Til kedsomhedens pris

Det at kede sig kan være mange forskellige ting – det kan være en kedelig opgave, en daglig rutine eller en lang ventetid, hvor man bare sidder og triller tommelfingre. Som regel forbinder man kedsomhed med det ikke at have noget at lave og ikke vide, hvad man har lyst til, men jeg mener godt, at man også kan kede sig, mens man er i gang med noget, som man ikke har lyst til at lave. Man kan kede sig hvor som helst og når som helst.

Nogen synes, det er enormt kedeligt at køre i bus, at gøre rent eller at børste tænder, og nogen synes, at alt ved hverdagen er kedeligt. De flestes hverdag er præget af rutiner, og det kan godt blive meget ensformigt i længden. [Læs mere…]

Pretty Pictures

”Pretty Pictures” handler om en mand, som er meget glad for danserinder, og om hans forhold til den smukke balletdanser Kirsten. Deres parforhold virker lidt overfladisk og er ikke helt uden problemer, da hun ikke gider at være sammen med mandens venner, og han er træt af hendes måde at tale på. Han vil faktisk helst have, at hun ikke siger noget, da det mest er hendes udseende, han er interesseret i.

Handlingen strækker sig over en aften, og den er fortalt kronologisk med nogle flashbacks, hvor der fortælles lidt om mandens fortid.

Novellen er fortalt i 3. person, og der fortælles fra mandens synsvinkel, bortset fra et enkelt sted, hvor man får indblik i, hvad mandens venner tænker (side 15 linie 43-48). [Læs mere…]

Memento Mori

”Memento mori” er skrevet af Amalie Skram i 1899, kort efter det Moderne Gennembrud. Den handler om en kvindes ulykkelige kærlighed og hendes dybe sorg og længsel efter den mand, der har forladt hende. Den handler også om hendes skyldfølelse og hendes frygt for at være alene.

Novellens hovedperson er kvinden, som vi ikke får noget navn på. Det at vi ikke hører hendes navn, gør, at det kunne være hvem som helst, og det gør også, at læseren bedre kan sætte sig ind i situationen. Kvindens længsel efter manden har fået hendes liv til at gå i stå i så voldsom grad, at hun glæder sig til at dø. Det meste af tiden græder hun over at have mistet den mand, hun elsker, og hun tænker hele tiden på de fejl, hun har begået, som fik ham til at forlade hende. Hun tænker på tabet af manden som var hun blevet ramt af Nemesis, den græske gud for hævn eller gengældelse. Hun hænger fast i fortiden, fordi hun bliver ved med at bebrejde sig selv, hvad hun har gjort forkert. Nu lever hun i en illusion om, at hun kun kan være lykkelig sammen med ham, og hun kan ikke komme ud af sin sorg, fordi hun ikke kan tilgive sig selv. [Læs mere…]

De gales hjem

De gales hjem af Pia Juul er en novelle om sorg og det at miste. Hovedpersonen, der mister sin kone, har efterfølgende meget svært ved at leve et normalt liv, og da han omsider er på vej ud af sorgen, møder han ikke opbakning fra datteren. Novellen handler også om skyldfølelse, som kan følge med, når man skal videre efter en periode med sorg, og om livet i en landsby, hvor alle kender alle, og hvor naboer kan være hurtige til at dømme hinanden.

Novellen har en jeg-fortæller, der fortæller sin historie i datid. Der er bagudsyn i novellen, fortælleren kigger tilbage på sin historie. Den er ikke kronologisk opbygget, men starter med at fortælleren og hans familie flytter ind i et hus på Pærevej i den landsby, hvor fortælleren har boet i sin barndom. Ingen af personerne er blevet præsenteret til at starte med, så novellen starter in medias res. Der er kun få personer med, og man får ikke mange oplysninger om dem. Der er hustruen Lillian, nogle børn (datteren Bitten) og nogle naboer. [Læs mere…]

Artiklerne ”Min Gud Vores Gud”, ”Er tro en privat sag?” og ”Religionsfrihed er også frihed til fravalg” har hvert deres syn på religion. Den første er skrevet af opinionsredaktøren Bjørn Bredal og blev bragt i Politikken 22/9 2001. Den handler om, hvorvidt kristendommen skal fremstå som det officielle Danmarks religion eller ej. Bjørn Bredal har en samfundsfaglig eller sociologisk tilgang til emnet.

”Er tro en privat sag?” er skrevet af sognepræst Bent Arendt, og den blev bragt i Skt. Johannes Kirkenyt i 1999. I artiklen argumenteres der for, at tro er en individuel sag, og der bliver taget fat i nogle fordele og ulemper ved troen. Det bliver også diskuteret, hvordan en religiøs sag kan blive til religiøs fanatisme. Arendt har en teologisk tilgang til emnet. [Læs mere…]