Færre og færre mennesker læser skønlitteratur, i takt med at antalla af alternative underholdningsmidler stiger. For mig var kampen for at holde læselysten oppe, allerede tabt fra barns ben af. Jeg kan huske, at jeg allerede som lille tog mine stolte forældre med på biblioteket. Det gik desværre hurtigt op for dem, at det ikke var bøgerne jeg kom der for, men de videofilm og playstationsspil, som en hel del af boghylderne var blevet skiftet ud med. Jeg må indrømme, at jeg personligt ikke selv vælter mig i skønlitterære værker. Jeg har altid undret mig over hvorfor min mor pressede på, og fortalte mig, at det var vigtigt, at jeg læste inden jeg gik i seng, men nu ved jeg hvorfor. Ifølge forskere fra The New School for Social Research i New York, USA, skulle skønlitteratur gøre os til mere empatiske og velfungerende mennesker. [Læs mere…]

Hvorfor udvikler flere og flere skoleelever sig til en flok selvoptaget stræbere, når de risikere at miste en lang række vigtigere værdier? Jo det skyldes at Danmark de seneste år har udviklet sig til en konkurrencestat, hvor kun det bedste er godt nok, hvis vi skal kunne konkurrere på et internationalt plan. I artiklen ”Generationen, der gør sine værdier op i tal” fortæller gymnasieeleven Anna Torp-Pedersen, hvordan hun selv opfatter skoleelevernes udvikling i den konkurrencestat, som Danmark har udviklet sig til. Artiklen er fra information og udgivet den 1. December 2014. Den er tilknyttet en debat, da diskussionen til stadighed har sin relevans. I artiklen redegøre Anna Torp-Pedersen for vigtigheden af forældrenes og lærernes fastholdelse af, at det er okay at være okay, som hun formulere det. Anna Pedersen mener nemlig, at skoleeleverne har udviklet sig til en flok egoistiske og usympatiske mennesker, som kun tænker på at få gode karakterer. [Læs mere…]

I slutningen af  1800-tallet gennemgik Danmark en radikal ændring fra troen på, at mennesket var et produkt af gud til, at mennesket faktisk er et produkt af naturen. Det er nøjagtig den darwinistiske tanke, der gennemsyrer novellen ”To verdner”, som er skrevet under det moderne gennembrud i år 1879 af J. P. Jacobsen. I novellen bliver læseren nemlig præsenteret for en konflikt mellem det overnaturlige og naturvidenskaben, som titlen på værket også indikere.

Novellen er fortalt af en implicit, alvidende 3. persons fortæller, hvilket betyder at fortælleren er registrerende og at det er op til læseren at tolke på de forskellige personers handlinger. [Læs mere…]

Mange forhold splittes på grund af kommunikantionsproblemer, parterne i forholdet får simpelthen ikke snakket om deres problemer. Det sker ofte når parterne fører hinanden bag lyset. Det usagte hober sig efterhånden op og eskalere i en eksplosion af en konflikt, der næsten ikke er til at rede sig ud af og mange parter skilles. Det er netop tematikken, som behandles i novellen ”Jokeren” af Kjell Askildsen fra 1994. Teksten er fra novellesamlingen ”Et stort, øde landskab”.

Novellen er fortalt af en eksplicit fortæller, førstepersons jeg-fortæller, hvilket gør det muligt for læseren at sætte sig ind i fortælleren tanker og følelser. Effekten af den eksplicitte fortæller er, at den skaber identifikation og autencitet, endvidere gør det også teksten subjektiv og vi får kun øje for konflikten gennem Joachims synsvinkel. Selvom novellen er skrevet i jeg-fortæller, er det meget få følelser der bliver beskrevet, effekten af dette er, at der kommer fokus på de følelser, som er beskrevet. ”Jeg spekulerede på hvad det var hun havde brændt, jeg følte mig ført bag lyset” _{(s,1 l,31 Askildsen)}. Det er i dette citat, at det første gang kommer til udtryk, at Joachim føler han er blevet holdt for nar, som titlen også indikere. [Læs mere…]