Medierne og dagligdagen

I første kapitel af Jan Kjærstads roman Erobreren møder man den navnløse kvindelige taxachauffør, som er så heldig at få selveste Jonas Wergeland som kunde. Jonas Wergeland er en anerkendt og yderst berømt tv-vært, som den kvindelige protagonist er stor fan af, så det er ikke underligt, at hun sammenligner det med at tiltale Hans Majestæt Kongen. Hendes største idol, som førhen kun var pixels på en 2D skærm, findes nu i kød og blod på bagsædet i hendes taxa. Det ville gøre enhver blød i knæene. Underligt bliver det først, når det går op for hende, at Jonas Wergeland er fuld, og at han opfører sig yderst upassende. Hun beskriver det som at være vidne til blasfemi. Hun går endda så langt at stave hans personlige pronomen med stort H i han, som var han en slags Gud. Eller mere præcist: En falden Gud, som ikke længere kan leve op til hendes ideelle billede af et overmenneske. [Læs mere…]

Skrevet af: Alexander K. B. Andersen

Farlig fiktion

Med både udviklingen af det senmoderne samfund og kunsten i sig selv, er det svært helt at undgå at opleve nogle ting, som ofte er ubehagelige. Mere alvorlige emner og situationer er rykket tættere på og bliver ofte set og hørt af alle. Det store problem her er alvorlige situationer som i dette tilfælde er døden: i det voksne liv kender vi godt til døden, men når den så kommer i børnehøjde bliver det sensitivt. Det er det emne, som artiklen ”farlig fiktion” ligger vægt på. [Læs mere…]