“Stormen i 99” analyse og fortolkning

Romanen Stormen i 99 er skrevet af forfatteren Kristian Bang Foss i 2008. Bang Foss har udtalt at han ikke havde et konkret formål med romanen, men ønskede at skrive en roman om en arbejdsplads. Han har valgt at fortælle om en arbejdsplads, som virker trøstesløs og det opleves som om, at der ikke er noget håb for de ansatte.

Fortolkningshypotese: Med denne roman vil Bang Foss gerne give et realistisk syn på nutidens Danmark, og dens daglige situationer som mange på et tidspunkt i deres liv kommer ud for. Bogen lægger vægt på hverdagslivet i den nederste del af samfundets erhvervsliv. Han skildrer karaktererne i relation til hinanden, og sætter deres gode og dårlige sider op mod hinanden. Bang Foss er ikke bleg for at gå ned i detaljer, hvilket giver romanen en helt unik læseoplevelse. Romanen er klam, speciel og spændende men stadig med en humoristisk sans, som er med til at gøre romanen mere intens. Bang Foss viser med Nannas udvikling og Antons ændrede livsførelse, at der kan være et håb om ændring.

Romanen handler om en række mennesker, hvor man på skift følger deres kaotiske og travle hverdag. I starten af novellen møder vi vores hovedpersoner, Anton og Nanna. De beskrives som stik modsatte personer, men ender alligevel med at blive kærester i slutningen af romanen.

Anton har arbejdet på InWears lager lige siden han blev student, hvorimod Nanna er ny på lageret. Nanna har svært ved at falde til på InWear og føler sig lidt rastløs. Anton er træt af arbejdet på InWear og bruger det meste af tiden på at brokke sig. Romanen belyser dårlige arbejdsforhold og lige så dårlige arbejdsmoral. Vi følger primært Anton og Nanna i romanen men der er mange flere personerne i spil, da romanen karakteriseres som en kollektivroman. Fortælleren er 3. Persons fortæller. Fortælleren er altvidende da den går ind i hovedet på romanens personer og beskriver deres tanker og følelser.

Ordet roman stammer fra det latinske, lingua romana, som betyder at en fortælling er nedskrevet på folkesproget. Romaner tilhører den berettende hovedgenre, som betegner en længere prosafortælling, der er bygget op omkring et bestemt tids og handlingsforløb. En roman er ofte særpræget af en bred miljø- og samtidsskildring. En traditionel roman forsøger at lægge et livsforløb frem for læseren, hvilket gør at man er med til at opleve personens erfaringer og karakter.

I denne roman er det tydeligt at se, at forfatteren gerne vil ramme romangenren, kollektivroman. Dette kan vi se ud fra kollektivromanens kendetegn. Generelt beskriver kollektivromaner en bestemt socialklasse, på en arbejdsplads eller i et andet lille lukket samfund.

I denne roman foregår handlingen på en arbejdsplads nemlig lageret, InWear. Her bliver man præsenteret for en masse forskellige mennesker, hvilket også er et kendetegn for kollektivromaner. Man bliver samtidig præsenteret for en socialklasse på lageret. Man får hurtigt et indtryk af, at de mennesker som arbejder på InWear, kan betegnes, som det man i den tid kaldte lav socialklasse. De personer, man bliver præsenteret for i bogen, er alle sammen personer med tydelige karaktertræk. Man mærker personernes tilstedeværelse meget, hvilket giver os et indtryk af, hvordan det sociale miljø og samfund er. Man hører meget om uhygiejniske og ulækre ting, hvilket gør at man får et indtryk af, at samfundet også er det generelt, da man hører meget om grænseoverskridende ting. Det er i bunden af samfundet, og det er nok ikke en arbejdsplads der falder i mange menneskers smag. Vi får løbende fortalt om InWears miljø, og de folk der arbejder der, samt de situationer der udspiller sig, både på InWear og udenfor.

Hvis man tager udgangspunkt i fremstillingsformerne gør denne roman sig rigtig meget brug af beskrivelse, hvilket vi ser igennem hele bogen. I denne roman er Showing brugt så læseren kan danne sig deres eget billede, hvilket bliver brugt gennem den sceniske fremstillingsform. Fremstillingsformen, beskrivelse optræder også i romanen og er med til at gøre det, der bliver beskrevet, fysisk eksisterende for læseren og dermed også med til at karakterisere personerne og miljøet. ”En stor rulle gråt industripapir uden perforeringer ligger ved siden af toilettet, stænket til med urin, der ikke har ramt kummen. ”

Ved beskrivelse har vi længere sætninger, og når det er scenisk bliver der brugt handleverber, det skaber altså et levende sprog i korte sætninger.

Der forekommer også situationsfremstilling i romanen, da den generelt er meget detaljeret og med en del direkte tale. Dette gør at man som læser føler sig placeret direkte midt i en ”situation”, der sker i bogen. ”Flemming begynder at rydde op, slår tilfældigt ned på diverse uordentligheder. – Der er nogen her på lageret, der ikke laver en skid andet end at svine, siger han og samler et stykke papir op under Antons stol.”

Nogle enkelte steder i romanen gør Bang Foss brug af fortællerkommentarer. Dette gør at vi som læser får forfatterens holdning om personerne og miljøet hvilket er atypisk, da det nemt kan opfattes som et brud på selve fortællingen i romanen. ”Så om morgenen før sin første dag på arbejdet spiser Nanna sig en kvalme til i fedtfattige mejeriprodukter fra Cheasy (det navn!)”

I romanen bliver der brugt meget direkte tale, hvilket er med til at gøre personerne levende.

Det der er med til at gøre Stormen i 99 så speciel er, at Bang Foss formår at bruge en hvis humor til at fremstille dette helt absurde samfund, som bogen tager udgangspunkt i.

Allerede i det første kapitel, får vi et indblik i arbejdsstedet, hvor man hører om afføring smurt op og ned af væggenne på InWears personaletoilet, og når man hører om kokken, der har sædafgang ned i den nylavede frikadellefars.

Afføringen er også med til at give et billede af de ansattes lorteliv. De fleste af de arbejdende på Inwear befinder sig i en rastløs tilværelse, som om nogen har trykket på deres turn-off knap. De ansattes problemer er ikke bare de generelle hverdagsproblemer, som en dysfunktionelt computer eller papirer der er i uorden. Der er et dybere misforhold mellem deres syn på virkeligheden og det der rent faktisk sker i det virkelige liv.

Titlen stormen i 99, kunne være et billede på hvordan alt bliver væltet rundt og til slut ligger i kaos uden overordnet styr på nogen ting.

Den store fokusering på det uhygiejniske og de ulækre beskrivelser af toilettet på InWear, med urin uden for kummen kunne være udtryk for samtidens samfund. På InWears lager bliver der ikke overholdt nogen moralske eller etiske leveregler eller almen god opførsel, som er nødvendigt, når man opholder sig blandt mange mennesker. Det virker som om, at man mener, at man kan tillade sig alt, og at der ingen regler er. Det man måske kan gøre hjemme, hvor man ikke generer andre med sin opførsel, er nu overført til en arbejdsplads. Derfor kunne romanen opfattes som et billede på tidens tendens, at det ikke er nødvendigt at overholde fælles regler, men at det mere drejer sig om ”hvad har jeg selv lyst til?”

Dette kan netop være et billede af samtidens helt absurde samfund.

I romanen udvikler Nanna sig fra og være et mobbeoffer til at få accept fra folk. Nannas udvikling giver håb, om at samtiden kan ændres, hvis man ønsker det tilstrækkeligt. Men Nanna formår ikke at påvirke Anton så meget at han begynder at opføre sig moralsk.