Vi skal nok køre for dig
I dagens Danmark er der over de seneste år blevet skabt en negativ diskurs i snakken om offentlige transportmidler. De offentlige transportmidler er forsinkede, billetpriserne stiger og konstante aflysninger gør, at flere borgere vælger bilen frem for bus eller tog. Samtidig er bussen kun for det sociale lave lag, og bussen er sidste udvej som transport mulighed. Men denne diskurs har Midttrafik forsøgt at ændre i reklamevideoen ’’Vi skal nok køre for dig’’ Men kan det lykkedes for trafikselvskabet at få flere jyske borgere til at tage bussen med en reklamevideo på kun 1 min og 28 sekunder?
Reklame videoen ’Vi skal nok køre for dig’ viser en mand, som ligger på jorden med hovedet mod asfalten. Han rejser sig kort tid efter og giver tegn til en gruppe mennesker, at alt er godt. Kort tid efter kommer en bus kørende og stopper foran menneskerne. Menneskerne stiger ind i bussen og bussen kører igennem byen, mens bussens forskellige funktioner såsom stop knap, sæder og håndtag bliver præsenteret.
Afsenderen af denne reklame video er Midttrafik som fortæller hvor fantastisk det er, at kører i deres busser. Dette siger de i en reklamefilm som er 1 min og 30 sek. lang, som man kunne forestille sig blev vist på sociale medier, da den er for lang til Tv-reklamer. Den intenderede modtager i videoen er de danske borgere som bor i det område som Midttrafik servicerer. Dog er denne målgruppe svær at beskrive, da de med deres humor, og brugen af forskellige typer mennesker rammer meget bredt, hvilket også er formålet. Den ønskede effekt i denne film er at få flere borgere til at køre i bus.
Der er brugt en stor del humor i reklamevideoen. Humoren kan også beskrives som en overdrivelse. Men overdrivelse fremmer forståelsen. Dette er bl.a. brugt ved attention i starten af videoen. En mand ligger ned og lytter til asfalten, for at høre hvornår bussen kommer. Det humoristiske ligger i, at han tager det så seriøst hvornår bussen kommer i stedet for at stille sig op og vente. Samtidig bringer det også stor glæde i den ventende flok når han rejser sig og med sejr og glæde i kroppen illustrere med to tommelfingre i vejret, at nu er bussen på vej. Ved Interest bliver humoren brugt ved at folk maser og presser på hinanden for at stige ind i bussen. I stedet for at vente pænt, har Midttrafik valgt at vise hvor ivrige gruppen af mennesker er for at komme ind i bussen. Der er samtidig også brugt ironi og billedsprog for at skabe en humoristisk stemning omkring det at køre bus i Midtjylland. ’De gigantiske panorama vinduer’ (00:37) bliver vist frem af en skøn ung dame, som skal skabe desire for det mandlige publikum. For det kvindelige publikum bliver desire skabt da bussen bliver beskrevet som ’’stor og lang’’ (00:54) og der samtidig står en kvinde og måler med armene. Der kan her skabes misforståelse mellem størrelsen på en bus og størrelsen på mandens lem, hvilket er billedsprog og en del af planen. Action bliver, som resten af videoen, også beskrevet humoristisk. Her bliver der fortalt at bussen også kører om natten. (01:12) Det mest oplagte var her ,at vise en gruppe unge som vil være glade for at kunne blive bragt hjem om natten efter byture, – i stedet er der vist et ældre ægtepar, som må menes at være den sidste målgruppe der skal bruge bussen i nattetimerne.
De filmske virkemidler som understreger brugen af humor er særligt bemærket på lydsiden. I anslaget er der brugt spændingsmusik som opbygger til et klimaks. Ydermere i takt med at spændingen stiger kommer også et kor ind over, der ligeledes skaber spænding. I filmen er der også indlagt en speaker, som med dramatisk vis fortæller om alle disse funktioner som der er i bussen. På lyssiden er der også brugt kunstig belysning. I præsentationen ses en meget mørk og dyster himmel. I det bussen ankommer til gruppen af mennesker bliver det meget lysere og solen begynder at bryde igennem skyerne, præcis der hvor bussen kører. Dette er til for at skabe fokus på bussen, og for at vise at bussen kommer kørende med glæde. Da ’den magiske knap’ bliver præsenteret kan det også ses, at der er indlagt en effekt, så der kommer et glimt oppe på stopskiltet i bussen (00:46)
Desuden foregår videoen i slowmotion. Dette for at fremhæve selv de små detaljer, som lækre sæder og gratis håndtag. Det fungerer godt for denne type reklamefilm, hvor det er de ting som man som buskunde allerede kender til, der skal fornys og ses på, på bedre end aldrig før.
Reklamevideoen er blevet set mere end 1 million gange på Youtube. Denne kan give et praj om, at der er er tilkommet en sekundær modtager end den intenderede. Reklamefilmen har været led i en større kampagne, som har kørt på flere platforme end kun reklamevideoen. Bl.a. har der været en jagt på nogle mønter, som kunne findes på deres hjemmeside. Deres største platform i kampagnen har været deres Facebook side som løbende har holdt kunderne opdateret, og hvor filmen er blevet vist mange gange. Reklamefilmen er altså gået viral og de sekundære modtager er derfor folk som bevæger sig rundt på sociale medier.
Genren er den humoristiske reklamefilm, som med over 1 million hits på Youtube må siges at være en succes som fungerer, hvis man konkluderer ud fra hits. Som et led i en kampagne valgte Midttrafik ligeledes at lave en opfølger til den første film. Den er i samme stil – den humoristiske overdrivelse, som bringer smilet frem. Her er der dog i stedet fokus på buskunden, som bliver beskrevet som en ung dreng. Pillede man humoren ud af videoen så bliver der beskrevet en dreng som ligger nederst i hierarkiet, der tager bussen på arbejde som flaskedreng, og som spiser sin hjemmebragte spegepølse mad. Men netop fordi man har bragt humoren med ind i videoen bl.a. med brug af lydsiden som i den første film, og ved brug af en dramatisk speaker, og det humoristiske faktum at flaskedrengens kæreste er en skønhedsdronning gør at man fanger et i forvejen bredt segment af borgere, fordi man invitere de laveste samfundsfag lag med i bussen, ligeledes som man ser i video 2 at direktøren brænder sin bil og løber efter bussen, så det øverste samfundslag også er repræsenteret. De 2 videoer har det til fælles, at man bruger humoren og at man vælger at bruge forskellige mennesketyper, da der ligeledes i film nr. 1 at det er mange forskellige typer som venter på at bussen kommer.
Midttrafik har her lavet en humoristisk reklamefilm, som skal lokke kunder til at tage bussen i stedet for at tage bilen. Med dramatisk underlægningsmusik, en dramatisk speaker hen over videoen og andre filmske virkemidler såsom speciel effekts på lys og slowmotion er det lykkedes Midttrafik at fjerne det dårlige billede af at bussen kun er for det lave sociale lag, som ikke har råd til andet. Det er lykkedes i sådan en grad at videoen er blevet vist mange gange på internettet, og i sådan en grad så der er lavet en ny reklame film – en nr. 2.
Skriv et svar