Sommeren nærmer sig og den nærtstående eksamensperiode kan få de fleste til at gå lidt i panik. Derudover kan det være lidt stressende, når tankerne ofte ender med at kredse om den omvæltning, der sker efter ferien, nemlig starten på en ungdomsuddannelse. Der er mange ændringer der kan virke overvældende men her er nogle tips der er værd at huske:
Du starter blødt ud
Da du startede i folkeskolen, fik du ikke 20 siders læsning, 3 stile og 4 rapporter for på første dag. Det gør du heller ikke når du starter på HTX. Uanset hvilken ungdomsuddannelse du vælger, plejer alle at være gode til, at hjælpe dig ind i en rutine og starte blødt ud. På et tidpunkt kan man også kigge tilbage og undre sig over, hvordan man kom fra den lette start, til nu at sidde med lektierne 2 timer hver dag, men udviklingen er ikke så overvældende når man er i situationen.
Selvhjælps metoder til en blød start
Hvis du alligevel føler at starten kan være lidt hård, er det godt at huske, at der er mange hjælpemidler, guides og noter på nettet, der kan løfte noget af byrden. Det er dog vigtigt at huske at afskrivning aldrig er rigtigt, men man må gerne få inspiration og hjælp hvis der er noget man ikke forstår.
Undersøg dit HTX
Et sidste godt tip er, at undersøge din fremtidige skole før start. Ved f.eks. at kigge på HTX i København, opdager man hurtigt at deres fokuspunkter ligger nogle andre steder, end dem i andre regioner. Ved at undersøge skole på denne måde, kan det virke mere overskueligt, at finde ud af, hvad du egentlig skal til at starte på, og hvor dit fokus bør ligge for at sikre en let start med høje karakterer. Men husk at ungdomsuddannelsestiden er en dejlig tid, hvor du udvikler dig selv som person, så vær ikke skræmt.
Skriv et svar