“Sundhedsidealer” Kronik analyse

Sundhedsidealer

Et billede af en hjemkommen svedig løber, der efter morgenløbningen indtager en god portion let skyr med vitaminjuice, det er hvad mange møder de fleste morgener. Hvis ikke på Facebook, så i morgenkøkkenet i ’Godmorgen Danmark’, eller mens man læser en artikel i ’Metro Express’, om den sunde livstils effekt på indlæring. Hele dagen igennem bliver ’det sunde liv’ og de positive følger det har på hukommelse, hud og levetid prædiket alle steder fra. Man er næsten socialt udstødt i det senmoderne samfund, hvis ikke samtalen eller tankerne strejfer tilbuddet på den økologiske grønsagsjuice, eller den næste træningstur i fitness – hvordan kan man dog være andet bekendt overfor sin krop?! Men måske det ikke er så simpelt, og godt som det måske umiddelbart lyder, at Danmark og verden i stor stil, er blevet ramt af sundhedsbølgen. For alle de sunde vare har en pris, og pengene skal have ben af gå på før man kan gå ’økologiamok’ i Irmas specialafdeling. Er denne sundhedsbølge i virkeligheden med til af optrække stregen mellem de sociale grupper, som de tidligere generationer ellers har kæmpet så hårdt for at udviske, eller er det sådan, at der i det senmoderne samfund bliver en smuk, sund elite af aldrende rige og en grim, fed og fattig blodpropsdøende arbejderklasse?

Det er blandt andet dette synspunkt, som diskuteres i Berlingske Tidendes artikel ’Cigaretter, whisky og nøgne piger’, som er et debatindlæg skrevet af Mads Holger(ref. Holger) d. 20 marts, 2013. Debatten går på, hvorvidt den sunde livtidsform, der i de senere år er begyndt helt at blive identitetsdannende, er en positiv udvikling.

Grundlæggende ønsker artiklen, at skabe en debat omkring denne sundhedsbølge, der for alvor har ramt Danmark og danskerne. Specifikt omhandler artiklen det senmoderne samfunds ønske om at forlænge levealderen, ved at gøre dets befolkning sundere, og den medfølgende økonomiske og samfundsmæssige problematik, en markant større ældregruppe ville frembringe. Derudover ser artiklen også, både på de skel der bliver mellem ’eliten’ og ’arbejderklassen’, hvor den ene spiser stadig sundere og sundere, mens den anden lever af billig dårlig mad. Men den ser også på det tab af værdier og ting værd at kæmpe for, som Holger mener går tabt i vores stræben efter et sundere og derved længere liv. Man kan altså sige at der i artiklen, stilles spørgsmålstegn ved, om det overhoved er en positiv og udbytterig ting, at forlænge levetiden hos befolkningen for hver en pris. Eller om det i virkeligheden er med til at skabe skel i klasserne, som der ellers tidligere er forsøgt udvisket.

Måden hvorpå dette hovedsynspunkt, om sundhedsbølgen som et fejlideal er underbygget på, er gennem en masse retoriske- og argumentatoriske virkemidler, der alle sammen forstærker argumentet.

For at begynde med de retoriske virkemidler, er den hovedpåstand der er grundstenen for denne artikel: ’Nutidens samfunds sundhedsidealer er forringende for velfærdssamfundet’. Som sådan kan denne påstand hverken be- eller afkræftes, og den står derfor meget blottet, men fordi den understøttes af et belæg, der siger: ”Væk er klassekampen, ideologierne, religionen, familien og historien(…)i dag sidder vi stille og forsøger at spise os til selvforståelse”. Belægget er den direkte begrundelse for, hvorfor påstanden holder stik: ’Nutidens samfunds sundhedsidealer er forringende for velfærdssamfundet’ fordi ”Væk er klassekampen, ideologierne, religionen, familien og historien (…)i dag sidder vi stille og forsøger at spise os til selvforståelse”. Underforstået i denne sammenhæng befinder hjemlen sig, der som en mere indirekte faktor forbinder påstanden med belægget, altså sammenhængen mellem at: da vi ikke længere kæmper for noget, eller tilhører nogen betydningsfulde grupper, betyder det, at det danske velfærdssamfund, som vi kender forriges, hvilket så resulterer i at vi hverken flytter eller forbedre os, fordi sundhedsidealet er det eneste, som fylder noget i vores hverdag.

I denne artikel er der også underpåstande at finde, en af dem er det at: ”folk, der tilsidesætter livets glæder og afholder sig fra cigaretter, whisky og nøgne piger, bliver meget ældre og derfor rent økonomisk belaster samfundsøkonomien”. Denne påstand om, at det samfundsøkonomisk er en ulempe at folk bliver ældre, er med til at understøtte hovedpåstanden om, at det danske senmoderne samfunds sundhedsidealer ikke nødvendigvis er fordelagtig for samfundet.

Andre ting der støtter op omkring hovedpåstanden, end Steven Toulmins hoved model, er den udbyggede del og de andre retoriske- og argumentatoriske virkemidler. En af disse er appelformer. Den appelform som Holger mest gør brug af, er patos, da han appellerer til læserens følelser ”Vi holdes i live fem gange så længe, som vi voksede, blot for at mindes den tid, gruble og tale herover, indtil pludselig en dag vi har glemt den lykke, vi mistede. Så kan vi endelig dø uden at miste”. Han forsøger, ved hjælp af dette makabre ordspil, at overbevise læseren, gennem deres følelser, om den grundlæggende fejl i samfundet tankegang, det er udelukkende at stræbe efter en længere levetid og sundere krop, men ikke et sundt sind og samfundsøkonomi.

En form for rygdækning bliver også brugt, da Holger lidt underlagt, refererer til naturvidenskaben og dermed Charles Darwin ”det var fra naturens side aldrig tanken, at vi skulle blive så gamle. Hans argument om, at sundhedsbølgen unaturligt er med til at forlænge liv, bliver altså understøttet af videnskaben og det at leve længe bliver et negativt ladet emotiv, der sammen med de andre negative ladede emotiver så som hjemmespelt og ”intelligentsia”, er med til at forstærke hans påstand, ved at vende læseren væk fra denne sundhedstendens.

Afslutningsvis i analysen er det værd at nævne, at hele teksten er gennemsyret af en ironisk form for humor ”Endskønt en moral grænse naturligvis må trækkes, hvis nogen eksempelvis skulle finde på at markedsføre drageret cyanid”, der sammen med andre pointer fungerer som en grundlæggende form for gendrivelse. Som et andet eksempel, henviser Holger til, at hans argument med den større ældrebyrde, udelukkende skal ses som et kynisk argument ”Nu må jeg henstille til at man læser det følgende under en udelukkende økonomisk optik med al den golde kynisme(…)”. Der bruges også flere retoriske spørgsmål til at vende læseren mod hans argument ”(…)for er det virkelig sandt? Tager jeg helt fejl hvis jeg hævder(…) er det ikke sådan at (…)”, for så at vende læseren til sin egen fordel hurtigt efterfølgende – de retoriske spørgsmål fungerer altså, som et virkemiddel til at få læseren til selv at undres over, og stille spørgsmålstegn ved problemstillinger, hvorefter de bliver ledt mod Holgers eget argument og holdning.

Artiklens fokus på danskernes hyppigt stigende sundhedsidealer, er spændende og aktuel, og det er min holdning, at det er vigtigt at få mange sider af en sag frem i lyset, således at man bedst mulig kan danne sig overblik, der kan være med til at danne ens holdning. Jeg mener lidt som Holger selv, at det ikke nødvendigvis er en god ting ’bare’ at leve længere. For statistikker viser, at når man kobler den meget stressede livsform mange danskere har, sammen med den øgede risiko for demens sygdomme, kan det godt være man ’lever’, men man er ikke rigtigt i live. Selvom ens krop er sund, har det senmoderne samfunds måde at leve på, en tendens til at svække vores sind. Derudover er pointen omkring, at det økonomisk er en ulempe med flere og flere ældre, og færre og færre unge til at forsørge, jo heller ikke helt i vejen eller uvæsenlig.

Jeg vil dog sige at jeg fuldt ud er fortaler, for den mere sunde tendens til kropsidealer, der er begyndt så småt at dukke frem og få bugt med det meget slanke, men ikke nødvendigvis sunde ideal. Hvis samfundet ikke længere kun ønsker en slank krop, men i stedet en sund og stærk krop, tror jeg mange menneskers opfattelse af sig selv kan blive mere positivt ladet. Problematikken med delingen af grupper, der kunne skabe større skel er en vigtig pointe. Men jeg mener den kan- og er ved, at blive løst, delvist, da politikkere og supermarkedskæder, så som COOP sætter ind for, at sænke prisen netop på økologi, således at prisen bliver overkommelig for størstedelen af befolkningen. Det er altså for mig ikke problematisk, at sundhedsbølgen har fået taget i danskerne. Men jeg er enig i, at det burde være mere velovervejet på et politisk og samfundsmæssigt plan, således at det ikke kun er ’skallen’ der forbedres og gøres sundere men også sindet. Og at der derudover også sættes fokus på, hvordan man skal tackle det stigende antal ældre.

Konkluderende kan man sige, at om end man er enig med Holger eller ej, giver han nogle velformulerede argumenter, som støttes op af mange retoriske- og argumentatoriske virkemidler. Hans gennemsyrede ironiske humor, er med til at pointerer, hvad der ifølge ham er et begyndende tab af velfærdssamfundets værdier, til fordel for et altoverskyggende fokus på sundhedsidealer. Om end han har et meget sort/hvid perspektiv på emnet, og der lægges en meget kynisk vinkel på alle hans pointer, formår han at give debatten om sundhedsidealer en ny dimension og derved skabe bedre grundlag for omtanke og diskussion af emnet.