De danske folkeskoler boomer med elektronik. Ikke kun i frikvartererne, men også i undervisningen, hvor en stor del af fagene foregår helt eller delvist via digitale enheder. Det kan have en negativ indflydelse på børnenes udvikling senere i livet.

Digitaliseringen af landets uddannelser er ikke noget, der er på vej – det finder sted lige nu, og flere og flere uddannelser er enten helt eller delvist digitale. Det sker på trods af, at det er vanskeligt at finde evidens for, at læringsteknologier rent faktisk øger udbyttet af undervisningen.

Digitaliseringen får eleverne til at performe værre

Faktisk er det en tendens, der er til at måle på. I de lande, hvor man har investeret i digitalisering af skolesystemet, opleves et fald i matematik- og læsefærdigheder, hvorimod det står anderledes til i lande, der ikke har travlt med digitaliseringen på uddannelsesområdet.

Visse asiatiske lande, der endnu ikke har digitaliseret skoler og uddannelser, performer højere på de samme parametre. Her sker en stigning i færdigheder inden for eksempelvis matematik og læsning.

Ovenstående er et resumé af en kronik, publiceret af Jesper Balslev, som er lektor på Københavns Erhvervsakademi, på Altinget.dk. Foruden at være lærer er han forsker i kriterier, belæg og argumenter for digitalisering af uddannelse.

Vi investerer i mere digitalisering på uddannelsesområdet

Selvom der ikke er videnskabelig evidens for, at vi rent faktisk får noget ud af den digitalisering, de danske uddannelser står over for, er den alligevel i fuld gang. Det manifesterer sig blandt andet ved løsningen af Aula, der er folkeskolernes nye intranet. Her kan lærere, elever, forældre og pædagogisk personale kommunikere med hinanden via nettet.

Færdigheder afhænger af digitalt forbrug

Faktisk er det videnskabeligt bevist, at de elever der har et stort forbrug af computere, tablets og smartphones klarer sig dårligere end de elever, der kun har et moderat forbrug af elektronik. Vi risikerer altså at bruge milliarder af kroner på en digitaliseringsstrategi, vi ikke får noget udbytte af.

Samtidig kan der argumenteres for, at hvis undervisningen foregår på en skærm, er der for mange elementer, der kan distrahere eleven. Det vil føre til et dårligere undervisningsmiljø, hvor eleverne ikke får lige så meget ud af den tid, de befinder sig på skolebænken.

Skal man droppe mobilen i folkeskolen?

At droppe mobilen helt er et emne, der flere gange har været diskuteret på de danske folkeskoler. Flere har da også taget skridtet helt ud, så mobilerne skal låses inde, når eleverne er i skole. Det betyder imidlertid ikke, at det er vedtaget permanent endnu.

Ikke alene har det en positiv indflydelse på undervisningen, hvis mobilen ikke er der til at distrahere eleverne – det har også en positiv indflydelse på det sociale liv, der om noget er vigtigt i folkeskolerne. Hvis frikvarterene ikke kan bruges med hovedet begravet i telefonen, har det en positiv effekt på elevernes samvær med hinanden.

Elektronikken kan således sagtens anvendes efter skoletiden, uanset om der er tale om smartphone, tablet, computer eller en PS5 til hjemmebrug. Det essentielle er, at elevernes koncentrationsevne bevares i skoletiden, samt at det sociale bånd mellem eleverne styrkes. Mange fritidsklubber har fået øjnene op for de mulige udfordringer omkring digitaliseringen. Derfor er det ikke usædvanligt, at PS5 og andre konsoller bliver fravalgt og erstattet af puslespil, brætspil, bøger m.v. Andre steder sætter man begrænsninger for anvendelse af PlayStation 5, computer m.v.

For meget elektronik kan give kognitive problemer

Undersøgelser tyder på, at eleverne kan risikere at få kognitive udfordringer senere i livet, fordi et konstant forbrug af elektronik, både hjemme og i skolen eller på uddannelsesstedet, kan medføre overstimulering af hjernen.

Alene fra 2012-2018 blev der brugt 2,5 milliarder danske kroner på at digitalisere undervisningen i folkeskolen. Det er sket uden noget videnskabeligt belæg for, at det rent faktisk virker.

Det kan være effektivt for børns læring at bringe film ind i undervisningen. Børn og unge har en positiv indstilling til film, hvorfor det kan være en god indgangsvinkel til eksempelvis at åbne op for temaer, der ellers kan være vanskelige at tale om.

Film har fungeret som undervisningsmateriale gennem flere årtier, og det er med god grund. En spillefilm gør det muligt at konkretisere det, der er abstrakt og svært at forstå, hvilket giver eleverne en referenceramme, der kan anvendes til diskussion og læring.

Samtidig vil en film kunne give eleverne hver sin førstegangsoplevelse, der efterlader alle med et individuelt indtryk af både handlingen og æstetikken. Det skaber et udgangspunkt, der gør det muligt for alle elever at bidrage med egne holdninger og fortolkninger.

Film ses som værende underholdning, og børn og unge er i forvejen storforbrugere af film og serier, hvorfor dét at sætte en film på kan være med til at lette undervisningen, så den virker mere legende. Undersøgelser bakker denne påstand op, da tal fra Det Danske Filminstitut viser, at der bliver vist flere og flere film i undervisningen.

DFI’s undervisnings- og streamingportal oplever en stigning

Statistikker fra Det Danske Film Institut viser, at der siden 2015 og til 2019 er blevet oprettet 57 % flere brugere. Selvom statistikken har nogle år på bagen, taler den sit tydelige sprog; film bliver i stigende grad anvendt som undervisningsmateriale.

Udover ovenstående statistik, kan det samtidig ses, at det samlede antal af filmvisninger for det år steg med mere end 35 %, ligesom brugen af undervisningsmaterialer fra Filmcentralen, der er DFI’s digitale undervisningsportal, er mere end fordoblet.

Vær opmærksom på ophavsretten

Den 1. januar 2018 trådte en ny lov i kraft, der gør det vanskeligere at anvende film som undervisningsmaterialer. Som underviser kan man ikke længere blot streame film, som man lyster. Den nye aftale begrænser nemlig adgangen til spillefilm kraftigt – til gengæld sikrer den, at ophavsretten overholdes.

Aftalen, der blev indgået af KL samt en række rettighedsindehavere, giver lærere mulighed for at benytte streamingtjenesten mitCFU, som udbydes af Center for Undervisningsmidler. Efter aftalens indgåelse er der mulighed for at streame omkring 400 udenlandske og danske film.

Det er et væsentligt fald i forhold til det antal film, der var tilgængeligt tidligere. Årsagen hertil er, at Motion Picture Licensing Company, MPLC, ikke længere indgår i den nye aftale. De repræsenterer nemlig mere end 900 producenter, der tilsammen råder over flere end 10.000 filmtitler.

Det begrænser altså udvalget af film til brug i undervisningen betragteligt, hvilket er ærgerligt, da film er en oplagt mulighed for at differentiere undervisningen, ligesom undersøgelser viser, at det højner elevernes engagement.

Film kan anvendes i stort set alle fag

Film kan noget, der er vanskeligt at omsætte til analogt undervisningsmateriale, da selve formen for filmen skaber en indlevelse blandt eleverne, som ikke kan matches på andre måder. Således er film som undervisningsmateriale en oplagt mulighed i langt de fleste fag i både folkeskolen og gymnasiet.

Det er oplagt at anvende film som undervisningsmateriale i de humanistiske fag, hvor i særdeleshed sprogfagene er oplagte. Her vil det være muligt at få indsigt i kulturen samt få en bedre forståelse for det sprog, der undervises i.

Historie er ligeledes et oplagt fag, når der skal inddrages film som undervisningsmateriale. Det giver en unik indsigt i noget, der ellers kan synes abstrakt, eftersom historie typisk ikke visualiseres, når undervisningsmaterialet primært består af tekstmateriale.

Der er mange gode grunde til at få et fritidsjob, imens du går i skole. Det kan både være lærerigt, sjovt, og så giver det selvfølgelig også ekstra penge hver eneste måned. Det giver dig mulighed for at spare op eller forsøde hverdagen, hvilket jo bare er fedt. Samtidig bliver det langt lettere at få for eksempel studiejobs senere i livet, når du har haft et fritidsjob, imens du gik i skole.

Men hvordan finder du de rigtige fritidsjob, og hvilke er oplagte at gå i gang med? Det kan du læse mere om her.

Sådan finder du et fritidsjob

Der findes mange forskellige portaler, du kan søge job igennem. Nogle af dem er decideret oprettet til fritids- og studiejobs, imens andre er til alle, der leder efter en eller anden form for arbejde. For eksempel er der Jobindex, som er Danmarks største jobportal.

Hvis du skal finde et fritidsarbejde på Jobindex, skal du filtrere din søgning. Det vil sige, at du skal vælge i menuen, at du kun vil se arbejde for unge, som leder efter arbejde, som ikke kræver yderligere kvalifikationer, end at du går i folkeskolen eller på gymnasiet. Ellers får du en masse muligheder op, som ikke er relevante for dig. Læs mere om Jobindex og bliv klogere på, hvordan det fungerer.

Du kan også være heldig, at dine forældre kender et sted, du måske kan få et arbejde. Hvis de for eksempel har venner eller bekendte, som ejer en virksomhed, kan der være god mulighed for, at du kan få lov at udføre en opgaver der nogle timer om ugen. Derfor kan det i første omgang være en god ide at spørge dem.

Hvilke fritidsjob er oplagte at søge

Der er mange forskellige steder, hvor du kan finde dig et super godt fritidsjob. Om du er gammel nok til at sidde ved kassen, afhænger af din alder. Du skal generelt være 17 år, før det kan lade sig gøre. Men hvis du er yngre, er der stadig masser af muligheder. Du kan for eksempel arbejde på lager, du kan fylde hylder op, være assistenttræner i en sportsklub, eller du kan hjælpe kunder med at finde det, de leder efter.

Et supermarked er et oplagt sted at søge, fordi der altid vil være en masse forskellige opgaver, du kan gå i gang med. Byggemarkeder er også gode, for eksempel Harald Nyborg. Her kan du både sætte varer frem, udlevere varer og vise kunderne på rette vej. Du kan læse en guide til Harald Nyborg her.

Som sagt er der ligeledes mange sportsklubber, som kan bruge hjælpetrænere. Du skal dog være opmærksom på, at disse stillinger ikke altid er lønnede. Men der er mange steder, hvor de er. Eksempelvis kan hjælpetrænerstillinger i din lokale svømmeklub ofte være en god ide. Her får du løn for at hjælpe små børn med at lære at svømme i vandet. Det er både sjovt og hyggeligt, samtidig med det kan hjælpe dig senere i livet, hvis du gerne vil arbejde med børn.

Selvom sommeren kan virke langt væk lige nu, så nærmere den sig altså alligevel med hastige skridt.

Før vi ved af det, så er det sommer. Måske har du et barn, som skal starte i skole om lidt, eller måske har du et barn som lige pludselig er færdig med første skoleår om lidt.

Børnene vokser om vi vil det eller ej altid hurtigere end vi kan følge med i.

Første skoledag

Første skoledag ligger måske enten langt ude i fremtiden eller langt tilbage i erindringerne. Men på trods af det, så skal vi ikke glemme at første skoledag altid er rigtig vigtig – både for forældre og for børn. Første skoledag er ofte en dag, som både forældrene og de små har set frem til meget længe. Der er derfor store forventninger til denne dag, og den kommende (lange) tid i skolesystemet.

Første skoledag og starten på skoletiden fører også ofte en masse forventninger med sig, og ting som man pludselig skal have anskaffet sig. Vi kan ikke undgå at børnene som minimum skal have sig en skoletaske med plads til alle de ting og udfordringer, som hverdagen skulle byde på. Hos Helm har de et godt udvalg af tasker, som passer til de forskellige behov.
Når man starter i skole, så skal man pludselig være klar til alt fra idrætstimer til frikvarter og spisepauser. Det kræver en masse nyt udstyr, som man ikke før har haft brug for på samme måde i børnehaven. Derudover så er den helt store forskel her også, at børnene skal kunne bære sine ting selv, og ikke nødvendigvis har mulighed for at opbevare en masse ekstra på skolen på samme måde, som de måske kunne, da de gik i børnehave.

Hvordan kan du hjælpe dit barn i gang med den første skoletid?

De fleste børn har glædet sig til netop dette i mange år. Hvis de har ældre søskende, så har de muligvis glædet sig endnu mere end dem, som ikke har ældre søskende.

De første par år i skoletiden er vigtig. De danner rammerne for din barns indlæring og sociale liv. Er dit barn ikke den bedste i klassen til det hele fra start af, så betyder det dog ikke, at de aldrig bliver dygtige i skolen. De første par år handler det mest om at følge med og om at skabe et godt socialt liv hvor, at der er plads til alle.
Derudover så er det i de første par år, at alle forældre kan være bedst med i forhold til at hjælpe med lektier og problemer.

Klædt på til vejret og aktivitet

Som regel får man udleveret både et fast ugeskema og et fast ugebrev om ugen pr. klasse. I de små klasser, så er skemaet rimelig fast med meget få ændringer i form af sygdom, ture og specielle arrangementer.

Det er alligevel en god idé hver uge at sætte sig ind i hvilke fag og ting, som dit barn skal igennem i løbet af ugen. Hvis de f.eks. skal på tur i skoven, så er det en god idé, at sørge for at de har varmt nok tøj på og måske lidt ekstra skiftetøj. Molo laver noget børnetøj, som har god kvalitet og tilmed er fyldt med farver og print, som børn godt kan lide.

Hvis du sammen med dit barn pakker skoletasken hver aften, så er det nemmere at undgå, at de pludselig står og mangler idrætstøj eller bøger til de fag, som de skal have den pågældende dag.