Studerende lever ofte en tilværelse, hvor der kun lige er penge nok til husleje, mad, forsikringer og andre fornødenheder. Derfor kan det være en større udfordring end som så at få råd til en bil.
Er du under uddannelse, og ønsker du dig inderligt en bil, så er der heldigvis et par muligheder. Nogle af mulighederne kræver, at du er mindst 18 år og har en sund økonomi. Disse krav og et par andre skal du leve op til, hvis du vil optage et billån.
Brug din børneopsparing
Er du fyldt 18 år, og har du derfor mulighed for at tage hul på din børneopsparing, så kan du overveje at bruge hele eller dele af opsparingen på en bil. Du bør dog i første omgang sikre, at der er penge til depositum til lejligheden, møbler og andre ting, der ikke kan undværes, når man f.eks. flytter hjemmefra for at studere.
Er din børneopsparing ikke helt stor nok til, at den kan dække hele betalingen, så kan du enten optage et mindre lån eller fortsætte med at spare op. Haster det ikke med at få købt bilen, så brug med fordel et par år på at spare yderligere op. [Læs mere…]

