I nyhedernes medieverden kan der skildres en skarp kontrast mellem den journalistiske stilart og i litteraturen. Der er sket en væsentlig ændring i kampen om nyhedsfremkaldende budskaber, og hvordan at afsenderen bør forholde sig til modtageren. Hovedkernen for alle journalister på det globale plan, er at indsamle så mange troværdige nyheder som overhovedet muligt. Det skal naturligvis også være aktuelle emner der er tale om, uagtet om hvorvidt at de bliver gengivet i aviserne eller i nyhedsblogs på internettet. [Læs mere…]

Når man har læst og dannet sig et overblik af det korte uddrag af en artikel som er blevet publiceret i KOM magasinet, tilbage i oktober 2004, skrevet af Rasmus Jønsson, så ville man kunne bemærke de mest centrale påstande beskrevet heri. Der bliver kort og klart gjort rede for mediernes større rolle som værende spindoktorer på en ret subtil anlagt måde. Denne påstand bliver der nemlig henvist til i udsagnet om, at ’’…Medierne skal dog ikke blot anskues som et neutralt formidlingsled. Al nyere forskning viser at medierne ikke blot er et instrument der registrerer den politiske virkelighed, men også er med til at skabe den.’’ Jønsson lægger i højere grad vægt på at kommunikationen der foregår mellem partierne og dets tilhængere af vælgere, ikke er særlig præget af personlige dialoger direkte til befolkningen. Eventuelle politikere har muligvis haft bidet mærke i den senmoderne udvikling af de teknologiske avancerede nyere metoder at nå ud til verden på, især med værktøjer såsom Facebook, Twitter, YouTube etc. Igennem denne metode af mere eller mindre indoktrinering i menneskets underbevidste sindelag, har man større chancer for at de gentagende valgkampagners slogans bliver gjort til godt nytte på længere sigt under den psykologiske proces. Der menes ligeledes, at denne type af retoriske virkemidler, kan gå hen og blive grobund for en form for invalidende struktur i selve argumenternes basis i fakta og manglen derpå. Belægget for denne indirekte retoriks metode, er at samfundsemner bliver mere eller mindre medialiseret, og derved får journalister og skribenter monopol på politikkens gang. [Læs mere…]

Hvis man først og fremmest får gennemgået særteksten fra hæfte 2 skrevet af forfatteren Naja Maria Aidt – Karsten i krattet, så vil man allerede helt fra starten af indledningen af dette uddrag fra en novelleantologi ’Pludselig sidste sommer…’ årgang 2007 kunne bemærke hvordan at stilen er lagt.

’’Pludselig sidste sommer, en aften mens han var på vej ud for at pisse i baghaven, op ad den høje, raslende poppel som han plejede, nede ved kompostbunken, så han at der var lys inde hos Jensens. Men de var på Mallorca. Og de lånte aldrig huset ud.’’ [Læs mere…]

I Christian Monggaard Christensens uddrag af en artikel, som kan læses i Informationen, som er en dansk uafhængig redaktion som ikke drives af partipolitiske uenigheder eller økonomisk drivkraft, udgivet d. 23 november 2001 – kaldet for: ’’Fantasien flyder frit’’ som omhandler eventyrgenren generelt set.

Der kan man læse sig frem til, at han rent faktisk lyder forholdsvis begejstret for denne kategori af litterære værker, i og med, at han tvivler på en overnaturlig eksistens mellem himmel og jord, som gøre det desto mere bevægende for ham, at skulle sætte sig ind i disse fiktive fortællinger. Hvis man netop ikke mener, at der er en Faderlig figur oppe i himlen som passer på en, eller andre typer af usete væsener i et af de mange himmellag, så har de fleste også en tendens til, at ville fordybe sig lidt i noget fantasifuldt læsestof eventuelt, som man i hvert fald er sikker på, er blevet opdigtet fra bunden af, til fordel for os menneskers underholdning. Man kan også fornemme, en meget detaljeorienteret analyse af fantasy genren, og hvilke typer af forskellige tilgange til den, der opstår mellem eksempelvis Star-Wars trilogien, der blev kreeret af den verdenskendte George Lucas, såvel som de mere kristne observationer af diverse eventyr, som Tolkiens værker fik repræsenteret i større, eller middelmådig grad. Han stod bag Ringenes Herre som fik hittet stærkt internationalt igennem, og Hobitten også bedre kendt som Frodo, som så skulle få ringen tilbage til dets rette ejer, som blev til episke romaner, der blev udgivet tilbage i 1950’erne.  [Læs mere…]