Indholdsfortegnelse

Teknologifilosofi

Indledning

Vi lever i en verden af teknologi. Der findes nærmest ikke engang en eneste plet, som ikke er relateret til en eller flere teknologier. For 10.000 år siden rendte vi rundt i skindtøj i flok for at nedlægge vilde dyr. I dag ejer de fleste danskere transportmidler så kraftige, at de kan nedlægge ethvert vildt dyr så let som ingenting. Det er imponerende, at vi er nået så langt ved hjælp af teknologi. Hvordan vi er nået så langt er derfor et interessant spørgsmål. Hvad har drevet os fra skindtøj og spyd til biler – for slet ikke at snakke om iPhones. I denne rapport vil der blive undersøgt, hvad det er, der driver os mennesker til at opfinde alverdens teknologier.

Rapporten indeholder teoriafsnit om teknologifilosofi, herunder internalisme, eksternalisme, kontekstualisme, teknologideterminisme, socialkonstruktivisme, science push, market pull og meget mere. Den indeholder ligeledes en praktisk anvendelse af ovenstående teori – bl.a. i forbindelse med landbruget og dampmaskinen.

Opgaveformulering

Formålet med dette projekt er at undersøge drivkræfterne bag teknologiudvikling. Helt konkret vil der blive skåret ind til benet, hvorfor teknologien udvikler sig – nemlig ved at undersøge de personlige drivkræfter. Samfundsmæssige drivkræfter samt drivkraften hos forbrugerne vil også blive undersøgt.

Teknologifilosofi

Ordet ’teknologi’ stammer fra græsk og betyder ’læren om det dygtige håndværk’[1]. Det betegner praktisk anvendelse af viden[2]. Filosofi er ligeledes et græsk ord, og det betyder ”kærlighed til visdom” eller ”visdomskærlighed”[3]. Det er således interessen for og dermed spekulationer over problemer, som typisk handler om eksistens, viden, moral, fornuft, værdi og sprog[4][5]. Filosofiens vej er at stille spørgsmålstegn kontinuerligt ved sager og besvare spørgsmålene for til sidst at nå frem til en konklusion, eventuelt i form af en ny opfattelse af sagen. Filosofiske problemløsninger tager typisk udgangspunkt i længe kendt viden og bidrager sjældent med nye opdagelser, snarere ændringer af tankesæt og værdier hvilket resulterer i enten løsninger på dybe personlighedsproblemer eller samfundsproblemer[6]. Teknologifilosofi handler således om at være skeptisk over for både allerede eksisterende teknologier og måder at håndtere dem på samt at finde forbedringer til begge emner. Det bruges til at forstå enkelte teknologier – hvorfor blev teknologien udviklet, og hvad var konsekvenserne af dens tilblivelse? Men det bruges også til at forstå samspillet mellem forskellige teknologier. Teknologifilosofi er altså et redskab til at analysere og dermed forstå teknologihistorien.

Nogle af de vigtigste begreber inden for teknologifilosofi er internalisme, eksternalisme, kontekstualisme, teknologideterminisme og socialkonstruktivisme.

Internalisme

Den internalistiske tilgang til teknologihistorie fokuserer på teknikken, det vil sige at der kigges på funktionaliteten og virkemåden samt fremstillingskravene og -processen. Hverken teknologiens påvirkning af samfundet eller årsag/grundlag til opdagelsen tillægges særligt stor betydning[7].

Eksternalisme

En eksternalistisk teknologihistoriker vil fremhæve eksterne faktorer, som kan være af social, naturvidenskabelig, økonomisk, politisk, filosofisk og/eller menneskelig karakter. Sagt med andre ord er eksternalisme det modsatte af internalisme.

Kontekstualisme

Kemikeren opløser forskellige stoffer for at få dannet det stof, han har brug for. Smeden legerer en type metal med en anden type metal for at få en optimal type metal. Teknologihistorikeren valgte en dag at gøre det samme med internalisme og eksternalisme. Resultatet var kontekstualisme.
Den kontekstualistiske teknologihistoriker har indset, at det er en mangelfuld teknologianalyse blot at se på enten teknikken eller samfundssituationen. Kontekstualisme handler derfor om at se på teknikken, genstanden om man vil, i sin historiske kontekst, altså at forstå sammenhængen mellem teknologi og samfund. En kontekstualistisk teknologihistoriker vil undersøge de mulige årsager til teknologiopståelsen med henblik på økonomi, politik og kultur samt teknologiens konsekvenser for samfundet og evt. resten af verdens samfund plus samfundets håndtering af teknologien – om de har handlet proaktivt eller reaktivt mht., om det er farligt eller ej. Og naturligvis vil den kontekstualistiske type heller ikke glemme at analysere teknologien i sig selv, fx dens konkrete virkemåde og fremstillingsproces – hvad kan den, hvordan er den fremstillet, med hvilke materialer og værktøjer, hvem der har udført håndværket, hvilken videnskabelig basis der lå til baggrund for fremstillingen, m.m.

Teknologideterminisme

Det ligger i begrebsordet, at det handler om, at teknologien determinerer, altså bestemmer, vores samfunds opbygning. Det er troen på, at samfundet bliver formet af teknologien. Teknologiens udvikling er forudbestemt og kan ikke påvirkes af andre faktorer som kultur, økonomi og politik[8]. Man kan derfor sige, at teknologien bliver pålagt en skæbne. Desuden mener en teknologideterminist, at teknologien påvirker samfundet afgørende og desuden uafhængigt af samfundssituationen⁷. Kort sagt styrer teknologien samfundet men er samtidig uafhængig af det.

Socialkonstruktivisme

Hvad nu, hvis al form for menneskelig erkendelse, altså opnåelse af viden, var socialt konstrueret? Hvad nu, hvis en sådan filosofisk og videnskabsteoretisk grundopfattelse blev bevist som værende sand? I så fald ville tilhængere af socialkonstruktivisme have fat i den længste ende, for det er netop, hvad socialkonstruktivisme er. Den er teknologideterminismens nemesis. Hvor en teknologideterminist mener, at teknologien styrer samfundet, mener en socialkonstruktivist, at samfundet styrer teknologien. Det skal forstås på den måde, at teknologiudviklingen er socialt betinget. Det er simpelthen de sociale forhold, der afgør, hvordan teknologien udvikler sig.
En socialkonstruktivist mener, at al erkendelse er påvirket af den kultur og historiske fortid, man tilhører, og at vi mennesker konstant gengiver subjektivt og dermed videreudvikler viden for slet ikke at nævne formidling af egne fortolkninger, og enhver form for viden derfor er et resultat af socialitet – at objektiv viden ikke findes. Det kan kritiseres lidt, eftersom en fornægtelse af objektiv viden er en fornægtelse af socialkonstruktivismens grundlag[9], men den er interessant i forhold til teknologihistorie, fordi den vurderer betydningen af de sociale aspekter som den absolut vigtigste faktor i påvirkningen af teknologiudvikling.

Et godt eksempel på en teknologi som passer på socialkonstruktivismen er cyklen. Cyklens hovedfunktion har altid været, er og vil nok altid være billig transport, og der bør derfor entydigt kunne defineres en perfekt udgave af en cykel. Derfor handler det for opfinderen blot om at prøve sig frem – samfundet har sat kravene, som han skal overholde bedst muligt. Det viste sig dog, at forskellige befolkningsgrupper har forskellige behov/krav. Derfor måtte opfinderne/cykelsmedene forme deres teknologi efter dem og fremstille cykler af forskellig slags. Man siger derfor, at cyklen er socialt konstrueret.

Hvad er mest rigtigt?

Der er som skrevet mange forskellige måder at anskue, analysere, vurdere og forstå teknologi og teknologihistorie på. Analyse- og vurderingsmetoderne internalisme, eksternalisme og kontekstualisme bliver alle brugt til at beskrive teknologier. Metoden valgt afhænger af målgruppen. Teknologi er jo både en socialvidenskab og en naturvidenskab. Man kan vælge at arbejde med teknologi som en socialvidenskab, som en naturvidenskab eller som en kombination. Forskellen er de spørgsmål, man som teknologifilosof stiller. Hvis man arbejder socialvidenskabeligt med en teknologi, vil man fundere over, hvor teknologien vil lede til samfundsmæssigt, om det er ønskeligt, og – i tilfælde af at det ikke skulle være det – hvad der bør gøres ved det. Griber man det derimod naturvidenskabeligt an, skal man helt konkret fokusere på, hvad teknologien skal løse, hvordan teknologien virker, hvorfor den virker, om den kan optimeres, for så at opstille nogle hypoteser og afprøve dem.

Et naturvidenskabeligt fagblad som fx Ingeniøren ville benytte den internalistiske eller den kontekstualistiske alt efter emnet, mens en typisk nyhedsartikel fra en avis som fx Politiken ville være skrevet eksternalistisk. I en teknologihistorieopgave vil man dog altid kigge kontekstualistisk på teknologierne, fordi den simpelthen er mest omfattende og derfor mest effektiv til at finde ud af, hvorfor og hvordan en given teknologi er blevet opfundet på en given tid. I denne opgave arbejdes der også kontekstualistisk men med meget lidt fokus på teknikken bag produktet og med meget fokus på årsagerne – mere præcist drivkræften.

Der er heller ikke noget bevis for, ”om det er teknologideterminisme eller socialkonstruktivisme, der er rigtig”. De fleste teknologihistorikere blander de to tankeretninger, således at de eksempelvis mener, at teknologiudvikling blot er et spørgsmål om tid, men samtidig påvirkes kraftigt af samfundet.

Teknologideterministen siger, at enhver teknologi vil blive udviklet uanset samfundssituationen, at det bare er et spørgsmål om tid. Det kan matematisk bevises. Hvis man har uendelig meget tid, vil uendeligt mange teknologier blive opfundet. Følgende eksempelligning demonstrerer sammenhængen:

Revolutionerende teknologihistorie

Landbruget

Før vi mennesker blev bønder, var vi jægere. Det var i jægerstenalderen(13.000-4.000 f.v.t.)[10]. Efterhånden som vores befolkningstal steg støt og til sidst var vi blevet så mange, at det var svært at skaffe føde[11], og det ledte til, at vi blev nødt til at finde på andre måder at skaffe føde på.
Stenalderjægere i færd med at nedlægge en mammut.

Man mener, at der blev eksperimenteret enormt meget uden held. Til sidst fandt man på at slå sig ned et sted og dyrke jorden der. Det var altså et spørgsmål om overlevelse. Drivkraften har simpelthen været overlevelse. Enten har vi fået inspiration fra syden (fx har der været landbrug i Mellemøsten, længe før det kom til norden), eller også har det været ren empiri fra nordens folk. Det er dog antageligt, at folk i Mellemøsten også har fundet løsningen vha. empiri – erfaring, ved at prøve sig frem. Grundlaget var altså absolut ingenting – ren empiri, mens drivkraften var overlevelse.

Dampmaskinen

I slutningen af 1600-tallet var der meget minearbejde i England, men man var kommet til at grave ned til grundvandet, så minerne måtte konstant tømmes for vand. Vandet måtte fjernes ved hjælp af heste, og det var dyrt. Derfor forsøgte rigtig mange dygtige opfindere at finde en løsning. Det lykkedes i 1712[12] for Thomas Newcomen at opfinde en dampmaskine, som kunne bruges til at fjerne vand fra minerne langt mere effektivt. Han kombinerede byggede videre på Thomas Saverys ideer – mande bag Miner’s Friend. Dampmaskinens opfindelse gjorde, at effektiviteten af et hav af fartøjer blev sat gevaldigt op. Den blev mangedoblet, fx kom der dampdrevne skibe, biler og lokomotiver.

Dampmaskinens opfindelse skabte en kæmpe velfærd i de lande, som havde anskaffet sig dampmaskiner – og specielt i England hvor de moderne dampmaskiner blev opfundet. En sundhedsdetalje fra Storbritannien er i øvrigt, at drikkevandet var meget beskidt, hvilket naturligvis gjorde, at folket blev sygt. Det løste man ved dampmaskinernes hjælp – man pumpede simpelthen rent vand op fra undergrunden, nemlig grundvand.

Newcomens dampmaskine.

Newcomen anses af gode grunde for at være den, der startede den industrielle revolution, selvom dampmaskinen jo selvfølgelig ikke var det eneste revolutionerende opfindelse. Der var skam andre, fx Spinning Jenny og kameraet. Dampmaskinen er bare den opfindelse, der ligger til grund for det meste af den industrialiserede verden i dag. Vi kan spørge os selv, hvad hans motivation har været, hvad hans drivkraft har været. Han arbejdede på det projekt hele livet, så han har uden tvivl brændt for det. Hans drivkraft kan have været drømmen om rigdom, hvilket han formentlig har opnået(meget lidt vides om hans liv efter dampmaskinens opfindelse).

Han kan også have været motiveret af ønsket om at gøre noget godt, men det er meget sjældent, at vi mennesker gør noget kun for at glæde andre. Faktisk mener en del psykologer, at enhver menneskelig handling er selvisk, hvilket også giver fin mening. Vi finder som små ud af, at egoisme gør livet surt, og at medfølelse og udtryk for glæde på andres vegne gør livet sødt. Det bliver indgroet, og vi glemmer, hvorfor vi oprindeligt valgte at gøre gode ting for andre og tror bare, vi gør det, fordi vi har lyst til at gøre vores medmennesker en tjeneste eller to. Det har vi sådan set også, men vi har netop lyst til det, fordi vi instinktivt ved, at det gør, at andre mennesker bliver behageligere at være sammen med og værdsætter os – vi får lov til at kravle op ad deres rangstige, altså får vi status af at være gode mennesker. Det er en typisk socialkonstruktivistisk påstand fra min side, idet socialkonstruktivister at enhver erkendelse er socialt betinget, altså at man ikke er født med nogen form for viden, hvilket vil sige, at man nødvendigvis er født uden en lyst til at gøre andre glade – og det ses også tydeligt på små børn. De er nemlig enormt egoistiske, for de har ikke lært, at det betaler sig at tænke på andre end dem selv. De kan kun mærke deres egne behov, og der er intet bevidst behov for at glæde andre.

Ironisk nok kunne man også argumentere for, at motivationen har været dovenskab – men det er ikke en personlige motivation til at knokle. Det er dog en samfundsmæssig motivation – ligesom for ethvert transportmiddels opfindelse. Dog ville opfindelsen af dampmaskinen sagtens have kunnet finde sted uden en dovenskabsmotivation, idet dampmaskinen simpelthen giver mad på bordet, altså kan man argumentere for både overlevelse og status som motivationserstatning. Men det er umuligt, at opfindelsen skulle have kunnet finde sted alene med dovenskab som motivation, for er man doven, knokler man ikke. Dovenskab som individmotivation kan godt lede til opfindelser, men det tager uendeligt gange længere tid. Newcomen har hverken været doven eller i livsfare. Det er også muligt, at han har haft en drengedrøm om at opfinde noget stort og simpelthen har været en drømmejæger. Men enhver drøm, der handler om at opnå noget, kan oversættes direkte til ”ønske om højere status”. Derfor må konklusionen være, at Newcomens drivkraft var et ønske om en højere status.

Rumraketten

Selvfølgelig er der også vores søgen efter viden – vores søgen efter mening. Det meste af fysikkens, kemiens og biologiens verden er født af den higen. Rumfærgen eksisterer af samme årsag. For enhver raketopfinder har drivkraften nok været 75 % higen efter viden og 25 % status. Det gælder for opfinderen af den første egentlig raket(Indien, år 850[13]) for opfinderen af den første satellit i kredsløb om jorden – den russiske satellit Sputnik[14]. Dog har opfinderne af satellitten Sputnik været kraftigt påvirkede af et market pull fra regeringens side pga. USA’s planer om ligeledes at sende en satellit i kredsløb om jorden, jf. Den Kolde Krig. Deres egen personlige motivation/drivkraft har dog klart mest været nysgerrighed. Regeringens market pull har blot hjulpet dem i gang.
Ergo er nysgerrighed drivkraften for rumraketten.
Sputnik

Det gjaldt naturligvis også for rumfærgen Challenger, som er kendt på en lidt anden måde en Sputnik. Rumfærgen Challenger sprang nemlig i luften på vej ud i rummet med en besætning på 7 astronauter, hvor en af dem faktisk var en skolelærer, som skulle have været den ”første lærer i rummet”. Meget tyder på, at den tidligere amerikanske præsident Ronald Reagan havde tænkt sig at bruge Challenger-rumfærgen som springbræt til præsidentposten, og det ville sandsynligvis have fungeret glimrende, hvis den tekniske del havde været i orden. Hele Amerika var oppe at køre over Challenger-projektet, ikke mindst pga. ”den første lærer i rummet”-stuntet. Det er klart, at man vil give en del af æren for et stort rumprojekt til dem, som har finansieret det og/eller været med til at sætte det i gang eller administrere det. Ronald Reagan var sådan en person og ville derfor blive populær af Challenger-projektet. Han har derfor skabt et market pull, som har været en del af drivkraften for Challenger-projektet. De ansatte i NASA og Rockwell International har været drevet af både status og nysgerrighed, men eftersom selve rumindustrien er født af nysgerrighed, er hoveddrivkraften nysgerrighed.
Challenger på vej mod rummet i 1986.

Der er rigtig mange gode, men for dette projekt irrelevante, bud på, hvad der gik galt. Overordnet kan man dog sige, at Challenger-ulykken var det, man kalder et ”normal accident”, hvilket vil sige, at det er den slags uheld, som uundgåeligt kommer til at ske før eller siden. Hvorfor det netop er uundgåeligt, kan man forstå ved at kigge på produktionen af rumfærgen. Det er nemlig et komplekst system, og det, der er med komplekse systemer, er, at de er overskuelige for den enkelte person. Det vil sige, at der ikke findes en eneste person, som har styr på alle processer – hvordan de foregår og hvornår, og derfor vil det før eller siden ske, at der bliver overset noget. Den produceres i øvrigt opdelt i flere dele og sættes sammen senere – faktisk grundet transporten. Hver del er en togvogn lang, fordi det skulle transporteres med tog fra produktionsstedet til affyringsstedet. De enkelte deles produktion er stram, hvilket vil sige, at der er en bestemt rækkefølge, man skal følge i produktionen, ellers får man et fejlprodukt. Det burde nu være forståeligt, hvorfor Challenger-ulykken var et normal accident.

Drivkræfter

Ud fra ovenstående cases har vi fundet frem til drivkræfterne status, overlevelse og nysgerrighed, hvor overlevelse naturligvis er den stærkeste drivkraft. Nogen vil muligvis foreslå drivkræfter som profit, behov, drømme, tvang, ønske om at hjælpe andre, osv. Men alle de drivkræfter kan kastes direkte ind under enten status, overlevelse eller nysgerrighed. Status dækker alt, der kan gavne en selv på nær livsfaresituationer, som overlevelse dækker. Der er næsten altid status involveret, når nysgerrighed er drivkraften, men mange opfindelser har status alene ikke kunnet klare. Derfor er nysgerrighed en vigtig faktor.

Drivkræfterne science push og market pull er også vældig relevante, for så godt som alle opfindelser siden 1700-tallet er sket vha. enten science push eller market pull. Før da skete de fleste opfindelser rimelig tilfældigt[15], det vil sige, at opfinderne ikke vidste, hvad de ville opfinde, før de havde opfundet det – landbrug er et eksempel på det. Jægerne var i livsfare grundet for lidt føde og måtte jo finde en løsning på det problem. De vidste ikke, at de en dag ville blive bønder, før den dag de var i færd med at bygge deres hus og snakke om landbrug. Dampmaskinen var resultatet af en market pull-effekt. Minedriften var både dyr og livsfarlig (mere end den var før de ramte grundvandet), så da Newcomens dampmaskine blev opfundet, tog England imod den med åbne arme. Det var en lidt anden sag med mobiltelefonen. Eftersom man ikke kan ønske sig noget, man ikke kan forestille sig, var der ikke en eneste person, som ønskede sig en mobiltelefon. Det var derfor en science push-effekt, der skulle til for at sætte den i salg. Science push vil sige, at der ikke er noget markedsbehov for teknologien. Derfor skal teknologien markedsføres godt for at blive solgt – den skal trykkes ned i halsen på den potentielle målgruppe. Derfor kaldes det science push – videnskabstryk.

Det kan også hænde, at teknologier er blevet opfundet, uden at nogen har forsøgt at opfinde dem. Typisk vil det ske ved en tilfældighed og uden et pull, men det kan også ske, at der er et market pull, men at opfinderen blot tilfældigvis støder på teknologien uden at have forsøgt. Desuden taler man også om ”den geniale opfinder”, som er et individ, der simpelthen bare får en brillant idé. Før i tiden kom de fleste innovative opfindelser til verden sådan. Tycho Brahe er et tidligt eksempel på sådan en ”genial opfinder”. For at være en ”genial opfinder” må man have en pæn mængde ressourcer til overs – man er mere præcist nødt til at have penge. ”Den geniale opfinder” kræver altså det samme som kvinder! Hvis man ikke har økonomisk overskud, er man nødt til at være sikker på, at man kan tjene penge på det, man opfinder, for hvis man ikke tjener penge på det, kan man ikke få mad på bordet. Det hjælper også gevaldigt at have overskud tidsmæssigt til at filosofere og spekulere. Tid og penge er altså forudsætninger for at være ”den geniale opfinder”. Af den årsag ser man sjældent den type opfindelser i dag. Selv hvis man har tid og penge, bliver man det næppe, for kandidater til ”den geniale opfinder” grupperes i firmaer, så de kan arbejde sammen om specifikke mål pga. deres dygtighed. Derfor bliver det enten et science push eller et market pull.

Man kan også spørge sig selv, hvad drivkraften for drivkraften ”market pull” er. Hvorfor vil folk gerne have de nye teknologier? Det kan være for at få højere status – eller snarere for at føle sig som en med højere status, for alle har adgang til de nye teknologier. Market pull forekommer typisk, når der er krise. Hvis der er krig, er der brug for våben. Bedre våben end vores fjender. Hvis der er sygdom, er der brug for medicin. Altså er drivkraften pludselig overlevelse. I tilfælde af rumfærger er det nysgerrighed, altså er der ingen grundlæggende forskel på opfinderen og forbrugeren/markedet.

Konklusion

De tre vigtigste drivkræfter er overlevelse, status og nysgerrighed. Det er personlige, individuelle drivkræfter og er derfor svaret på, hvorfor den enkelte person udvikler teknologien. Samfundsmæssigt er science push og market pull også meget vigtige drivkræfter.

Kilder

(2011). Hentede 30. April 2011 fra Den Store Danske: www.denstoredanske.dk

Baltzersen, R. K. (2008). Hva er egentlig teknologideterminisme? Et forsøk på å tydeliggjøre begrepet gjennom å skille mellom nomologisk og normativ teknologideterminisme. I Arbeidsrapport (Høgskolen i Østfold) 2008:6 (s. 1-17). Halden: Høgskolen i Østfold.

Grayling, A. (1998). Philosophy 1: A Guide through the Subject. Oxford University Press.

Harper, D. (2010). Hentede 30. April 2011 fra Online Etymology Dictionary: www.etymonline.com

Lundsgaard, S. (2007). Teknologiudviklingen i historisk perspektiv – afklaringer, modeller, begreber, teorier. Forlaget SØLUND.

Merriam-Webster. (2011). Hentede 30. April 2011 fra Merriam-Webster Dictionary: www.merriam-webster.com

Meyhoff, P., & Mouritsen, P. (Efteråret 2011). Teknologihistorie (iBog). SYSTIME.

Mulholland, T. (Skribent), Everett, S., & Burke-Ward, R. (Instruktører). (2006). Challenger: Countdown to Disaster [Film].

Nicolajsen, H. B. (13. Februar 2009). DTU’s historie, Teknologihistoriens skoler. Hentede 30. April 2011 fra DTU: http://www.historie.dtu.dk/DTUTeknologihistorie/Teknologihistoriensskoler.aspx

Nielsen, K., Nielsen, H., & Jensen, H. S. (2005). Skruen uden ende. I K. Nielsen, H. Nielsen, & H. S. Jensen, Skruen uden ende (s. 579-582). Nyt Teknisk Forlag.

Teichmann, J., & Evans, K. C. (1999). Philosophy: A Beginner’s Guide. Blackwell Publishing.

Wittgenstein, L. (1953). Philosophical Investigations. I L. Wittgenstein, Philosophical Investigations.

Kildekritik

Artikel fra Den Store Danske

Medie

Mediet er internettet. Relativt kontrolleret.

Udgivelsestidspunkt/opdatering

februar 2009.

Relevans

Rigtig relevant. Det er en faglitterær tekst om teknologihistorie.

Teksttype

Faglitterær tekst.

Tendens

Tilstræbt objektivitet.

Validitet

Rigtig god validitet! Det er en faglitterær tekst skrevet af Søren Lundsgaard, som er gymnasielærer i netop faget teknologihistorie på Lyngby Tekniske Gymnasium.

[1] Teknologihistorie, Introduktion: Hvad er teknologi?

[2] Merriam-Webster, ”Definition of technology”

[3] Online Etymology Dictionary, ”Philosophy”

[4] Jenny Teichmann & Katherine C. Evans, Philosophy: A Beginner’s Guide

[5] A.C. Grayling, Philosophy 1: A Guide through the Subject

[6] Ludwig Wittgenstein, “Philosophical Investigations”

[7] DTU’s historie

[8] Rolf K. Baltzersen, Hva er egentlig teknologideterminisme? Et forsøk på å tydeliggjøre begrepet gjennom å skille mellom nomologisk og normativ teknologideterminisme

[9] Den Store Danske, ”socialkonstruktivisme”

[10] Dansk Historie, Jægerstenalder

[11] Skruen uden ende, Kapitel 1, s. 21-22

[12] Teknologihistorie, Kapitel 20, Dampen gik af samfundet

[13] Teknologihistorie, Kapitel 27, Først til fyrværkeri

[14] Teknologihistorie, Kapitel 27, Sputnik og Gagarin

[15] Teknologihistorie, Introduktion, Push eller Pull