Memento Mori
”Memento mori” er skrevet af Amalie Skram i 1899, kort efter det Moderne Gennembrud. Den handler om en kvindes ulykkelige kærlighed og hendes dybe sorg og længsel efter den mand, der har forladt hende. Den handler også om hendes skyldfølelse og hendes frygt for at være alene.
Novellens hovedperson er kvinden, som vi ikke får noget navn på. Det at vi ikke hører hendes navn, gør, at det kunne være hvem som helst, og det gør også, at læseren bedre kan sætte sig ind i situationen. Kvindens længsel efter manden har fået hendes liv til at gå i stå i så voldsom grad, at hun glæder sig til at dø. Det meste af tiden græder hun over at have mistet den mand, hun elsker, og hun tænker hele tiden på de fejl, hun har begået, som fik ham til at forlade hende. Hun tænker på tabet af manden som var hun blevet ramt af Nemesis, den græske gud for hævn eller gengældelse. Hun hænger fast i fortiden, fordi hun bliver ved med at bebrejde sig selv, hvad hun har gjort forkert. Nu lever hun i en illusion om, at hun kun kan være lykkelig sammen med ham, og hun kan ikke komme ud af sin sorg, fordi hun ikke kan tilgive sig selv. [Læs mere…]


(3 votes, average: 4,33 out of 5)