Er du i en fase, hvor du skal vælge en uddannelse, eller har du gjort dig nogle overvejelser om at skifte, så er der flere ting, der kan spille ind i forhold til, om du kommer til at realisere dine tanker og drømme.

Hvis dine planer går i retning af et kreativt håndværkerfag, så kan det være, at du skulle kigge lidt nærmere på malerfaget. Det er på mange måder et givende fag.

Hvad kræver det at blive maler?

Du skal gennemgå en maleruddannelse for at blive maler. For at blive optaget på den uddannelse, skal du have mindst 02 i fagene dansk og matematik på folkeskoleniveau. Grundforløbet foregår på en teknisk skole, og du skal have en læreplads for at kunne færdiggøre din elevtid.

Desuden skal du have en god sans for farver, former og materialer. Uddannelsen er både teoretisk og praktisk. Du skal også være i besiddelse af en vis udholdenhed og fysisk styrke for at kunne gennemføre sådan en uddannelse.

Uddannelsen varer 4 – 4½ år.

Hvad tjener en maler?

Der er selvfølgelig forskel på, om du stadig er elev, eller du er færdig som malermester, når det drejer sig om lønniveauet.

Når du er under uddannelse, får du enten SU eller lærlingeløn. Senere som færdiguddannet stiger din løn. Der kan være forskel på, om du er ansat i et firma, eller du er selvstændig. Der kan også være forskel på lønnen, afhængigt af hvilket arbejde du kommer til at udføre.

Du kommer i øvrigt til at tjene penge med det samme, da du ikke skal studere i årevis uden at få løn, før du kommer i gang med et lønnet job.

Du kan få en idé om, hvad du på sigt kan komme til at tjene ved at se på, hvad en maler typisk tager for en opgave. For eksempel kan du indhente maler tilbud og regne dig frem til, hvor meget en konkret opgave kan give, og hvor længe den vil tage at udføre.

Fordele ved malerfaget

Mange malere sætter pris på deres arbejde af følgende grunde:

• Det er et håndværk
• Det er et kreativt fag
• Du ser resultatet af dit arbejde med det samme
• Du kan somme tider arbejde udenfor
• Kunderne bliver meget tilfredse.

Det er også et ret alsidigt arbejde. Selv om der kan være en del rutineopgaver som maler, så er der en vis variation. Du rykker fra sted til sted, og hver nye opgave er speciel. Derfor bliver det ikke kedeligt.

På den måde er der mange fordele ved at vælge malerfaget. Der er en stor tilfredsstillelse i at levere et flot og færdigt arbejde til en kunde. Når opgaven er løst, og det hele står flot og nymalet, så oplever du en faglig stolthed.

I Danmark har vi et af nordens, ja og europas, mest veludbyggede mobilnetværk med meget høje internethastigheder, klar digital samtalekvalitet og god bred dækning.

Men hvordan er vi kommet så langt og hvilke teknologier samt firmaer står bag mobilnettet i DK?

Vi ser på den historiske udvikling og  teknologierne bag.

Hvordan blev netværket opbygget?

Vi skal helt tilbage før 2000 skifter og ned i 90èrne da mobiltelefoni begyndte at blive udbredt nok til, at en almindelig dansker kunne få råd til en mobiltelefon og den ikke var en halv rygsæk, der skulle slæbes rundt til nødopkald.

Den var der andre mobilselskaber i Danmark, eller de hed i hvert fald noget andet og dengang var det hamrende dyrt, langsomt og svært at få signal.

Signalerne var NMT, der dækkede helt fantastisk ringe og prisen var over 2 kroner pr. minut, for samtale.

Omkring slutningen af 90èrne kom forløberen for den teknologi vi kender i dag, der gjorde det muligt at sende data.

Det var GSM og signalerne blev sendt og modtaget på nye frekvenser (1800 mhz), en standard alle mobilselskaber hurtigt valgte at gå over til frem for NMT.

GSM havde de digitale fordele og de fleste lande valgte at benytte netop de standarder, hvilket gjorde mobiltelefon udviklingen lettere, billigere og generelt satte skub i hele markedet.

1G mobilt internet var født og det var muligt at få adgang til en web applikation WAP fra hvert mobilselskab online.

Det var med meget begrænsede services f.eks. nummeroplysning.

2G kom ret hurtigt og er det vi i dag kender som EDGE.

Her kom der der lidt mere hastighed på mobilnettet og det blev muligt at surfe på internettet.

Mobilerne var dog ikke egnet til formålet med de bitte små skærme.

3G revolutionerede markedet

3G gjorde det muligt, både at tale i mobil og bruge data på samme tid.

Men det gav også mulighed for langt højere hastigheder og introduktionen blev fulgt op af mobilproducenterne, der kom med nye modeller hvor skærmene var i farver og meget større.

Mobilerne fik også hurtigere modems indbygget og folk begyndte så små at anvende telefonerne til andet end at tale i.

Skiftet til den brugeradfærd vi kender i dag, kom for alvor, da Appel introducerede iphonen med den kæmpe skærm og intet tastatur.

Pludselig kunne man få en lagt bedre oplevelse online.

3G turbo og 4G

3G har vi stadigvæk og den teknologi er blevet udviklet til en turbo udgave, en LTE (4g udgave) og er snart funktionsdygtig som en 5G udgave.

Det er i praksis 3G teknologien der er videreudviklet.

4G dækker i dag næsten over alt i Danmark og har i praksis mobilhastigheder på omkring 40 mbit.

Med 4G er mobilerne meget tæt på samme oplevelse, som  med jordbaseret internet og det har fået brugen af mobilerne til at eksploderer, som halvdelen af alle der surfer på internettet i dag anvender en mobiltelefon.

Fremtiden er lige om hjørnet med en 5 generation, hvor TDC har meldt ud, et netværk vil være klar i 2020 omkring april.

Her bliver hastighederne ca. 5 gange højere og pinghastigheden meget lavere.

Det åbner op for brug af nye typer teknologi f.eks. fjernoperationer og selvkørende biler.

Hvem ejer det danske mobilnet?

Helt tilbage til GSM netværkets fødsel, har netværket været privatejet og er blevet opbygget af private selskaber.

Der har været 4 toneangivende mobilselskaber hele vejen igennem og det er 3, TDC, Telia og Telenor.

Der har været en del navneskifte i forbindelse med sammenlægninger og opkøb.

Hvert selskab har valgt at opbygge et selvstændig netværk og  derfor er der i praksis opbygget 4 forskellige netværk af master fordelt over landet – der både sender og modtager på samme steder.

En måske knap så smart strategi, når økonomien tages i betragtning.

Det har derfor fået Telia og Telenor til at indgå et samarbejde om udbygning og vedligeholdelse af deres to netværk, så de i dag fungerer som et stort.

De tre netværk bliver udlejet til de mobilselskaber, der ikke selv har et netværk.