SSO: Mediernes magt

Mediernes magt

Abstract

This paper is a task called SSO-task. I write about the power of mass media in society and in policy making. One can say, that the era of mass communication began already in 14. century by development of press machine. Mass media has an important position in every and each society. They bring news and informations about what there is happening both nationally and internationally. The new technology of mass media like internet and online social media has made it possible for us to be in contact with other people 24 hours in the day. This gives big opportunity to politicians to be in touch with the public.

The discovery of radio worked as an push effekt in spredning of mass communication across the world. Hitler used radio as the very effectively channel to promot his nazistic propaganda. The aim of the propaganda according to Hitler was to construct a very simple and one-sided truth. For Hitlers used of radio play a big and very important role in cleaning the society of any kind of resistance.

In a democratic society as our in Denmark the mass media has a big impact on the political decisions making. This gives them a power so called  the 4. stats power. That is a power as the link between politicians and the citizens in society. Mass media also has the task to watch or to look after and discover any kind of misuse of political or public affairs.

Indledning

Emnet for denne opgave er mediernes magt i politik og samfund. Vi lever i en verden af medier og informationer. Tryk-kulturen satte sig for alvor igennem i 1500 tallet med opfindelsen af trýkkemaskinen. Man trykte 13.000.000 millioner bøger over det hele Europa. Medierne har siden haft en stor indflydelse på vores hverdag. F.eks. hvordan vi har udviklet os som samfund. Medierne bringer os dagligt en række informationer om, hvad der foregår i Danmark og over hele verden. I nyere tid har medierne eksploderet over det hele og det er blevet meget lettere at få informationer over hele verden. Denne udvikling skyldes det som man kalder massekommunikation som sker via især radio og TV. Men i de senere år er der tale om informationsteknologi (IT). Jeg kan nævne f.eks. smartphone, Ipad, internet, mm.

Mediernes store indflydelse på vores hverdag giver dem enorm magt. De kan f.eks. bestemme, hvad vi skal mene, om politiske partier, eller om sundhed, om velfærdssamfund, om skat, og mange andre samfundsmæssige og politiske emner. Derfor kaldes medier også til den 4. statsmagt. Jeg mener, at det er meget interessant at finde ud af, hvilken magt har medierne i samfundet og hvordan deres magt har udviklet sig.

Problemformulering

I denne opgave vil jeg derfor gerne arbejde med dette spørgsmål:

Hvilken magt har medierne i samfund og politik og hvordan har udviklingen været?

Metode

Opgaven er en fagkombination bestående af samfundfag (B) og historie (B).

Jeg vil besvare problemformuleringen ved indledningsvis at beskrive, hvad et medie er. Derefter beskriver jeg mediernes udvikling og magt i samfundet. Når jeg skriver samfund, så mener jeg i den forbindelse også politisk.

Jeg vil gøre rede for mediernes rolle, magt og funktion i samfundet i perioden 1930 og frem til i dag. Jeg vil undersøge radiomediets betydning for Hitlers magtovertagelse. Jeg Inddrager ”Rigsdagsbrandforordningens tekst” i denne undersøgelse. Til slut vil jeg diskutere, hvorvidt medierne udgør en fjerde statsmagt eller ej. Jeg vil drage paralleller til den historiske undersøgelse.

Den samfundsfaglige del dækker jeg, fordi jeg beskriver og diskuterer mediers magt i samfundet og politik. Den historiske del dækker jeg, fordi jeg undersøger radioens betydning for Hitlers magtovertagelse. Men historien er også en del af samfundsfag, fx. mediernes udvikling gennem tiden. så det er svært at sige, hvordan jeg deler disse fag.

Bilag:  ”Rigsdagsbrandforordningens tekst”, http://da.wikipedia.org/wiki/Rigsdagsbrandforordningen#Rigsdagsbrandforordningens_tekst

Redegørelse for mediers magt i samfundet og politisk

Før jeg redegør for mediernes rolle vil jeg først beskrive, hvad medier er. For at få en forståelse af medier, bliver man nødt til at vide, hvad medier er og hvad de bliver brugt til.

Hvad er et medie?

Et medie er en metode til at vi kan kommunikere med hinanden, et middel hvor man giver eller får oplysninger og beskeder fra. Emnerne er ubegrænsede.

Man kan tale om massemedier som kommunikerer fra en afsender til mange modtagere og hvor der ikke er mulighed for at skabe dialog, hvorimod bl.a. digitale medier af tekniske og samfundsmæssige årsager grunde har gjort det muligt at skabe kommunikation på kryds og tværs nærmest øjeblikkeligt. Oprindeligt var mennesket kun vant til det man kalder for ansigt til ansigt kommunikation.

Et medie kan f.eks. være en avis, et tv eller en radio, som giver os informationer, hvad der foregår i dagligdagen. De seneste år er der udviklet et nye digitale medie som bredt defineret benævnes sociale medie. De sociale medier består af blandt andet Facebook, Twitter, Youtube osv. som de mest kendte og anvendte. Alle medier kan noget forskelligt f.eks. hjælper Facebook sine brugere med at finde venner, Twitter hjælper med at uploade små statusbeskeder, hvad man foretager sig lige nu og her, og Youtube hjælper dig med at finde videoer.

Mediernes udvikling og kommunikationsformer

At medier er noget vi bruger til at sende og modtage informationer er ikke noget nyt.

Det begyndte i Romertiden, hvor politiske holdninger og kommunikation kom ud via overvældende cirkusforestillinger, markeder, og ceremonier som der havde til hensigt at kejseren kunne beholde sin magt. I 1400-tallet opfandt man trykkekunsten som gjorde, at mediet fik en hel anden betydning for samfundet og befolkningen. Lige pludselig kunne magthavere komme ud med deres budskaber og holdninger til befolkningen på en helt anden og mere overbevisende måde. Trykte massemedier kom til Danmark med bogtrykkerkunstens udbredelse i anden halvdel af 1500-tallet. Dog var det først i 1800-tallet, at aviser og blade for alvor vandt frem. I løbet af 1900-tallet fik de elektroniske massemedier stor udbredelse. Radioen slog igennem i mellemkrigstiden, TV i 1960’erne og i 1990’erne kom de netbaserede massemedier.

I 1900-tallet kom radiotelegrafien til og dette gjorde det muligt at kommunikere en-til-mange, tidligere var dette ikke særlig udbredt da kommunikationen foregik ved tovejskommunikation. 1920’erne opstod BBC og lidt efter dette også Danmarks radio. Allerede i 1930’erne kom der tv i Storbritannien mens vi hjemme i Danmark måtte vente helt indtil 1951 hvor Danmarks Radio gik i gang med en prøveperiode og først i 1954 kom tv’et permanent frem i Danmark. I de tidligere perioder var der af naturlige grunde få modtager apparater så man kunne ikke endnu kalde dette et massemedie. Radioen blev først landsdækkende i 1927 og TV’et kom så senere nemlig i 1960 og derefter blev det næsten hvermandseje. 

Medierne fik især en central rolle og evne til effektivt at udbrede budskaber, da demokratiet opstod. Det er i demokratiet medierne kan have form af deltagelse, diskussion og stemmeafgivning, hvor mediet har en rolle til at binde politikere og borgere sammen. Men spørgsmålet er, hvilken rolle medierne skal have i et demokratisk samfund ?

Mediernes rolle og funktion politisk og i samfundet

Ifølge Finn Rasmussen kan man sige, at medierne spiller en rolle i at skabe rammerne for en kommunikation mellem politiske aktører og befolkningen. Med politiske aktører menes politikere, interesseorganisationer som f.eks. fagforeninger og partier. Altså, hvordan aktører kommunikerer med folket gennem medier, og hvordan folket kommunikerer tilbage gennem medierne. F.eks. når man skriver læserbreve, eller når befolkningen høres gennem meningsmålinger. Basalt set vil det sige, at medierne skal skabe en debat, hvor alle har lov til inddrage deres holdninger og meninger. På den måde får borgere og politikere indblik i hinandens holdninger, budskaber, tanker og prioriteringer.

Ses ud fra en mediesociologisk vinkel mener Finn Rasmussen, at hvis vi betragter området teoretisk kan man identificere tre idealroller hos medier: Medierne skal foregå som civilt forum, mobilisator og vagthund, hvilket herefter forklares.

 Civilt forum

Medier spiller her en rolle som debatskaber, hvor alle har mulighed for at deltage. Altså, at medier sørger for, at der er en lige fordeling af politikere og borger så de begge kan inddrage deres informationer og udvekslinger. Finn Rasmussen mener, at det er vigtigt at dette er i balance, så samfundet mellem politiker og borger er i ligeværdigt. Medierne skal også sørge for, at debatten foregår på en saglig og afbalanceret måde. F.eks. når der er valgkamp, bør der være lige adgang til medierne for de forskellige partier, politikere og kandidater. Finn Rasmussen mener også, at mangfoldigheden af synspunkter, eller det man kalder pluralisme, er tegn på et velfungerende civilsamfund.

Mobilisator

Medierne skal gøre det let at informere borgerne i samfundet, så de kan følge med i hvad der sker i samfundet og hvad der sker politisk. Hvis der f.eks er folketingsvalg skal medierne gøre det muligt at bringe de politiske partiers holdninger ud til befolkningen, så de bedre kan få en fornemmelse eller bekræftelse af hvilket parti de skal stemme på. Det er vigtigt at medierne arbejder på forskellige måder, fordi hver og eneste person i samfundet har deres egen måde, at analysere politikernes budskaber på. f.eks vil nogle borgere godt have tunge politiske analyser, mens andre foretrækker at det politiske stof præsenteres på en mere tilgængelig og underholdende måde.

Vagthund

Man siger jo at medierne udgør den fjerde statsmagt. I et demokratisk samfund som vores skal medierne holde øje med magthaverne, hvad enten det er en regering, politikere, eller private organisationer og virksomheder. I samfund som ikke er demokratiske, men f.eks. mere centralistiske eller måske endda diktatoriske, findes der selvfølgelig også medier, men her giver magthaverne ikke meget rum for at medier f.eks. kan være kritiske eller tale borgernes sag.

Medierne afdækker også selv sager, der kan medføre beslutninger i det politiske system. Selvom man er statsminister eller PET chef, dvs. positioner som er blandt de mest magtfulde i et demokrati som det danske, skal man stadig være på vagt overfor medierne. Når statsministeren holder en tale, er det vigtigt at medierne er meget kritisk over for talen og hvad der er der bliver sagt. Måske har mediet kommet frem til en holdning den enkelte politikere havde, som en almindelig statsborger ikke opfattede i starten, men først opdagede i avisen, radioen tv’et eller nettet. Det er også vigtigt at medierne ser alle taler, meninger og holdninger med kritiske øjne, fordi så kan der komme en debat ud af de politiske meninger, så borgerne virkelig får et indblik i hvad politikerne mener og gerne vil komme frem til – i sidste ende at styre landet og dermed borgerne i en bestemt retning. Og på den måde er der mange borgere som måske skifter holdninger, måske simpelthen går over til et andet parti eller styrker deres forhold til deres stemme på et bestemt parti.

Mediernes politiske indflydelse kan også beskrives som deres evne til at sætte politiske dagsordener – også kaldet medialisering. Med den politiske dagsorden menes, hvem bestemmer, og hvilke politiske emner, der skal diskuteres og behandles i den politiske offentlighed. Med medialisering mener man, at det politiske system gradvist tilpasser sig mediernes krav.

Nu vil jeg gerne samle op på mediernes rolle og funktion i samfundet og i politik. I et demokratisk samfund som det danske skal medierne sørge for at alle politikere og partier får lov til på lige fod at informere om deres politiske budskaber til borgerne f.eks. i en valgkamp. Men medierne skal også give lov til borgerne kommer til orde, hvad de mener, og hvad de har af holdninger og dermed af forventninger til politikerne. Når der er valgkamp har borgerne og samfundet mulighed for at udtrykke deres holdninger og meninger over læserbreve, blogging, facebook diskussioner, twitter osv.

Radioens betydning for Hitlers magtovertagelse

Før jeg undersøger, hvad for en betydning radioen havde i tiden omkring Hitlers magtovertagelse, vil jeg skrive om den nazistiske propaganda. Hitler brugte mulighederne med radioen mere effektivt end hidtil set, til at kommunikere til befolkningen og dermed hans propaganda for sin ideologi.

Adolf Hitler skriver i sin bog Mein Kampf at “propagandaens formål er ikke at formidle en objektiv sandhed”, “Dens opgave er at støtte os fuldstændig, altid og uden tøven.” Og han skrev videre “Sandheden skal altid justeres til det, den skal bruges til”. Hitler hyrede Goebbels fordi han havde en stor viden om psykologi, socialpsykologi og forståelse for den enkelte borger i samfundet og derfor gjorde Hitler Goebbels ansvarlig for organiseringen af nazisternes propaganda

Hitler beskriver endda åbenlyst 5 grundlæggende ting i en effektiv propaganda;

1. Undgå abstrakte tanker og tal til folks følelser
2. Gentag konstant få enkle slogans
3. Fremlæg kun den ene side af sagen
4. Kritiser konstant statens fjender
5. Udpeg en enkelt fjende som mål for særlig effektiv bagvaskelse (Hitler valgte selv jøderne)

For at sprede sin propaganda brugte Hitler massemedier. Massemediet er også et stærkt magtinstrument. Magthavere ved, at det ikke bare er en hurtig måde at komme ud til befolkningen, men også den sikreste måde til at få folk over på deres side. Men den afgørende faktor for at få folket over på sin side, er den måde du taler og skriver til folket på, som gør en forskel ifølge Hitler.

Massemedier som avisen og radioen brugte nazisterne meget til at komme ud til befolkningen. Men især radioen blev der gjort stor udnyttelse af. Goebbels planlagde at alle skulle eje en radio – fra almindelige mennesker til restauranter, arbejdspladser og offentlige pladser. Men ikke bare skulle alle arbejdspladser have en radio, men de skulle også installere et højtaler system, så endnu flere kunne høre hvad der blev sagt. Teknisk set er radioen et apparat som udsender radiobølger ud til en radiomodtager, hvor radiomodtageren så kan modtage informationen nemt og hurtigt. Radioen bruges ikke kun til at høre nyheder, men den bruges også til at høre musik. Radioen får sine oplysninger fra en radiostation, som vælger hvad radiomodtageren skal høre. Med radioen kan du skifte mellem hver radiofrekvens, så du så selv kan vælge hvilken radiostation du helst vil lytte til. Hvis altså der er flere frekvenser teknisk set eller magthaverne har givet lov til det.

Radioen eksploderede i udbredelse og allerede i 1930 havde de fleste borgere en radio. Det gjorde så at der blev oprettet flere radiostationer og den enkelte borger modtog mere information end aldrig før.

I 1933 vinder Hitlers nationalsocialistiske parti valget i Tyskland. De ville gøre det muligt at alle tyskere blev ejer af en radio. Hvis alle tyske borgere fik sig en radio, ville det blive nemmere at nå ud til den tyske befolkning med deres propaganda. For at få den tyske befolkning endnu mere over på deres side, begyndte de at spille baggrundsmusik mens der blev talt. Det fik den tyske befolkning til at leve sig mere ind i deres taler. Radioen gjorde også at deres politiske holdning ikke kun blev sagt eller skrevet via aviserne eller en tale et par gange om ugen, men den gjorde sådan at politikerne kunne bombardere den tyske befolkning med deres propaganda meget mere, end man kunne tidligere. Nu havde man ikke kun aviser og talerne, men man havde også radioen.

Det nationalsocialistiske parti arbejdede på at det kun var deres propaganda der kom ud. De boykottede hver og eneste radiostation for at opnå monopol og til sidst bestemte de hvad der skulle spilles, hvem der skulle tale, hvem der måtte tale og hvad de måtte sige. Retssagen mod ledende personale i radio- og tv huse i Weimar perioden, viste sig imidlertid at være en ydmygende stund for det nationalistiske parti selvom det intet hjalp. Men den føderale magt blev af Hitler erstattet af en centraliseret struktur. Joseph Goebbels som var minister for folkets uddannelse og propaganda, fik til sidst lov til at bestemme hvad folk fik lov at lytte til. 

Det nationalsocialistiske parti, kunne ikke få deres propaganda ud til alle i befolkningen fordi radioen stadig var alt for dyr til almindelige statsborgere. Derfor blev der produceret en radio som alle havde råd til at købe og lige pludselig eksploderede salget af radioer. De rige købte selvfølgelig bedre radioer som havde flere funktioner. I 1938 var der 12 millioner som var ejer af en radio. Det nationalsocialistiske parti sejrede. Nu kunne deres propaganda for alvor begynde.

Nazisterne udviklede også en simpel radio som sørgede for at der kun var én kanal som fik Hitlers propaganda ud til folket. Kanalen blev kaldt “Volksempfänger” (folkemodtagere). Det skulle sørge for at nazisternes budskab kom bredt ud og spredte sig i hele landet. Nazisterne besluttede også at der kom radioer med højtalere i fabrikker, restauranter og andre offentlige steder. Han satte plakater og andre visuelle medier op, men film fik faktisk større betydning end aviser og film blev anvendt til at sprede den nazistiske propaganda.

Der blev arrangeret fælleslytninger, så folk blev tvunget til at høre hvad Hitler eller Goebbels havde at sige til nationen. Hitler fik mere og mere magt og folk blev mere og mere manipuleret af Hitlers taler og holdninger. Hitler begyndte også at lave propaganda film som omhandler den ariske race, som han mente var den overlegne race og den som hans fremtid skulle bygges på. Folk blev endnu mere manipuleret til at tro at den ariske race var centrum i universet og alle andre var deres håndlangere. Hitler satte alt op, så det lignede at den ariske race til sidst var gude lignende symboler og helte. Hitler var igang med at forberede tusindårsriget.

Selvom Hitler fik skilt sig af med alle modstandere fra andre partier der var imod nazipartiet og fik kontrollen og magten over radioer og aviser, var det ikke nok for Hitler. Han ville sørge for at al modstand blev fjernet så alle kun havde en vej at gå, og den vej var mod nazispartiet. Han skilte sig også af med alle bøger, dokumenter osv. med anderledes budskaber og holdning, som blev set for at være skadelige for systemet og hans vision. Gradvist fik han folket til at marchere i samme retning og set på afstand blevet befolkningen hjernevasket til at tro på alt hvad Hitler sagde og gjorde. 

Karen S. Johnson-Cartee hævder imidlertid at propagandaen ikke var hjernevask, men Hitler og det nazistiske parti trykkede på nogle ømme punkter hos den tyske befolkning som der var den virkelige grund til at de fulgte hans vej. Hitler kom med sit nye parti og var meget overbevisende i sine taler. Han lovede at ville give Tyskland deres magt igen – for efter 1. verdenskrig var overstået var landet i en meget hård økonomisk krise. Tysklands økonomi var svækket og befolkningen var fattig. Hitler lovede den tyske nation, sin rigdom igen, så mange tyskere lagde sin tro i Hitler og hans parti. 

Når alle begyndte at få radio blev verden lige pludselig større. Folk der ikke havde råd til at tage til store begivenheder, kunne høre det hele hjemme fra stuen. De kunne lige pludselig høre med når Tyskland var med i noget stort, f.eks. i De Olympiske lege i Garmisch og Berlin.

I 1938 blev radioen gjort endnu mere funktionsdygtig. Men alle radioer der blev produceret havde et eneste formål. Adolf Hitler og hans parti skulle have så meget af deres propaganda ud som overhovedet muligt til den tyske befolkning. Der var krig på vej. De besluttede at alle tyske familier skulle være ejer af en radio.

Det som Hitler og hans medsvorne prøvede på, var at afskaffe alt konkurrence fra anderledes tænkende og politiske modstandere, så det kun var deres propaganda der kom ud, og Hitler fik præcis hvad han ville, fordi i 1933 gik der ild i Rigsdagen, hvor man fandt den hollandske kommunist Marinus Van Der Lubbe, som var i gang med at sætte ild til bygningen. Der blev straks lavet en lov af den tyske præsident, Hindenburg, at man skulle beskytte folket mod sådan nogle forbrydere, faktisk var loven udformet så skævt at der kun blev plads til ét styresystemet i Tyskland. Dette fordi efter den nye lov, som hed Rigsdagsbrandforordningen, blev Hitler udråbt som Rigskansler og fik magten, til at slippe af og straffe med enhver politisk modstander. Det spredte sig hurtigt til alle radioer og aviser i hele Tyskland at det kommunistiske parti prøvede på at lave et kup, og fra den 1. marts kunne andre partier ikke stille op til parlementsvalget. Hitlers vej til magten var blevet større og stærkere.

Rigsdagsbrandordningen

Som netop beskrevet skete der med den nye lov et afgørende skifte af situationen og magten i Tyskland, som lagde grunden til 2.verdenskrig. Som det fremgår af Rigsdagsbrand Ordningen, kan Hitler frit gøre som han vil og skaffe sig af med hans politiske modstandere, da han med sin magt også har retten til at fortolke loven som det passer i hans interesser. F.eks i Rigsdagsbrand Ordningen står der;

Forordning af Rigspræsidenten til Beskyttelse af Folket og Staten.

På grundlag af Rigsforfatningens artikel 48 stk. 2 forordnes følgende til afværgelse af kommunistiske statsfjendtlige handlinger:

§ 1

Det tyske Riges Forfatning artikel 114, 115, 117, 118, 123, 1245 og 153 sættes indtil videre ud af kraft. Der tillades således indskrænkninger i den personlige frihed, ytringsfriheden, endvidere pressefriheden, forenings- og forsamlingsfriheden, indgreb i brev-, post-, telegraf- og telegramhemmeligheden, anordninger om husundersøgelser, beslaglæggelse af såvel som indskrænkninger i ejendom, også uden for de i øvrigt fastsatte lovmæssige grænser.

Og som det fremgår af paragraffen nedenfor er straffen ultimativ.

§ 5

Med døden straffes de forbrydelser, som i Straffelovens §§ 81 (højforræderi), 229 (giftmord), 307 (brandstiftelse), 311 (eksplosion), 312 (oversvømmelse), 315 stk. 2 (beskadigelse af jernbaneanlæg), 324 alment farlig forgiftning) [normalt] medfører livsvarigt tugthus.

1. Den, som forsøger at myrde rigspræsidenten, et medlem eller en kommissær fra rigsregeringen eller en delstatsregering, eller som opfordrer til et sådant mord, medvirker til, eller tilbyder at medvirke til eller aftaler et sådant mord.
2. Den, som overtræder Straffelovens §115 stk. 2 (væsentligt oprør) eller §125 stk.

2 (væsentligt brud på landefreden) med brug af skydevåben eller som bevidst og med denne hensigt samarbejder om dette med en bevæbnet.

3. Den, som begår frihedsberøvelse (Straffelovens §239) i den hensigt at holde den frihedsberøvede som gidsel i en politisk kamp.

Kigger vi på effekten af Indførelsen af forordningen, kan man sige, at ordningen medførte ud over total magt hos Rigspræsidenten også mange andre begrænsninger. F.eks begrænsninger af den personlige frihed, indskrænkelse af ytringsfriheden og pressefriheden. Man indskrænkede også retten til forsamlingsfrihed og foreningslivet. Der blev også grebet ind i post- og telegrafvæsenet og telefoni med hemmelige dekreter om ransagning og beslaglæggelse og indskrænkelse af ejendomsret uden for grænserne.

Rigsdagsbrandforordningen dannede det juridiske grundlag for en bølge af arrestationer af regimets modstandere og var dybest set Weimarrepublikken endeligt, med overgang fra demokrati til et totalitært diktatur kontrolleret af Hitler og nazisterne. Del to af bekendtgørelsen er grundlag for den nationale regerings ret til indgriben på nationalt plan, altså i de tidligere selvstændige regionale enheder og centraliserede statsapparatet i det tyske rige. Forordningen havde forrang for de forskellige føderalistiske reservekrav og rettigheder, de tidligere lande måtte have.

Det gjorde så at Hitler effektivt kunne skaffe sig af med alt politisk modstand og fik det meste af magten af aviser og radioer. Det nazistiske partis propaganda kom ud til hele den tyske befolkning og langsomt kunne Hitler begynde at manipulere med den tyske befolkning uden nogen reelle modstandere.  

Diskussion – Mediernes magt og den 4. statsmagt

Man kan tydeligvis se at medierne har fået mere magt de seneste årtier når det omhandler loven. Journalisterne har fået længere snor til hvad der er tilladt for at oplyse borgerne/samfundet .

Der er kommet flere regler om hvad journalister må og ikke må . Der er mange sager gennem tiden især i det 1900 århundrede om journalister der bliver straffet for at gøre noget som der ikke er lovligt. F.eks i 1989 opstod grønjakke-sagen hvor der var en journalist der havde bragt grønjakkernes race forhånende udtalelser i tv-udsendelse. Journalisten ved navn Jersild blev trukket i retten, men Jersild bragte sagen videre til Menneskerettighedsdomstolen hvor de fleste dommere mente at Danmark havde krænket Jersilds rettigheder som journalist og blev derfor frikendt i sagen.

Medierne omtaler man i dag som den fjerde statsmagt, fordi den opererer så uafhængigt som muligt i forhold til at holde øje og være kritisk over for statens 3 primære magt funktioner, nemlig den lovgivende, dømmende og udøvende magt. Medierne bestemmer selv hvem og hvad de vil holde øje med og hvad de vil sende ud som nyheder til samfundet.

Medierne har en kæmpe indflydelse inden i den politiske verden og giver os nyheder om hvad der sker på Christiansborg og holder styr på at demokratiet fungerer bedst muligt eller ikke udnyttes af en eller flere magthavere på en urimelig eller unfair måde. Selv i vores moderne tid kan medierne opleves som en aktiv spiller i kamp med lovgiverne. F.eks. citerer Anker Brink Lund i “Den redigerende magt” den tidligere skatteminister Stavad for at sige “Medierne er på en helt anden måde politik-skabende i dag end tidligere”

Men når vi kigger på nazisternes magt og propaganda i 1930’erne i Tyskland, kan man sige, at det tyske folk blev sat helt ud af magten eller demokratiet.

Hitlers propaganda og den måde han og nazisterne satte modstanderne og demokratiet ud af spil kalder man i kommunikation for Kanyleteorien. Kanyleteorien forstås ud af at folk blev lige så påvirket og forsvarsløse overfor målrettet propaganda, som hvis de fik et stof sprøjtet ind i kroppen. Hvis mediet virkelig vil påvirke et menneske, har det ingen problemer med at gøre det. Medier besidder en magt som de færreste er klar over.

Jeg mener, at det er en farlig udvikling, fordi medier kan måske også påvirke demokratiet negativt i Danmark. F.eks. hvis de kommer med emner eller dagsordner der er propaganda. Vi ved ikke, hvornår det er propaganda. Men medier kan også lave forskelsbehandling. Give mere tid de et parti frem for andre. Eller hvis unge ikke får lov at sige, hvad de mener f.eks. om politik i Danmark.

I Danmark har vi lagt vores tro i politikerne. Og det jeg mener i at lægge vores tro i politikerne, så mener jeg at vi har givet dem en magt – dvs. delegeret vores tillid og ret til at de kan lave love på vores vegne. Det er flertallet af politikerne som stemmer nye love igennem på Christiansborg, og af den grund har vi givet politikerne en stor magt til at styre landet. 

Når man i Danmark stemmer hver 4 år bliver der nogle gange valgt nye politiske partier ind, som har en anden mening om hvad der er rigtigt og forkert, end de øvrige partier, som har siddet ved magten. Det gør så at det nye politiske parti får muligheden for at  redigere i de nuværende love, afvikle love og lave nye love. Og sådan vil det fortsætte så længe vi har demokrati.

I bogen Magtudredningen –Magt og demokrati ved overgangen til det 21.  århundrede skriver Lise Togeby, professor ved Århus universitetet, at de senere år er der sket en medialisering af det politiske liv, hvorved forstås, at den politiske kommunikation i stigende grad foregår på først og fremmest de elektroniske mediers betingelser. Der kunne derfor også være grund til at frygte, at befolkningen ville være lette ofre for mediernes manipulationer. Louise Phillips og Kim Schrøder 97 har imidlertid vist, at dette ikke er tilfældet. “Selv om der er forskel på den måde, hvorpå den veluddannede og den mindre veluddannede del af befolkningen bruger medierne, er begge grupper generelt velorienterede om, hvad der foregår politisk og kulturelt i samfundet, og de formår at forholde sig kritisk til den medieskabte virkelighed. De besidder en omfattende viden, som de kan trække på, når de skal tilegne sig mediernes informationer, og de har en veludviklet forståelse for de æstetiske og retoriske virkemidler, som medierne tager i anvendelse.”

I takt med, at specielt nyhedsformidlingen i tv er blevet mere selvstændiggjort i forhold til kilder og ejere, mere fortolkende og meningsskabende, er også befolkningens evne til at indgå i en kritisk dialog med medierne blevet øget. Man tror ikke på hvad som helst, man får fortalt, og man er vidende om, at medierne har foretaget deres egen vinkling af historierne

Konklusion

Jeg har i denne opgave ville finde ud af mediernes magt og rolle i samfundet og politisk. Jeg vil konkludere, at medierne har en stor magt. De kan dagsordensætte emner, som de synes er vigtige eller nødvendige. Det giver dem en stor magt over for os borgere, men jeg mener, også over for politikerne. Derfor kalder man også medier for den 4. statsmagt. Men mediernes magt er ikke kun negativ – tværtimod da de lever i et demokrati. De fungerer også som demokratiets vagthunde. De passer på, at der ikke sker misbrug i samfundet eller hvis en politiker misbruger sin magt. Den magt, som almindelige borgere giver politikerne en gang hvert 4. år.

Min undersøgelse af Hitlers brug af radioen viste, hvordan man laver propaganda. Det tyske folk blev ført bag lyset. Hvorfor, – fordi Hitlers propagandas mål var at sige kun en side af sandheden og gøre jøder til statens fjende. Det var en del af Hitlers 5 regler om god propaganda. Jeg vil vove den påstand, at medierne i en vis udstrækning også i dag bruger disse enkle måder, når de laver nyheder, eller omtaler en politiker eller en sag. Medierne har magt, men vi mennesker har også magt. Vi kan nægte at købe aviser, se TV – så vi er måske den 1. eller den 5. statsmagt. Magtens udredning viste også, at borgerne i Danmark er blevet mere kritiske og tror ikke på hvad som helst som medierne eller andre magthavere formidler.

Litteraturliste

Bøger:

Jørgen Winding (2001) – Basissamf.dk – Forlag: Systime

Benny Jacobsen & Stefan Gaarsmand Jacobsen (2003) –  Samfundsfag for voksne – Forlag: Gyldendal uddannelse

Simon Adam (2006) – Propaganda i krig og fred (Manipulering af sandheden) – Forlag: Flachs

Finn Rasmussen (2007) – Massemedier og politisk kommunikation – Forlag: Columbus

Finn Rasmussen (2012) – Massemedier og politisk kommunikation – Forlag: Columbus

Anker Brink Lund (2002) – Den redigerende magt – Forlag: Aarhus Universitetsforlag

Lise Togeby (2003) – Magtudredningen -Magt og demokrati ved overgangen til det 21. århundrede – Århus universitet

Hjemmesider:

https://prezi.com/hagrdb6jdhtf/trykt-kultur/ – Hentet den 16. december (2014)

http://www.itdenmark.com/da_hvad_er_et_medie.html – Hentet den 13. december (2014)

http://da.wikipedia.org/wiki/Sociale_medie – Hentet den 13. december (2014)

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/massemedierne-1800/ – Hentet den 16. december (2014)

https://bornesyn.wordpress.com/2014/02/18/mediehistoriens-udvikling/ – Hentet den 15. december (2014)

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Massemedier/Radio_generelt/radio – Hentet d 16. december (2014)

http://www.rundfunkmuseum.fuerth.de/english/tour-03.htm – Hentet d 13. december (2014)

http://da.wikipedia.org/wiki/Rigsdagsbranden – Hentet den 13. december (2014)

http://da.wikipedia.org/wiki/Rigsdagsbrandforordningen#rigsdagsbrandforordningens_tekst – Hentet den 13. december (2014)

http://da.wikipedia.org/wiki/Rigsdagsbrandforordningen – Hentet den 13. december (2014)