Journalistik på de sociale medier

Nutidens samfund er i høj grad præget af globalisering og de sociale medier, som påvirker de fleste menneskers hverdag. Ser man blot på Danmark, så er der 2.3 millioner danskere på Face­book, hvilket vil sige, at næsten halvdelen af landets befolkning har en Facebook-profil.

Derfor kan det næppe undre nogen, at store danske mediehuse så som DR i disse tider fokuse­rer på at møde deres forbrugere over disse sociale medier. Men er dette udelukkende en posi­tiv tendens, eller er der også forbundet nogle negative konsekvenser ved denne udvikling? Denne problemstilling skildres i artiklen ‘Build-A-Bear’ – journalistik på Facebook?, der er bragt i Information den 22. marts 2012. Artiklen er skrevet af Lars Holmgaard Christen­sen, der er forskningschef i Sociale Medier ved Danmarks Medie- og Journalisthøj­skole. [Læs mere…]

Sproglig åbenhed og sproglige fordomme

”Eow! Ali! Er du klar til i aften?”. De to venner mødes med et entusiastisk håndtryk. ”Jeg lover dig det bliver fucking nice, wallah!”. Du har overværet scenen på din indkøbstur i Føtex, og vil allerede have dannet dig et billede af hvem de to venner er som personer. Derfor vil det nok overraske dig, at Ali og Carsten skulle ind og se ”Tryllefløjten” den aften. Vi mennesker er dårlige til at imødegå ting, vi ikke er støt på før med et åbent sind. De fleste kan uden et tungt hoved nikke genkendende til situationen hvis mad nævnes som eksempel, hvor smagen dømmes ud fra et bestemt utiltalende navn eller udseende. Ikke mindre gældende er disse fordomme når det kommer til at møde nye mennesker, særlige værdier forbindes med forskellige fremstående træk hos en person, det være sig påklædning, udseende eller sprog. [Læs mere…]

Sundhedsidealer

Emnet folkesundhed har aldrig været så meget i fokus, som det er i dag. Der debatteres ofte om rygevaner, drikkevaner, motionsvaner og ikke mindst spisevaner. Ting som kostråd, rygeforbud og et anbefalet antal genstande om ugen tvinges ned over os fra statens side. Men det er ikke kun statens sundhedspolitiske agenda, der former danskernes sundhedsidealer. Livsstil er blevet en kæmpe del af mange danskeres hverdag i de seneste år. På de sociale medier postes der gerne billeder af det seneste sunde måltid, og ansøges der om et job kan man med fordel skrive marathonløber eller endnu bedre: Ironmangennemfører. Især i de højere lag af samfundet er en sund livsstilsførelse blevet en form for klasse og identitets markør. Men er det virkelig det bedste for stat, samfund og borger at pålægge disse sundhedsidealer den almene befolkning? Dette spørgsmål belyses i artiklen: ”Cigaretter, whisky og nøgne piger”, skrevet af Mads Holger i 2013. [Læs mere…]

Nissen hos spækhøkeren

Litteraturhistorisk sluttede romantikken omkring midten af 1800-tallet, men under selve perioden fra omkring 1830 opstod en anderledes strømning. Denne tid kaldes romantismen, og her fokuserede forfattere mindre på det metafysiske og det perfekte og mere på emner som psykologiske splittelser i individet. Dette er netop et gennemgående tema i kunsteventyret ”Nissen hos spækhøkeren” skrevet af H.C.Andersen i 1853. Som i mange andre eventyr er budskabet med denne tekst helt centralt, og derfor vil jeg arbejde mig hen imod dette i min analyse og fortolkning. [Læs mere…]

Generationskløfter

Reality- og Zulu-generation er to hyppige prædikater den nuværende unge generation tilegnes. Prædikaterne hentyder til at den unge generation består af underholdningshungrende, substansfattige individer, der kan tilfredsstilles med et billigt grin og en ironisk distance. I sit debatindlæg ”Hold op med at være fjollede børnevoksne” fra Information d. 29. september 2014, modbeviser Lasse Lindegaard dog i høj grad denne indikation ved at repræsentere sine ”medunge” i et angreb på de voksne generationers manglende autencitet og konstante ironiske distance i forsøget på at virke ungdommelige. Lindegaard kritiserer i høj grad de voksnes tilgang til tingene, hvor de ikke tør stå ved sig selv, men derimod skjuler sig bag en mur af meningsløshed og ironi, hvilket har medført den såkaldte generation Zulu/Reality. Er det muligt at de voksnes 90’er-ironiske livsopfattelse har fodret en fladpandethed hos de senmoderne unge, a.k.a. generation Zulu, og hvilke faktorer kunne havet spillet en rolle i den generationskløft Lindegaard omtaler? [Læs mere…]