Erhvervsøkonomi begreber
Idé:
Hvad producerer virksomheden?
Mission:
Hvem producerer den til. Hvad skal man være god til?
Vision:
Hvorfor producerer de den det?
Værdier:
Etiske værdier om virksomhedsdrift (undgå for mange døde babysæler, fyringer af sygemeldte etc.)
INNOVATION
Udvikling af et nyt produkt.
Invention er opfindelsen.
Innovation er et spørgsmål om succesfuld udnyttelse af idéer.
Produktet skal gøre hverdagen lettere for målgruppen.
Markedsføre sit produkt samt branding.
Inkrementel innovation er kun en udbygning af produktet, som forbedres hvert år.
Radikal innovation er noget nyt, der ikke er set før.
Produktinnovation: Opfinde et nyt produkt og nye maskiner til at lave disse.
Service innovation: Virksomheden tilbyder en ny service. Ryanair = lave priser.
Proces innovation: Produktion er anderledes. Hos IKEA samler kunderne tingene.
PLC Kurven: Introduktion, vækst, modning, nedgang.
Interessant analyse: Medarbejder, ledelse, kunder, leverandører, långivere, konkurrenter, aktionærer, lovgivere.
Den højteknologiske iværksætter: Akademisk uddannelse. Stort gåpåmod. Store ambitioner. Innovative produkter.
Forretningsmanden: Erhvervsmæssig baggrund. Viden om markedet og erfaring. Marketing kendskab. Netværk.
Opfinderiværksætteren: “Opfinderen”. Mange ideer. Ingen teknisk viden. Kreativ.
Udbryderkongen: Arbejdet i branchen, og vil være selvstændig. Kendskab til kunder og marked.
Håndværkeriværksætteren: Faglært. Kendskab til kunders ønsker og markedsforhold. Mangler viden om regnskab.
Hobby: Kreativ, ingen uddannelse, iværksætter ved siden af sit job.
Enkeltmand: En ejer, Ingen indskud, Personlig hæftelse, Ingen offentlig regnskab,
Interessantselskab I/S: Flere ejere, Ingen indskud, personlig og solidarisk hæftelse,
Anpartsselskab Aps: Flere ejere, 50.000 i indskud, offentlig regnskab, hæfter for det indskudte (banklån = personlig),
Andelsselskab: Flere ejere, personlig og solidarisk hæftelse
Aktieselskab A/S: Flere ejere, auktionere øverst, 500.000 indskud, hæfter for det indskudte, offentlig regnskab,
Franchising: Man giver en licens til en person/virksomhed, som må bruge deres navn og logo.
Marked, Branche, Industri
Marked: Fx vindenergi
Branche: Grøn energi
Industri: Sekundær + primær (energiindustrien)
SWOT analyse (indenfor virksomheden/mikroforhold)
Intern: Styrke og svaghed.
Ekstern: Muligheder og trusler.
PEST analyse (omverden/makroforhold)
Politisk(politiske ting, der kan skade virksomheden), Økonomisk(samfundets økonomi), Social(forbrugeradfærd og tendenser), Teknologisk(kan optimere virksomheden eller true den)
Porters Five forces(konkurrencesituation):
Leverandørenes magt
Trussel fra nye udbydere
Kundernes magt
Substitutter (produkter der erstatter)
Fuldkommen konkurrence: Mange virksomheder, ingen barrierer
Oligopol: Få virksomheder, signifikante barrierer, betydelig prisindflydelse
Monopolitisk konkurrence: Mange virksomheder, ingen barrierer, ingen tilgængelig information
Monopol: En virksomhed, mange barrierer, ingen tilgængelig information, stor prisindflydelse
Boston Matrix(produktanalyse):
Spørgsmålstegn: Nyt produkt, stor satsning
Stjerne: Høj markedsandel (markedsleder), neutral cashflow.
Malkeko: Her tjener de mange penge.
Hund: Ingen penge, fjerne dette produkt. Lille marked.
Porters tre konkurrencestrategier:
Hele markedet vs niche marked.
Omkostningsstrategi: Være ultra billig, stort marked
Differentiering: Fokus på kvalitet, høj pris, niche
Ansoffs vækstmatrice:
Forøget markedsandel: Få større markedsandel for sit produkt.
Produktudvikling: Lave nye produkter til sit eksisterende marked. Øget risiko
Markedsudvikling: Ekspanderer til udlandet og få flere butikker. Nyt kundesegment.
Diversifikation: Nyt produkt og nyt marked. Stor risiko
Vertikal integration: Opkøbe underleverandører
Horisontal integration: Opkøbe konkurrenter eller lave nyt firma med samme produkter.
Joint ventures: To virksomheder går sammen om et produkt.
Strategiske alliancer: Dele kunder, få viden fra partneren.
Fusion: To virksomheder slår sig sammen til en. Man afværger en krise.
Takeover: En virksomhed køber sin konkurrent.
Blue Ocean: Nye marked, ingen konkurrenter, tjener massere af penge, lave omkostninger og diffencieret produkt.
Red Ocean: Hård konkurrence.
Købsmotiver:
Band-waggon-effekten: Kunderne køber det, som deres venner køber, så de selv er med på moden. Fx tøj
Veblen-effekten: Kunden køber produktet for at opnå prestige, og kunne blære sig med det. Fx rolex, dyr bil
Snob-effekten: Kunden vil gerne skille sig ud. Det kan BÅDE være dyre og billige vare, og kunden kan fx gå op i økologi og fairtrade o.l
Thrifty-effekten: Her går kunden efter et godt køb. Det kan også være dyre vare, men det skal stadigvæk være et godt køb.
Købsadfærd:
Complex Buying Behavior: Meget research
Dissonance Reducing Buying Behavoir: Stort behov, men produkter er ens
Habitual Buying Behavoir: Ikke involveret, Vane produkt.
Variety Seeking Behavoir: Ikke involveret, kan skifte brand
Segmentering:
Geografiske: Her skal man tænke på de forskellige kulturer i landende, da de kan have indflydelse på salget.
Socioøkonomiske: Opdeling af befolkningen i alder, generationer, køn, uddannelse og indkomst.
Psykologiske: Kunderne bliver opdelt i deres personlige værdier og principper samt interesser.
Minervamodellen(livsstil):
Blå: Moderne, karriere, liberal
Grøn: Moderne, idealistisk, lang uddannelse, miljøbevidst, politik
Violet: traditioner, imod trends
Rosa: Traditionelle, kort videregående uddannelse
Grå: I midten.
Produktmix:
Sortiment i bredden: forskellige produktgrupper
Sortiment i dybden: mange produkter i en produktgruppe
Branding: Reklamere for sit navn og opnå troværdighed
Service: Tilbyde service – reparation til tingene.
Emballage: Pakker tingene flot ind. Bokse.
Skriv et svar