Romanen Stormen i 99 er skrevet af forfatteren Kristian Bang Foss i 2008. Bang Foss har udtalt at han ikke havde et konkret formål med romanen, men ønskede at skrive en roman om en arbejdsplads. Han har valgt at fortælle om en arbejdsplads, som virker trøstesløs og det opleves som om, at der ikke er noget håb for de ansatte.
Fortolkningshypotese: Med denne roman vil Bang Foss gerne give et realistisk syn på nutidens Danmark, og dens daglige situationer som mange på et tidspunkt i deres liv kommer ud for. Bogen lægger vægt på hverdagslivet i den nederste del af samfundets erhvervsliv. Han skildrer karaktererne i relation til hinanden, og sætter deres gode og dårlige sider op mod hinanden. Bang Foss er ikke bleg for at gå ned i detaljer, hvilket giver romanen en helt unik læseoplevelse. Romanen er klam, speciel og spændende men stadig med en humoristisk sans, som er med til at gøre romanen mere intens. Bang Foss viser med Nannas udvikling og Antons ændrede livsførelse, at der kan være et håb om ændring. [Læs mere…]


(2 votes, average: 4,00 out of 5)