Reformpædagogik i et mentalt fladland
Siden begyndelsen af 1900-tallet er der, som følge af den såkaldte reformpædagogik, blevet lagt mere og mere vægt på elevernes velbefindende og demokratiske medbestemmelse i undervisningen. Dette er gjort ud fra tankerne om, at eleverne ikke bør fyldes til randen med viden, men at de i stedet, gennem egne lyster og initiativer, skal lære og erfare. Mange vil mene, at denne tankegang lyder retfærdig og fornuftig, og at børnene på denne måde kan udforske og undersøge ”vidensverdenen” på egen hånd. Andre vil dog påpege, at der, i kraft af denne frihed for eleverne, vil være en masse faldgruber med elever, der ikke magter denne opgave. Elever, som ”udnytter” denne frihed til egne egoistiske formål. Denne opfattelse deler Dorthe Enger, lektor og cand.mag i engelsk, religion og filosofi, og i sin artikel ”Reformpædagogik i et mentalt fladland”, bragt i Berlingske Tidende den 25. maj 2013, stiller hun skarpt ind på konsekvenserne af det 20’ende århundredes nye pædagogiske ideer. [Læs mere…]


(3 votes, average: 4,67 out of 5)