Det er en stor hjælp at have styr på, hvor drænene ligger, når man dyrker afgrøder på marker. Men hvordan gør man lige det? Det er ikke altid nemt at finde frem til, men heldigvis er der hjælp at hente i form af digitaliserede kort.

Nye digitale muligheder

Digitaliseringen kommer rigtig mange brancher til gode, og det gælder også landbruget. Her kan det hjælpe med at lave beregninger og planlægge mere præcist. Desuden er det også muligt at få bedre styr på drænene i din mark. Læs mere om digitalisering af drænkort for at blive klogere på, hvordan du kan bruge disse smarte informationer og materialer til din fordel.

Der er mange opgaver, der før i tiden krævede store mængder af arbejde, hvis de skulle gøre ordentligt. Med de mange smarte nye muligheder, som digitaliseringen bringer med sig er dette heldigvis ikke tilfældet længere. Der er stadig meget arbejde, som man som blandt andet landmand skal udføre, men der er også mange af punkterne på dagsordenen, der kan gøres noget hurtigere og nemmere nu til dags. At få styr på drænene med et digitalt drænkort er et af disse nemmere punkter.

Få lavet opmålinger og kortlægning

Udover at finde digitale drænkort, kan du nemt og hurtigt få hjælp til opmålinger og kortlægning. Det er specielt brugbart, hvis du skal i gang med at lave byggeprojekter, men kan også være nødvendigt i mange andre sammenhænge.

Der er mange landinspektører i hele landet, og du kan derfor altid finde den hjælp du har brug for online. Hvis det lyder brugbart for dig, så besøg Landsyd og lær mere om landmålere, landinspektører samt alt det praktiske og brugbare arbejde, de kan lave for dig. Her kan du også blive klogere på, i hvilke sammenhænge du har brug for en landsinspektør, så du kan være sikker på, at dine byggeprojekter bliver præcis, som du gerne vil have dem.

Synes du de store landbrugsmaskiner er interessante? Og kunne du tænke dig at sidde bag rattet, når markerne skal høstes, gødes og pløjes? Så er uddannelsen til jordbrugsmaskinfører måske lige noget for dig. Det er nemlig en uddannelse, hvor du lærer, hvordan de store maskiner betjenes og vedligeholdes. Du skal have flair for teknik og ikke have noget i mod at få olie på dine fingre. Du får indblik i at bruge alle de maskiner, der hører til et moderne landbrug og vil, når du er udlært, være klar til de vigtige udfordringer arbejdet byder på.

Der er mangel på dygtige jordbrugsmaskinfører

Der er brug for dygtige jordbrugsmaskinfører over hele landet. Branchen byder på mange spændende stillinger, og du kommer til at spille en vigtig rolle for landbrugets drift. Du er den, der ved, hvordan traktorer, mejetærskere, rendegravere, gyllespredere, såmaskiner mm. håndteres og brugen af maskinerne kombineret med andre tekniske arbejdsområder skaber en spændende og varieret hverdag. Uddannelsen til jordbrugsmaskinfører er ligesom jobbet en blanding af praktisk arbejde og teknisk viden. Det giver dig en rigtig god mulighed for at få job i flere forskellige brancher.

Du får en grundlæggende viden om landbrugsdrift

Jordbrugsmaskinfører-uddannelsen er et speciale, der ligger under landbrugsuddannelsen. Når du uddanner dig til jordbrugsmaskinfører, tilegner du dig derfor en basal viden om arbejdet med landbrug generelt. Det er nemlig nødvendigt med en grundlæggende viden om driften af et landbrug for at varetage stillingen som jordbrugsmaskinfører. Derfor lærer du om afgrøder, plantekendskab, markplaner, økologiske grundprincipper, miljøforhold, teknik samt ny innovativ teknologi såsom GPS-styring og droner. Ud over at betjene de store landbrugsmaskiner og i tillæg forskellige entreprenørmaskiner lærer du også at vedligeholde dem og at foretage forskellige former for mindre reparationer:

Varighed og praktik

På skolen starter uddannelsen med et såkaldt grundforløb, der varer enten 20 uger eller 40 uger.

Uddannelsens varighed afhænger af den erfaring og baggrund, du kommer med. Kommer du fra 9. eller 10. klasse tager uddannelsen 4 år og 3 måneder eller 3 år og 9 måneder og er du over 25 år skal du kontakte den pågældende skole for at finde ud af varigheden. Størstedelen af uddannelsen foregår som praktik. Praktikken kan foregå i Danmark eller i udlandet, det er op til dig. Når der er gået 2 år af uddannelsen har du mulighed for at afslutte den som landmandsassistent. Det er også muligt at tage uddannelsen på et landbrug. Det kræver at landbruget er et godkendt praktiksted.

Er du fyldt 25?

Hvis du har rundet de 25 år kan du tage uddannelsen som en EUV. Det er en voksen-erhvervsuddannelse, der sammensættes individuelt fra person til person. Man kigger på din tidligere uddannelse og erhvervserfaring og bestemmer ud fra det hvad du skal have af fag mm. EUV’en vil derfor i mange tilfælde være kortere end en EUD (erhvervsuddannelsen for unge). Ud over, at der måske kortes af uddannelsen, vil en EUV som regel være bygget op på samme måde som en EUD.

Er du interesseret i en EUX?

Hvis du ikke har lyst til at lukke muligheden for at læse videre, kan du tage maskinfører-uddannelsen som en EUX. Det vil sige, at du både får et svendebrev, men også bliver student. Det giver dig mulighed for både at arbejde faglært – for eksempel rejse til udlandet og prøve kræfter med dit fag – eller at læse videre på baggrund af den gymnasiale uddannelse.

Spændende fremtidsmuligheder

Som jordbrugsmaskinfører har du som før skrevet gode muligheder for at få et godt arbejde både herhjemme og internationalt. Du kan for eksempel starte med at tage en praktik i Australien, USA eller Tyskland, hvis du drømmer om at komme udenlands. Herhjemme er der dog også mange spændende jobs at varetage. Det kan for eksempel være:

• På maskinstationer
• I landbruget
• I entreprenørvirksomheder
• I anlægsbranchen
• Som selvstændig

Du kan også vælge at videreuddanne dig til for eksempel:

• Jordbrugsteknolog
• Agrarøkonom
• Produktionsleder

De danske folkeskoler boomer med elektronik. Ikke kun i frikvartererne, men også i undervisningen, hvor en stor del af fagene foregår helt eller delvist via digitale enheder. Det kan have en negativ indflydelse på børnenes udvikling senere i livet.

Digitaliseringen af landets uddannelser er ikke noget, der er på vej – det finder sted lige nu, og flere og flere uddannelser er enten helt eller delvist digitale. Det sker på trods af, at det er vanskeligt at finde evidens for, at læringsteknologier rent faktisk øger udbyttet af undervisningen.

Digitaliseringen får eleverne til at performe værre

Faktisk er det en tendens, der er til at måle på. I de lande, hvor man har investeret i digitalisering af skolesystemet, opleves et fald i matematik- og læsefærdigheder, hvorimod det står anderledes til i lande, der ikke har travlt med digitaliseringen på uddannelsesområdet.

Visse asiatiske lande, der endnu ikke har digitaliseret skoler og uddannelser, performer højere på de samme parametre. Her sker en stigning i færdigheder inden for eksempelvis matematik og læsning.

Ovenstående er et resumé af en kronik, publiceret af Jesper Balslev, som er lektor på Københavns Erhvervsakademi, på Altinget.dk. Foruden at være lærer er han forsker i kriterier, belæg og argumenter for digitalisering af uddannelse.

Vi investerer i mere digitalisering på uddannelsesområdet

Selvom der ikke er videnskabelig evidens for, at vi rent faktisk får noget ud af den digitalisering, de danske uddannelser står over for, er den alligevel i fuld gang. Det manifesterer sig blandt andet ved løsningen af Aula, der er folkeskolernes nye intranet. Her kan lærere, elever, forældre og pædagogisk personale kommunikere med hinanden via nettet.

Færdigheder afhænger af digitalt forbrug

Faktisk er det videnskabeligt bevist, at de elever der har et stort forbrug af computere, tablets og smartphones klarer sig dårligere end de elever, der kun har et moderat forbrug af elektronik. Vi risikerer altså at bruge milliarder af kroner på en digitaliseringsstrategi, vi ikke får noget udbytte af.

Samtidig kan der argumenteres for, at hvis undervisningen foregår på en skærm, er der for mange elementer, der kan distrahere eleven. Det vil føre til et dårligere undervisningsmiljø, hvor eleverne ikke får lige så meget ud af den tid, de befinder sig på skolebænken.

Skal man droppe mobilen i folkeskolen?

At droppe mobilen helt er et emne, der flere gange har været diskuteret på de danske folkeskoler. Flere har da også taget skridtet helt ud, så mobilerne skal låses inde, når eleverne er i skole. Det betyder imidlertid ikke, at det er vedtaget permanent endnu.

Ikke alene har det en positiv indflydelse på undervisningen, hvis mobilen ikke er der til at distrahere eleverne – det har også en positiv indflydelse på det sociale liv, der om noget er vigtigt i folkeskolerne. Hvis frikvarterene ikke kan bruges med hovedet begravet i telefonen, har det en positiv effekt på elevernes samvær med hinanden.

Elektronikken kan således sagtens anvendes efter skoletiden, uanset om der er tale om smartphone, tablet, computer eller en PS5 til hjemmebrug. Det essentielle er, at elevernes koncentrationsevne bevares i skoletiden, samt at det sociale bånd mellem eleverne styrkes. Mange fritidsklubber har fået øjnene op for de mulige udfordringer omkring digitaliseringen. Derfor er det ikke usædvanligt, at PS5 og andre konsoller bliver fravalgt og erstattet af puslespil, brætspil, bøger m.v. Andre steder sætter man begrænsninger for anvendelse af PlayStation 5, computer m.v.

For meget elektronik kan give kognitive problemer

Undersøgelser tyder på, at eleverne kan risikere at få kognitive udfordringer senere i livet, fordi et konstant forbrug af elektronik, både hjemme og i skolen eller på uddannelsesstedet, kan medføre overstimulering af hjernen.

Alene fra 2012-2018 blev der brugt 2,5 milliarder danske kroner på at digitalisere undervisningen i folkeskolen. Det er sket uden noget videnskabeligt belæg for, at det rent faktisk virker.

Det kan være effektivt for børns læring at bringe film ind i undervisningen. Børn og unge har en positiv indstilling til film, hvorfor det kan være en god indgangsvinkel til eksempelvis at åbne op for temaer, der ellers kan være vanskelige at tale om.

Film har fungeret som undervisningsmateriale gennem flere årtier, og det er med god grund. En spillefilm gør det muligt at konkretisere det, der er abstrakt og svært at forstå, hvilket giver eleverne en referenceramme, der kan anvendes til diskussion og læring.

Samtidig vil en film kunne give eleverne hver sin førstegangsoplevelse, der efterlader alle med et individuelt indtryk af både handlingen og æstetikken. Det skaber et udgangspunkt, der gør det muligt for alle elever at bidrage med egne holdninger og fortolkninger.

Film ses som værende underholdning, og børn og unge er i forvejen storforbrugere af film og serier, hvorfor dét at sætte en film på kan være med til at lette undervisningen, så den virker mere legende. Undersøgelser bakker denne påstand op, da tal fra Det Danske Filminstitut viser, at der bliver vist flere og flere film i undervisningen.

DFI’s undervisnings- og streamingportal oplever en stigning

Statistikker fra Det Danske Film Institut viser, at der siden 2015 og til 2019 er blevet oprettet 57 % flere brugere. Selvom statistikken har nogle år på bagen, taler den sit tydelige sprog; film bliver i stigende grad anvendt som undervisningsmateriale.

Udover ovenstående statistik, kan det samtidig ses, at det samlede antal af filmvisninger for det år steg med mere end 35 %, ligesom brugen af undervisningsmaterialer fra Filmcentralen, der er DFI’s digitale undervisningsportal, er mere end fordoblet.

Vær opmærksom på ophavsretten

Den 1. januar 2018 trådte en ny lov i kraft, der gør det vanskeligere at anvende film som undervisningsmaterialer. Som underviser kan man ikke længere blot streame film, som man lyster. Den nye aftale begrænser nemlig adgangen til spillefilm kraftigt – til gengæld sikrer den, at ophavsretten overholdes.

Aftalen, der blev indgået af KL samt en række rettighedsindehavere, giver lærere mulighed for at benytte streamingtjenesten mitCFU, som udbydes af Center for Undervisningsmidler. Efter aftalens indgåelse er der mulighed for at streame omkring 400 udenlandske og danske film.

Det er et væsentligt fald i forhold til det antal film, der var tilgængeligt tidligere. Årsagen hertil er, at Motion Picture Licensing Company, MPLC, ikke længere indgår i den nye aftale. De repræsenterer nemlig mere end 900 producenter, der tilsammen råder over flere end 10.000 filmtitler.

Det begrænser altså udvalget af film til brug i undervisningen betragteligt, hvilket er ærgerligt, da film er en oplagt mulighed for at differentiere undervisningen, ligesom undersøgelser viser, at det højner elevernes engagement.

Film kan anvendes i stort set alle fag

Film kan noget, der er vanskeligt at omsætte til analogt undervisningsmateriale, da selve formen for filmen skaber en indlevelse blandt eleverne, som ikke kan matches på andre måder. Således er film som undervisningsmateriale en oplagt mulighed i langt de fleste fag i både folkeskolen og gymnasiet.

Det er oplagt at anvende film som undervisningsmateriale i de humanistiske fag, hvor i særdeleshed sprogfagene er oplagte. Her vil det være muligt at få indsigt i kulturen samt få en bedre forståelse for det sprog, der undervises i.

Historie er ligeledes et oplagt fag, når der skal inddrages film som undervisningsmateriale. Det giver en unik indsigt i noget, der ellers kan synes abstrakt, eftersom historie typisk ikke visualiseres, når undervisningsmaterialet primært består af tekstmateriale.

Der er mange gode grunde til at få et fritidsjob, imens du går i skole. Det kan både være lærerigt, sjovt, og så giver det selvfølgelig også ekstra penge hver eneste måned. Det giver dig mulighed for at spare op eller forsøde hverdagen, hvilket jo bare er fedt. Samtidig bliver det langt lettere at få for eksempel studiejobs senere i livet, når du har haft et fritidsjob, imens du gik i skole.

Men hvordan finder du de rigtige fritidsjob, og hvilke er oplagte at gå i gang med? Det kan du læse mere om her.

Sådan finder du et fritidsjob

Der findes mange forskellige portaler, du kan søge job igennem. Nogle af dem er decideret oprettet til fritids- og studiejobs, imens andre er til alle, der leder efter en eller anden form for arbejde. For eksempel er der Jobindex, som er Danmarks største jobportal.

Hvis du skal finde et fritidsarbejde på Jobindex, skal du filtrere din søgning. Det vil sige, at du skal vælge i menuen, at du kun vil se arbejde for unge, som leder efter arbejde, som ikke kræver yderligere kvalifikationer, end at du går i folkeskolen eller på gymnasiet. Ellers får du en masse muligheder op, som ikke er relevante for dig. Læs mere om Jobindex og bliv klogere på, hvordan det fungerer.

Du kan også være heldig, at dine forældre kender et sted, du måske kan få et arbejde. Hvis de for eksempel har venner eller bekendte, som ejer en virksomhed, kan der være god mulighed for, at du kan få lov at udføre en opgaver der nogle timer om ugen. Derfor kan det i første omgang være en god ide at spørge dem.

Hvilke fritidsjob er oplagte at søge

Der er mange forskellige steder, hvor du kan finde dig et super godt fritidsjob. Om du er gammel nok til at sidde ved kassen, afhænger af din alder. Du skal generelt være 17 år, før det kan lade sig gøre. Men hvis du er yngre, er der stadig masser af muligheder. Du kan for eksempel arbejde på lager, du kan fylde hylder op, være assistenttræner i en sportsklub, eller du kan hjælpe kunder med at finde det, de leder efter.

Et supermarked er et oplagt sted at søge, fordi der altid vil være en masse forskellige opgaver, du kan gå i gang med. Byggemarkeder er også gode, for eksempel Harald Nyborg. Her kan du både sætte varer frem, udlevere varer og vise kunderne på rette vej. Du kan læse en guide til Harald Nyborg her.

Som sagt er der ligeledes mange sportsklubber, som kan bruge hjælpetrænere. Du skal dog være opmærksom på, at disse stillinger ikke altid er lønnede. Men der er mange steder, hvor de er. Eksempelvis kan hjælpetrænerstillinger i din lokale svømmeklub ofte være en god ide. Her får du løn for at hjælpe små børn med at lære at svømme i vandet. Det er både sjovt og hyggeligt, samtidig med det kan hjælpe dig senere i livet, hvis du gerne vil arbejde med børn.