Jeg vil i denne opgave lave en kort redegørelse af perioden Det Moderne Gennembrud, hvor jeg vil komme ind på, hvem Georg Brandes var, og hvordan han opfattede Det Moderne Gennembrud.

Derudover vil jeg lave en dybdegående analyse og fortolkning af teksten ”Foran alteret”, skrevet af Herman Bang. Jeg vil komme ind på personerne, miljøet, sproget m.m. Derefter vil jeg perspektivere teksten til novellen ”Foraadt” af Amalie Skram. Jeg vil til sidst i min analyse slutte af med at fortolke ”Foran alteret”.

Derefter vil jeg diskuterer, om Teksten er repræsentativ for perioden.

Jeg vil forsøge at finde ud af, om novellen bare er skrevet af ren og skær fornøjelse, eller om der ligger en dybere mening bag den.

Det Moderne Gennembrud var en kort tid lige efter romantikken, hvor Georg Brandes Revolutionerede i Hele Europa, med hans abnorme syn på seksuel ligestilling.

Perioden er særligt interessant fordi, littereturen tog en omdrejning på 180 grader. Før Det Moderne Gennembrud fandt man romantikken, hvor man dyrkede idyllen og det romantiske. I Det Moderne Gennembrud var det tværtimod naturelismen, der var det centrale i litteraturen. Herman Bang var en af de forfattere,  der kritiserede det romantiske og idylliske billede af bryllupperne. I stedet skriver han om bagsiden ved at indgå ægteskab. Hans tekster skabte meget diskussion omkring kvindernes rolle i samfundet og dette var bl.a. medvirkende til at kvinderne i 1908 fik stemmeret. [Læs mere…]

Abstract

This project investigates the recurrent epidemics of plaque in Denmark from the 14^th century to the 18^th century based on an historical and a mathematical approach. This project gives an insight into the initiatives the authorities took to prevent the epidemic in the 18^th century. Both the preventive measures, but also the steps the authorities took during the epidemic. This knowledge enables the handling of the plague in perspective to the management of epidemics in our days.

Through a mathematical method this project will illustrate the historical perception of the plaque and the development of the epidemic in Copenhagen in the 18^th century. This project will also show the Euler method to deal with the mathematical methods. And discuss the prerequisites for the use of the methods.

Through an analysis of a poster and letters this project will display the importance of the authorities reaction.

The mathematical methods which have ben used in the project are the SIR- and SEIRS-models in order to describe the epidemic in a varied way. Through the experiment it is concluded that the models are unable to provide a definitive picture of the epidemic, but can provide a simple understanding of the plagues development. [Læs mere…]

Indledning:

Vikingerne optrådte undertiden på skibe og med øksen i hånden, og udøvede blodige bedrifter; bortførsler, kampe der medførte død, afpresning af penge og plyndring af kirker.

Dette er den klassiske opfattelse, men ensidige forestilling af vikingerne. Denne dramatiske identitet har efterhånden skabt en hvis nationalfølelse bland de skandinaviske beboer.

Jeg ville i denne opgave forsøge at besvare nogle væsentlige spørgsmål, som omhandler vikingetiden.

Jeg har valgt at afgrænse emnet til viklingernes invasion af England. Jeg vil endvidere forsøge at finde svar på hvilke forudsætninger og motiver vikingerne har haft før afrejse.

Kilderne til redegørelsen er få og jeg vil ikke kunne bestemme motivet og forudsætningerne fuldstændigt.

Jeg vil i min analyse sætte fokus på kildeteksterne Lindisfarende (understøttet af den gyldne bog), The Peterborough Chronicle og Danelagstraktaten.

Kilderne til analysen er igen få og det kan derfor være svært at diskutere den endelige definition på historien, men hvor om alting er, kan det give os en idé om hvordan tingene har fundet sted. Kilde 40: The Peterborough Chronicle er en omfattende kilde, der bygger på ældre årbøger nedskrevet i begyndelsen af 1100-tallet. Hvilket gør den til en meget pålidelig kilde. Det har ikke være muligt at benytte mig af danske kilder, da der er meget få kilder, nedfældet i Danmark.

Fig. 1 – På billedet kan man se hvor meget den Danske konge Guthrum, fik lov at beholde af England efter Danelagstraktaten (det mørkeblå). Før fredsaftalen ejede han størstedelen af England.¹

¹http://da.wikipedia.org/wiki/Fil:England_after_886.jpg (05.10.13) [Læs mere…]

Skrevet af Faisa

1.0 Indledning

15 september 2008 er en vigtig dato i de sidste års økonomiske udvikling. Det var den dag hvor en stor amerikansk investeringsbank Lehman Brothers krakkede. Denne begivenhed udløste en lavine af økonomiske nedture, som senere hen er blevet døbt ”finanskrisen”. Krisen spredtes fra Wall Street Børsen og bankerne til resten af USA´s økonomi og meget hurtigt derefter til resten af den globale økonomi. Det er langt fra første gang i verdenshistorien, at den slags har fundet sted. Siden penge- og markedsøkonomien blev dominerende har økonomerne været klar over, at økonomien ikke vokser jævnt men i bølgebevægelser eller med et andet ord ”konjunktursvingninger”.

Emnet for denne opgave vil være de to største nedture i den globale økonomi inden for de sidste 100 år: Krakket på Wall Street i 1929 og finanskrisen i 2008. I opgaven vil jeg redegøre for den finansielle sektors rolle og markedsøkonomien. Derefter vil jeg give en kort redegørelse for de to kriseforløb og analysere årsagerne til de to krak i finansverdenen. Hvad var det der gik så galt i de to situationer? Og hvordan kan det være, at et sammenbrud i det finansielle system også fører til krise i den ”virkelige” økonomi, dvs. produktionsfald, arbejdsløshed og fald i velstand? I forlængelse af finanskrisen vil jeg analysere forskellige regeringers forsøg på, at tæmme krisen igennem finanspagten, bankpakker og de redskaber staterne har til rådighed nemlig pengepolitik og finanspolitik. De to kriser vil blive sammenlignet med henblik på, at identificere ligheder og forskelle i de to kriseforløb. I den sidste del af opgaven diskuteres hvorfor kriserne i 1929 og 2008 trods regeringsindgreb og internationale aftaler fik og har fået et langvarigt forløb. I opgaven benyttes både kvalitativ og kvantitativ metode. Den kvalitative metode benyttes i forbindelse med kildekritik af historiske kilder og den kvantitative metode anvendes ved tolkningen af tabeller. Endvidere anvendes begreber fra økonomisk teori, f.eks. pengepolitik og finanspolitik mm. [Læs mere…]

Udvandringen til USA

Indledning

Rundt regnet udvandrede 309.000 danskere til USA fra 1840-1914. Denne opgave vil primært fokusere på og tage udgangspunkt i den største årsag til at mere end 10% af den danske befolkning valgte at udvandre til USA. Derefter vil der blive gået dybere i detaljer omkring hvem der valgte at flytte, hvordan de stod i samfundet og hvor i landet de kom fra. Efterfølgende vil danskernes ankomst i det amerikanske samfund blive diskuteret med henblik på hvordan de klarede sig. Til dette vil flere af Kristian Hvidts statistikker blive brugt. Herefter følger en kritisk analyse af de benyttede statistikker. Før den endelige konklusion, vil Kristian Hvidts egen konklusion, vedrørende udvandringens effekt på Danmark, blive diskuteret. [Læs mere…]