Naturvidenskaben er ikke så værdiløs, som den ved første øjekast er kendt for at være. Flere og flere eksperters forskning er præget af egne interesser og værdier, hvilket strengt taget er i modstrid med etik og moral.

I artiklen ”Naturvidenskab og værdier”, argumentere forfatteren for, hvorvidt naturvidenskaben er deskriptiv og fuldstændig værdineutral.

Teksten er et uddrag fra en artikel ”Hvad er naturvidenskab?” skrevet i år 2009. Teksten er skrevet af professoren Helge Kragh, som er ansat ved Aarhus Universitet. Artiklen er knyttet til en tese, fordi spørgsmålet til stadighed har sin relevans.

Han skriver i starten af uddraget, at grunden til, at naturvidenskaben har opnået så stor succes, som den har, er fordi den er objektiv og ikke kan diskuteres, netop fordi den er værdiløs og ikke er præget af nogen mening.

Naturvidenskaben er værdiløs, fordi den ikke giver udtryk for nogen mening, det er menneskerne der lægger værdi i naturen. Det er menneskene, der har en subjektiv mening om naturen. Alligevel kan naturvidenskaben hjælpe til at understøtte augmentet om, hvorfor f.eks. man burde stoppe den globale opvarmning. [Læs mere…]

Vi lever stadig i en mere og mere globaliseret verden, denne mangfoldighed betyder også af diversiteten bliver mindre og mindre. Men er racismen stadig en aktuel kendsgerning, og hvis det er tilfældet,  i hvilken grad er der så tale om?

I Artiklen ”Hvide skal tænke mere over, hvor fedt det er at være hvid” af Laura Marie Sørensen bliver vi præsenteret for alle de privileger, man som hvid menes at have.

Har man sagt privilegeret må man også sige diskrimineret. Denne dikotomi er forvrænget i det danske samfund ifølge L. Sørensen. Jeg mener selv, ud fra min erfaring, at danskerne ser meget alvorligt på diskrimination, men efter at have læst artiklen må jeg konstaterer, at dette muligvis ikke er en realitet. [Læs mere…]

Færre og færre mennesker læser skønlitteratur, i takt med at antalla af alternative underholdningsmidler stiger. For mig var kampen for at holde læselysten oppe, allerede tabt fra barns ben af. Jeg kan huske, at jeg allerede som lille tog mine stolte forældre med på biblioteket. Det gik desværre hurtigt op for dem, at det ikke var bøgerne jeg kom der for, men de videofilm og playstationsspil, som en hel del af boghylderne var blevet skiftet ud med. Jeg må indrømme, at jeg personligt ikke selv vælter mig i skønlitterære værker. Jeg har altid undret mig over hvorfor min mor pressede på, og fortalte mig, at det var vigtigt, at jeg læste inden jeg gik i seng, men nu ved jeg hvorfor. Ifølge forskere fra The New School for Social Research i New York, USA, skulle skønlitteratur gøre os til mere empatiske og velfungerende mennesker. [Læs mere…]

Hvorfor udvikler flere og flere skoleelever sig til en flok selvoptaget stræbere, når de risikere at miste en lang række vigtigere værdier? Jo det skyldes at Danmark de seneste år har udviklet sig til en konkurrencestat, hvor kun det bedste er godt nok, hvis vi skal kunne konkurrere på et internationalt plan. I artiklen ”Generationen, der gør sine værdier op i tal” fortæller gymnasieeleven Anna Torp-Pedersen, hvordan hun selv opfatter skoleelevernes udvikling i den konkurrencestat, som Danmark har udviklet sig til. Artiklen er fra information og udgivet den 1. December 2014. Den er tilknyttet en debat, da diskussionen til stadighed har sin relevans. I artiklen redegøre Anna Torp-Pedersen for vigtigheden af forældrenes og lærernes fastholdelse af, at det er okay at være okay, som hun formulere det. Anna Pedersen mener nemlig, at skoleeleverne har udviklet sig til en flok egoistiske og usympatiske mennesker, som kun tænker på at få gode karakterer. [Læs mere…]

I slutningen af  1800-tallet gennemgik Danmark en radikal ændring fra troen på, at mennesket var et produkt af gud til, at mennesket faktisk er et produkt af naturen. Det er nøjagtig den darwinistiske tanke, der gennemsyrer novellen ”To verdner”, som er skrevet under det moderne gennembrud i år 1879 af J. P. Jacobsen. I novellen bliver læseren nemlig præsenteret for en konflikt mellem det overnaturlige og naturvidenskaben, som titlen på værket også indikere.

Novellen er fortalt af en implicit, alvidende 3. persons fortæller, hvilket betyder at fortælleren er registrerende og at det er op til læseren at tolke på de forskellige personers handlinger. [Læs mere…]