Alle Kan Ro

”Da jeg stillede mig ved vinduet, havde jeg strejfet hendes knæ, og jeg havde ikke spor erfaring med de dele, men jeg vidste alligevel, at hun var død. Og den viden gjorde mig lykkelig.” (S. 63 l. 41-43) Dette er et citat fra ”Alle kan ro”, en novelle skrevet af Pia Juul i Politikens Magasin i 2008. Hovedpersonens største ønske og frygt, er at blive selvstændig uden nogen hjælp fra nogle – og opdagelsen af denne døde kvinde kan sætte gang i hendes nye selvstændige liv. Igennem denne litterære analyse vil jeg karakterisere personerne og historiens fortæller samt fokusere på temaet. [Læs mere…]

Farvel

Novellen hedder Farvel, og er skrevet af Jan Sonnergård i 1998. Den er trykt i DSB’s Ud og Se. Det er en novelle om at stå på egne ben, danne en identitet og en kritik af det senmoderne samfund.

Novellen handler om en rodløs ung mand og hans gamle kæreste. De sidder nu på en café hvor de får et par drinks. De har ikke set hinanden i lang tid. Hun spørger ham, om hvorfor han har ringet, men han ved ikke hvad han skal svare, og han prøver at trække tiden ud, og tænke over den nuværende situation. [Læs mere…]

Havmåge

Richard Bach er en amerikansk forfatter født i 1936. Han blev verdenskendt i 1970 da han udgav ”Jonathan Livingston havmåge”. I alt har han udgivet 11 bøger. Richard Bach var oprindeligt uddannet pilot og har både arbejdet som redaktør på et flyvemagasin og stunt pilot. Han har 6 børn, med sin første kone, som han dog blev skilt fra fordi han ikke troede på ægteskabet. (Derefter er han dog blevet gift 2 gange mere.)

Når man først ser selve bogen ”Jonathan Livingston Havmåge” ligner det en lille ubetydelig bog og så er det endda en billedbog. Men fortællingen om Jonathan havmåge er så meget mere end det. Jeg havde ikke læst bogen før, men havde dog hørt godt om den. Jeg havde haft den stående på min hylde og havde ikke fået taget mig sammen til at læse den, men da vi fik til opgave at skulle skrive om en bog, var den helt perfekt. Jeg blev meget positivt overrasket. Hvad ved første øjekast bare er en historie om en måge, der lærer at flyve, er faktisk en utrolig inspirerende historie om at lære nyt og lære mere. [Læs mere…]

Den grimme ælling

Jeg vil i det følgende analysere HC Andersens ’Den grimme ælling’ med særligt fokus på genre, miljø, personkarakteristik og sprog.

HC Andersen påbegyndte eventyret ’Den grimme ælling’ i år 1842, og skrev i oktober 1843 i sin almanak: ”Endt Eventyret Svaneungen”. Der er flere ting der kendetegner at dette er et eventyr; Beskrivelsen af den forunderligste verden, modsætningerne, gentagelserne og personificering af ting og objekter. Da både forfatter og nedfældningstidspunkt er angivet, kan jeg konkludere at denne tekst er under den episke genre, et kunsteventyr. Dette kan man også se på eventyrets opbygning og detaljerede sprog, hvilket jeg senere i denne analyse vil komme ind på. [Læs mere…]

En løgnehistorie

Den løgn, vi ikke er os bevidst, er den løgn, som er almindelig mennesker imellem.

Artiklen af Urup Jensen er udgivet af bladet samvirke i år 2004. I den fortæller han om sine observationer angående brugen af løgne i nutidens samfund.

Urup Jensen mener, vi alle mere eller mindre lyver uden at tænke over det, til dels fordi man ved at ”gradbøje løgnen” har gjort den accepteret som et redskab i hverdagen til at gøre sig selv såvel som andre mere tilpasse på for eksempel den sociale og arbejdsmæssige front. Urup Jensen sætter dog også spørgsmål ved om en løgn i realiteten bør ”gradbøjes” på den måde som vi gør det i dag og mener i bund og grund, at det kan man ikke. Det er som en graviditet, mener han, man kan ikke være halv gravid. Enten taler man sandt eller også gør man ikke. [Læs mere…]