SRP: USA’s militære engagement efter 9/11 i Mellemøsten

USA’s militære engagement efter 9/11 i Mellemøsten

This paper investigates 9/11 and the United States’ following military involvement in Afghanistan and the Middle East, and how these events have affected the United States’ current willingness to invade countries in the Middle East. The paper examines this by first giving an account of what happened on September 11^th, the wars in Afghanistan and Iraq and the current situation with ISIS. Subsequently the speeches “Obama’s Speech on the Anniversary of 9/11” from September 2011 and “President Obama’s Speech on Combating ISIS and Terrorism” from September 2014 has been ana­lysed with a rhetorical analysis, stylistic analysis and a source criticism. It is shown that Obama expresses to different views on war in 2011 and in 2014, and he utilizes several rhetorical and stylis­tic tools to substantiate his messages. Hereafter the paper discusses how much these events have influenced the United States’ willingness to invade countries in the Middle East. The paper finds that the decision to invade Afghanistan in 2001 and Iraq in 2003 is strongly influenced by 9/11. However the decision to combat ISIS in 2014 is more influenced by the wars in Afghanistan and Iraq and by the fact that ISIS continues to increase its power. In closing the paper also looks at the attached articles ”U.S. underestimated ISIS and overestimated Iraqi soldiers’ ability to fight extremists, Obama says” and ”Obama and the Warmongers”. The paper finds that one of the arti­cles claims that Obama is forced by the public to go to war and combat ISIS, whilst the other article claims that Obama has underestimated ISIS, and therefore the United States is now enforced to go to war against ISIS.

Indledning

World Trade Center var i mange år et symbol for New York. Det var en arbejdsplads for flere tu­sinde mennesker og en turistattraktion for endnu flere. Det kom derfor som et chok for hele New York, USA og resten af omverden, da to kaprede fly ramte og ødelagde de to enorme tårne d. 11. september 2001. Et tredje kapret fly styrtede ned i forsvarsministeriets administrationsbygning Penta­gon, og hele USA var målløse.[1] En af de første til at bryde denne målløshed var George Bush, der trådte frem og erklærede krig mod terror og krævede de skyldige udleveret.[2] Efterfølgende har USA invaderet Afghanistan og flere lande i Mellemøsten heriblandt Irak og senest Syrien, hvilket vil blive redegjort mere grundigt for i redegørelsen.

Siden hen har der været præsidentskifte, hvor Obama er blevet valgt som præsident, og i 2011 taler han for en tilbagetrækning af de amerikanske soldater i Afghanistan og Irak. Dette taler han bl.a. om i talen “Obama’s Speech on the Anniversary of 9/11” fra d. 11. september 2011[3]. Denne tales budskaber analyseres med en kildekritisk analyse og en retorisk analyse. Herved undersøges både budskabernes troværdighed og de retoriske virkemidler, Obama benytter til at underbygge disse budskaber. Derudover undersøges de stilistiske virkemidler med en stilistisk analyse, hvor det er sproget, der er i fokus. Disse analyser vil også blive foretaget på talen “President Obama’s Speech on Combating ISIS and Terrorism” fra d. 11. september i 2014[4], hvori Obama erklærer, at USA vil invadere Syrien og Irak for at bekæmpe den fremadstormende terrororganisation ISIS. Analyserne af de to taler vil blive sammenlignet i en komparativ analyse. Denne analyse vil fokusere på, hvilke forskelle, der ligger til grunde for, at Obama i 2011 taler for at trække de amerikanske soldater ud af Af­ghanistan og Irak, mens han i 2014 taler for at invadere Syrien og Irak for at bekæmpe ISIS.

Slutteligt diskuteres det, hvor meget 9/11 og de efterfølgende begivenheder, der redegøres for i redegørel­sen, har betydet for USA’s villighed til invadere lande i Mellemøsten. Her tages der hovedsage­ligt udgangspunkt i analysen og den nuværende situationen med ISIS. Derudover inddra­ges de to bilag ”U.S. underestimated ISIS and overestimated Iraqi soldiers’ ability to fight extre­mists, Obama says” fra d. 28. September 2014[5] og ”Obama and the Warmongers” fra d. 31. august 2014[6], som netop omhandler situationen med ISIS.

USA’s militære engagement i Afghanistan og Mellemøsten fra 2001 til 2014.

Den 11. september 2011 og dagen derpå

Det er klokken 8.46, at det først kaprede fly rammer det ene tårn i World Trade Center i New York, og der går ikke mange minutter, før det næste fly rammer det andet tårn. Der udbryder brand, og ødelæggelserne koster mere end 3.000 mennesker livet.[7]

Omkring en time senere styrter det tredje kaprede fly ned i USA’s forsvarsministeriums administrations­bygning Pentagon i Washington. Her omkommer 260 mennesker. Det fjerde kap­rede fly styrter klokken 10.06 ned lidt uden for landsbyen Shanksville i Pennsylvania, hvor alle 40 passagerer samt besætningsmedlemmerne og de fire terrorister omkommer. Man formoder, at dette fly også har været tiltænkt at ramme et amerikansk vartegn, men man er dog stadig i tvivl om hvil­ket.[8] Få timer efter angrebet udtaler den daværende præsident George Bush, at han vil finde de ansvar­lige og gøre op med truslen for terrorisme.[9]

Der går flere dage, hvor ingen påtager sig ansvaret, indtil Osama Bin Laden og Al-Qaeda bliver gjort til ansvarlige. Bin Laden afviser dog selv, at han skulle stå bag. Det er først i 2004, at han indrøm­mer, at han og Al-Qaeda står bag angrebet. På dette tidspunkt opholder Bin Laden sig i Afghani­stan, der er under Taleban-styre.[10] Det er af denne grund, at USA går i krig i Afghanistan, da Bush som sagt vil udrydde terror og dem, der står bag 9/11, hvilket tilsyneladende er Osama Bin Laden og Al-Qaeda.[11]

Afghanistankrigen

D. 7. oktober 2001 indledes Afghanistankrigen med et britisk og amerikansk luftangreb på Afghani­stan. Det er først 12 dage senere, at den første bølge af landtropper kommer ind i landet. Taleban kan ikke hamle op med USA’s styrker, og de mister hurtigt magten. Dette forårsager, at Taleban må flygte fra Afghanistans hovedstad Kabul, og godt og vel en måned senere har USA overtaget mag­ten i landet. D. 5. december indfører de en midlertidig regering med Hamid Karzai som leder. Hans opgave er at igangsætte genopbygningen af landet og bevæge landet hen mod afholdelse af demokrati­ske valg.[12]

Dette lykkes i 2004, hvor Hamid Karzai bliver det første demokratisk valgte statsoverhoved i Afghani­stan. Han vinder med 55% af stemmerne, men han beskyldes dog for valgsnyd og korrup­tion. Efterfølgende er situationen i landet præget af guerillakrig mod regeringen ført af Taleban. De anvender derudover i høj grad selvmordsbomber og vejsidebomber som våben mod den afghanske regering.[13]

Barack Obama vælges til ny præsident i USA i november 2008, og der går ikke mere end tre måne­der, før han i februar 2009 annoncerer en plan, der vil øge antallet af amerikanske soldater i Afghani­stan fra 38.000 til 55.000. Obama øger yderligere dette antal med 30.000 soldater d. 1. decem­ber 2009, hvilket han begrunder med, at det øgede antal soldater skal træne de afghanske tropper, så ansvaret for landets sikkerhed med tiden i højere grad kan overdrages til afghanerne selv.[14]

I maj 2011 bliver et af målene ved Afghanistankrigen opfyldt. Lederen af Al-Qaeda og manden bag 9/11 Osama Bin-Laden bliver nemlig lokaliseret og dræbt af amerikanske specialstyrker. Dette medfø­rer, at Obama en måned senere annoncerer en plan for reduktionen af tropper i Afghanistan med henblik på en fuldstændig tilbagetrækning. Dette taler han bl.a. om i talen “Obama’s Speech on the Anniversary of 9/11”, som analyseres senere.[15]

Irakkrigen

Irakkrigen foregår nogenlunde sideløbende med Afghanistankrigen. Denne krig starter dog først d. 20. marts 2003, hvor amerikanske tropper angriber Irak. Den officielle begrundelse for invasionen er, at Saddam Hussein, Iraks leder, har forbindelse til terrororganisationen Al-Qaeda, og at Irak skulle være i besiddelse af at stort antal atomvåben. Det viser sig senere, at denne begrundelse ikke holder stik, da man hverken finder disse våben eller kan påvise en forbindelse til Al-Qaeda.[16]

Saddam Husseins position som den irakiske leder krakelerer hurtigt, og han bliver fundet og tilbage­holdt af amerikanske soldater d. 14. december 2003. Dette medfører, at koalitionen med USA i spidsen overtager magten over landet, men de overdrager den dog igen til Irak ved at ind­sætte en overgangsregering d. 28. juni 2004. Saddam Hussein henrettes d. 30. december 2006 efter at være blevet dømt til døden.[17]

Efter indsættelsen af overgangsregeringen i 2004 bliver det USA’s opgave at skabe sikkerhed og få indført demokrati gennem folkevalg og nationalforsamlinger. Dette medfører dog en masse volde­lige oprør, som både er rettet mod civile og militære personer. Disse oprør eskalerer i 2006 især omkring Bagdad, og situationen i Irak anses for at være en reel borgerkrig. Derfor bliver der i fe­bruar 2007 indsat flere britiske og amerikanske soldater for at få situationen under kontrol.[18]

Efterfølgende påbegynder man en tilbagetræning af de amerikanske soldater, og de sidste udenland­ske soldater er ude af Irak i december 2011, hvorefter sikkerheden overlades til det irakiske militær og politi.[19]

ISIS og Syrien

Den seneste konflikt med ISIS er faktisk opstået gennem Irakkrigen. ISIS er nemlig opstået af en række sunnimuslimske oprørsgrupper, der er opstået under Irakkrigen. ISIS’s grundlæggende ideo­logi bygger på en streng fortolkning af sunniislam ligesom den føromtalte terrororganisation Al-Qaeda. Målet for ISIS er, at alle lande i Mellemøsten skal følge sharialovgivningen, som er en lovgiv­ning baseret på muslimernes hellige skrift Koranen.[20] ISIS har især foretaget en masse oprør i Sy­rien og Irak, hvor de har henrettet tusindvis af civile i løbet af 2013 og 2014. Det anslås, at ISIS har 30.000-50.000 soldater. De har derudover tilegnet sig stor opmærksomhed på internettet ved at dele brutale videoklip af drab og selvmordsbomber. Heriblandt er et meget kendt og omdiskuteret videoklip, der viser henrettelsen af to amerikanske journalister. [21]

Hermed er USA blevet indblandet, og de indleder i sensommeren 2014 et luftangreb mod ISIS. USA prøver stadig at samle en koalition til at bekæmpe ISIS i samarbejde med den irakiske rege­ring. Dette vil foregå både i Irak og Syrien.[22] Det er bl.a. dette, som Obama taler om i talen “Presi­dent Obama’s Speech on Combating ISIS and Terrorism”.

Delkonklusion

Det kan altså konkluderes, at terrorangrebet 9/11 er fire kaprede fly, hvoraf to rammer og ødelægger World Trade Center, et rammer Pentagon og det sidste styrter ned på en mark. Alt i alt bliver ca. 3300 mennesker dræbt. Dette medfører, at den daværende præsident Bush annoncerer krig mod terror og Osama Bin Laden, som befinder sig i Afghanistan. Derfor går USA i krig i Afghanistan i 2001, hvor de hurtigt tilegner sig magten. I 2009 annoncerer den nye præsident Obama, at antallet af soldater øges, men da Osama Bin Laden dræbes i 2011 påbegyndes en reduktion af antallet af soldater. Sideløbende med Afghanistankrigen foregår Irakkrigen. Den starter dog først i 2003, hvor amerikanske tropper angriber Irak.

USA indsætter en overgangsregering i 2004, og de prøver deref­ter at skabe sikkerhed og demokrati, men det medfører en masse voldsomme oprør, og det udvikler sig til reel borgerkrig. Derfor indsætter man flere soldater i 2007 for at få situationen under kontrol. Soldaterne bliver dog trukket ud af Irak i 2011 og ansvaret overdrages til det irakiske militær og politi. ISIS er opstået af nogle af disse oprørsgrupper under Irakkrigen. Deres ideologi bygger på en streng fortolkning af sunniislam, og deres mål er, at alle lande i Mellemøsten skal følge sharialovgivnin­gen. De har foretaget en masse oprør og henrettelser i Irak og Syrien af både civile og amerikanske journalister. USA har derfor valgt at føre luftangreb mod ISIS, og de forsøger at danne en koalition for at hjælpe den irakiske regering med at bekæmpe ISIS i Irak og Syrien.

Komparativ analyse af “Obama’s Speech on the Anniversary of 9/11” fra 2011 og “President Obama’s Speech on Combating ISIS and Terro­rism” fra 2014.

“Obama’s Speech on the Anniversary of 9/11” afholdes d. 11. september 2011 på tiårsdagen for 9/11, og formålet ved talen er i høj grad at samle den amerikanske nation efter terrorangrebet 9/11. Dette gør Obama ved at lægge de seneste 10 år bag sig og se på fremtiden med positivitet. Dette understreges med følgende citat, der både indleder og afslutter talen: ”The Bible tells us – “weeping may endure for a night, but joy cometh in the morning.”[23] I dette citat er weeping may endure for a night et symbol for de sidste 10 års krig og problemer, mens but joy cometh in the morning er et symbol for den glæde, som USA vil gå i møde for fremtiden. Der er dog en del af talen, der omhand­ler Obamas krigssyn og tilbagetrækningen af soldater fra Afghanistan og Irak. Det er denne del og måden hvorpå, Obama bygger op til denne del, som analysen vil fokusere på. Dette gøres ved at udvælge de mest centrale retoriske og stilistiske virkemidler, der underbygger budskabet.

Denne analyse vil blive sammenlignet med en tilsvarende analyse af talen “President Obama’s Speech on Combating ISIS and Terrorism” fra d. 11. september 2014. Denne tale er i højere grad en tale, der skal informere den amerikanske befolkning om bekæmpelsen af ISIS, hvilket slås fast i talens indledning: ”My fellow Americans — tonight, I want to speak to you about what the United States will do with our friends and allies to degrade and ultimately destroy the terrorist group known as ISIL.”[24] Ved at sige dette i indledningen er modtageren, den amerikanske befolkning, ikke i tvivl om, hvad talen kommer til at handle om.

Historisk kontekst

Begge taler er offentlige og officielle, da begge taler vises på nationalt tv, og Obama taler på vegne af den amerikanske regering og sig selv som præsident. Da Obama holder sin tale “Obama’s Speech on the Anniversary of 9/11” i 2011, pålægger han sig selv indre kontrol, fordi den skal offentlig­gøres, og han vil fremstå bedst muligt til det kommende valg. Talen afholdes nemlig i 2011 på 10årsdagen for 9/11, hvor der kun er lidt over et år til det amerikanske præsidentvalg, som afhol­des i 2012.[25] Han skal derfor allerede i 2011 begynde at give den amerikanske befolkning et billede af, at USA er i fremgang og vil gå en lys fremtid i møde med Obama som præsident. Dette gør han bl.a. ved at lægge de sidste 10 hårde år bag sig og se på fremtiden med positivitet, som det tidligere er blevet nævnt.

Det amerikanske valg skal han dog ikke tænke på, når han holder sin tale “President Obama’s Speech on Combating ISIS and Terrorism” i 2014, da en præsident kun kan blive genvalgt én gang. Det betyder, at Obama er bevidst om, at han fra 2016 ikke længere er præsident. Af denne grund skal han ikke inddrage befolkningens krav i sin beslutningsproces vedrørende bekæmpelsen af ISIS i lige så høj grad, som han skal i 2011 med hensyn til tilbagetrækningen af de amerikanske soldater.

Befolkningens holdning i 2011 er nemlig, at 75% af befolkningen er enig i Obamas beslutning om at trække tropperne ud af Irak. Dette viser en undersøgelse fra oktober 2011 lavet af Gallup.[26]

Derudover afholdes talen fra 2011 blot et halvt år efter Osama Bin Ladens død. Dette dødsfald kom­mer meget belejligt for Obama, da Osama Bin Ladens var et af de målene ved Afghanistankri­gen, som det tidligere er blevet nævnt i redegørelsen. Derved kan Obama retfærdiggøre en tilbagetræk­ning af de amerikanske soldater. Ved at få mere ro på den amerikanske krigssituation er han altså en hel del bedre stillet til det kommende præsidentvalg. Da han holder sin tale i 2014 er der dog ikke ro på den amerikanske krigssituation. Som det nævnes i redegørelsen, stormer ISIS frem, og USA har allerede udført flere luftangreb for at bekæmpe dem.

Tendensen i talen fra 2014 er derfor, at han vil retfærdiggøre, at USA går i krig mod ISIS. Denne tendens ses ved, at Obama skaber et fjendebillede af ISIS og argumenterer for en ny krig. Dette kan ses i følgende citat, hvor han giver en voldsom beskrivelse af ISIS og deres handlinger: ”In a region that has known so much bloodshed, these terrorists are unique in their brutality. They execute cap­tured prisoners. They kill children. They enslave, rape, and force women into marriage.”[27] Her benyt­ter Obama negativt ladede ord som kill, enslave og rape, og han mener, de er unikke i deres brutalitet. Disse ladede ord benyttes, så den amerikanske befolkning danner sig et negativt billede af ISIS og dermed i højere grad vil acceptere, at USA går i krig mod ISIS. Denne beskrivelse er derud­over et eksempel på patos, i og med han appellerer til modtagerens følelser og benytter de førom­talte negativt ladede ord.

Hvor Obama i sin tale fra 2014 fokuserer på USA’s evne til at føre krig, fokuserer han i højere grad på USA’s evne til at forlade disse lande igen i sin tale fra 2011. Tendensen i talen fra 2011 er altså, at han har et positivt syn på fremtiden og et negativt syn på krig. Dette har han, fordi han gerne vil lægge de sidste 10 års krig bag sig og give amerikanerne et godt billede af et fremtidigt USA med Obama som præsident, så han kan blive valgt igen ved det kommende valg. Denne tendens kan ses i føl­gende citat: ”But our strength is not measured in our ability to stay in these places; it comes from our commitment to leave those lands to free people and sovereign states, and our desire to move from a decade of war to a future of peace.”[28] Han nævner også, at landene forlades med et frit folk, hvor han refererer til det indførte demokrati i Irak og Afghanistan, som omtales i redegørelsen. Ved at pointere, at USA’s styrke er deres evne til at forlade landene igen, underbygger han tilbagetræk­ningen af soldater fra Afghanistan og Irak.

Budskaber og virkemidler

For yderligere at skabe det føromtalte negative billede af ISIS i talen fra 2014, benytter Obama en metafor i form af en sammenligning. I følgende citat sammenligner Obama ISIS med sygdommen cancer; en sygdom, som alle kan relatere til, og som alle kan være enige om er en forfærdelig syg­dom, der skal udryddes, ligesom Obama mener, at ISIS skal udryddes: ”Now, it will take time to eradicate a cancer like ISIL.”[29]

I talen fra 2011, benytter Obama også metaforer. I denne tale er det dog i form af en personifika­tion, hvor han siger, at landet USA pulserer med optimisme. Dette gør sproget mere billedligt, og det giver en form for liv til landet: ”This land pulses with the optimism (…)”[30] Her pointerer han igen den føromtalte positivitet.

Obama uddyber disse ovenstående budskaber gennem resten af talerne. I talen fra 2014 gør han det klart, at USA vil jagte terrorister, hvis de truer USA. Det vil de gøre uanset, hvor terroristerne befin­der sig. Af denne grund vil Obama ikke tøve med at angribe ISIS i både Syrien og Irak: ”Moreover, I have made it clear that we will hunt down terrorists who threaten our country, wherever they are. That means I will not hesitate to take action against ISIL in Syria, as well as Iraq.”[31] Her benytter han den aggressive vending hunt down, hvilket understreger USA’s engagement til at fange terrori­sterne. Ydermere siger han, at dette er et kerneprincip for sin periode som præsident: ”This is a core prin­ciple of my presidency: if you threaten America, you will find no safe haven.”[32]

I sin tale fra 2011, benytter Obama dog et noget mere passivt sprog. I denne tale kommenterer han også på udefrakommende trusler, men han nedtoner USA’s engagement til at fange de personer, der truer USA:”Yes, we are more vigilant against those who threaten us.”[33] Her benytter han ordet vigi­lant, som betyder vagtsom, hvilket er noget mere passivt end at jagte terroristerne, som han vil i ta­len fra 2014.

For at retfærdiggøre denne jagt på terrorister, påstår Obama i talen fra 2014, at USA’s lederskab er det eneste sikre og konstante i en usikker verden, og at USA er det eneste land, der kan samle ver­den mod terroristerne. Det er altså om nogen USA, der skal lede jagten på terroristerne: ”Abroad, American leadership is the one constant in an uncertain world. It is America that has the capacity and the will to mobilize the world against terrorists.”[34] Her spiller Obama på amerikanernes patrio­tisme ved at ophøje USA til det eneste land, der kan bekæmpe terror.

Denne patriotisme er gennemgående for begge taler, da USA er et meget patriotisk land. I talen fra 2011 kan det ses i følgende citat, hvor han påstår, at intet kan knække et samlet USA: ”And they will know that nothing can break the will of a truly United States of America.”[35] I dette citat er uni­ted understreget for at pointere, at USA er stærkest, når folket står samlet, hvilket underbygger formå­let om at samle landet.

Obama omtaler også krigene i Afghanistan og Irak i sin tale fra 2014. Her forsikrer han den amerikan­ske befolkning om, at krigen mod ISIS ikke bliver ligesom krigene i Irak og Afghanistan: ”But I want the American people to understand how this effort will be different from the wars in Iraq and Afghanistan.”[36] Dette er han nødsaget til at sige for at retfærdiggøre en krig mod ISIS. En undersøgelse fra Gallup fra juni 2014 viser nemlig, at 57% af den amerikanske befolkning mener, at de aldrig skulle være gået i krig i Irak i første omgang, og man må derfor formode, at de ikke øn­sker en lignende krig mod ISIS.[37]

For at underbygge disse budskaber benytter Obama sig som sagt af en række retoriske og stilistiske virkemidler heriblandt appelformerne etos og patos. I starten af sin tale fra 2014 benytter han etos ved fastslå sin position som hærens øverstkommanderende, hvilket hører med til at være præsident i USA. Samtidig forsikrer han den amerikanske befolkning om, at deres sikkerhed er hans højeste prioritet: ”As Commander-in-Chief, my highest priority is the security of the American people.” [38] Ved at cementere sin stilling appellerer han til modtageres tillid til afsenderen. Han forsøger derved at tillægge sig troværdighed, da stillingen som øverstkommanderende og præsident forbindes med troværdighed for mange amerikanere. I og med han appellerer til modtageres tillid til ham, afhæn­ger troværdigheden også i høj grad af modtageren. Nogle amerikanere vil dog være uenig med ham, så det er ikke alle, der vil tillægge ham denne troværdighed. Han gør dog et forsøg ved at pointere sin stilling som øverstkommanderende.

Denne stilling pointerer han ikke i talen fra 2011. Det gør han ikke, da han i denne tale i højere grad vil fremstå som en folkets mand, der føler med befolkningen. Dette står i modsætning til talen fra 2014, hvor det er vigtigt for ham at påpege sin autoritet som landets præsident og øverstkommande­rende, hvilket tillader ham at tage en stor beslutning på landets vegne med hensyn til at gå i krig mod ISIS.

I sin tale fra i 2011 benytter Obama dog ikke etos. Her benytter han derimod i højere grad patos. Det gør han bl.a. ved at omtale en kvinde ved navn Suzanne Swaine, som har sendt ham et brev. I dette brev fortæller hun, at hun har mistet sin mand og sin broder i World Trade Center ved 9/11, men at hendes døtre den dag i dag klarer sig godt skolen:

“I received a letter from a woman named Suzanne Swaine. She had lost her husband and brother in the Twin Towers (…) But two of her daughters are in college, the other do­ing well in high school. (…) That spirit typifies the American family. And the hope­ful future for those girls is the ultimate rebuke to the hateful killers who took the life of their father.”[39]

Denne konkrete og følelsesprægede situation henvender sig til modtagerens følelser, hvilket karakterise­rer patos. Derudover benytter han positivt ladede ord som hopeful om pigernes fremtid og negativt ladede ord som hateful killers om dem, der stod bag 9/11. Dette skaber en kontrast, som kan sammenlignes med Obamas budskab med talen; der er sket forfærdelige ting de sidste 10 år, men fremtiden ser positiv ud. Denne families situation fungerer altså som et konkret eksempel på talens budskab, og den er dermed medvirkende til at understrege budskabet. Dette pointerer Obama ved at sige, at denne families livsmod kendetegner alle amerikanske familier.

Ovenstående eksempel hører også under den ekspressive tekstfunktion, da han benytter billedsprog, la­dede ord og giver udtryk for sin egen holdning. Denne ekspressive tekstfunktion benytter han i begge taler. Det ovenstående eksempel er fra hans tale fra 2011, mens det følgende eksempel er fra talen fra 2014. Her udtrykker han sin personlige stolthed over de amerikanske tropper: “I do so as a Commander-in-Chief who could not be prouder of our men and women in uniform.”[40] Her benytter han det positivt ladede ord proud, hvilket også kendetegner den ekspressive tekstfunktion.

Hvor han I talen fra 2011 udelukkende benytter den ekspressive tekstfunktion, benytter han i talen fra 2014 også den informative tekstfunktion. I følgende citat benytter han den informative tekstfunk­tion ved at benytte fagtermer så som airstrikes, counterterrorism capabilities og humanita­rian assistance, og han taler om konkret fakta i form af de tiltag, de vil udføre. Han benyt­ter dog også ladede ord så som innocent og terrorists, hvilket gør det til en blanding af det ekspres­sive og informative. Dette er gennemgående for talen, hvor der dog er en overvægt af den ekspres­sive tekstfunktion i forhold til den informative:

“First, we will conduct a systematic campaign of airstrikes against these terrorists. (…) Second, we will increase our support to forces fighting these terrorists on the ground. (…) Third, we will continue to draw on our substantial counterterrorism capabili­ties to prevent ISIL attacks. (…) Fourth, we will continue providing humanitar­ian assistance to innocent civilians who have been displaced by this terror­ist organization.[41]

Her nævner han de konkrete tiltage, USA vil udføre for at bekæmpe ISIS. Tiltagene bliver fremført logisk og systematisk ved at sige first, second, third og fourth. Dette gør det nemmere for modtage­ren at følge og forstå tiltagene. Ved at nævne disse konkrete tiltage virker beslutningen om at gå i krig mod ISIS mere velovervejet, hvorved modtagere bedre overbevises om, at det er en korrekt beslutning. Derudover ses det, at han konsekvent gentager we will. Dette er en meget fast og beslut­som udmelding, der udstråler autoritet. Der er altså ikke tvivl om, hvad de vil gøre.

Det er generelt for begge taler, at Obama konsekvent benytter ordet we. Hermed forsøger han at skabe han en fællesskabsfølelse med den amerikanske befolkning, hvorved modtageren bedre overbevi­ses om hans budskaber, hvis det vel og mærket lykkes at skabe denne fællesskabsfølelse. Ligesom med etos afhænger dette dog af modtageren. Ovenstående eksempel er fra 2014, mens det følgende citat er fra 2011: ”(…) out of many, we are one.”[42] Dette citat benytter han ofte i sine ta­ler, og betydningen af det er, at man skal tage hånd om hinanden; også selvom det er personer, man ikke kender. Dette underbygger formålet med at samle nationen.

Ydermere Obama starter hovedparten af sine afsnit i talen fra 2011 med sætningen these past ten years.[43] Denne gentagelse indikerer, at de sidste ti år er overstået med ordet past. Dette underbygger ta­lens anden gentagelse, der indleder og afslutter talen: “Weeping may endure for a night, but joy cometh in the morning.”[44] Betydningen af dette citat er tidligere blevet forklaret, men det indehol­der dog også en antitese, i og med det indeholder modsætningsparret som weeping og joy. I dette tilfælde understreger modsætningerne forskellen på de seneste hårde 10 år og den kommende lyse fremtid.

Disse antiteser benytter Obama generelt en del i talen fra 2011. Et andet eksempel på dette er føl­gende citat, hvor han siger, at mens soldaternes tjeneste er gloværdig, så er krig i selv aldrig glovær­digt:“That while their service to our nation is full of glory, war itself is never glorious.”[45] I dette citat er modsætningen full of glory og never glorious. Han benytter denne modsætning for at vise sin respekt til de amerikanske soldater, mens han samtidig giver udtryk for sit negative syn på krig. Dette underbygger et af talens budskaber, som er, at USA vil trække sine soldater ud af Irak og Afghani­stan.

Dette negative billede af krig uddyber han ved at fokusere på soldaterne. Mange kommer ikke hjem, og dem, som gør, har dystre minder om krigen og deres faldne venner: ”Too many will never come home. Those that do carry dark memories from distant places, and the legacy of fallen friends.”[46] Her fokuserer han på en negativ side af krigen, hvilket underbygger hans argumentation for en tilbage­trækning af soldaterne.

Det ses altså, at Obama giver udtryk for to forskellige krigssyn i 2011 og i 2014. Hvor han i sin tale fra 2014 i høj grad forsøger at retfærdiggøre en krig mod ISIS, giver han i 2011 et negativt billede af krig og taler for en tilbagetrækning af soldaterne fra Afghanistan og Irak. Man kan derfor stille spørgsmålstegn ved, om han tilkendegiver sin ærlige mening i 2011, eller om han blot forsøger at være bedst stillet til valget i 2012, som han også vinder. Det virker dog mest sandsynligt, at han udtrykker sin ærlige mening, da der er helt andre omstændigheder i 2014 med et fremadstormende ISIS, hvor der som sagt er noget mere ro på USA’s krigssituationen i 2011.

Delkonklusion

For at afrunde denne analyse kan det altså siges, at det er to taler med meget forskellige formål. Hvor Obama i 2011 skal samle nationen efter 9/11, skal han i 2014 informere den amerikanske befolk­ning om situationen med ISIS. Disse taler afholdes da også under meget forskellige omstændighe­der; hvor Obama i 2011 har Osama Bin Ladens død og det kommende præsidentvalg i 2012 i tankerne, skal han i 2014 fokusere på at overbevise den amerikanske befolkning om sin stra­tegi til bekæmpelsen af ISIS. Dette skaber to tendentiøse taler, hvor han i 2011 giver et negativt billede af krig og et positivt billede af USA’s fremtid, så skaber han i 2014 et fjendebillede af ISIS og retfærdiggør krig. For at italesætte disse budskaber, benytter han forskellige retoriske og stilisti­ske virkemidler. I sin tale fra 2014 benytter både etos og patos og en blanding af den ekspressive og in­formative tekstfunktion, hvor der dog er en overvægt af den ekspressive tekstfunktion. I sin tale fra 2011 benytter han dog udelukkede patos og den ekspressive tekstfunktion, mens han også benyt­ter stilistiske virkemidler som antiteser, sammenligninger og personifikationer. Ud fra ovenstående kan det virke, som om Obama ikke tilkendegiver sin ærlige mening om krig i 2011 blot for at blive genvalgt. Dette er dog nok ikke tilfældet, da situationen er anderledes i 2014, hvor ISIS buldrer frem.

9/11 og de efterfølgende begivenheders påvirkning på USA’s villighed til at invadere lande i Mellemøsten.

I denne diskussion tages der udgangspunkt i den ovenstående analyse, mens artiklerne Obama and the Warmongers: The Politics of the ISIS threat af Charles M. Blow fra d. 31. august 2014 og U.S. underestimated ISIS and overestimated Iraqi soldiers’ ability to fight extremists, Obama says af Kevin Freking fra d. 28. september 2014 også inddrages.

Ud fra ovenstående analyse og redegørelse fremgår det vældig tydeligt, at der er foregået flere holdnings­skift med hensyn til USA’s villighed til at invadere lande i Mellemøsten. Umiddelbart efter 9/11 opfordrer George Bush USA til at gå i krig mod terror ved at gå krig i Afghanistan for at fange terroristerne bag 9/11. Denne beslutning tages altså helt klart på baggrund af 9/11. Dette medfø­rer mange års krig i henholdsvis Afghanistan og Irak.

Disse krige varer indtil næste holdningsskift i 2011. Her taler Obama for en tilbagetrækning af solda­terne i Irak og Afghanistan. Som det fremgår af analysen, vil han afslutte kapitlet med 9/11 og se positivt på fremtiden. Det kan dog diskuteres, om det reelt er for at få ro på den amerikanske krigssitu­ation efter Osama Bin Ladens død eller om det blot er for at være bedst muligt stillet til det kommende valg i 2012, da undersøgelser viser, at folket ønsker en tilbagetrækning af soldaterne fra Irak. Dog virker det mest sandsynligt, at han reelt ønsker at få ro på den amerikanske krigssituation, som det nævnes i analysen.

Dernæst taler han i 2014 for at USA skal gå i krig i Syrien og Irak for at bekæmpe terrororganisatio­nen ISIS. Da han holder sin tale i 2014, har USA dog allerede udført mere end 100 luftangreb mod ISIS. Spørgsmålet er derfor, hvorfor han i 2011 taler for en tilbagetrækning af soldaterne, mens han i 2014 taler for en ny krig. Er det frygten for en ny 9/11, krigene i Irak og Afghanistan eller noget helt tredje, der ligger til grunde for denne beslutning?

Selv nedtoner Obama 9/11’s betydning. Han mener nemlig, at der altid vil være grupper af perso­ner, der har evnen til gøre andre ondt; sådan var det før 9/11, og sådan er det stadig i dag: ”We can­not erase every trace of evil from the world, and small groups of killers have the capacity to do great harm. That was the case before 9/11, and that remains true today.”[47]

Obama fokuserer i højere grad på, at de ifølge ham selv har lært af krigene i Irak og Afghanistan. Som det nævnes analysen, så forsikrer Obama den amerikanske befolkning om, at krigen mod ISIS ikke vil blive ligesom krigene i Irak og Afghanistan, da de ikke vil benytte amerikanske landtropper i krigszonen, men at de i højere grad vil benytte luftangreb og støtte fra deres samarbejdspartnere på landjorden:

“But I want the American people to understand how this effort will be different from the wars in Iraq and Afghanistan. It will not involve American combat troops fighting on foreign soil. This counter-terrorism campaign will be waged through a steady, relent­less effort to take out ISIL wherever they exist, using our air power and our sup­port for partner forces on the ground.”[48]

Ud fra dette citat, kan man altså se, at krigene i Irak og Afghanistan ifølge Obama har påvirket USA’s strategi for at invadere et land. Det er derudover et udtryk for, at det i højere grad er disse krige end 9/11, der har påvirket beslutningen om krigen mod ISIS. Det ses også, at villigheden til at inva­dere lande i Mellemøsten er til stede, men man vil lægge strategien om, så man undgår krige lignende Afghanistankrigen og Irakkrigen.

Andre aspekter

Der er dog flere aspekter af denne diskussion; aspekter, som skildres i artiklerne Obama and the Warmongers: The Politics of the ISIS threat og U.S. underestimated ISIS and overestimated Iraqi soldiers’ ability to fight extremists, Obama says.

John Boehner, der er formand for repræsentanternes hus og republikaner, sætter nemlig spørgsmåls­tegn ved Obamas strategi. Boehner har udtalt sig i artiklen U.S. underestimated ISIS and overestima­ted Iraqi soldiers’ ability to fight extremists, Obama says, der er skrevet af Kevin Fre­king.[49] Boehner mener, at Obamas strategi kan tvinge USA til at sende tropper til Irak og Syrien, hvis strategien fejler ved ikke at få udryddet ISIS: ”Questioning Obama’s strategy to destroy the group, House Speaker John Boehner said the U.S. may have “no choice” but to send in American troops if the mix of U.S.-led airstrikes and a ground campaign reliant on Iraqi forces, Kurdish fight­ers and soon-to-be trained Syrian rebels fails to achieve that goal.” [50]

Kevin Freking påstår endvidere, at der er stor sandsynlighed for, at strategien fejler. Han påstår nem­lig, at Obama har anerkendt, at de amerikanske efterretningstjenester har undervurderet truslen fra ISIS, og at de har overvurderet den irakiske hærs vilje og evne til at bekæmpe ISIS. Den irakiske hær er blandt de samarbejdspartnere, som Obama omtaler i den føromtalte strategi: ”President Barack Obama acknowledged that U.S. intelligence agencies underestimated the threat from the Islamic State of Iraq and Al-Sham and overestimated the ability and will of Iraq’s army to fight.”[51]

Ifølge denne artikel fremstår Obama altså temmelig inkompetent, og i og med han har undervurde­ret ISIS, har han intet andet valg end at gå i krig mod ISIS. Det skal dog tages med i diskussionen, at artiklen er bragt i avisen National Post. Denne avis er nemlig konservativ, og Boehner er republika­ner, og man må derfor formode, at de grundlæggende er meget kritiske over for Obamas tiltag, da Obama er demokrat.[52]

Dette står i tydelig kontrast til artiklen Obama and the Warmongers: The Politics of the ISIS threat, der er skrevet af Charles M. Blow. Denne artikel giver i højere grad udtryk for, at Obama bliver presset til at gå i krig, selvom han reelt ikke selv vil, fordi folk er bange:“Fear is in the air. The president is trying to take a deliberative approach, but he may be drowned out by the drums of war and the chants for blood.”[53]

Denne frygt kan også ses ud fra resultaterne af en undersøgelse af Pew Research Center. Deres undersø­gelse viser nemlig, at 71% af den amerikanske befolkning mener, at terrorgrupper som Al-Qaeda og ISIS er en betydelig trussel for USA:“According to a Pew Research Center report issued last week, however: two thirds of the public (67 percent) cite ISIS as a major threat to the United States.” [54] Ifølge denne undersøgelse er det altså tydeligt, at den amerikanske befolkning frygter ISIS og anser dem for at være en stor trussel.

Derudover giver Blow udtryk for, at det republikanerne, der skaber denne frygt. Det gør de ved at sige, at det er nødvendigt at gå i krig og bekæmpe ISIS for at undgå et ny terroraktion lignende 9/11; en terroraktion, der potentielt kan være værre end 9/11:“Now, Republicans are beginning to pull out the big gun — 9/11 — to further scare the public into supporting more action. Senator Lind­sey Graham has said on Fox News that we must act to “stop another 9/11,” possibly a larger one (…)”[55]

Igen skal det dog tages i betragtning, hvor artikelen er bragt henne. Denne artikel er nemlig bragt i The New York Times, der er kendt for at have liberale og demokratiske synspunkter, og man må derfor formode, at de støtter Obama, da han som sagt er demokrat. Dette medvirker til, at hovedsyns­punktet i artiklen er, at Obama presses ud i krig af befolkningen og republikanerne, selvom han reelt ikke selv vil. [56]

Derudover er der en måneds forskel på tidspunktet, hvor artiklerne er blevet udgivet; Obama and the Warmongers: The Politics of the ISIS threat af Charles M. Blow er fra d. 31. august 2014, mens U.S. underestimated ISIS and overestimated Iraqi soldiers’ ability to fight extremists, Obama says af Kevin Freking er fra d. 28. september 2014. Det vil sige, at Obamas tale “President Obama’s Speech on Combating ISIS and Terrorism”, der er fra d. 11. september 2014, afholdes mellem de to ar­tikler er bragt. Betydningen af denne tidsforskel kan dog diskuteres.

Charles Blow giver nemlig som sagt udtryk for, at han er bekymret for, at der opstår krig, da han mener, at Obama bliver presset af befolkningen og reelt ikke selv vil. Ca. to uger senere d. 11. septem­ber 2014 taler Obama dog for en krig mod ISIS. Havde Blow vidst dette, da han skrev sin artikel, ville det utvivlsomt have påvirket den; om han så ville bekræfte hans teori om, at Obama bliver presset ud i krig, eller om han ville miste noget af sin tiltro til Obama, kan dog diskuteres.

Kevin Freking mener derimod, at Obama er inkompetent ved ikke at have gjort nok mod ISIS i tide, hvil­ket har medført, at USA kan blive tvunget ud i krig. Igen kan det diskuteres, hvad det havde betydet, hvis artiklen fx var skrevet før Obamas tale. Det havde muligvis forstærket holdningen om, at Obama ikke havde gjort nok, men man kan dog også forestille sig, at Freking havde ventet med at udtale sig, før Obama havde fremlagt sin strategi.

Delkonklusion

For at sammenfatte diskussionen kan det siges, at der siden 2001 har været flere holdningsskift med hen­syn til USA’s villighed til at invadere lande i Mellemøsten; i 2001 vil Bush gå i krig i Afghani­stan, i 2011 taler Obama for en tilbagetrækning af soldaterne i Afghanistan og Irak, mens han i 2014 taler for at gå i krig i Syrien og Irak for at bekæmpe ISIS. Selv nedtoner han 9/11’s betydning for beslutningen om at gå i krig mod ISIS, mens han derimod giver udtryk for, at Afghanistankrigen og Irakkrigen i høj grad har påvirket deres krigsstrategi for at undgå situationer lignende Irak og Afghanistan. Der er dog flere aspekter af denne diskussion. Kevin Freking giver nemlig i sin artikel udtryk for, at Obama har undervurderet ISIS og overvurderet den irakiske hær, hvilket kan medføre, at USA bliver tvunget til at gå i krig. Charles Blow mener derimod i sin artikel, at Obama bliver presset til at gå i krig, selvom han reelt ikke selv vil. Dette pres kommer fra befolkningen, der anser ISIS for at være en stor trussel. Frygten for ISIS kan muligvis skyldes, at 9/11 og frygten for en lignende terroraktion ligger dybt i amerikanernes bevidsthed. Begge artikler er dog vældig farvede i sine holdninger, da de hver især er bragt i aviser med en klar politisk grundholdning. Derudover er de skrevet med en måneds mellemrum, hvor Obamas tale afholdes i mellemtiden. Effekten af denne tids­forskel kan dog diskuteres.

Konklusion

Det kan altså konkluderes, at terrorangrebet 9/11 medfører, at den daværende præsident Bush annonce­rer krig mod terror og Osama Bin Laden, som befinder sig i Afghanistan. Nogenlunde sidelø­bende med Afghanistankrigen foregår Irakkrigen, der dog først begynder i 2003. Da Osama Bin Laden dræbes i 2011 påbegyndes en reduktion af antallet af soldater, men i 2014 buldrer terrororganisationen ISIS frem, og USA vælger derfor at føre luftangreb mod denne organisation.

Denne situation med ISIS omtaler Obama i sin tale fra 2014, mens han i 2011 taler om reduktionen i antallet af soldater. Disse taler afholdes dog under meget forskellige omstændigheder. Da han hol­der sin tale i 2011 er Osama Bin Laden blevet skudt et halvt år forinden, mens der er præsidentvalg i 2012. I 2014 skal han dog i højere grad fokusere på bekæmpelsen af ISIS. Dette skaber to tendenti­øse taler. I 2011 giver han et negativt billede af krig, taler for en tilbagetrækning af solda­terne fra Irak og Afghanistan og giver et positivt billede af USA’s fremtid, mens han i 2014 skaber han et fjendebillede af ISIS og taler for en krig mod denne terrororganisation. For at underbygge og italesætte disse budskaber benytter han forskellige retoriske og stilistiske virkemidler heriblandt etos, patos, den ekspressive tekstfunktion, den informative tekstfunktion, metaforer og antiteser. Ud fra ovenstående kan det virke, som om Obama ikke tilkendegiver sin ærlige mening om krig i 2011 blot for at blive genvalgt. Dette er dog nok ikke tilfældet, da situationen er anderledes i 2014 med ISIS, der stormer frem.

Ud fra redegørelsen og analysen kan det altså konkluderes, at der siden 2001 har været flere holdnings­skift med hensyn til USA’s villighed til at invadere lande i Mellemøsten. I 2001 vil Bush gå i krig i Afghanistan for at fange terroristerne bag 9/11. I 2011 taler Obama for en tilbagetrækning af soldaterne i Afghanistan og Irak for at afslutte kapitlet med 9/11, mens han i 2014 taler for at gå i krig i Syrien og Irak for at bekæmpe ISIS. Selv nedtoner Obama 9/11’s betydning for beslutningen om at gå i krig mod ISIS, mens han derimod giver udtryk for, at krigene i Afghanistan og Irak i høj grad har påvirket deres krigsstrategi. Der er dog flere aspekter af denne diskussion. Kevin Freking giver nemlig i sin artikel udtryk for, at Obama har undervurderet ISIS og overvurderet den irakiske hær, hvilket har medført, at USA kan blive tvunget til at i krig. Charles Blow mener derimod i sin artikel, at Obama bliver presset til at gå i krig, selvom han reelt ikke selv vil. Begge artikler er dog vældig farvede sine holdninger, da de hver især er bragt i aviser med en klar politisk grundholdning.

Litteraturliste

Aagaard, C. (2013). Krigen i Afghanistan. Faktalink. Fundet d. 10. december 2014 på

http://www.faktalink.dk/titelliste/krigen-i-afghanistan

Blow, C.M. (2014, 31. august). Obama and the Warmongers: The Politics of the ISIS threat. The New York times. 3 sider. Se bilag 1.

Council on Foreign Relations. (2014). U.S. War in Afghanistan. Council on Foreign Relations. Fun­det d. 9. december 2014 på http://www.cfr.org/afghanistan/us-war-afghanistan/p20018

Freking, K. (2014, 28. september). U.S. underestimated ISIS and overestimated Iraqi soldiers’

ability to fight extremists, Obama says. Nartional Post. 3 sider. Se bilag 2.

Grøndahl, M.F. (2011). 11. september 2001. Faktalink. Fundet d. 10. december 2014 på

http://www.faktalink.dk/titelliste/sept

Grøndahl, M.F. (2014). Irak-krigen. Faktalink. Fundet d. 9. december 2014 på http://www.faktalink.dk/titelliste/irak-krigen

Johannesen, S. (2014, september). Islamisk Stat. Faktalink. Fundet d. 9. december 2014 på

http://www.faktalink.dk/titelliste/islamisk-stat

Mørch, S. & Olsen, A.O. (2006). USA’s nye verdensorden: Krigen mod Saddam Hussein, al-Qaida og Taleban. (1. udgave). Danmark. Systime.

National Post. (2014). I: Wikipedia. Fundet d. 14. december på

http://en.wikipedia.org/wiki/National_Post

Obama, B. (2011, 11. september). Obama’s Speech on the Anniversary of 9/11. The Wall Street Journal. Fundet d. 4. december 2014 på

http://blogs.wsj.com/washwire/2011/09/11/obamas-speech-on-the-anniversary-of-911/

Obama, B. (2014, 11. september). President Obama’s Speech on Combating ISIS and Terrorism. CNN. Fundet d. 4. december 2014 på

http://edition.cnn.com/2014/09/10/politics/transcript-obama-syria-isis-speech/

Speaker of the United States House of Representatives. (2014). I: Wikipedia. Fundet d. 18. decem­ber 2014 på http://en.wikipedia.org/wiki/Speaker_of_the_United_States_House_of_Representatives

The New York Times. (2014). I: Wikipedia. Fundet d. 14. december på

http://en.wikipedia.org/wiki/The_New_York_Times

United States presidental election, 2012. (2014). I: Wikipedia. Fundet d. 13. december på

http://en.wikipedia.org/wiki/United_States_presidential_election,_2012#Campaigns

[1] Mørch, S. & Olsen, A.O. (2006). Side 117.

[2] Mørch, S. & Olsen, A.O. (2006). Side 119.

[3] Obama, B. (2011).

[4] Obama, B. (2014).

[5] Freking, K. (2014, 28. september).

[6] Blow, C.M. (2014, 31. august).

[7] Mørch, S. & Olsen, A.O. (2006). Side 117.

[8] Mørch, S. & Olsen, A.O. (2006). Side 117-118.

[9] Mørch, S. & Olsen, A.O. (2006). Side 134.

[10] Mørch, S. & Olsen, A.O. (2006). Side 119.

[11] Aagaard, C. (2013). Invasionen af Afghanistan

[12] Council on Foreign Relations. (2014). Slide 9.

[13] Aagaard, C. (2013). Invasionen af Afghanistan

[14] Council on Foreign Relations. (2014). Slide 26.

[15] Council on Foreign Relations. (2014). Slide 36 og 41.

[16] Grøndahl, M.F. (2014). Irak-krigen.

[17] Grøndahl, M.F. (2014). Fra besættelse til tilbagetrækning.

[18] Grøndahl, M.F. (2014). Fra besættelse til tilbagetrækning.

[19] Grøndahl, M.F. (2014). Udviklingen efter tilbagetrækningen.

[20] Johannesen, S. (2014, september). Baggrund om Islamisk Stat.

[21] Johannesen, S. (2014, september). IS’s udbredelse og aktiviteter.

[22] Johannesen, S. (2014, september). Bekæmpelsen af Islamisk Stat.

[23] Obama, B. (2011). Side 1, linje 1-2

[24] Obama, B. (2014). Side 1, linje 1-3

[25] United States presidental election, 2012. (2014).

[26] Blow, C.M. (2014, 31. august). Side 3, linje 8-13.

[27] Obama, B. (2014). Side 3, linje 36

[28] Obama, B. (2011). Side 2, linje 12-16

[29] Obama, B. (2014). Side 4, linje 37-38

[30] Obama, B. (2011). Side 3, linje 1-2

[31] Obama, B. (2014). Side 2, linje 24-27

[32] Obama, B. (2014). Side 2, linje 27-28

[33] Obama, B. (2011). Side 2, linje 16-18

[34] Obama, B. (2014). Side 4, linje 22-24

[35] Obama, B. (2011). Side 3, linje 11-12

[36] Obama, B. (2014). Side 3, linje 38-40

[37] Blow, C.M. (2014). Side 3, linje 14-15,

[38] Obama, B. (2014). Side 1, linje 4-5

[39] Obama, B. (2011). Side 1, linje 27-35

[40] Obama, B. (2014). Side 4, linje 36-37

[41] Obama, B. (2011). Side 2, linje 22 – side 3, linje 15

[42] Obama, B. (2011). Side 2, linje 31

[43] Obama, B. (2011). Side 1, linje 3

[44] Obama, B. (2011). Side 1, linje 1-2

[45] Obama, B. (2014). Side 2, linje 9-10.

[46] Obama, B. (2011). Side 2, linje 6-7.

[47] Obama, B. (2014). Side 1, linje 12-14.

[48] Obama, B. (2014). Side 3, linje 38-43.

[49] Speaker of the United States House of Representatives. (2014).

[50] Freking, K. (2014). Side 2, linje 13-16

[51] Freking, K. (2014). Side 1, linje 1-3

[52] National Post. (2014).

[53] Blow, C.M. (2014). Side 3, linje 22-24

[54] Blow, C.M. (2014). Side 2, linje 29-32

[55] Blow, C.M. (2014). Side 3, linje 16-19

[56] The New York Times. (2014).