Loading...Straf
”En æggesnaps” – skrevet af Tove Ditlevsen, 1948.
Kort fortalt handler teksten om et barn, som bor sammen med sin mor. En dag kommer moderen hjem fra arbejdet, og barnet har stegt frikadeller til dem begge. Efter at de har spist, ser barnet at moderens pung ligger på køkkenbordet, med nogle mønter udenfor. Hun tager så pungen op, og ligger mønterne i, men da hun ser sig tilbage, så står moderen bag i hende. Moderen tror naturligvis så at barnet prøver at stjæle fra hende.
Teksten starter in medias res, hvor der med det samme bliver talt om dette ”barn” som man ellers ikke har hørt noget om før. Vi får slet ingen baggrundsviden om moderen og barnet, eller hvor de bor helt præcist, hvad de hedder eller noget som helst. Ud fra hvad jeg kan konkludere, er teksten en novelle, da den har alt det der kendetegner en novelle, det er en kortere fiktionsprosatekst, der er få personer, personerne befinder sig i en konfliktfyldt situation og det er en begrænset tidsmæssig periode. Man kan tydeligt læse at novellen fortælles på en meget scenisk måde, da vi bliver tager helt tæt på, og får alle detaljerne af vide når der sker noget som vi for eksempel kan se på side 10, linje 117 – ”Hun blev brændende rød og stirrede på sin mor med opspilede, rædselsslagne øjne…” Det at det bliver fortalt så detaljeret, får det til at virke som om at der zoomes helt ind på handlingssituationen.
Novellen er bygget meget kronologisk op, selvom det kronologiske forløb bliver brudt på den måde at vi får en form for flashbacks, tilbage til nogle situationer som har været der tilbage i tiden (side 9, linje 83). Men dog er det meget tydeligt at novellen er kronologisk bygget op, da den køre fra start til slut, på en meget logisk tidsmæssig rækkefølge. Det at novellen er så kronologisk opbygget, gør det meget nemt at overskue at læse teksten, og gør at man husker den langt bedre, end hvis den for eksempel var skrevet som en rammefortælling, som kan forvirre en meget, i forhold til en kronologisk tekst.
Fortællerens synsvinkel er klart indre syn, da vi kommer så meget ind på personernes følelser og bevidsthed. Man kan læse at der er indre syn i novellen helt fra starten, så snart man har læst blot de fem første linjer, hvor der står ”…Ubevægeligt lyttende mod døren der gik dernede og fjerne trin som hun bildte sig ind var moderens…” – allerede dér, kommer vi ind på hendes bevidsthed, og det er også noget man ser mange gange i løbet af novellen. Der er blandt andet også en masse fortællerkommentarer i løbet af teksten, hvor at fortælleren udtrykker en mening i forbindelse med de begivenheder, der finder sted. Til tider er fortællerholdningen direkte, men også indirekte nogen gange (side 8, linje 48-52). Novellen er skrevet så detaljeret, og nogle af de situationer der er, bliver beskrevet så kraftigt at man får en fornemmelse af at forfatteren, Tove Ditlevsen, selv har været ude får nogle af de situationer der er skrevet i novellen.
Der er selvfølgelig meget god grund til at beskrive miljøet i novellen, da miljøet giver et rigtig godt indblik på hvordan barnet og moderen har det, siden man ud fra miljøet kan få en helt masse af vide. Miljøet kan give en idé om hvor meget moderen tjener på det arbejde hun har, eller for eksempel om barnet går på privatskole, eller i en folkeskole. I den her novelle, får vi at vide at barnet og moderen bor på en gård, eller i en gård; ”…Måske kun en skos skraben over gårdens brosten…” (side 8, linje 31). Ganske vidst får vi ikke af vide om de bor på en gård, eller i en gård, men når man har læst hele novellen, virker det ret åbenlyst at det er i en gård – personligt tror jeg selv at de bord i en gård, en af dem som man ser i København, som ligger i et rigtig dårligt kvarter, med en masse unge som laver ballade. En gård, i stil med den typiske tegnefilms-gård, hvor at hvis der bliver larmet udenfor, og der er svedige mænd i undertrøjer, som råber ud af vinduet, at de skal holde kæft, og der hænger undertøj til tørre på en snor, fra et vindue fra den ene bygning, hen til den anden. Grunden til at jeg tror at det er sådan en slags gård de bor i, er blandt andet fordi vi får af vide at moderen arbejder for Carlsberg, hvor at hun skyller de tomme flasker, hvilket jeg ikke tror man ligefrem får højesteløn for, snarere mindsteløn. Men altså, et typisk eksempel på hvorfor det virker som om at de bor i en dårlig lejlighed, er blandt andet at de har en skærmløs pære, som man ofte ser i billige lejligheder i film (side 8, linje 53). I bund og grund, tror jeg at barnet og moderen, bor i et knapt så godt miljø.
Men lad os se lidt nærmere på dette barn og denne mor, og komme lidt mere ind på dem begge. Jeg vil først og fremmest lægge ud med at se på barnet. Helt fra starten af novellen, virker det meget som om, at den største livsglæde dette barn kan få, er ved at gøre dets mor glad og lykkelig. Det er som om at barnet tager sin egen lykke og glæde forgivet, og går mere efter at få hendes mor til at være lykkelig. Barnet forguder moderen. Som vi kan læse på den første side, så står der at barnet står ved køkkentrappen, og venter på at moderen kommer hjem, og begynder at blive helt ked af det over at moderen ikke er hjemme. (side 7, linje 2) Da moderen så kommer hjem, bliver barnet så glad, at det begynder at juble, og ”verden fyldtes af lys, hjertet af ro” (side 8, linje 35). Men hvorfor betyder moderen så meget for barnet? Ja, det er jo spørgsmålet, fordi moderen viser ikke nogen speciel form for kærlighed til barnet i løbet af novellen. I starten af novellen virker det stort set som om at moderen slet ikke ved at barnet er til stede, som om at moderen er ligeglad med barnet. Men som der også står i novellen, ved vi at barnet ikke har set sin far, siden at barnet var 3 år gammelt (side 9, linje 80). Det at faren har forladt barnet og moderen, kan have gjort at barnet er bange for at miste sin mor også, så derfor føler barnet at det skal gøre alt for at moderen ikke også forlader barnet. Men man kan tydeligt læse at moderen betyder alt for barnet, og barnet vil gøre alt for sin mor.
Lad os så se lidt nærmere på denne mor, som virker så ligeglad med sit eget barn. Moderen, en alenemor, som bor sammen med sit barn. Arbejder for Carlsberg, hvor hun skyller de tomme flasker. Hun tager tidligt på arbejde, og kommer sent hjem alle dage – undtagen søndag. Hun har afbleget hår, med udgroninger og ingen glans. Hendes øjenbryn er plukket, hun har lagt rød makeup på kinderne, og rød læbestift på læberne, og så pudder ført henover det. (alt sammen fra side 8, linje 55 – side 9, linje 61). Hvilket billede af personen giver det? Umiddelbart, ville jeg sige at hun var prostitueret. Men, der er ikke rigtigt andre ting som giver tegn til at moderen er prostitueret. Moderen virker meget ligeglad med sit barn, selv da hun kommer hjem fra arbejde, og hendes barn fortæller hende at hun har stegt frikadellerne, (side 8, linje 41) selv der, svarer moderen ikke engang barnet. I løbet af pengepungs situationen, hvor at barnet blot har lagt mønter tilbage i pungen (side 10, linje 110-116), bliver moderen ikke vred, men mere fyldt med skam, over tanken om at hendes eget barn kunne finde på at stjæle fra hende. Men hun vælger i stedet ikke at sige noget, og virker nærmest ligeglad barnet igen, helt til slutningen af novellen, hvor at moderen siger ”Du kan jo røre dig en æggesnaps” (side 12, linje 180), hvilket barnet tager som en form for tilgivelse, som fylder barnet med glæde, og derfor bryder barnet ud i et smil og løber ud i køkkenet.
Til sidst vil jeg give mit bud for et tema til denne novelle. Jeg syntes novellen er en form for modsætning, kærlighed og had. Barnet er tydeligvis tegnet på kærlighed, i det at barnet vil gøre alt for sin mor, og elsker sin mor højere end noget andet i universet. Det bliver beskrevet så møghamrende tydeligt at barnet er kærlighed.
Men moderen, er i denne novelle en modsætning til barnet, det er måske ikke ligefrem had som sådan, men moderen viser bare tegn på at være ligeglad med barnet, og ikke viser nogen form for kærlighed til barnet. Moderen er ikke glad for at se barnet når hun kommer hjem fra arbejde, hun er ikke glad for de ting barnet gør for hende, eller i så fald kan det godt være hun er glad for det, men hun giver ikke nogle tegn på at hun er glad for de ting barnet gør. Derfor syntes jeg at moderen er beskrevet som en modsætning til barnet, og hvis barnet er ”kærlighed” så må modsætningen være ”had”.
Men i så fald syntes jeg at temaet er en form for modsætning – hvor at barnet står på den ene side, og moderen står på den anden side, og de to ikke kan spejle sig i hinanden.
Skriv et svar