tid, og kræver derfor ikke så meget opmærksomhed som de interne, der kan ændre sig med meget kort varsel. Specielt truslen fra substituerende produkter, bør virksomheden have fokus på i Danmark, da præferencen til hvilken udbyder man har abonnement hos er meget lille, og det er nemt for forbrugeren at skifte tjeneste. Dette er dog også tilfældet, da Netflix er en af de virksomheder i verden, med de mest tilfredse kunder[81], det er dog stadig et punkt der er utrolig vigtigt, da forbrugerens præference for udbyder er utrolig homogent.

Der er opstillet en række muligheder for vækst, i prioriteret rækkefølge, som virksomheden kan benytte sig af. Alle muligheder kan med fordel udnyttes, men vil være en meget stor omkostning, og skal derfor implementeres over tid. Det anbefales, at virksomheden har fokus på fremtidig vækst, og indfører kampagner, der kan hjælpe med, at få flere kunder, når antallet af kunder begynder at stagnerer.

Litteratur liste

Litteratur liste – Netflix
YouTube:
https://www.youtube.com/watch?v=LxnpqobGSzg
Danske kilder, nyheds- og oplysningsmedier:

http://filmland.dk/netflix-er-klar-i-danmark.html

http://www.euroinvestor.dk/boerser/nasdaq/netflix-inc/335158/graf

http://da.wikipedia.org/wiki/USA

http://politiken.dk/forbrugogliv/digitalt/internet/ECE2091106/se-amerikansk-netflix-i-danmark-og-faa-12000-flere-film/

http://mediawatch.dk/Medienyt/TV/article5542816.ece

http://newz.dk/85-af-danske-hjem-har-bredbaand

http://mediawatch.dk/Medienyt/TV/article5542816.ece

http://www.information.dk/314182

http://da.wikipedia.org/wiki/Danmark

http://da.wikipedia.org/wiki/PlayStation_3#Oms.C3.A6tning_og_produktionsomkostninger

http://jyllands-posten.dk/aarhus/erhverv/ECE4964926/lukkeloven-lukker-de-sma-koebmandsbutikker/

http://politiken.dk/forbrugogliv/digitalt/internet/ECE2091106/se-amerikansk-netflix-i-danmark-og-faa-12000-flere-film/

http://www.ae.dk/analyser/vismandsrapport-dansk-oekonomi-er-holdbar

http://beep.tv2.dk/nyheder/nu-kan-du-dele-netflix-med-ungerne

http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2012/NR079.pdf

http://digitalt.tv/netflix-satser-nu-ogsa-pa-original-dokumentarfilm/

http://www.b.dk/kultur/netflix-vandt-det-foerste-slag-om-streaming

http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/befolkning-og-befolkningsfremskrivning/befolkningsfremskrivning.aspx

http://www.computerworld.dk/art/221174/10-ting-du-skal-vide-om-netflix

http://jyllands-posten.dk/indland/ECE4380436/danmark-er-verdens-mindst-religioese-land/

http://da.wikipedia.org/wiki/Pornografi

http://jyllands-posten.dk/indland/ECE5922143/gabet-mellem-rig-og-fattig-oeges-i-danmark/

http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=2035568&vId=0

http://udviklingstal.um.dk/da/tematiske-indgange/oekonomi-og-handel/bnp-hdi-arbejdsstyrke/arbejdsstyrke-fordelt-paa-hovederhverv/

http://fivu.dk/aktuelt/pressemeddelelser/2013/oecd-danmark-investerer-mest-i-uddannelse

https://coopanalyse.dk/analyse/vi-lever-foran-fjernsynet

http://www.viauc.dk/pressesite/artikler/Sider/stigendefokus.aspx

http://beep.tv2.dk/nyheder/netflix-kan-blive-dyrere-med-4k http://www.flatpanels.dk/nyhed.php?subaction=showfull&id=1379055202

http://beep.tv2.dk/nyheder/netflix-klar-til-betale-streaming

http://digitalt.tv/streaming-tjenester-overblik/

http://www.film-nyt.dk/netflix-hitter-med-house-of-cards.html

http://www.edbpriser.dk/Streamingtjenester.aspx

http://www.computerworld.dk/art/229752/saa-populaer-er-netflix-taesker-konkurrenter-og-danske-tv-kanaler

http://digitalt.tv/netflix-og-disney-marvel-nyt-samarbejde/

http://da.wikipedia.org/wiki/Pippi_Langstrømpe

http://toolbox.systime.dk/index.php?id=586

Udenlandske nyheds- og oplysningsmedier:

http://socialtimes.com/netflix-infographic_b73597

http://ir.netflix.com/long-term-view.cfm

http://en.wikipedia.org/wiki/Netflix

http://www.bbc.com/news/business-25854296

http://www.macroaxis.com/invest/ratio/NFLX–Number-of-Employees

http://retailindustry.about.com/od/retailbestpractices/ig/Company-Mission-Statements/Netflix-Movies-Mission-Statement.htm

https://www.youtube.com/watch?v=LxnpqobGSzg

http://www.reuters.com/article/2014/01/22/us-netflix-results-idUSBREA0L21X20140122

http://files.shareholder.com/downloads/NFLX/3000241221x0x658002/2604be28-a3d3-49e6-a504-df6cb4856a02/2012_10K.pdf

http://www.nytimes.com/2007/01/16/technology/16netflix.html?pagewanted=all&_r=0

http://www.theverge.com/2013/8/26/4660008/pew-study-finds-30-percent-americans-have-no-home-broadband

http://techcrunch.com/2013/04/24/netflix-spends-2b-per-year-on-content-primarily-on-licensing-movies-and-tv-shows/

https://www.google.com/publicdata/explore?ds=d5bncppjof8f9_&met_y=ny_gdp_mktp_cd&idim=country:DNK&dl=da&hl=da&q=bnp%20danmark

http://en.wikipedia.org/wiki/Languages_of_Denmark

http://www.netflix.com

http://www.care2.com/causes/how-netflix-is-hurting-the-environment.html

http://money.cnn.com/2013/02/01/technology/innovation/netflix-house-of-cards/

http://matthewmolinari.wordpress.com/2012/02/29/netflix-loses-a-star-supplier/

http://www.ibtimes.com/netflix-inc-hit-drama-house-cards-season-two-becomes-instant-success-china-1556358

http://www.statista.com/statistics/275173/most-loved-companies/
Marketline:

Marketline – Netflix Inc. Company profile.

Infomedia
http://infomedia.skoda.emu.dk/ms3/Search3.aspx

Bøger:

Afsætning Niveau A, Bind 1, 2. Udgave – Trojka

Afsætning Niveau A, Bind 2, 2. Udgave – Trojka

Bilag

Bilag 1 – Netflix aktie kurs oversigt.

Kilde: http://www.euroinvestor.dk/boerser/nasdaq/netflix-inc/335158/graf

Bilag 2 – Netflix vs. Comcast
Kilde: http://socialtimes.com/netflix-infographic_b73597

Bilag 3 – Markedspositioner i Danmark

Egen vurdering af markedet.

Bilag 4 – Procent af samlede datatrafik i USA

Kilde: http://socialtimes.com/netflix-infographic_b73597

Bilag 5 – PEST model

Kilde: http://toolbox.systime.dk/index.php?id=586
Bilag 6 – Terpstras model
Kilde: http://toolbox.systime.dk/index.php?id=586

Bilag 7 – Hvilke medieenheder bliver Netflix streamet på
Tal/illustration er gældende for alle markeder virksomheden opererer på

Kilde: http://socialtimes.com/netflix-infographic_b73597

Bilag 8 – Antal fjernsyn i danske hjem, efter uddannelse

Kilde: https://coopanalyse.dk/analyse/vi-lever-foran-fjernsynet

Bilag 9 – Oversigt over forhold i Porters 5 forces

Kilde: http://toolbox.systime.dk/index.php?id=586

Bilag 10: – Oversigt over VOD markedet

Kilde: http://mediawatch.dk/Medienyt/TV/article5542816.ece

[1] Marketline – Netflix Inc company profile – Side 16, revenue analysis

[2] Inc (Incorporated), kan sammenlignes med et A/S eller ApS.

[3] http://socialtimes.com/netflix-infographic_b73597

[4] http://ir.netflix.com/long-term-view.cfm

[5] http://en.wikipedia.org/wiki/Netflix – Kilde til store dele af virksomhedsbeskrivelsen

[6] http://www.bbc.com/news/business-25854296

[7] http://www.macroaxis.com/invest/ratio/NFLX–Number-of-Employees

[8] http://filmland.dk/netflix-er-klar-i-danmark.html

[9] http://www.euroinvestor.dk/boerser/nasdaq/netflix-inc/335158/graf – Bilag 1

[10] http://retailindustry.about.com/od/retailbestpractices/ig/Company-Mission-Statements/Netflix-Movies-Mission-Statement.htm

[11] https://www.youtube.com/watch?v=LxnpqobGSzg

[12] http://www.reuters.com/article/2014/01/22/us-netflix-results-idUSBREA0L21X20140122

[13] http://files.shareholder.com/downloads/NFLX/3000241221x0x658002/2604be28-a3d3-49e6-a504-df6cb4856a02/2012_10K.pdf – Se side 24 nederste spalte.

[14] http://files.shareholder.com/downloads/NFLX/3000241221x0x658002/2604be28-a3d3-49e6-a504-df6cb4856a02/2012_10K.pdf

[15] http://www.nytimes.com/2007/01/16/technology/16netflix.html?pagewanted=all&_r=0

[16] http://socialtimes.com/netflix-infographic_b73597

[17] http://files.shareholder.com/downloads/NFLX/3000241221x0x188779/a5de0034-8320-4d49-b13b-80c9845e49d4/AR_10K_final.pdf

[18] Se bilag 1

[19] Se bilag 2

[20] http://www.reuters.com/article/2014/01/22/us-netflix-results-idUSBREA0L21X20140122

[21] http://www.theverge.com/2013/8/26/4660008/pew-study-finds-30-percent-americans-have-no-home-broadband

[22] http://da.wikipedia.org/wiki/USA – Samt egne udregner mht. procenter.

[23] http://politiken.dk/forbrugogliv/digitalt/internet/ECE2091106/se-amerikansk-netflix-i-danmark-og-faa-12000-flere-film/

[24] http://mediawatch.dk/Medienyt/TV/article5542816.ece

[25] http://newz.dk/85-af-danske-hjem-har-bredbaand

[26] http://mediawatch.dk/Medienyt/TV/article5542816.ece

[27] https://www.facebook.com/youbiodanmark/posts/414479978635327

[28] http://www.information.dk/314182

[29] https://www.youtube.com/watch?v=4k-xFddeKIw

[30] http://da.wikipedia.org/wiki/Danmark – Samt egne udregninger

[31] http://newz.dk/85-af-danske-hjem-har-bredbaand

[32] http://www.theverge.com/2013/8/26/4660008/pew-study-finds-30-percent-americans-have-no-home-broadband

[33] http://socialtimes.com/netflix-infographic_b73597

[34]http://da.wikipedia.org/wiki/PlayStation_3#Oms.C3.A6tning_og_produktionsomkostninger

[35] Se bilag 3

[36] http://jyllands-posten.dk/aarhus/erhverv/ECE4964926/lukkeloven-lukker-de-sma-koebmandsbutikker/

[37] http://politiken.dk/forbrugogliv/digitalt/internet/ECE2091106/se-amerikansk-netflix-i-danmark-og-faa-12000-flere-film/

[38] http://socialtimes.com/netflix-infographic_b73597

[39] https://www.youtube.com/watch?v=LxnpqobGSzg

[40] http://techcrunch.com/2013/04/24/netflix-spends-2b-per-year-on-content-primarily-on-licensing-movies-and-tv-shows/

[41]https://www.google.com/publicdata/explore?ds=d5bncppjof8f9_&met_y=ny_gdp_mktp_cd&idim=country:DNK&dl=da&hl=da&q=bnp%20danmark

[42]https://www.google.com/publicdata/explore?ds=z8o7pt6rd5uqa6_&met_y=unemployment_rate&idim=country:dk&fdim_y=seasonality:sa&dl=da&hl=da&q=arbejdsløshed%20i%20danmark

[43]https://www.google.com/publicdata/explore?ds=d5bncppjof8f9_&met_y=ny_gdp_mktp_cd&idim=country:DNK&dl=da&hl=da&q=bnp%20danmark

[44] http://www.ae.dk/analyser/vismandsrapport-dansk-oekonomi-er-holdbar

[45] http://da.wikipedia.org/wiki/Danmark

[46] http://newz.dk/85-af-danske-hjem-har-bredbaand

[47] http://beep.tv2.dk/nyheder/nu-kan-du-dele-netflix-med-ungerne

[48] http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2012/NR079.pdf

[49] http://digitalt.tv/netflix-satser-nu-ogsa-pa-original-dokumentarfilm/

[50] http://www.b.dk/kultur/netflix-vandt-det-foerste-slag-om-streaming

[51] http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/befolkning-og-befolkningsfremskrivning/befolkningsfremskrivning.aspx

[52] http://en.wikipedia.org/wiki/Languages_of_Denmark

[53] http://www.netflix.com

[54] http://www.computerworld.dk/art/221174/10-ting-du-skal-vide-om-netflix

[55] http://jyllands-posten.dk/indland/ECE4380436/danmark-er-verdens-mindst-religioese-land/

[56] http://da.wikipedia.org/wiki/Pornografi

[57] http://socialtimes.com/netflix-infographic_b73597

[58] Se afsnit om uddannelse for klaring.

[59] http://jyllands-posten.dk/indland/ECE5922143/gabet-mellem-rig-og-fattig-oeges-i-danmark/

[60] http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=2035568&vId=0

[61] http://udviklingstal.um.dk/da/tematiske-indgange/oekonomi-og-handel/bnp-hdi-arbejdsstyrke/arbejdsstyrke-fordelt-paa-hovederhverv/

[62] http://fivu.dk/aktuelt/pressemeddelelser/2013/oecd-danmark-investerer-mest-i-uddannelse

[63]https://coopanalyse.dk/analyse/vi-lever-foran-fjernsynet – Se bilag 4

[64] http://www.viauc.dk/pressesite/artikler/Sider/stigendefokus.aspx

[65] http://www.care2.com/causes/how-netflix-is-hurting-the-environment.html

[66] http://beep.tv2.dk/nyheder/netflix-kan-blive-dyrere-med-4k – http://www.flatpanels.dk/nyhed.php?subaction=showfull&id=1379055202

[67] http://money.cnn.com/2013/02/01/technology/innovation/netflix-house-of-cards/

[68] http://en.wikipedia.org/wiki/Netflix

[69] http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2010/NR219.pdf

[70] http://www.computerworld.dk/art/229752/saa-populaer-er-netflix-taesker-konkurrenter-og-danske-tv-kanaler

[71] http://matthewmolinari.wordpress.com/2012/02/29/netflix-loses-a-star-supplier/

[72] http://beep.tv2.dk/nyheder/netflix-klar-til-betale-streaming

[73] http://digitalt.tv/streaming-tjenester-overblik/

[74] http://www.film-nyt.dk/netflix-hitter-med-house-of-cards.html

[75] http://www.edbpriser.dk/Streamingtjenester.aspx

[76] http://www.computerworld.dk/art/229752/saa-populaer-er-netflix-taesker-konkurrenter-og-danske-tv-kanaler

[77] http://en.wikipedia.org/wiki/Netflix

[78] http://www.ibtimes.com/netflix-inc-hit-drama-house-cards-season-two-becomes-instant-success-china-1556358

[79] http://digitalt.tv/netflix-og-disney-marvel-nyt-samarbejde/

[80] http://da.wikipedia.org/wiki/Pippi_Langstrømpe

[81] http://www.statista.com/statistics/275173/most-loved-companies/