Den forkerte talsmand

Humor findes i alle folkeslag og kulturer. Humor mellem mennesker kan virke befriende i en ellers ofte alvorlig og hektisk hverdag, hvor humoren samtidig kan nedbryde barrierer mellem folk. Med andre ord kan humor være forløsende og for nogle ligefrem en nødvendighed i omgangen med andre. I Danmark har humor en vigtig plads i både det private og det offentlige rum. Der er efterhånden næppe et emne, danskerne ikke laver grin med. Emner, som kan være direkte tabubelagte i andre kulturer. Disse følsomme emner omgås i Danmark let ved brugen af ironi, som lægger en befriende distance til både det berørte problem og ens egen person. Ironi har i dag fået en stor plads i det danske samfund. For journalisten og sognepræsten Sørine Gotfredsen er dette problematisk. [Læs mere…]

Biller

Charlotte Weitzes fortællinger handler tit om mennesker, der ikke er helt tilpas i deres egen virkelighed. Disse mennesker kommer ofte ud for uvirkelige og nogle gange surrealistiske situationer, der forandrer dem. I hendes novelle ”Biller” fra novellesamlingen ”Skiftning” fra 1996 gennemgår hovedpersonen ligeledes en forvandling i takt med, at personen oplever flere og flere mærkværdige situationer.

Handlingen i ”Biller” finder sted i et almindeligt og tilsyneladende fredeligt villakvarter. I det første stykke af novellen introduceres vi for villavejen, hvor hjemmehjælperen Katrine skal besøge en ældre mand, Bakkesen. Villaerne på vejen beskrives som nydelige med friske, skinnende lamper, hvor familier er i gang med at nyde deres aftensmad. To små spejderpiger er på ved hjem til en oplyst villa med hække, der er klippet som dyr og dekoreret med julelys. Beskrivelsen af vejen giver en rar og tryg grundstemning som udgangspunkt for novellen. Det anvendte billede: ”Deres biler sover på fortovskanten”, giver igen associationer til en tryg og hjemlig situation. Denne stemning, forventer man automatisk som læser, bliver opretholdt gennem resten af fortællingen. Efter de 14 linjers stemningsskabende beskrivelse i indledningen, fås dog hurtigt det indtryk, at alt måske ikke er så idyllisk, som først antaget. [Læs mere…]

Ravnkel Frøjgodes Saga

I denne opgave vil jeg se på personerne der optræder i Ravnkels saga, deres værdier og udvikling igennem sagaen. Jeg vil gå ind og se på Ravnkels udvikling fra hovmodig til moden og velovervejet leder, jeg vil se på Sams udvikling fra modig til overmodig og til sidst slagen, og jeg vil drage slutninger til det generelle sagamenneske i løbet af opgaven. Jeg har valgt at fokusere netop på disse to personer da de er hovedpersonerne der udtrykker sagamennesket bedst.

I Ravnkel Frøjgodes saga, møder vi Ravnkel og Sam, samt Tjostarsønnerne, og nogle andre bipersoner. Sam og Ravnkel udgør hver deres front, den ene er fattig og den anden rig, den ene gode, den anden bonde, men begge er de velsete i hver deres miljø, og i begyndelse er der da heller ikke fjendskab at spore imellem dem. [Læs mere…]

Nattens dronning

Tove Ditlevsens novelle ’Nattens Dronning’ fra digtsamlingen Paraplyen (1952), skildrer et såret familieliv, gennem en 10-årige piges tanker og følelser. Et familieliv hvor moderen går til karneval om natten, og faderen i afmagt, fornedrer og latterliggør, i stedet for at rose. Et familieliv der er præget af mangel på kommunikation og forståelse, som med al sit ødelæggende væsen, går ud over et barn, der på den måde tvinges ind i en voksendom, alt for hurtigt.

For at komme tæt ind på hovedkonflikten i novellen vil jeg, i følgende analyse; se lidt på miljøet, der er et udtryk for forfatterens udgangspunkt. Jeg vil se på fortællerens rolle, fordi det er et relevant tema, i og med at det er skrevet fra et barns øjne, og derved betyder meget for læserens opfattelse af teksten. Jeg vil komme ind på personerne i teksten, da de tre personer hver, har nogle meget stærke udtryk, og betydninger. Og jeg vil analysere på nogle materielle symboler, der er fremhævet i teksten, og giver udtryk for noget dybere, før jeg til sidst kommer med den endelige konklusion. [Læs mere…]

Find Holger – og en feminist

”Lige løn” siger de. ”Kønskvoter” siger de. De kæmper for kvinders ligestilling med mænd. De kæmper imod problematikker som kvindens pres til at selviscenesætte sig selv som et perfekt sexobjekt. De kæmper mod tendensen til at kvinden ofte bliver den der må ofre sig, når manden skrider fra hus og børn eller når mandens karriere kommer i første rækker. Og så kæmper de ikke mindst for ligelønnen. De har kæmpet de sidste 30år og de gør det stadig i dag. ”Feminister” bliver de kaldt. Men når statistikker viser flere og flere singlekvinder befinder sig på fertilitetsklinikkerne på ”final call” eller at voldsraterne for mænd banket af kvinder stiger, er det så også et overvejet aspekt af feministernes kvinde kamp? Vil feministerne tage ansvar for denne samfundsudvikling? [Læs mere…]