To Verdener af J. P. Jacobsen (1879) analyse og fortolkning

Novellen ”To Verdener” er skrevet i 1879 af J. P. Jacobsen. J.P. Jacobsen debuterede i 1872 med novellen ”Mogens” og regnes for en af de vigtigste danske forfattere. Som privatperson var han ateist og foretrak rationalismen og fornuften fremfor religionen og overtroen.  Dette ses også i ”To Verdener” hvor religion kontra ateisme skildres igennem de to kvinder som er hovedpersonerne i novellen. 

I novellen træffes adskillige personer men de væsentligste er henholdsvis den syge kvinde samt kvinden i båden. Den første af kvinderne som nævnes er den fattige, syge kvinde som bor i de gamle udslidte og triste huse på østbredden.  Kvinden er svag, udtæret og har igennem mange år døjet med en smertefuld sygdom. I sin desperation for at blive helbredt har hun opsøgt adskillige kloge koner og hellige kilder, men uden held.  Men på en togtur til St. Bartholemä møder hun en gammel enøjet mand som fortæller hende at hun skal binde en kost af en lok af sit hår, lægeurter og en splint fra en ligkiste som hun skal kaste efter en ung kvinde, hvorefter sygdommen vil overføres til den unge kvinde.  Kvinden følger rådet og straks sker der en ændring i hendes helbredsmæssige tilstand. Den reelle årsag til forbedringen er i virkeligheden tilkomsten af en ny fattiglæge til egnen[1], men uvidende om at dette er grunden til hendes helbredelse tror kvinden i stedet at hun har videregivet hendes sygdom til den ungdommelige kvinde i båden. Dette kan den tidligere syge kvinde ikke leve med, og hun begår selvmord – tynget af dårlig samvittighed og religiøs overtro.

Den anden kvinde som nævnes er på mange måder den syge kvindes diametrale modsætning. Kvinden i båden har et ungdommeligt, friskt ansigt med et lykkeligt smil, samt et drømmende udtryk. Derudover er kvinden oplyst, hun er intellektuel, hvilket tydeliggøres i diskussionen om lykke samt i hendes viden om de antikke civilisationer i Middelhavsområdet (grækerne og fønikerne). Igennem novellen går hun også fra at være alene til at blive gift med en af mændene ombord på båden[2]. Kvinden styrer desuden roret på båden, hvilket er atypisk i forhold til de klassiske kønsroller. Historien fortælles igennem en 3. persons personbunden fortæller, bundet til den syge fattige kvinde[3]. Efter hendes død er der dog tale om en 3. persons objektiv fortæller som kun beskriver situationen på båden.

Udover modsætningsforholdet mellem de to kvinder så er kontrasterne mellem de to landsbyer som nævnes i novellen også meget interessant. Hvor den fattige landsby på den østre bred skildres med malende metaforer som fremstiller husene som faldefærdige, rådne, livstrætte og ynkelige. Så skildres landsbyen på den modsatte bred med helt andre adjektiver. På den anden bred er husene lykkeligere, de ligger i hyggelige klynger på en stor grøn slette ind imod det gyldentdisede fjerne. Desuden beskrives det hvordan den fattige by skuler misundeligt efter den lykkelige by[4].

Kontrastforholdet mellem byerne og personerne understreges desuden med titlen ”To Verdener”. Deres liv og situation er så forskellige at man reelt set kan tale om ”To Verdener”

Novellen er opdelt i fire separate afsnit. Det første afsnit strækker sig fra S1L1 til S1L13 og er en præsentation af miljøet, det næste afsnit er fra S1L14 til og med S2L32 det er i dette stykke at vi introduceres til karaktererne, og hører om konflikten med den syge kvinde. Det næstsidste afsnit starter på S2L33 og slutter på S3L23, det er i dette afsnit at klimakset skal findes da det er her kvinden begår sit selvmord. Novellen slutter med kvindens sang fra S3L24 til S3L41.

Overtro og ateisme er et gennemgående tema i novellen, f. eks symboliserer de to hovedpersoner og landsbyer hver deres del af dette tema, hvor den fattige, syge kvinde og landsby symboliserer overtroen/religiøsiteten[5] så forbindes den lykkelige kvinde og landsby med ateismen og oplysningen[6]. I denne forbindelse er floden også et vigtigt symbol. Floden symboliserer livet og måden hvorpå de forskellige verdener agerer i forhold til floden, siger noget om deres livsanskuelse.

Den fattige, triste landsby tynges af lyden fra floden som livstræt og åndsfraværende siver forbi landsbyen[7] og den fattige kvinde drukner sig i floden – livet er et langt sejt træk for de fattige og ikke nødvendigvis lykkeligt.  Den eneste gang den fattige, syge kvinde oplever positive følelser i novellen er i forbindelse med forbedringen af hendes sygdom som giver hende en følelse af at være beruset. Ironisk nok skyldes helbredelsen den nye moderne lægevidenskab som den nye oplyste fattiglæge bringer med til egnen.

De oplyste, lykkelige mennesker i båden knyttes derimod til positive skildringer af floden. Båden de sidder i beskrives som om den sejler på et spejl af guld – livet tegner sig altså lyst og rigt for de oplyste. Men også det faktum at de sejler på floden og selv kan bestemme hvilken vej de ønsker at sejle, siger noget om den frihed og de valg som de oplyste har i modsætning til de fattige. De oplyste kan aktivt vælge det liv de ønsker mens de fattige er tvunget til statisk at se livet gå sin gang. Interessant er det også at kvinden har en vigtig rolle i styringen af båden, hvilket skal ses som et billede på de nye kønsroller[8].

”To Verdener” berører mange forskellige tematikker såsom ateisme/religion, frihed/bundethed, videnskab/pseudovidenskab og lykke/ulykke. Alle temaerne er faktisk på en eller anden måde beslægtet med temaet lykke/ulykke.

Omdrejningspunktet for hele novellen er kontrasterne. Det er igennem kontrasterne og hovedpersonerne at budskabet og J.P. Jacobsens mening skinner igennem. Tematikkerne ateisme, videnskab, frihed forbindes alle med lykke i novellen. Videnskaben forbindes især med fattiglægen og i hans behandling af den syge kvinde oplever hun en berusende (lykkelig) følelse[9]. Ateismen og friheden forbindes derimod især med den oplyste og lykkelige kvinde i båden.

I modsætning dertil så bliver tematikkerne religion, bundethed, og pseudovidenskab koblet til ulykke og endda død. Temaerne personificeres i den fattige, syge kvinde hvor religionen er årsag til døden og hvor pseudovidenskaben er ubrugelig, samtidig med at man som fattig kvinde er ”bundet” og ikke aktivt kan forme sit liv ligesom den oplyste frie kvinde.

Det positive lys som kvinden i båden sættes i viser tydeligt at det er de tematikker som hun forbindes med som er de rigtige – det er dem vi som samfund skal tilstræbe, mens temaerne som den fattige, syge kvinde forbindes med er det vi skal væk fra.

Jacobsens kritiserer religionen, overtroen og de faste kønsroller i ” To verdener”, samtidig med han hylder videnskaben, ateismen og friheden.  Jacobsen mener at vi skal væk fra det gamle overtroiske, religiøse samfund som ikke fører noget godt med sig.

Novellen blev skrevet under det moderne Gennembrud og der er tydelige træk fra denne litterære periode i ”To Verdener”. Det moderne gennembrud var en litterær periode mellem 1870-1890, hvor man brød med Romantikken og begyndte ”at sætte problemer under debat”. I det moderne gennembrud satte man spørgsmål ved religion, kønsroller, videnskab etc.

Det ser man i ”To verdener” hvor Jacobsens holdning til religion tydeligt skildres ved at han lader den religiøse begå selvmord. Religionen dræber altså den religiøse. På samme måde skildres pseudovidenskaben som ubrugelig, mens videnskabens fordele nævnes, hvor den nye moderne lægevidenskab hjælper den syge kvinde. Desuden er det værd at nævne at den lykkelige og oplyste kvinde, har ansvaret for at styre båden, hvilket vidner om at Jacobsen ønsker en øget medbestemmelse til kvinderne og derved en ændring i kønsrollerne.

[1] S5L77 …måske også en ny fattiglæge…

[2] S6L97 … og som nu var på deres bryllupsrejse

[3] S6L80… så blev hun nedslået og bekymret, urolig, fortvivlet

[4] S4L9.. med et skulende udtryk af hadefuld kummer

[5] S4L28 det begyndte at ringe i landsbyens lille kirke og S6L92 hun gjorde korset omhyggeligt færdigt

[6] S5L55 ”lykke, er en absolut hedensk forestilling” og ”først phønikerne”

[7] S4L11 Dog aldrig standsende siver forbi, så livstræt så åndsfraværende

[8] S5L47 Ved roret sad en dame og styrede

[9] S6L80 i begyndelsen var hun som beruset af sundhed