Nial og hans sønner brændes inde

Islændingesagaerne skildrer konflikter mellem et individ og slægten eller imellem slægter. Centralt for dem er æresbegreber som tapperhed, loyalitet mod slægten, selvbeherskelse og handlekraft (Litteratursiden.dk), som det ses i ”Nial og hans sønner brændes inde”, et uddrag af den islandske saga ”Nials Saga”. Dette uddrag handler specifikt om konflikter og blodhævn imellem Nial og Flose og deres slægter. I en mordbrand udført af Flose og Sigfussønnerne på Nials gård, indebrænder Nial, hans kone og deres sønner, og som den eneste undslipper Kaare, Nials svigersøn. [Læs mere…]

SAS – Så godt som hjemme

Så godt som hjemme er en reklame, der er produceret af SAS. Reklamen er en virksomhedsreklame, da reklamen fremhæver virksomhedens personlighed. I denne reklame er det SAS, der viser sin personlighed, som virksomhed. Den er 50 sekunder lang, så det er en typisk tv-reklame, som typisk vil forekomme i pauser og reklameblokke. I reklamen er Nikolaj Costa Waldau(NCW) hovedpersonen – det fremstår tydeligt fra starten af reklamen, da Costa er placeret i det gyldne snit under de hårde klip i starten af reklamen. NCW er den eneste person i fokus, og derfor hovedpersonen. [Læs mere…]

Overvågning er underholdning

”Big Brother is watching you”

Sådan lyder det klassiske citat fra George Orwells roman 1984, der nærmest er blevet inkarnationen af det berygtede fænomen, vi kender som overvågning. Vi mennesker har altid frygtet denne størrelse, og tanken om at leve i et samfund, hvor hver eneste af vores bevægelser bliver registreret, har kunnet få selv de mest renhjertede personer til at føle sig utrygge. Dette billede er imidlertid ved at ændre sig. Vi er begyndt at acceptere overvågning mere og mere, hvilket har ført til, at vi i dag nærmest betragter det som værende underholdning. Dette er i hvert fald, hvad overvågningsforsker, Peter Lauritsen, beskriver i teksten ”Overvågning er underholdning” bragt i dagbladet Information den 16. april 2012. [Læs mere…]

Reformpædagogik i et mentalt fladland

Siden begyndelsen af 1900-tallet er der, som følge af den såkaldte reformpædagogik, blevet lagt mere og mere vægt på elevernes velbefindende og demokratiske medbestemmelse i undervisningen. Dette er gjort ud fra tankerne om, at eleverne ikke bør fyldes til randen med viden, men at de i stedet, gennem egne lyster og initiativer, skal lære og erfare. Mange vil mene, at denne tankegang lyder retfærdig og fornuftig, og at børnene på denne måde kan udforske og undersøge ”vidensverdenen” på egen hånd. Andre vil dog påpege, at der, i kraft af denne frihed for eleverne, vil være en masse faldgruber med elever, der ikke magter denne opgave. Elever, som ”udnytter” denne frihed til egne egoistiske formål. Denne opfattelse deler Dorthe Enger, lektor og cand.mag i engelsk, religion og filosofi, og i sin artikel ”Reformpædagogik i et mentalt fladland”, bragt i Berlingske Tidende den 25. maj 2013, stiller hun skarpt ind på konsekvenserne af det 20’ende århundredes nye pædagogiske ideer. [Læs mere…]

Processen

Et ellers tilsyneladende kort opkald til en offentlig instans tager en hurtig drejning allerede ved første viderestilling, snart bliver du omstillet fra telefondame til telefondame, den ene mere intetanende end den anden. Du har trykket på startknappen, og nu kører rutschebanen. Dit håb om at få svar synes umenneskeligt langt væk, og til sidst bliver du omstilt til den selv samme som modtog dit opkald i første omgang og en nihilistisk følelse vælter ind over dig. Et opkald til en offentlig instans, mere skal der ikke til for at føle samme hjælpeløshed som den kære Josef K, hovedpersonen i Franz Kafkas roman, Processen fra 1925. [Læs mere…]